Holstenernes protest, 14. april. Efter det sidste københavnske møde i Casino og efter det kongelige dekret af 30. marts, der dukkede op i kølvandet på det, og som indledte udskillelsen af Holsten og banede vejen for indlemmelsen af Slesvig, syntes det påtrængende nødvendigt at også hertugdømmernes folk hæver deres stemme for at modsætte sig denne nye hån ved at protestere mod denne nye lovovertrædelse. I de seneste dage har der været møder i flere byer i Holsten (i hertugdømmet Slesvig var det svært at opnå noget lignende på grund af politiets pres der), hvor der blev sat ord på denne protest. Dette er hidtil sket i Altona, Kiel og Rendsburg, de tre vigtigste byer i Holsten; Men ifølge rapporter vil lignende møder også finde sted andre steder. De resolutioner, som blev vedtaget med akklamation efter en kort debat på et møde med flere hundrede mennesker, der blev holdt i går aftes i Altona (i Thiedes kaffehus, hvor også danske officerer frekventerede) er følgende: 1) Beslutningen fra det sidste holstenske stændermøde, at opfordre den tyske forbundsforsamling til at beskytte hertugdømmernes rettigheder og interesser mod danske indgreb har vort fulde opbakning, og lad os takke Stænderforsamlingen for dette, samtidig med at vi udtrykker håbet og forventningen til at Stænderforsamlingen stærkt vil dæmme op for disse indgreb, hvilket ser ud til at være påtrængende nødvendigt efter de seneste begivenheder ved det sidste møde i Casino. Fortsat eksistens af den ulovligt udstedte grundlov af 2. oktober 1855 for kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig alene kræver en situation, der svarer til indlemmelsen af hertugdømmet Slesvig i kongeriget Danmark, og må derfor ikke længere være tilladt på tysk side, det er nu først og fremmest Slesvig og Holsten der ikke er provinser af Danmark, som det danske folk og deres regering har jurisdiktionsinteresser over eller kan skalte og valte med. Slesvig og Holsten har ret til en tæt politisk forbindelse som selvstændige suveræne hertugdømmer. Hertugdømmerne har en aldrig opgivet ret til en fælles forfatning og forening, til en selvstændig arvefølge i deres eget kongehus, adskilt fra Danmark. For så vidt angår London-protokollen af 8. maj 1852, er betingelserne såvel som de beføjelser som de der underskrev den, ikke opfyldt. Især er det nu, Danmark har opfyldt sine forpligtelser over for Tyskland gennem dekretet af 30. marts. J. har åbenlyst brudt de to tyske stormagters ret og pligt til straks at trække sig ud af London-protokollen og resolut afvise enhver yderligere forpligtelse i forhold hertil. Slesvig og Holsten har ret til en tæt politisk forbindelse, som selvstændige suveræne hertugdømmer. Hertugdømmerne har en aldrig opgivet ret til en fælles forfatning og forening, til en selvstændig arvefølge i deres eget kongehus, adskilt fra Danmark. For så vidt angår London-protokollen af 8. maj 1852, er betingelserne, som de beføjelser, der underskrev den, ikke var opfyldt. Især er det nu, hvor Danmark ikke har opfyldt sine forpligtelser over for Tyskland gennem dekretet af 30. marts i år og åbenlyst har brudt det, de to tyske stormagters ret og pligt til straks at trække sig ud af London-protokollen og resolut afvise enhver yderligere forpligtelse i forhold hertil. 5) Det er både ret og pligt for det tyske forbund straks at gå over til besættelsen af hertugdømmerne Slesvig og Holsten, således at den danske regering ikke i mellemtiden kan fortsætte på traktatbrudets vej, og også for at ikke som andre steder, også her får den uheldige forsømmelse af fastlagte kendsgerninger fat, og endelig for at de europæiske magter ikke går med til nogen form for anerkendelse af dem.
Protest der Holsteiner, 14 April. Nach der letzten Kopenhagener Casinoversammling und nach dem in ihrem Gefolge erschienenen königlichen Erlass vom 30 März, der die Aussonderung Holsteins anbahnt und den Weg für die Incorporation Schleswigs ebnet, erschien es dringend nothwendig dass auch das Volk der Herzogthümer seine Stimme erhebe, um gegen diese neue Verhöhnung, gegen diesen neuen Rechtsbruch zu protestieren. Es haben in diesen Tagen in mehreren Städten Holsteins (im Herzogthum Schleswig wurde es wegen des dort herrschenden polizeilichen Drucks schwer halten ähnliches zu Stande zu bringen) Versammlungen stattgefunden, in welchen diesem Protest Worte geliehen sind. Namentlich ist diess bisher in Altona, Kiel und Rendsburg, den drei bedeutendsten Städten Holsteins, geschehen; dem Vernehmen nach werden jedoch auch an andern Orten ähnliche Kundgebungen stattfinden. Die Resolutionen welche von einer gestern Abends in Altona (in Thiede's Kaffeehaus, wo zufällig auch dänische Officiere verkehren) abgehaltenen Versammlung von mehreren hundert Personen nach kurzer Debatte durch Acclamation zum Beschluss erhoben wurden, lauten wie folgt: 1) Der Beschluss der letzten holsteinischen Ständeversammlung, die deutsche Bundesversammlung um Schutz für die Rechte und Interessen der Herzogthümer gegen danische Uebergriffe anzurufen, hat unsere volle Zustimmung, und statten wir dafür der Ständeversammlung unsern Dank ab, indem wir zugleich die Hoffnung und Erwartung aussprechen: die hohe Stänmdeversammlung werde jenen Uebergriffe einen kräftigen Damm entgegensetzen, was nach den neuesten Vorgängen in der letzten Casinoversammlung als dringend nothwendig erscheint. Der Fortbestand der rechtswidrig erlassenen Verfassung vom 2 October 1855 für das Königreich Dänemark und das Herzogthum Schleswig allein bedingt einen Zustand der gleich der Incorporation des Herzogthums Schleswig in das Königreich Dänemark ist, und darf daher deutscherseits nicht langer zugelassen werden, vielmehr ist jetzt vor allen Dingen dahin zu wirken dass der Status quo ante, wie derselbe zur Zeit des Bundesbeschlusses vom 17 September 1846 bestdand, und von dem König von Dänemark anerkannt wear, wiedergestellt werden Schleswig und Holstein sind keine Provinzen Dänemakrs, über welche das dänische Volk und seine Regierung nach dänischen Interessen oder nach Gutbünken zu schalten un zu walten haben. Schleswig und Holstein haben ain Recht auf enge politische Verbindung, als selbständige souveräne Herzogthümer. Die Herzogthümer haben ein niemals aufgegebenes Recht auf eine gemeinsame constitutionelle Verfassung und Verbindung, auf eine selbständige von Dänemark getrennte Erbfolge in ihrem angestdammten Fürstenhause. Was das Londoner Protokoll vom 8 Mai 1852 betrifft, so sind die Voraussetzungen nicht in Erfüllung gegangen von welchem damals die Mächte die dasselbe unterzeichnet haben ausgegangen sind. Namentlich ist es jetzt, nachden Dänemark seine Verpflichtungen Deutschland, gegenüber durch den Erlass vom 30 März d. J. offen gebrochen hat, Recht und Pflicht der beiden deutschen Grossmächte sich unverzüglich von dem Londoner Protokoll loszusagen, und jede fernere Verbindlichkeit in Bezug auf dasselbe entschieden abzulehnen. 5) Es ist so wohl das Recht wie die Pflicht des deutchen Bundes nunmehr unverweilt zur Besetzung der Herzogthümer Schleswig und Holstein zu schreiten, damit nicht inzwischen die dänische Regierung auf dem Wege des Vertragsbruchs weiter gehen könne, damit ferner nicht nicht wie anderwärts, so auch hier, das leidige Nachsehen gegen fertige Thatsachen Platz greife, und endlich damit nicht inzwischen die europäischen Mächte sich zu irgend einem Act der Anerkennung derselben verstehen.
(Allgemeine Zeitung 17. april 1863)
https://api.digitale-sammlungen.de/iiif/presentation/v2/bsb10504934/canvas/263/view
Begivenhederne accelerede, se indslaget om forbud mod mødet i Elshorn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar