Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed gjaldt 1851-1864 ikke i Slesvig. At det blev kritiseret af grev Russell, vakte forargelse i den københavnske presse som generelt mente at ophævelse af censur i hertugdømmerne ville styrke hvad de kaldte "slesvig-holstenerne" og fremme en ny opstand. Nedenstående artikel hører til de mere afdæmpede: Den undlader at nævne den censur som ramte de aviser som kunne udgives i Slesvig-Holsten, den undlader at omtale de aviser udgivet i hertugdømmerne som blev forbudt, og den kommer heller ikke ind på hvad de tilladte aviser kunne tillade sig at skrive. Artiklen forsvarer censuren med at den ikke er værre end hvad der forekommer andre steder i Europa.
Grev Russell og den tydske Presse i Slesvig
(Fra Mellemslesvig.)
Af den engelske Udenrigsministers Depeche af 21de Januar til Mr. Paget fremgaaer, at Grev Russell allerede for nogen Tid tilbage har fundet sig foranlediget til at rette en Slags Bebrejdelse igjennem den danske Gesandt i London til den danske Regjering, fordi den havde forbudt "tydske Aviser" at cirkulere i Slesvig. En saadan Bebrejdelse, der slutter sig til den om Mangelen af Pressefrihed, og som turde slaae ikke uden Forbindelse med de tydske Diplomaters falske Fremstillinger, vidner, som det forekommer os, i lige høi Grad em et ubilligt Omdømme. En lidet konsegvent Fremgangsmaade og et kun ringe Kjendskab til de virkelige Forhold. Grev Russel vides ikke nogensinde under hans lange Statsmandscarriere at have bebreidet større Stater de Forholdsregler, de fandt for hensigtsmæssig at træffe mod en fjendtligsindet udenlandsk eller mod en oppositionel indenlandsk Presse. Der existerer ganske sikkert ingen engelsk Depeche, i hvilken der klages over det Censursystem der, med Hensyn til udenlandske Journaler, Tidsskrifter og Bøger, følges i hele Rusland, over de Forbud, Østerrig har udstedt mod talrige tydske Journaler og Skrifter, over de hyppige Konfiskationer, der især i Berlin finde Sted mod Hamborger, østerrigsksindede og engelske Journaler, over det utallige Antal Presseprocesser, der svæve for de preussiske og østerrigske Domstole, eller de haarde Straffe, der idelig ramme preussiske og østerrigske Publicister, over de Standsninger, der med Hensyn til Fordelingen hvert Øieblik anordnes i Paris mod tydske og engelske Journaler, eller mod de Forbud, der gjentagne Gange i Frankrig ere blevne rettede mod tydske, og især mod et Par belgiske Journaler. Og dog have hine Forholdsregler, trufne af store, mægtige Stater, der forholdsviis i meget ringere Grad ere udsatte for en fjendtligsindet udenlandsk Presses Agitation end Danmark, havt og have endnu en ganske anderledes omfattende og hensynsløs Charakteer end de, der i Tidens løb ere blevne trufne med Hensyn til den tydst- periodiske Presses Udbredelse i Slesvig. De for Tiden i denne af den tydste Presseagitation dybt gjennemrodede danske Landsdeel opretholdte Bladforbud, indskrænke sig, saavidt vi erindre, til: "Kölln. Zeitung", "Weser Zeitung" og "Norddeutscher Grenzbote". Desforuden ere enkelte tydske Bøger og Kalendere for endeel Aar tilbage blevne forbudte. "Köllner Zeit." og "Weser Zeit." bleve ligesom et Par Hamborger, holsteenske og kjøbenhavnske Blade forbudte af Grev E. Moltke. Redakteurerne af Hamborger, og de holsteenske Blade foretoge senere Skridt, der ledede til, at deres Journaler igjen maatte distribueres i Slesvig: Forbudet mod "Dagbladet' og "Fædrelandet" ophævedes senere, og naar det hidtil ikke igjen er blevet tilladt "Kölln. Zeit." og "Weser Zeit." at cirkulere i Hertugdømmet, saa turde rette vistnok til skrives den Omstændighed, at Frigivelsen vilde være af en ganske uvæsentlig Betydning, da disse Journaler i Slesvig kun have havt en meget ringe Læsekreds og deres Udgivere neppe holde det Ulejligheden værd at foretage Skridt for at bevirke en Ophævelse af et Forbud, der turde have været mere hensigtssvarende anvendt mod andre tydske Blade eller mod enkelte af det store Antal tydske Tidsskrifter, der cirkulere i Slesvig. Saaledes som Forholdene nu stille sig, er der saagodtsom aldeles ingen Dæmning sat i Hertugdømmet for Udbredelsen af tydske Aviser, Tidsskrifter og Bøger. Samtlige tydske Journaler, paa de omtalte tre nær, have uhindret Adgang til denne Landsdeel, og der existerer end ikke noget Forbud mod saadanne Brandskrifter og fanatisk slesvigholsteensksindede Frembringelser som Baudissins "Schleswig-holsteinische Korrespondenz", Dr Raschs: "Vom verlasfeuen Bruderstamm", eller mod de vanvittig-danskfjendtlige Artikler, der bringes tiltorvs i E. Keils Tidsskrift: "Die Gartenlaube". Der er ikke heller truffet nogensomhelst indskrænkende Foranstaltninger med Hensyn til de baade i de slesvigske Byer cg Landdistrikter oprettere Læsecirkler, skjøndt disse i ikke ringe Grad have lettet Agitatorerne Arbejdet, og de ved dem udbredte tydske Tidsskrifter maaskee udøve en endnu mere giftig Virkning paa den tydsktalende eller tydsksindede Deel af Befolkningen end de tydske og slesvigholsteensksindede Aviser. Disse Læsecirklers Antal er nemlig særdeles stort. Ivrig tydsksindede Boghandlere slaae i Byerne, ikke faa bekjendte Agitatorer i Landdistrikterne i Mellem- og Sydslesvig i Spidsen for mange af dem, og det store Antal Abonnenter forsynes for en overordentlig billig Betaling (der varierer fra 2 til 8 Rb.) een eller to Gange om Ugen deels med illustrerede og underholdende tydske Tidsskrifter (saasom: "Illustrirte Zeitung", "Illustrirte Welt", "Illustrirtes Familienjournal", "Gartenlaube", "Novellen-Zeitung", "Jahreszeiten", "Lesefrüchte", "Ueber Land und Meer", "Illustrirte Monatshefte", "Fliegende Blätter", "Illustrirter Dorfbarbier", "Kladderadatsch"), deels med Mode og Dame-Journaler (saasom "Allgemeine Modenzeitung", "Bazar". "Mustereilung", "Frauenzeitung", "Victoria"), deels endelig med mere videnskabelige Tidsskrifter ("Das Ausland", "Blätter für literarische Unterbaltung", "Die Natur", "Deutsches Museum", "Magasin für die Literatur des Auslandes", "Maya", landoekonomiske, polytechniske Journaler etc.). - Det er kun faa af disse tydske Tidsstrifter, der nogenlunde have holdt sig frie for slesvigholsteenske Literaters Indflydelse. Dette gjælder maaskee kun om den fortræffelige Journal "Das Ausland" og om nogle enkelte andre mindre betydende. Den for nogle Aar siden af Hackländer stiftede store illustrede Journal "Ueber Land und Meer" indeholdt i Begyndelsen adskillige mod Danmark velvillig skrevne Artikler, der senere imidlertid bleve sieldnere og afvexle med Bemærkninger og Udtalelser i slesvigholsteensk Aand. Ivrig slesvigholsteensksindet er derimod "Magasin für die Literatur des Aulandes", der udgives i Leipzig af J. Lehmann og næsten i hvert Numer indeholder heftige Udfald mod Danmark, overdreven Ros over Rormænd og Svenske paa de Danskes Bekostning, Gjengivelser af antiskandinaviske eller lidet danskvenlige Artikler i "Göteborgs Handelstidende" og i andre svenske eller norske Aviser. Forrest i Rækken gaae imidlertid Leipziger "Illustrirte Zeitung" og "Gartenlaube", de i Hertugdømmerne meest udbredte af alle underholdende Tidsskrifter: de overbyde hinanden i hadefulde Bemærkninger, gemene Sigtelser og Beskyldninger mod Danmark.
Selv Mode- og Damejournalerne, der cirkulere og holdes i et stort Antal Exemplarer, bringe af og til Fortællinger i slesvigholsteensk Retning, holdte i hiin sentimentale, overspændte Tone, der er saa vel beregnet paa de tydske Damers overstrømmende patriotiske Følelser. Endog enkelte af de i Slesvig cirkulerende landøkonomiske Skrifter forsmaae ikke fra Tid til anden at gjøre i Slesvigholsteinisme, naar de fremkomme med Afhandlinger om de agrariske Forhold i Hertugdømmerne og i Jylland, paa hvilken sidste danske Landsdeel de temmelig hyppigen henlede tydske Landmænds Opmærksomhed. Til denne lange Række af "gesinnungstüchtige" Tidsskrifter, der uhindret kunne udbredes i Slesvig, have endnu i den sidste Tid sluttet sig de større tydske Vittighedsblade.
"Kladderadatsch" har vel i en Række Aar og ofte beskjæftiget sig med det slesvigholsteenske Spørgemaal, men i Regelen forhaanet og med Vittigheder affærdiget samme saavelsom Preusens frugtesløse Optræden mod Danmark og Nationalpolitikernes hule, antidanske Deklamationer. I den sidste Tid have imidlertid slesvigholsteenske Indsendere og Literater faaet Plads i dette Blad for deres lidet vittige, men desto mere bittre og om indædt Harmvidnende Udgydelser. Vittighedsbladet "Illustrirter Dorfbarbier" har især i de sidste to Aar i dets Hovedartikel (en Slags Samtale over de politiske Begivenheder i Europa) fremført en Række af de gemeneste og infameste Beskyldninger mod Danmark samt Røverhistorier angaaende slesvigske Forhold, der i Plumphed overgaae Rasch's Fortællinger og i Løgnagtighed kappes med Grev A. Baudissin's Skildringer fra den slesvigholsteenske Krig. Selv "Fliegende Blätter", et Vittighedsblad, der i det Hele taget kun sjeldent berører politiske og nationale Forhold, begyndte for et Par Maaneder siden paa en Række Billeder fra Slesvig, til hvilke Texten (skreven i en Jargon af Dansk og Tydsk) øiensyntig hidrører fra Personer, der med Held have famlet og lagt Mærke til de Danismer, Danskfødte meest ere tilbøielige til at fremføre, naar de tale det Tydske hurtigt og uden Forberedelse. Foruden hele denne Sværm af i Hertugdømmet Slesvig i ikke ringe Grad udbredte tydske Tidsskrifter, der tilsammen turde virke ligesaa skadeligt cg agiterende som de holsteenske og tydste Journaler, der i adstillige tusinde Exemplarer holdes i Byerne saavelsom paa Landet, cirkulerer hernede endnu en heel Deel andre Tidsskrifter med mindre Afsætning, som gaae Slesvigholsteenernes Ærinde, benytte "gesinnungstüchtigt" Artikler som Lokkemad for attraaede Abonnenter i det forladte Broderland eller troe, for Konkurrencens Skyld, at maatte slaae paa den samme Tromme som de større Tidsstrifter. Den under sige Forhold af de tydske Blade og Tidsstrifter i Slesvig udøvede høist skadelige Indflydelse og den frie Udbredelse, Regjeringen tilsteder de tydske Pressefrembringelser, har, som bekiendt, ofte fremkaldt danske Patrioters Bekymring og foranlediget velmeente Raad, der som oftest gik ud paa Anvendelse af Forholdsregler af lignende Art, som der i Udlandet anordnes mod en fjendtligsindet udenlandsk Presse. Naar den fulgte liberale Politik imidlertid ikke har tilladt at ændse disse Raad kunde man have ventet Bebreidelser fra disse Patrioters Side. Dette er imidlertid ikke skeet; istedetfor har Grev Russel følt sig kaldet til at rette Bebreidelser mod den danske Regjering angaaende Bladforbud i Slesvig, Bebreidelser, der i deres Almindelighed er ligesaa ubegrundede som uretfærdige. Dette havde man sikkert ingen Grund til at vente.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. marts 1863).
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad43611a1-9fc6-47d2-8bec-e0560359b11d/page/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae137c7d8-c64f-4df2-819e-9c14c3c29705
John Russell (1792-1879) tilhørte Whig-partiet og var en liberal statsmand som var premierminister 1846-1852 og 1865-1866. Mellem disse var han med i flere regeringer, bl.a. som udenrigsminister i Palmerstons regering 1959-1865. Denne regering anses for den første virkelig liberale regering i Storbrittanien. Som sådan var han indblandet i fx Italiens samling, den amerikanske borgerkrig - og konflikten i Slesvig-Holsten.
Det bør bemærkes at de dansk-kritiske artikler i de nævnte aviser ikke eksisterede i det omfang som artiklen forsøger at give udtryk for. De fleste af disse tidsskrifter og aviser findes i dag på nettet, og man kan ved selvsyn danne sit eget indtryk. I Mediestream vil en gennemgang af Dagbladet, Fædrelandet, såvel som provinsaviserne hurtigt give et indtryk af de daglige omtaler af hertugdømmer - og især "slesvig-holstenerne".
Eksempler på censur mellem de to slesvigske krige er ganske mange. Jeg har samlet et udvalg her på bloggen: Forbud mod aviser i Slesvig (1853), Lukning af en avis i Slesvig (1853), Pressetilstanden i Slesvig (1855), Kopenhagener Zeitung (1857), Pressefrihed i Slesvig-Holsten (1857), Manglende ytringsfrihed i hertugdømmerne (1858), Presseforhold i hertugdømmerne (1859), Forbud mod foreninger (1859), Aalborg Stiftstidende om ufri presse i Slesvig (1859), Slesvig Stænderforsamling om presse- og forsamlingsfrihed, indgreb mod en adresse (1860), Sylvester Jørgensens artikel om pressefrihed (1860), om konfiskation af "illegale skrifter" (1860), det omtalte Norddeutscher Grenzbote (1861)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar