Slesvig-Holsten. Ved dekret fra ministeriet for hertugdømmet Slesvig af 23. december med henvisning til bekendtgørelsen af 14. december, som ophævede "Schleswig-holstein-lauenburgische Gesellschaft für vaterländische Geschichte" og "Schleswig-holstein-lauenburgische Gesellschaft für Sammlung und Erhaltung vaterländischer Alterthümer", og i det hele taget alle som gennem kgl. meddelelse af 18. januar 1852 ophævede foreninger og foreninger med henvisning til hertugdømmet Slesvig, som har til formål at forene hertugdømmet Slesvigs beboere med beboere i hertugdømmet Holsten til fælles virksomhed, såsom "Gartenbauverein der Herzogthümer Schleswig-Holstein und Lauenburg", "Verein zur Verbreitung naturwissenschaftlicher Kenntnisse" og "Kunstverein zu Kiel". Formodentlig endnu en forsoningsforanstaltning, hvis vedtagelse ikke kunne være sket på et mere passende tidspunkt end umiddelbart før åbningen af den holstenske stænderforsamling!
Schleswig-Holstein. Durch einen Erlass des Ministeriums für das Herzogthum Schleswig vom 23. Dez. werden, unter Bezugnahme auf die Verordnung vom 14. Dez., welche die "Schleswig-holstein-lauenburgische Gesellschaft für vaterländische Geschichte" und die "Schleswig-holstein-lauenburgische Gesellschaft für Sammlung und Erhaltung vaterländischer Alterthümer" für Schleswig aufhob, überhaupt alle nicht durch die königl. Bekanntmachung vom 18. Jan. 1852 gestatteten Vereine und Gesellschaften it Bezug auf das Herzogthum Schleswig aufgehoben, welche die Bestimmung haben, Einwohner des Herzogthums Schleswigs mit Einwohnern des Herzogthums Holstein zu gemeinsamer Wirksamkeit zu vereinigen, wie namentlich der "Gartenbauverein der Herzogthümer Schleswig-Holstein und Lauenburg", der "Verein zur Verbreitung naturwissenschaftlicher Kenntnisse" und der der "Kunstverin zu Kiel." Vermutlich eine weitere Aussöhnungsmassregel, deren Erlass in keiner passenderen Zeit als unmittelbar vor Eröffnung der holsteinischen Ständeversammlung geschehen konnte!
(Münchener Bote für Stadt und Land. 5. januar 1859)
Kjøbenhavn, d. 16de januar. (H. Nachrichten). Ingen Handling eller Forordning af den nærværende danske Regjering har vel nogensinde sat den tydske Presse i en saadan Bevægelse, som den nylig publicerede Bekjendtgjørelse fra det slesvigske Ministerium betræffende Ophævelsen af forskjellige slesvig-holsteen-lauenborgske Foreninger for Hertugdømmet Slesvigs Vedkommende. Denne Begivenhed er bleven anseet for saa vigtig, at en foranledigede Præsidenten for den holsteenske stændersorsamling, Baron Scheel-Plessen, til i sin første Tale fra Præsidentsædet at yttre sig misbilligende derom; og dette har atter vakt stor Opsigt i Kongeriget, da man der endnu aldrig har oplevet, at Præsidenten for en lovgivende Forsamling nogensinde i denne sin Egenskab har udtalt sig om Begivenheder i andre landsdele, der ikke høre under den af ham ledede Forsamlings Ressort, og endnu mindre, at dette er skeet med en saadan Lidenskabelighed, som Scheel-Plessen lagde for Dagen. I Deres ærede Blad har man ogsaa fra forskjellige Sider omtalt denne Bekjendtgjørelse og bemærket, at den Kritik over Professor Allens Værk: "Om Sprogforholdene i Hertugt. Slesvig", som indeholdes i "Jahrbücher für die Landeskunde der Herzogthümer Schleswig-Holstein-Lauenburg," mulig kan have været en medvirkende Aarsag til Ophævelsen af de forskjellige Foreninger. - Det burde imidlertid slet ikke være vanskeligt at udfinde den rette og eneste Grund til Forbudet, naar man kun med et roligt, ulidenskabeligt Blik vil undersøge Tingene, saaledes som de foreligge; og en saadan Undersøgelse er det, jeg vil tillade mig at anstille. Jeg har saameget større Grund til at haabe, at Deres Upartisthed vil forunde den en Plads i Deres Blad, som jo Regjeringen paa sin Side heller ikke lægger mindste Vanskelighed iveien for oppositionelle Ytringer i holsteenske eller i Holsteen udbredte Blade.
Først og fremmest maa man spørge: hvad tilsigte de i Holsteen bestaaende forskjellige slesvig-holsteen-lauenborgske Foreninger? Ville de virkelig kun fremme Haveculturen, Landhuusholdningen, fædrelandshistoriske Kundskaber osv.? Jeg troer at kunne besvare dette Spørgsmaal med nei; thi hvis det var Hensigten, hvorfor stifter man da ikke Foreninger, der ogsaa omfatte Kongeriget, med hvilket man jo dog har fælles Historie, og hvis Jordbundsbeskaffenhed og Culturtilstand har saa stor Lighed med Holsteens? Eller hvorfor slutter man sig ikke hellere til de i samme Øiemed stiftede Foreninger i Kongeriget? Den Kaal som voxer i Angeln, er af samme Slags som den, der voxer i sjælland; hvorfor lærer man da ikke samtidigt Landmanden her og der, hvorledes han tidligst og snarest skal bringe den til Modenhed? Hvad har en Kunstforening for Slesvig-Holsteen Lauenburg med dets faa Kunstnere, som desuden næsten allesammen have faaet deres kunstneriske Uddannelse paa Akademiet i Kjøbenhavn, at betyde mod en Kunstforening for det danske Monarki, der kan henvise til en Thorvaldsen, en Bissen, en Eckersberg, en Carstens. en Marstrand osv? Og hvad en fædrelandshistorisk Forening angaaer, saa vilde det holsteenske Folk ikke have nogen skade af at lære en Niels Ebbesen af Nørreriis' Bedrifter at kjende samtidig med en Grev Geert af Holsteens Historie.
Ifølge dette forekommer det mig utvivlsomt, at man har en Bihensigt for Øie med disse Foreninger. Man vil nemlig holde Billedet af en selvstændig Land-Compleks: "Slesvig-Holsteen-Lauenborg", i Modsætning til "Kongeriget Danmark" for Hertugdømmernes saavelsom for hele den øvrige Verdens Øine; man vil ligesom indpode Alverden, at der existerer en saadan Stat. Tidligere betjente man sig til dette Øiemed af slesvig-holsteenste Sangforeninger, slesvig-holsteenske Landsfarver, et slesvig-holsteensk Vaaben, o. s. v.; men alle disse Herligheder ere gaaede til Grunde ved den treaaarige Krig, og de europæiske Magter have anerkjendt, at der ikke existerer noget Slesvig-Holsteen. Man søger nu at slaae ind paa en anden Vei, som dog skal føre til samme Maal; siden "Slesvig-Holsteen" alene ikke tør vise sig for de europæiske Magters Øine, saa tager man det uskyldige Lauenborg med paa Slæbetouget og danner forskjellige slesvig-holsteen-lauenborgske Foreninger, for hvem alt Dansk synes at ligge i Maanen: den preussiske Capitain Geertz udgiver et Kaart over "Hertugdømmerne Slesvig - Holsteen-Lauenborg, o.s..v., o.s.v. Alt dette kan en Regjering, der vil gjennemføre Fællesstaten, imidlertid ikke see paa med ligegyldige Øine, og det er derfor nødvendigt for den at gjøre en ende paa slige Bestræbelser. Regieringen har ligesom giort reent Bord for Holstenerne, for at de uhindret kunne fremkomme med deres Ønsker og Andragender; men samtidig har den ogsaa maattet være betænkt paa at give de holsteenste Stænder at forstaae, at det, trods al den Frihed, der er givet dem, dog ikke maa falde dem ind at formulere disse Ønsker til et "Slesvig-Holsteen". Dette er Grunden til Forbudet mod Foreningerne, og netop af denne Grund er det udstedt nu.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. januar 1859)
I Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. januar 1859 var en uddybende artikel med eksempler fra Schleswig-Holstein-Lauenburgischer Kunstverein hvor anvendelsen af ordet "land" kritiseres som om det sidestilles med en stat.
"Dagbladet" kritiserede ministerierne for ikke at have grebet ind før mod de slesvigske foreninger.
Schleswig-holstein-lauenburgische Gesellschaft für Sammlung und Erhaltung vaterländischer Alterthümer blev grundlagt 1833 i Kiel, altså lang tid før sprogstridighederne brød ud, og i øvrigt i tråd med mange lignende lokalhistoriske foreninger. Se fx Jahrbücher für die Schleswig-holstein-lauenburgische Gesellschaft für vaterländische Geschichte, 1858, samt 1859 og 1860. En oversigt over selskabets historie ses i tidsskriftet for 1870.
Præsten Mørk-Hansen (1815-1895) i Felsted (1850) er omtalt andre steder på denne blog. Han blev indvalgt i den slesvigske stænderforsamling af gejstligheden i 1859, og talte i 1860 stærkt imod at ophæve forbuddet mod slesvig-holstenske foreninger, bøger og blade. I 1864 blev han arresteret og afsat juli 1864. Han blev herefter præst i Volsild.
Gerhard den Store (1293-1340) eller "de groote Gert" var søn af Heinrich I og Heilwig von Bronckhorst. Da denne døde i 1304, blev Gerhard greve over Holsten-Rendsburg (størstedelen af Holsten) mens fætteren Johann III regerede Holsten-Kiel.
Nabolandet Danmark befandt sig på daværende tidspunkt i krise pga.kostbare krige som bl.a. Erik VI Menved havde ført. Gerhard havde - modsat de danske konger - udviklet sig til en enestående hærfører og senere klog politiker og statsmand. Han hjalp danske stormænd der var utilfredse med Christoffer 2. pga. skatter, med i 1326 at fordrive Christoffer, og blev herefter rigsforstander for Valdemar 3, hertug af Slesvig.
Den økonomiske bistand til danskerne skete med pant i Slesvig (1326), Fyn (1329) og Jylland (1332). I realiteten samlede han for første gang Slesvig-Holsten under en person i 1326. Han nedkæmpede bønderopstande i 1328 på Sjælland og 1329 i Jylland, ligesomforsøg fra Christoffers sønner Erik i 1331 og Otto (1334). Adelen og Valdemar var betænkelige ved den store indflydelse Gerhard derved havde fået, og Gerhard imødegik delvist deres krav om tilbagegivelse af danske områder.
Det var imidlertid ikke nok, og Gerhard måtte i stedet bruge sine evner som feltherre. I 1340 blev syg, og den danske ridder Niels Ebbesen trængte i nattens mulm og mørke ind i hans logi i Randers og myrdede ham. Hans sønner gav herefter afkald på kravene i Danmark. Denne begivenhed blev ca. 500 år senere - i 1853, altså efter Krigen 1848-1850..
Edvard Lehmann (1815-1892) var en af mange som i 1800-tallet tegnede Niels Ebbesens mord på Gerhard, her fra 1849. Billeder som har præget manges historieopfattelse helt op i vore dage. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
I Danmark kendes han mest som Den kullede Greve fordi han var skaldet. I Kiel og Rendborg er der opkaldt gader efter ham (Gerhardstrasse). Det danske kongehus har siden da været af tysk afstamning. Første oldenburgerne, senere en sidelinje til denne, Glücksburgerne der indledtes med Christian 9. i 1863. Som overvejede at blive en del af det tyske rige. I hans titel indgik Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg. Kun Danmark og Nordslesvig kan siges at være danske. Hans børn giftede sig med udlændinge og de fleste flyttede til udlandet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar