Nr. 171. Fredagen den 31te Juli.
Advocat Liebe
contra
1. Johanne Marie Hansen eller Nielsen, Nielsens Enke, 2. Vilhelmine Amalie Nielsen, Schmidts Enke, 3. Ane Cathrine Christensen eller Christensdatter, Christensens Hustru, 4. Margrethe Jensdatter, Thomsens Hustru, 5. Marie Dorthea Carlsdatter eller Carlsen, 6. Kirsten Andersdatter, 7. Caroline Nielsdatter eller Nielsen, 8. Maren Ottine Olsdatter, Kønigsliebs Hustru og 9. Jacobine Christiansdatter eller Christiansen, Hansens Hustru (Defensor for Nr. 1 og 2 Brock, for Nr. 3–9 Salicath) der tiltales Nr. 1 og 2 for at have fordrevet samt søgt at fordrive frugtsommelige Kvinders Fostre og Nr. 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9 for at have ladet deres Fostre fordrive og Nr. 3 tillige for Meddeelagtighed i førstnævnte Forbrydelse.
Kjøbenhavns Criminal- og Politirets Dom af 4de April d. A.: "Arrestantinderne Johanne Marie Hansen eller Nielsen, Nielsens Enke, Vilhelmine Amalie Nielsen, Schmidts Enke og Ane Cathrine Christensen eller Christensdatter, Christensens Hustru, bør hensættes til Tugthuusarbeide de 2 førstnævnte hver især paa Livstid og den sidste i 6 Aar. De Tiltalte Margrethe Jensdatter, Thomsens Hustru, Caroline Nielsdatter eller Nielsen, Marie Dorthea Carlsdatter eller Carlsen, Kirsten Andersdatter, Maren Ottine Olsdatter, Koenigsliebs Hustru og Jacobine Christiansdatter eller Christiansen, Hansens Hustru, bør hensættes til Forbedringshuusarbeide, den Første i tre Aar og hver af de Øvrige i to Aar. Actionens Omkostninger, derunder Salair til Actor og Defensorerne, Procuratorerne Simonsen, Cancelliraad Dahl og Baastrup, 15 Rdl. til den Første og 12 Rdl. til hver af de Sidste, udredes af Arrestantinden Nielsens Enke med ½, hvoraf Arrestantinden Christensens Hustru og de Tiltalte Thomsens Hustru og Nielsdatter in solidum med hende udrede hver 1/6, og af Arrestantinden Schmidts Enke med ½, hvoraf de Tiltalte Carlsdatter, Andersdatter, Koenigsliebs Hustru og Hansens Hustru in solidum med hende udrede hver 1/8. At efterkommes under Adfærd efter Loven".
Høiesterets Dom.
I henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:
Criminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. Advocaterne Liebe og Brock samt Etatsraad Salicath tillægges i Salarium for Høiesteret hver 30 Rd., der udredes af de Tiltalte efter det ved be meldte Dom med Hensyn til de øvrige Omkostninger bestemte Forhold.
I den indankede Doms Præmisser hedder det: "Under nærværende Sag er Arrestantinden Nielsens Enke, der er langt over criminel Lavalder og under en mod hende for at have bidraget til eller søgt at bidrage til, at frugtsommelige Qvinders Fostre kunde fordrives, samt for Qvaksalveri anlagt Sag blev ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Rettens Dom af 17de December 1836 for sidstnævnte Lovovertrædelse idømt en Mulct af 20 RdL., medens hun iøvrigt frifandtes for Actors videre Tiltale, ved egen med det iøvrigt Oplyste stemmende Tilstaaelse overbeviist at have gjort sig skyldig i den Forbrydelse, for hvilken hun er actioneret, idet hun i en lang Række af Aar har i Reglen for Betaling foretaget Fosterfordrivelse med frugtsommelige Ovinder, som derom henvendte sig til hende, efter hendes Opgivende ialt med et Antal af 23 à 24 Fruentimmer
Blandt de Fruentimmer, som Arrestantinden har behandlet for at fordrive deres Foster, ere Arrrestantinden Christensens Hustru og Tiltalte Thomsens Hustru, hvis Foster hun 2 Gange har fordrevet, samt Caroline Nielsen.
Arrestantinden Schmidts Enke, der er født den 10de September 1814 og ikke funden forhen straffet, er paa samme Maade overbevist at have gjort sig skyldig i den hende paasigtede Forbrydelse, idet hun ........... har i Løbet af omtrent 10 Aar for Betaling fordrevet Fostre paa efter hendes eget Opgivende indtil 100 frugtsommelige Fruentimmer, som derom have henvendt sig til hende, og hvoriblandt de under nærværende Sag Medtiltalte Marie Dorthe Carlsen, Kirsten Andersdatter, Maren Ottine Olsdatter, Koenigsliebs Hustru, og Hansens Hustru.
Hvad angaaer Arrestantinden Christensens Hustru, der er langt over criminel Lavalder og ved denne Rets Domme af 29de Octbr. 1850 og 23de Oct. 1855 anseet efter Analogien af § 46 i Forordningen af 11te April 1840 med Fængsel paa Vand og Brød i respective 2 Gange 4 og 4 Gange 5 Dage, da er hun ligeledes ved egen af de forøvrigt oplyste Omstændigheder bestyrkede Tilstaaelse overbeviist at have gjort sig skyldig i det Forhold, for hvilket hun er sat under Tiltale, idet hun deels har henviist efter hendes Forklaring ialt 4 eller 5 Fruentimmer, hvoriblandt Medtiltalte Caroline Nielsdatter, der havde yttret Ønske om at lade deres Fostre fordrive, til de 2 førstnævnte Arrestantinder, og derfor modtaget Betaling, og deels har for omtrent 8 Aar siden, medens hun var gift, ladet sit eget Foster fordrive af Arrestantinden Nielsens Enke.
Med Hensyn til de Tiltalte Margrethe Jensdatter, Thomsens Hustru, Caroline Nielsdatter eller Nielsen, Marie Dorthea Carlsdatter eller Carlsen, Kirsten Andersdatter, Maren Ottine Olsdatter, Koenigsliebs Hustru og Jacobine Christiansdatter eller Christiansen, Hansens Hustru, der samtlige ere over criminel Lavalder, og hvoraf Ingen er funden forhen straffet, da ere de paa samme Maade overbeviste at have, medens de vare i den første Tid af deres dem, med Undtagelse af Tiltalte Hansens Hustru, udenfor Ægteskab paaførte Svangerskab, ladet deres Fostre, Thomsens Hustru 2 Gange, fordrive, nemlig de 2 førstnævnte Tiltalte af Arrestantinden Nielsens Enke og de 4 Øvrige af Arrestantinden Schmidts Enke, ..... imod Betaling til bemeldte Arrestantinder. ....
Betræffende de Straffe, Arrestantinderne og de Tiltalte have forskyldt for det dem overbeviste Forhold, da ville Arrestantinderne Nielsens Enke, der har været beskikket Jordemoder, men blev efter den anførte hende i Aaret 1836 overgaaede Dom fratagen denne Rettighed, og Schmidts Enke, hvis senere af Intet bestyrkede Fragaaelse af hendes under Sagen afgivne Tilstaaelse i Medfør af Lovens 1-15-1 ikke findes at kunne frie hende for Ansvar, være at ansee med en efter Lovgivningens Analogi, navnlig Forordningen af 30te November 1714 § 10 og Reglementet af 21de November 1810 § 41, valgt Straf, findes at kunne bestemmes til Tugthuusarbeide for Livstid for hver især.
Arrestantinden Christensens Hustru og de øvrige Tiltalte ville ligeledes være at idømme en efter Lovgivningens Analogi lempet arbitrair Straf, Arrestantinden tillige med specielt Hensyn til den af hende udviste Medvirkning i Henseende til den af de ovennævnte Arrestantinder begaaede Forbrydelse, og findes Straffen passende at kunne bestemmes for Christensens Hustru til Tugthuusarbeide i 6 Aar og for de øvrige Tiltalte til Forbedringshuusarbeide, Thomsens Hustru i 3 Aar og hver af de andre Tiltalte i 2 Aar".
(Højesteretstidende 1857. 20. august nr. 20. Side 302-304)
Møde i statsrådet fredag d. 3. april 1868.
Aar 1868, Fredagen den 3die April, var Statsraadet forsamlet paa Amalienborg under Hans Majestæt Kongens allerhøieste Forsæde. Hans Kongelige Høihed Kronprindsen var fraværende.
Justitsministeren [Rosenørn-Teilmann] refererede en allerunderdanigst Forestilling om Benaadning for forskjellige i Straffeanstalterne hensiddende Fanger, hvori indstilles, at efternævnte Straffanger maa forundes Friheden, nemlig:
1) Straffeanstalten paa Christianshavn:
1) Ole Pedersen, 2) Hans Nielsen, 3) Vilhelmine Amalie Nielsen, Schmidts Enke, 4) Hans Jensen Høiland, 5) Hans Jørgensen, 6) Niels Pedersen, 7) Søren Folium og 8) Rasmus Jørgensen.
- - -
(Statsrådets Forhandlinger 1866-1872, s. 224)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar