Møde i Elmshorn 20de April 1863 forbudt. (Efterskrift til Politivennen)

Den danske regering og monarki forsøgte, ganske som i det prækonstitionelle Preussen, at skabe enhed gennem forvaltning og regering frem for konstitutionel enhed. Reelt handlede man kun ud fra to programmer helstat- og ejderdanmark. Til disse var der reelt intet alternativ. Og begge ville føre til en krig. En episode fra april 1863 viser at man slog ned på andre som forsøgte sig med andre løsninger, her en genindførelse af den slesvig-holstenske grundlov fra 1848. I kommentarerne kan man læse de direkte løgne som aviserne bragte:

Fra Slesvig-Holsten, 20. april. En lang række repræsentanter for stænderne og andre fremtrædende mænd fra forskellige egne af landet mødtes i dag i Elmshorn med det formål at gøre landets politiske situation til genstand for diskussion. Inden mødet kunne åbnes, kom sognefogeden dog som repræsentant for den politiske myndighed for at meddele de fremmødte, at et politisk møde under ingen omstændigheder ville blive tolereret og muligvis ville stoppet med magt, til hvilket formål danskerne allerede havde rekvireret dragoner fra Itzehoe. På spørgsmålet om hvorvidt de tilstedeværende måtte mødes i et privat hus og drøfte tingene med hinanden, svarede sognefogeden at han dog ikke kunne forhindre de tilstedeværende i at mødes i et privat hus, men at enhver diskussion af politiske forhold også skulle undgås der, ellers ville myndighederne gribe ind. Som følge heraf besluttede de fremmødte at tage det næste tog til Hamborg. Ved 3-tiden om eftermiddagen mødtes de i "London Tavern" i St. Paulli. Antallet af fremmødte var omkring 200. Efter en længere diskussion blev følgende beslutninger vedtaget:

"I forhold til den sidste akt af den danske regerings politik, som blev gennemført gennem "Højeste Meddelelse" den 30. marts i år, erklærer det forsamlede Slesvig-Holsten: 1) Den tyske Forbundsdag og de tyske stormagter skal beskytte det tyske folks rettigheder og ære pligten til åbent og utvetydigt at give afkald på traktaterne af 1851/52, samt London-traktaten af ​​8. maj 1852, og til ikke at anerkende andet grundlag for deres videre politiske handling mod Danmark end gammel, usvækket lov om hertugdømmerne. 2) Hertugdømmernes folk kan kun finde reel sikkerhed for deres nationale liv og deres materielle interesser i foreningen af ​​Slesvig og Holsten til en forfatningsmæssigt ordnet stat, som det kommer til udtryk i statsgrundloven af 15. september 1848, oprettet af landets repræsentanter . 3) Situationen i landet kræver en hurtig indsats for at nå dette mål med alle lovlige midler.

Aus Schleswig-Holstein, 20. April. Aus verschiedenen Gegenden des Landes fand sich heute in Elmshorn eine grössere Anzahl von Ständeabgeordneten und andern Hervvorragenden Männern zusammen, in der Absicht die politische Lage des Landes zum Gegenstand der Erörterung zu machen. Bevor indessen noch die Versammlung eröffnet werden konnte, fand sich als Repräsentant der Politzeibehörde der Kirchspielsvogt ein, um den Anwesenden die Mittheilung zu machen, dass eine politische Versammling in keinem Fall geduldet, und eventuell mit Gewalt aufgelöst werden würde, zu welchem Zwecke auch bereits dänische Dragoner von Itzehoe requirirt worden waren. Auf die <frage, ob die Anwesenheden sich nicht in einem Privathause zusammenfinden und mit einander besprechen dürften, erwiderte der Kirchspielsvogt, dass er den Anwesenden allerdings nicht verwehren könne sich in einem Privathaus zusammenzufinden, dass aber auch dort jede Erörterung politischer Angelegenheiten unterbleiben müsste, widrigenfalls seitens der Behörde einschritten werden würde. In Folge dessen beschlossen die Anwesenden sich mit dem nächsten Zug nach Hamburg zu begegen. Nachmittags 3 Uhr fand man sich nun in dem Lokal "London Tavern" in St. Paulli zusammen. Die Zahl der Anwesenden betrug gegen 200. Nach einer längern Discussion wurden folgende Resolutionen gefasst:

"Gegenüber dem letzten, durch die "Allerhöschste Bekanntmachung" von 30. März d. J. vollzogenden Act der eiderdänischen Regierungspolitik erklären die versammelten Schleswig-Holsteiner: 1) Der deutsche Bundestag und die deutsche Grossmächte haben zur Wahrung des Rechts und Ehre des deutschen Volks die Pflicht sich von den Verträgen von 1851/52, so wie von dem londoner Tractat vom 8. Mai 1852 offen u. unzweideutig loszusagen, u. keine andere Grundlage für ihre fernere politische Action gegen Dänemark anzuerkennen als das alte ungescmälerte Recht der Herzogthümer. 2) Das Volk der Herzogthümer kann nur in der Vereinigung Schleswigs und Holsteins zu einem constitutionell geordnetem Staatswesen, wie solche in dem durch die Vertretung des Landes festgestellten Staatsgrundsetz vom 15. Sept. 1848 zur Geltung gebracht worden eine wirkliche Sicherung seines nationales Lebens und seiner materiellen Interessen finden. 3) Die Lage des Landes erfordert gebieterisch auf die Erreichung dieses Zieles mit allen rechtlichen Mitteln hinzuwirken.

(Bamberger Zeitung. 24. april 1863).

Den provisoriske regering i Slesvig-Holsten som blev dannet 24. marts 1848, vedtog en slesvig-holstensk forfatning den 15. september 1848. Den var en demokratisk og frihedsretlig forfatning som var hidtil uset såvel i Danmark som i de tyske lande. Den byggede bl.a. på en lige, direkte og almen valgret til en forfatningsgivende forsamling for et repræsentativt demokrati. Regeringen gik af den 22. oktober 1848.

Holstenernes protest.

Fra Slesvig-Holsten, 23. april

-- -

De samme resolutioner blev drøftet og vedtaget dagen efter på et møde med 400 mand, der blev holdt i Kiel. Folk var ikke så glade i Rendsborg. Derfra rapporterede "Altonaer Mercur" den 21. april: "I aften kom et stort antal borgere fra alle stænder sammen for at diskutere statsanliggender og især for at acceptere de resolutioner, der blev vedtaget i går i Hamborg sammenlignet med den sidste gennem "Allerhøjeste Meddelelse" af 30. marts i år i den lokale "Tonhalle". Allerede inden nogen drøftelse eller tale til de fremmødte fandt sted, forklarede politimester Tetens, som mødte samtidig op, til advokaten Wiggers, forudsat at denne havde indkaldt til mødet, at han ikke kunne tillade en drøftelse af de politiske beslutninger, og ville være nødt til at anmode om, at de forsamlede i pågældende tilfælde måtte forlade lokale. Efter at Wiggers svarede, at han selvfølgelig var en af ​​dem, der indkaldte, men at han ikke kunne se noget ulovligt i den påtænkte diskussion om nationale anliggender, især da lignende politiske møder og konsultationer fandt sted i alle byer i Kongeriget Danmark, og dette var heller ikke om accepten af ​​de kendte Antonaner-beslutninger, men de resolutioner, der blev vedtaget i går i Hamborg, bemærkede politibetjenten, at de sidste var ham ukendte, men at han ikke kunne indlade sig i nogen forhandlinger om sagen, og at han ville stadig nødt til at insistere på at opløse mødet. Da Wiggers til sidst spurgte, hvad der ville ske, hvis mødet ikke efterkom politiets ordre, og om der så ville blive brugt magt, forklarede politimesteren: i dette tilfælde ville han bruge de midler, han havde befalet, hvortil Wiggers til sidst svarede: truslen om vold vil være nok til at overtale de forsamlede til at gå hver til sit. Efter anmodning fra deres talsmand forlod de forsamlede borgere lokalet i et meget følelsesladet humør uden at have nået deres formål." - Enkelte deltagere i Altona-mødet den 13. april blev afhørt af politiet uden, som man hører, at afhøringen har frembragt evt. bemærkelsesværdige resultater ville have resulteret.

Der Protest der Holsteiner.

Aus Schleswig-Holstein, 23. April

- - -

Dieselben Resolutionen wurden Tags darauf in einer zu Kiel abgehalteten Versammlung von 400 Männern berathen und beschlossen. In Rendsburg war man nicht so glücklich. Von dort berichtet der "Altonaer Mercur" untern 21. April: "Heute Abends hatte sich eine grosse Anzahl von Bürgern aus allen Ständen zur Berathung in Landesangelegenheiten und speciell zur Annahme der gestern i Hamburg gefassten Resolutionen gegenüber dem letzten durch die "Allerhöchste Bekanntmachung" vom 30 März d. J. vollzogenen Act der eidendänichen Regierungspolitik in der hiesigen "Tonhalle" versammelt. Noch bevor irgeneine Besprechung oder Ansprache an die Anwesenden stattgefunden, erklärte der glechzeitig erschienene Polizeimeister Tetens dem Advocaten Wiggers, unter Annahme dass letzterer die Versammlung berufen habe, er könne eine Berathung über die in Frage stehenden politischen Resolutionen nicht gestatten, und müsse die Versammelten auffordern das Local zu verlassen. Nachdem Wiggers erwiedert dass er freilich mit zu den Berufenden gehöre, jedoch in der beabsichtigten Besprechung in Landesangelegenheiten nichts ungesetzliches sehen könne, zumal in jeder Stadt des Königsreiches Dänemark ähnliche politische Zusammenkünfte und Berathungen stattfänden, und es sich hier auch nicht um die Annahme der bekannten Antonaer Beschlüsse, sondern der gestern in Hamburg gefassten Resolutionen handle, bemerkte der Polizeimester dass letztere ihm allerdings unbekannt seyen, er sich jedoch auf keine Verhandlungen über die Sache einlassen könne und auf Auflösung der Versammling gleichwohl bestehen müsse. Auf die endliche Frage von Wiggers: was geschehen würde wenn die Versammlung dem polizeilichen Befehl keine Folge gäbe, ob alsdann Gewaltmassregeln angewandt werden würden, erklärte der Polizeimeister: er werde in diesem Fall allerdings die ihm zu Gebot stehenden Mittel anwenden müssen, worauf schliesslich Wiggers erwiederte: Die Androhung der Gewalt werde schon hinreichen die Versammelten zum Ayseinandergehen zu bewegen. Die versammelten Bürger verliessen auf Aufforderung ihres Wortführers hiernach, ohne ihren Zweck erreicht zu haben, das Local in sehr bewegter Stimmung." - Einzelne Theilnehmer der Altonaer Versammlung von 13 April sind plolizeilich vernommen worden ohne dass, wie man hört, die Vernehmung ein nenneswerthes Resultat ergeben hätte. 

(Allgemeine Zeitung. 27. april 1863. Uddrag)

Advokat Wilhelm Eduard Wiggers (1815-1892) spillede en rolle i proklamationen af hertugen af Slesvigholsten, fx i Elmshorn december 1863. Efter at Bismarck havde overbevist Preussens kejser om det umulige i det projekt, løb det ud i sandet. I perioden 1848-1865 var han en af de ledende liberale politikere i Slesvig-Holsten. Han var uddannet ved Kiel Universitet 1837 og 1838- notar og advokat i Rendsborg. Allerede i 1838 talte han for at sammenlægge Slesvigs og Holstens stænderforsamlinger. 1847 blev han selv valgt til Holstens stænderforsamling, 11. juli 1850 tillige til Landsforsamlingen hvor han sad indtil 1851 hvor den blev opløst. Han blev tvunget til at nedlægge sin bestalling som advokat 1853-1860, og arbejdede i denne periode som notar. 1857 blev han medlem af Rendsborg byråd. 19. januar blev han første borgerordfører her. Han repræsenterede Rendsborg i den holstenske stænderforsamling fra 1861. Han var særdeles aktiv alle disse steder. Efter 1864 blev de liberale splittede og han gled langsomt ud. I 1885 blev han udnævnt til æresborger i Rendsborg, og der blev oprettet et mindesmærke for ham.

Den holstenske stænderforsamling bestod 1863 af 50 medlemmer valgt af 3 stænder: 5 gejstlige, 4 prælater og riddere, 9 større godsbesiddere, 16 mindre landejendomsbesidder, 15 borgere i byer og flækker (heriblandt Wiggers og Thomsen-Oldesloe) og 1 fra Kiel Universitet. 

Altona, den 22de April. Idag maa jeg fortælle Dem lidt om en slesvig-holsteensk Protest, der iforgaars Aftes blev vedtagen og nedlagt imod Kundgjørelsen af 30te Marts. Protesten skulde eller Planen i Søndags være bleven ladt i Elmshorn, men da Øvrigheden ikke syntes synderlig om en saadan rll val Demonstration, maatte de gode slesvigholsteenske Patrioter, hvoriblandt endeel slesvigske og holsteenske Stænderdeputerede samt enkelte Advocater fra Altona, Kiel, Rendsborg og Elmshorn, reise længere syd paa for at udføre deres Hverv, og det blev da det i det Hamborgske liggende Beværtningssted "London Tavern", der kom til at nyde Æren. Io >ngt er eet høist charakteristisk for de Holstenske Parti« er,re, at det imorgen fra den preussiske Hovedstad arriverede Nummer af "Nazional Zeitung' allerede meddeler Protestens Indhold, endskjøndt Offentliggjørelsen i Berlin havde været aldeles umulig, dersom den var bleven sendt dertil efter Vedtagelsen. Protesten lyder saaledes:

"Ligeoverfor den ved Kundgjørelsen af 30te Marts udførte Handling af eiderdansk Regjeringspolitik erklære vi samlede Slesvig-Holstenere:

1) Den tydske Forbundsdag og de tydske Stormagter ere ved Ret og Ære forpligtede til aabent og utvetydigt at fratræde Overeenskomsterne fra 1851-52 og Londonertraktaten af 8de Mai 1852, og de bør for deres fremtidige politiske Optræden imod Danmark ikke anerkjende nogen anden Basis end Hertugdømmernes gamle og uforandrede Ret.

2) Kun i Slesvigs og Holsteens Forbindelse til en konstitutionel ordnet Stat, som udtalt i den af Landets Repræsentation udarbeidede Statsgrundlov af 15de September 1848, kan Hertugdommernes Befolkning erkjende en virkelig Sikkerhed for sit nationale Liv og sine materielle Interesser..

3) Situationen fordrer bydende, at der ved alle lovlige Midler virkes for Opnaaelsen af dette Formaal.

(Folkets Avis - København 24. april 1863).

Vedr. oplysningen om at det preussiske "Nazional Zeitung" skulle have skrevet om protesten før den blev vedtaget, har jeg ikke kunnet verificere dette i de digitaliserede udgaver 22.-27. april 1862 (efter den dato er det irrelevant). Det er derfor nærliggende at antage at oplysningen er falsk og anbragt af propagandistiske årsager.

Fra Eideren skrives den 22de April til "Fs. Stststd.": Det lader til, som de bekjendte "Erhebungs"-Dage atter nærme sig med stærke Skridt. Der er et mægtigt Røre i Holsteen, som naturligviis ogsaa forplanter sig til de sydlige Dele af Slesvig. Ligesom i 1848 synes det iaar, som forsultne Advocater og herskesyge Riddere have gjort eller ville gjøre fælles Sag, og at Folket, desværre nu som før, blindt vil lyde deres Feltraab. Folkeforsamlinger søges afholdte paa forskjellige Steder der i Landet, og uagtet Politiet deels har forhindret dem, deels jaget dem fra hverandre, saa er det dog ikke tvivlsomt, at man har vundet en talrig Tilslutning til de bekjendte Resolutioner, som skulle tilstilles Frankfurtforsamlingen. For et Par Dage siden skulde en Forsamling have fundet Sted i Elmshorn, men Politiet forhindrede den, hvorpaa Deeltagerne toge til Hamborg for at fuldføre deres Forsæt. Igaar Aftes skulde en større Forsamling have fundet Sted i Rendsborg i den saakaldte "Tonhalle", men Politiet opløste den. Efter Sigende skulde der være paatænkt idag at holde Forsamling i Rortorf - berygtet fra 1846 - , men om den er kommen istand, har jeg endnu ei erfaret. Dog, hvorom Alting er, og hvilke Forholdsregler end Politiet tager - i Virkeligheden eller tilsyneladende - , saa er der ingen Tvivl om, at man vil faae en talrig Tilslutning til Resolutionerne, thi Advokat Wiggers og hans Følgesvende skye sikkerlig intet Middel for at opnaae deres Øiemed. Delte er Frugterne af Fortidens Sæd. Man behøver kun at lade Tanken glide en Smule tilbage, blot til den rendsborgske Turnerfest, for at ihukomme, hvilke udmærkede Allierede Slesvig-Holstenerne besidde indenfor den berygtede Eiderfæstnings Omraade. Det var jo, som bekjendt, et berømt Kløverblad der, som man i Almindelighed tilkjendte Æren for, at hiin skandaleuse Demonstration blev tilladt. Vi have allerede i 9 Maaneder seet den bære rigelige Frugter, og hvem fornegte, at Nutiden synes at love os en endnu rigere Høst? Fra Slesvig og Ekernførde har Samfærdselen i disse sidste 14 Dage været meget levende, og det er neppe feil gjættet, naar jeg antager, at en heel Deel af de Navne, som komme til at figurere paa de Hjertesuk, der skulle sendes til Frankfurt, anføres som slesvigske. Der turde maaskee ved Siden deraf opkastes det Spørgsmaal, om alle de angivne Slesvigere ere ægte. Dog har det neppe stor Betydning i de tydske Øine; thi naar Advocater og Notarer, som f. Ex. Wiggers i Rendsborg, bekræfte Underskrifternes eller Forhandlingens Ægthed - ja, saa er den ægte. Fra Tydskland fortælles der nu vidt og bredt til Menigmand om den kraftige Bistand, Slesvigholsteens Sag vil sinde. Ja, man lover sig ei blot en Occupation af Holsteen, men af Slesvig med. At der Intet vil blive af Udsondringen, naar man blot stiller sig paa Bagbenene, er naturligviis den Lokkemad, hvormed, man holder Mængden i Aande.

(Svendborg Amtstidende 25. april 1863).