21 september 2021

Slesvigeres besøg i Kjøbenhavn og Kiel. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg. 23de August (Slesvigernes Besøg i Kiøbenhavn. Kontra Demonstration. Injuriesag). Den store Kjøbenhavnstour har for Flensborgerne i de sidste Uger været et uudtømmeligt Konversationsemne. Hos samtlige Deeltagere hersker der kun een Mening om, at de aldrig, saa længe de leve, ville kunne glemme den paa engang hjertelige og storartede Modtagelse, de fandt i Landets Hovedstad. Erkiendtlighedsfølelsen med gensyn til Kjøbenhavnernes Imødekommen og Gjæstfrihed er naturligviis i høi Grad levende, og man hengiver sig til det Haab efter ringe Evne og Lejlighed at kunne lægge den for Dagen især ved til næste Sommer, naar det store Monument paa den herværende Kirkegaard skal afsløres, at kunne modtage et større Antal af Hovedstadens og andre danske Stæders Indvaanere som Giæster. Den dansksindede Deel af Byens Befolkning havde allerede i forrige Uge glædet sig til en Leilighed til al berede en Deel Kjøbenhavnere og Aalborgensere en venlig Modtagelse i Flensborg. Efter forskjellige Blades Meddelelser at dømme, havde man nemlig troet at kunne vente et større Antal Kjøbenhavnere og Aalborgensere paa Giennemreisen til Dannevirkestillingen og Vyk hertil, hvorfor man, efter en Opfordring fra Borgerforeningens Direktion, havde truffet Foranstaltninger til at indqvartere de Reisende, der ønskede sligt, eller som ikke vilde kunde finde Plads paa Byens Hoteller og Gjæstgivergaarde, hos herværende Borgere. Ved Dampskibenes Ankomst den 21de cg 22de havde der i denne Anledning samlet sig Værterne og en større Menneskemasse ved Dampskibsbroen. De forventede Gjæster udebleve imidlertid. Medens den velsindede og dansksindede Deel af Flensborgs Befolkning saaledes aabent og lydt har vedkjendt og fremdeles har vedkiendt sig sin Glæde over Besøget og Modtagelsen i Kiøbenhavn, har den "sittliche Entrüstung", som de Tydsksindede ere blevne grebne af i Anledning af denne Tour, ikke ladet dem have Fred og Ro, førend de fik udklækket Noget, som de, især ligeoverfor Udlandet, kunde stille imod den politiske Betydning, der laa i det store Antal Slesvigeres Fraternisering med det egentlige Kongerigets Befolkning. Den idag stedfindende store Sammenkomst i Kiel - til hvilken der imorges Kl. 5 afgik under Kanonsalut og begunstiget af det godt Veir henved 400 Personer med Dampskibet "Albion" og over hundrede Personer med et Extratog af Jernbanen, medens der desforuden ventes 5 til 600 Deeltagere fra Byerne Slesvig, Tønning, Husum cg Eckernførde saavelsom flere bekjendte slesvigske Oppositionsmænd (Hansen-Grumby, Thomsen-Oldensworth), et større Antal Personer fra Holsteen, Hamborg og Berlin etc. - er da bleven udset til den i Separatisternes Øine høist ubehagelige og uhyggelige Tour til Kjøbenhavn. Den tydske Presse vil naturligviis triumphere over det forholdsviis store Antal af Slesvigere, der give Møde i Kiel; den vil udentvivl søge at omgive "Tallet" med størst mulig Glorie og lade uændset Tiden (een Dag og dertil en Søndag, mod 5 Dage) Afstanden (10 til 16 Miil mod nogle og fyrgetyve), Bekostningen (Dampskibstouren fra Flensborg til Kiel koster frem og tilbage kun 1 Rd. 2 Mk. Rm.) og Forberedelserne til de forskjellige Toure. Sammenkomsten i Kiel viser forresten atter den fortræffelige Organisation, som Separatisterne have kunnet vedligeholde efter Krigen. Det kan ikke være nogen Tvivl underkastet, at Sammenkomsten i Kiel jo er bleven besluttet i denne Byes separatistiske Hovedleir allerede for flere Uger siden; det er øjensynligt, at alle Forberedelser ere trufne ved Korrespondance med Direktionerne for de tydsksindede Foreninger i forskjellige slesvigske Byer. Uden at der gjennem Pressen forud var bleven opfordret til Deeltagelse, førend der endnu var bleven noget Bestemt bekjendt for Personer, der staae udenfor de Indviedes Kreds, saae Separatisternes Hovedorgan: "Altonaer Mercur" sig allerede istand til at at meddele: at henved 1200 Personer fra forskjellige slesvigske Byer havde anmeldt (for hvem?) deres Ankomst til Kiel den 25de August, samt at der, efter at (!?) der var indløb et Efterretning herom, var sammentraadt en Komitee til at arrangere det Fornødne og berede Gjæsterne en festlig Modtagelse. Her i Flensborg have de dirigerende Medlemmer af "Gesangverein" virket for en saa stor Deeltagelse i Kieler Touren som muligt. Rigtignok har der fra de Tydsksindedes Side være paastaaet og udspredt: at Alle og Enhver kunde tage med, samt at det ingenlunde var "Gesangverein" der stod for det Hele; men ethvert Barn har her tilfulde kjendt Sammenhængen. Foruden den bekjendte Guldsmed Beireis har denne Gang en vis Skibskapitain Hansen spillet en fremragende Rolle. Han er af de hemmelige Førere bleven stillet frem i forreste Række, og det er ham, der har leiet Dampstibet "Albion" for en Sum af 450 Rd. De sidste Ugers Begivenheder have forresten i Flensborg forøget Spaltningen mellem Partierne og foranlediget mangfoldige Rivninger mellem de enkelte Personer. Det har især været de Tydsksindedes Betegnelse af og Uquemsord for Kjøbenhavnetouren og Deeltagerne i samme, der har bidraget hertil. For et Par Dage siden har endog den Deputerede Borger, Kjøbmand P. F. Petersen ikke undseet sig for paa et offentligt Sted at betegne Borgerforeningen, der tæIler 4 til 500 Medlemmer (hvoriblandt Byens anseteste Mænd), for en "Wühlerklub" og "Wühlernest". Den bekjendte Patrick, Steenhugger Klewing, der ligeledes er deputeret Borger, og som var tilstede ved denne Leilighed, har fundet sig foranlediget som Medlem af Borgerforeningen til at indstevne P. J. Petersen for Politiretten, hvor denne nok kommer til at give Møde i næste Uge.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. august 1861)

Danske aviser som Dannevirke, Dagbladet og andre gik amok over festen, og bragte lister over personer som fra Haderslev havde deltaget i festen for at udstille disse som landsforrædere. Desuden fik man fremprovokeret en regeringsundersøgelse af en afsungen sang om "Herzog Ernst".


- I Søndags gjæstedes Kiel af en Del tydsksindede Slesvigere, der ikke vilde give deres dansksindede Landsmænd, som havde besøgt Kjøbenhavn, noget efter. Om den storartede slesvigholstenske Demonstration, som fandt Sted i denne Anledning i og ved Kiel, indeholder "B. T." følgende Beretning: "Dampskibet modtoges ved Ankomsten af en meget stor Menneskemasse med Oprørssangen: "Schleswig-Holstein meerumschlungen". Saagodt som hele Byen og dens Befolkning havde iført sig de slesvigholstenske Farver: Rødt, Hvidt og Blaat. En Masse Damer bare blaa-røde Stoffer paa deres hvide Hatte; Herrerne lignende Stoffer paa deres hvide Veste. De fleste Butiker vare dekorerede med disse Farver i de mest sindrige og kunstige Sammensætningcr. Paa nogle Baade, der modtoge Dampskibet, skal endog Oprørsflaget have vajet. Ved Festmaaltidet i "Tivoli" har den ene danskfjendtlige, af Oprørsaanden besjælede Taler afløst den anden. Der har lydt Taler til Ære for Schleswig - Holsteins "Schirmherr", Kong Wilhelm I af Preussen, Toaster for: "Evig ungededelt tosaamen", Smertensskrig over Danskernes Tyranni og Slesvigernes Undertrykkelse. Hansen-Grumby og Thomsen-Oldensworth have, som det berettes, især udmærket sig ved opæggende Taler. Nogle Personer fra Flensborg, der ikke høre til den "gesinnungstüchtige" Kreds, og som, uden at være Medlemmer af "Gesangverein", ad Omveie havde forskaffet sig Billetter til Dampskibet "Albion", bleve, da de havde vovet al deltage i Festmaaltidet, efter sket Denuncialion, bombarderede med Servietter, Brød, Propper og Glas, indtil de maatte flygte og søge Beskyttelse hos Byens Kommandant. Paa Jernbaneperronen skal Pøbelen have forsøgt at rive en gjennemreisende dansk Officer ud af Waggonen. Militæret, der var konsineret, skred ikke ind, uagtet Folkemassen peb ad Officererne og søgte at forhaane dem. Den slesvigholstenske Demonstration, der i Søndags har fundet Sted i Kiel, har overhovedet overgaaet selv lignende Demonstrationer, der fandt Sted i Aaret 1847."

(Jyllands-Posgten 30. august 1861).

Jyllands-Posten citerede endvidere Dagbladet, som sammenlignede begivenheden med marts 1848.

Peter Ludvig Rudolph Striegler (1816-1876): Slesvigernes besøg i København, juli 1861. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Hamborg den 29. august. Fra det hamborgske "Freschütz" har vi modtaget en detaljeret rapport, hvorfra vi kan bringer følgende:

Siden midten af ​​sidste uge har folk i Kiel haft travlt med at forberede den festlige modtagelse af de gæster der forventes fra nær og fjern. Restaurantarbejdere, tømrere, tømrere og malere gik sammen i et forsøg på at forvandle den store have til "Tivoli" på vej til Düsternbrook til en kolossal teltpavillon der kunne rumme omkring 1.600 mennesker ved banketten. Søndag formiddag var hele byen - med næsten undtagelse af markedshallen, hovedvagten, slottet, banegården, toldkontoret og enkelte andre offentlige bygninger - smukt pyntet med løv og blomster. Guirlande på guirlande løb langs forsiden af ​​husene og på tværs af gaderne; Ind imellem er der omkransede skilte med inskriptionerne: "Velkommen, I slesvigske brødre!" "Tyske hilsener!" "Tålmodighed og vedholdenhed er store politiske dyder," "Vær forenet!" osv. osv. Overfor banegården, over Kock Beer Convention, var der fem skilte malet i gotisk stil med kæmpebogstaver, hvis kombination dannede ordet: "Enige". I vinduet til en modebutik stod søsterstatuerne af Holsten og Slesvig, sidstnævnte draperet i et sort blomstret skærf. Slesvigs og Holstens våbenskjolde var udstillet i butiksvinduerne i en industrivarebutik; ved siden af ​​ligger det slesvigske Leuenweissen-alter. I et andet butiksvindue stod statuen af ​​Hermann Befrieren, hans sværd hævet til himlen. Politimyndighederne forbød visning af rød-hvid-blå flag. Men overalt kunne man i butiksvinduerne se de slesvig-holstenske farver dannet af smarte, ofte humoristiske kombinationer. Vejret som havde været så ugunstigt de foregående dage, klarede gradvist op søndag morgen, en frisk østenvind drev de tordenvejrstruende skyer væk, og omkring klokken 7 stod en vidunderlig regnbue over byen som en festlig hilsen fra himlen. Lige efter kl. 10 ankom ekstratoget fra Flensborg og bragte omkring 800 gæster, som blev mødt med glædeligt hurra på banegården og indkvarteret hos Kielerborgerne. Mange af dem bar sløjfer og bånd med inskriptionen:

"Kære land, din dobbelte eg
Under et krontag,
Stå fast og aldrig,
Uanset hvordan fjenden truer!"

Disse bånd blev overrakt til de gæster, der kom nord for Slesvig på Rendsborgs banegård af 55 damer, der, klædt i statens farver, modtog ekstratoget der. Op imod 2.000 mennesker i Rendsborg bød de forventede gæster fra Nordslesvig velkommen med Antdt-sangen: "Hvad er det tyske fædreland?". Klokken 12½ ankom dampbåden fra Flensborg med omkring 600 andre gæster. Desværre blev Tønderanerne forhindret i at deltage i festivalen ved et uforudset tilfælde; De fleste af de andre byer i Slesvig stillede med et meget stort kontingent. I alt ankom omkring 600 personer fra Flensborg, 50 fra Haderslev, 45 fra Aabenraa, 60 fra Husum, 2-300 fra Slesvig, 200 fra Rendsborg, 80 fra Tønning, 20 fra Friedrichstadt. Vi kunne ikke få oplyst antallet af gæster, der kom fra Garding og Eckernfærde. Efter et besøg på Bellevue var omkring 1.600 mænd og kvinder samlet til banketten i Tivoli, som siden lørdag eftermiddag havde været smukt pyntet af Kielerdamerne. Hr. advokat Rendtorff fra Kiel åbnede som formand for festivaludvalget den lange række af patriotiske skåltaler med en varm adresse til forsamlingen. Han så tilbage på de seneste års historie og forklarede ideen om at det ikke var ét parti (advokaternes parti) eller én klasse (ridderskabet) der repræsenterede den tyske sag i hertugdømmerne, men derimod kernen af ​​befolkningen. Borgere og bønder der skylder Tyskland deres uddannelse. Vores gamle nationale rettigheder er faktisk blevet trukket tilbage, men sympatiens bånd kan ikke fratages os. Vores brødre fra Slesvig får også stadig lov til at samles om os i Holsten. Taleren sluttede med et Leve for Slesvig og Holstens sociale forening. Så læste grev Ranzau op "Hilsen til de slesvigske brødre" skrevet af en student fra Kiel. - Efter at hr. Kaufmann Langeaus Leve kærligheden til fædrelandet og fædrelandet, har Dr. Villbehr (privatlærer i Kiel) bor på Kiel Universitet, standpunktet for tysk videnskab og tysk lov, som altid har stået op for mandlige nationale rettigheder. Selvom antallet af studerende fra Holsten der studerer i Kiel, så at sige er faldet siden da som følge af de mange forhindringer, er det nu på vej igen, og det ville være ønskeligt, at Christina Albertina om fire år har følelse af sit 200 års jubilæum som et sandt fællesskab ved at være statsuniversitet for begge hertugdømmer. Herefter fulgte en poetisk tale af hr. Petersen fra Slesvig. - Hr. Advokat Dr. Nitzch auf Kiel afsluttede den korte, humoristisk historie om hans deltagelse i Nürnbergs sang- og gymnastikfestivaler i Berlin med det centrale holstenske ordsprog: "Hold ryggen rank, Anton!" - Dr. Med. Wallichs fra Horft talte i modsætning til den danske ministersals velkendte krav: "Et Danmark op til Ejderen!" opfordrede til at vende tilbage til den gamle forbindelse mellem Slesvig og Holsten og råbte først ordet: "Slesvig-Holsten Lev e!" - Hr. Haack fra Kiel lod de trofaste repræsentanter for den slesvigske staterforsamling leve, hvoraf hr. Hansen fra Grumby, Thomsen fra Oldensworth og rådmand Haacke fra Tönning flere gange tog ordet for at holde begejstrede taler under tordnende bifald fra forsamlingen. - Mindet om Uwe Jens Lornsen er givet af studenten Becker, mindet om C. M. Arndt af Dr. Ridder fra Kiel skålede.

- - -


Hamburg, 29. August. Ueber den Besuch der Schleswiger in Kiel ist dem Hamb. "Freischütz" ein ausführlicher Bericht zugegangen, dem wir Folgendes entnehmen:

In Kiel war man seit Mitte der vorigen Woche auf's Eifrigste mit den Vorbereitungen zum festlichen Empfang der von nah und fern erwarteten Gäste beschäftigt. Eedarbeiter, Zimmerleute, Tischler und Maler vereinten sich in dem Bemühen, den grossen Garten des auf dem Wege nach Düsternbrook belegenen "Tivoli" in einen kolossalen Zeltpavollon zu verwandeln, in dem circa 1600 Personen bei dem Festmahle Platz sänden. Die ganze Stadt prangte am Sonntagmorgen - fast nur mit Ausnahme der Markthalle, der Hauptwache, des Schlosses, des Bahnhofes, des Zollamts und einiger anderer öffentlicher Gebäude - im herrlichen Laub- und Blumenschmuck. Guirlanden an Guirlanden zogen sich längs der Front der Häuser und quer über die Strassen hin; dazwischen umkränzte Schilder mit den Inschriften: "Willkommen, ihr Schleswiger Brüder!" "Deutschen Gruss!" "Geduld und Zähigkeit sind grosse politische Tugend," "Seid einig!" etc. etc. Dem Bahnhof gegenüber waren åuber dem Kock'schen Bier-Konvent fünf in gothischem Styl gemalte Schilder mit Riesenbuchstaben angebracht, deres Zusammenstellung fleichfalls das Wort: "Einig" bildete. Im Schaufenster einer Modehandlung standen die Schwesterstatuen Holsteins und Schleswigs, letztere mit einer schwarzen Florschärpe behangen. In den Schaufenstern einer Manufakturwaarenhandlung waren die Wappen von Schleswig und Holstein angebracht; daneben noch einmal die schleswigschen Leuenweissen Altar. In einem anderen Ladenfenster erhob sich das Standbild Hermann's des Befreiers, mit geu Himmel gerecktem Schwerte. Das Aushängen roth-weis-blauer Fahnen war von der Polizeibehörde untersagt. Ueberall aber sah man an den Schaufenstern die schleswig-holsteinischen Farben durch sinnreiche oft scherzhafte Zusammenstellungen gebildet. Das an den vorhergehenden Tagen so ungünstige Wetter klärte sich am Sonntagmorgen allmählig auf, ein frischer Ostwind vertrieb die gewitterdrohenden Wolken, und  gegen 7 Uhr früh stand ein herrlicher Regenbogen wie ein Festgruss des Himmels über der Stadt. Bald nach 10 Uhr traf der Extrazug von Flensburg ein und überbrachte circa 800 Gäste, die am Bahnhof mit freudigem Hurrah begrüsst und bei den Kieler Bürgern einquartiert wurden. Viele von ihnen trugen Schleifen und Bänder mit der Inschrift:

"Theures Land, du Doppeleiche
Unter Einer Krone Dach,
Stehe fest und nimmer welche,
Wie der Feind auch dräuen mag!"

Diese Schleifen waren den vom Norden Schleswigs kommenden Gästen auf dem Rendsburger Bahnhofe von 55 Damen überreicht worden, welche in die Landesfarben gekleidet, den Extrazug dort empfingen. Gegen 2000 Menschen, hatten in Rendsburg die erwarteten Gäste aus Nordschleswig mit dem Antdtschen Liede: "Was ist des Deutschen Vaterland?" begrüsst. Um 12½ Uhr langte das Dampschiff von Flensburg mit circa 600 weiteren Gaste an. Die Tonderaner waren leider durch einen unvorhergesehenen Zufall verhindert worden, an dem Feste theilzuhenmen; die übrigen Städte Schleswigs hatten grösstentheils ein sehr reichliches Kontingent gestellt. Aus Flensburg trafen im Ganzen ca. 600 Personen ein, aus Hadersleben 50, aus Apenrade 45, aus Husum 60, aus Schleswig 2-300, aus Rendsburg 200, aus Tönning 80, aus Friedrichstadt 20. Die Zahl der aus Garding und Eckerförde gekommenen Gäste vermochten wir nicht zu erfahren. Nach einem Besuch in Bellevue vereinigten sich gegen 1600 Männer und Frauen zu dem Festmahle im Tivoli, das seit Sonnabend Nachmittag von den Kieler Damen aufs Schönste bekränzt worden war. Herr Advokar Rendtorff aus Kiel eröffnete als Vorzitzender des Festkomitës die lange Reihe patriotischer Trinksprüche mit einer herzlichen Ansprache an die Versammlung. Er ward einen Rückblick auf die Geschichte der vergangenen Jahre und führte den Gedanken aus, dass nicht eine Partei (die Partei der Advokaten), nicht ein Stand (der Ritterstand) die deutsche Sache in den Herzogthümern vertrete, sondern der Kern der Bevölkerung. Bürger und Bauer, welche Deutschland seine Bildung verdanke. Unsere alten Landesrechte seien und thatsächlich entzogen, aber das Band der Sympathie könne man uns nicht verkümmern. Auch sei es in Holstein noch erlaubt unsere Brüder aus Schleswig um uns zu versammen. Der Redner schloss mit einem Hoch auf die gesellige Vereinigung Schleswigs und Holsteins. Dann verlas Graf Ranzau den von einem Kieler Studenten gedichteten "Festgruss an die schleswiger Brüder." - Nach einem von Hrn. Kaufmann Langeaus Kiel ausgebrachten Hoch auf die Vaterlandsliebe und das Vaterland liess Herr Dr. Villbehr (Privatlehrer in Kiel) die Kieler Universität leben, die Warte deutscher Wissenschaft und deutschen Rechts, welche stets für die Landesrechte männlich eingetreten sei. Obschon die Zahl der in Kiel studierenden aus Holstein gleichsam, seitdem in Folge der vielfachen Hemmnisse abgenommen, sei dieselbe doch jetzt wieder in starker Zunahme begriffen, und es wäre zu wünschen, dass die Christina Albertina in vier Jahren das Felt ihres 200jährigen Bestehens als wahre gemeinschaftliche Landesuniversität für beide Herzogthümer werde seien dürfen. Es folgte sodann eine poetische Ansprache des Herrn Petersen aus Schleswig. - Herr Advokat Dr. Nitzch auf Kiel schloss die kurze, homurgewzte Erzählung seiner Theilnahme am Nürnberger Sänger- und Berliner Turnfeste mit dem holsteinischen Kernspruche: "Hol den Rüggen stief, Anton!" - Herr Dr. Med. Wallichs aus Horft sprach, in Gegensatz zu der bekannten Forderung des dänischen Ministers Hall: "Ein Dänemark bis zur Eider!" die Forderung einer Rückkehr zu der alten Verbindung Schleswigs mit Holstein aus, und rief zuerst das Wort: "Schleswig-Holstein hoch!" - Herr Haack aus Kiel liess die treuen Abgeordneten der schleswigschen Ständerversammlung leben, von welchem die Herrn Hansen aus Grumby, Thomsen aus Oldensworth und Rathman Haacke aus Tönning mehrmals zu begeisterten Ansprachen unter donnerndem Beifall der Versammlung das Wort ergriffen. - Den Manen Uwe Jens Lornsens ward von dem Studenten Becker, dem Andenken C. M. Arndts von Dr. Ritter aus Kiel ein Toast geweibt. 

(Artiklen fortsætter med flere skåltaler)

(Nationalzeitung 31. august 1861).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar