24 december 2021

Kjøbenhavns offentlige Politieret, Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Nedenfor et udvalg af sager fra Københavns offentlige politiret.


Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Sporon.
Fredagen, den 30te September)

- Det var virkelig en meget aparte Hund, som Forvalter Lund paa Christianshavn eiede; naar Dyret foer voldsomt ind paa de Forbigaaende, saa at disse med Rædsel tage Flugten, da var det ikke Hundens Hensigt at sætte sine Tænder ind i de kjødrigste Dele af Fodgængernes Ben, nei det var kun en for dette Dyr særegen Maade at vise sin Venlighed paa. Saaledes forklarede idetmindste Forvalterens Fuldmægtig Sagen, men dog havde Politiet været af en anden Mening, da det havde givet L. et Tilhold om, at Hunden ikke oftere maatte vise sig paa Gaden. Den sorte Bulbider havde imidlertid den 22de af Trang til frisk Luft vist sig paa Gaden og sat en saadan Skræk i en ung Grosserer, at denne i en Fart løb hen paa Stationen og meldte Hunden. Dommeren hævede imidlertid Sagen, da der produceredes en Attest fra Veterinærskolen for, at Hunden, der var transporteret ud paa Skolen i Droske, nu var aflivet. 

- Ole Olsen bemærkede i Søndags, da han kjørte med sin Mælkevogn paa Vesterbro, at Klokken var over 9; han vilde altsaa i en Fart se at komme bort fra Byens Grund og pidskede derfor saa stærkt paa Hestene, at disse løb i Galop. Med 1 Rd. befriede han sig for videre Tiltale, og den samme Bøde erlagde Droskekudsk Jensen, der havde kørt i Galop i Vimmelskaftet, og Høker Petersen, der, skiøndt tidligere advaret, havde ladet Kogødning udløbe i Gadens Rendesten.

Derimod slap Murmester Bønnecke og Arbejdsmand Christoffersen samt Koholder Petersen med Advarsler, den Første, fordi han havde ladet Kalk udføre i en utæt Vogn, den Anden, fordi han under Kirketiden havde kjørt med en Arbeidsvogn, som var belæsset med en stor Urtepotte og 12 Champagneflasker, samt endelig den Tredie, fordi Gruben ved hans Kohold var i Uorden.

- Efterat en Handlende for sit ujusterede Maal havde bødet 1 Rd., sluttede Anders Andersen Retsmødet: "Nu er det værre end det har været, nu maa man ikke engang gaa over Gaden uden at tiltales for det", sagde Andersen, der er Frugtpranger og navnlig handler med Pærer. "Med sine Lungers fulde Kraft", som det hedder i Rapporten, "forulempe han Store Kjøbmagergades Beboere med at raabe: "Pærer! Pærer!" og naar han saa opfordres af Politiet til at køre, saa køre han, men kun to Alen frem og raaber da igjen: "Pærer! Pærer!" Andersen mente at have opfyldt sine Pligter i enhver Retning, og benægtede at have fortrædiget Folk med sin Røst eller at have forladt sin Vogn uden Tilsyn, idet han havde den Anskuelse, at det var Betjenten og ikke ham, der foraarsagede Uorden paa Gaden, ved at Folk samledes om dem for at høre, hvad der var paafærde. Dommeren spurgte nu Frugtprangeren, om han i Mindelighed vilde rette for sig med en Bøde af 2 Rd., hvilket denne først negtede, men endelig efter lang Vrøvlen frem og tilbage fandt han dog sin Regning ved at erlægge Rigsdaleren.

(Dags-Telegraphen (København) 1. oktober 1864)


Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Wallick
Lørdagen, den 1ste Oktober.

- Det kortvarige Retsmøde tog idag sin Begyndelse med en Doms Afsigelse over Værtshusholder Jørgensen paa Store Købmagergade, der for anden Gang begaaet Nattesæde, foruden Sagens Omkostninger tilpligtedes at betale en Mulkt af 4 Rd.

- Gartner Knudsen erkjender vel af Sundhedskommisstonen at have faaet Tilhold om at lade opmure en Beholder til at optage Gjødningen fra hans Kostald, men desuagtet har han ikke villet indlade sig paa dette Byggeforetagende, men har ladet al Gjødningen udflyde i et stort Hul i sin Have. Denne Forseelse kostede hans Pung 5 Rd., medens derimod en anden Giødningssag mod Niels Olsen, der var kjørt for sent gjennem Staden med sine vellugtende Produkter, afgjordes med en Advarsel.

- Med et triumferende Aasyn fremtraadte nu Droskekudsk Ole Christensen. Hvad der ikke var lykkedes for hele det kjøbenhavnsk Opdagelsespoliti det havde han ene udrettet. Ja, ham var det lykkedes at finde Svenskeren Niels Erichsen, der havde forstukket sig lige siden den 15de August, da han med en Kokesvogn paakiørte Ole Christensens Droske paa Vesterbro, saa at den blev beskadiget for en Snes Daler. Sagen maatte dog udsættes, da Vidnerne ikke vare mødte, og desværre var et af Vidnerne, "Justitsraaden" som havde kjørt i Drosken, afrejst til Jylland, men Sagen vil dog neppe af den Grund standses i sin videre Behandling.

- Hvad der har givet Anledning til, at Jens Christian Møller har faaet Tilnavnet "Dykkermøller" er desværre endnu ikke oplyst. Skulde han maaske i sin Egenskab som Mekanikus i gamle Dage have opfundet en Dykkerklokke? Umuligt er det ikke, men dog tør vi ikke indestaa for Paalideligheden af vor Gisning. Som En og Anden vil erindre, har han allerede flere Gange været for Retsskranken, og det blev der godtgjort, at han havde gjort sig skyldig i Betleri ved at skrive forskjellige Tiggerbreve, men Sagen blev sidste Gang udsat, da han forlangte Tid til at forfatte et Forsvarsskrift. Hans Indlæg var nu kommet for Lyset, men det var desværre næsten ulæseligt. Saa meget fik man dog ud af det, at det er gaaet ham meget uheldigt. Man tænke sig, at Møller, medens han for et Par Aar siden opholdt sig paa Ladegaarden, pludselig faaer den Efterretning, at en fjern Slægtning i Sydamerika har efterladt sig en Ubetydelighed af 4½ Million Piastre! En skjøn Part af denne Sum skulde nu komme Møller tilgode, men ak! Verdenshavet laa mellem ham og hans Millioner, og Skatten gik fløiten. Med Rette kunde han udraabe: "Guld er en Kimære!" Nu gik det atter svært tilbage for ham, de sidste 50 Rd., som han havde faaet af Frederik den Syvende, og hans Cylinderuhr gik al Kiødets Gang, og nu begyndte han igjen sin gamle Skribentvirksomhed, idet han forfattede forskiellige Breve, hvis Begyndelse: "En Mand, der har kjendt bedre Dage, vover osv.", tydelig godtgjorde deres Bestemmelse. Møller blev da for disse Breve idømt 12 Dages Tvangsarbeide paa Ladegaarden, idet han med Rette kunde udraabe med Nero: "Vellem me nescire litteras" (Gid jeg ikke kunde skrive!)

(Dags-Telegraphen (København) 2. oktober 1864)


Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Sporon.
Mandagen, den 3die Oktober.

- Den første Sag idag mod Værtshuusholder P. Nielsen, over hvem der var indgivet Klage fra Naboerne, fordi han havde ladet Giødning udflyde i Gadens Rendesten ved den daglige Rengiøren af Giødningsgruben i Eiendommen Nr. 28 i Klerkegade, hævedes med en Advarsel, da Nielsen erklærede nu at have opgivet sit Kohold, og han tidligere i de 11 Aar, da han har været Koholder, aldrig har betalt nogen Mulkt for Uorden med Køerne.

- En Detailhandler erlagte dernæst 3 Mark i Mulkt. fordi han havde benyttet et ujusteret. men iøvrigt tilstrækkelig stort Flødemaal til at sælge for 2 Skilling Fløde i; men opkastede dernæst det Spørgsmaal, om det var tilladt at sælge for 2 Skilling Fløde i en Flødeske, hvilken Trafik benyttes af mange Flødehandlere. Dette interessante Spørgsmaal blev dog ikke afgiort.

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 4. oktober 1864)


Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Wallick.
Tirsdagen, den 4de Oktober.

- De ulyksalige Følger af Sværmen ved Nattetide kostede idag Droskekudsk Niels Hansen 4 Rd., og han kom dog ikke fra Værtshus forleden Nat Kl. 1 - nei, han havde kun besøgt en Bekjendt, men da han forlod denne Bekjendt med et Par andre Venner, saa istemte de en trestemmig Sang, hvori de afbrødes af en Betjent i Helsingørsgade. Niels vilde gjerne synge Numeret færdigt, men da han ikke fik Lov til det, fristedes hans Øie af en Kvinde, der lukkede sig ind af sin Gadedør. Rask iler han efter hende, men i en Fart smækker hun Døren i for Næsen af ham, og nu blev han vred og rasede. Betjenten raadede ham til at gaa hjem, men han vilde ikke, og efter endel Indvendinger og Uforskammenhed fra hans Side anholdtes han og vilde i sidste Retsmøde paa ingen mulig Maade rette for sig i Mindelighed, men idag havde han dog betænkt sig og sendt et Bybud op i Retten, der erlagde de 4 Rd. i Mulkt.

- Ludvig Larsen havde i Tirsdags været saa nær ved at overkjøre en gammel Mand og et lille Barn, at han ikke kunde undgaa at bøde 1 Rd. for uforsvarlig Kiørsel.

- En dreven Fyr, den Martin Møller! Saadan en gammel rutineret Frugtpranger, som han er, skulde lade være med at drille Politiet eller søge at dreie en nyfigen Politibetjent en Knap. Det havde han forsøgt paa i Tirsdags og i Onsdags, men det havde han ingen rigtig Fornøielse af. Naar han blev opfordret til at kiøre med sin Frugtvogn, saa kiørte han strax, men holdt igjen ti Skridt borte, cg saadan blev han ved, til han blev anholdt, og fik nu i Retten sin Advarsel imod at gjøre slige Kunster efter.

- Mursvend Andreas Molig rensede i forrige Uge Tagrenden paa Eiendommen Nr. 9 i Guldbergsgade, og da han ingen Afvisere havde ved Haanden, satte han istedenfor en Rive og en Spadderestok ud paa Fortovet. Men Møllernes Børn forstod dem ikke paa disse Pindes rette Betydning og fik, ved at passere under Tagrenden, saadan en Mængde Snavs i Hovedet, at de maatte hjem og have rene Klæder paa. Da der ingen Skadeerstatning fordredes, slap Mursvenden dog for Mulkten.

- Madam Sihms spadserede i Onsdags med en Kavaler nede i Kirsebærgangen. Pludselig fik de Lyst til at skyde Gjenvei og kravlede saa op ad Voldbakken. I gamle Dage kunde Sligt uden Fare foretages, men ikke nu, da Politiet har Voldene under Opsyn. Herren og Madamen vare komne næsten helt op til Bastionen, da de til deres Rædsel optager en Betjent, som gjør dem opmærksom paa, at de gik paa forbudne Veie, og nu kravlede de da igjen ned i Kirsebærgangen. Her ved Teglgaartsbroen mødte Betjenten Damen og spurgte hende, om hun havde Adgangskort til Kirsebærgangen. Madam Sihms bad Betjenten som Svar om blot ikke at være vigtig, og da han nu gjerne ønskede at vide hendes Navn, ytrede hun slet ingen Lyst til at navngive sig, men stak Hænderne i Lommen og var endel drillevorn mod ham. Endelig navngav hun sig dog og mødte idag i Retten, høiligen beklagende sig over den Tort, der var tilføiet hende, men hele den Trøst, hun fik, var, at hun selv var Skyld i den flaue Situation, hun var kommen i, og denne Ubehagelighed maatte ansees for tilstrækkelig Straf for hende.

- Retsmødet, der overværedes af Borgmesteren fra Uddevalla, sluttedes med den Underretning, at Mødet paa Torsdag først vilde tage sin Begyndelse Kl. 1.

(Dags-Telegraphen (København) 5. oktober 1864)


Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling. Assessor Sporon.
Onsdagen den 5te Oktober.

- "Stærke Jens" var drukken og kom saa i Klammeri med 3 Brødre nede i Værtshuusholder Petersens Kjælder i Aabenraa i Onsdags Aftes. Nu paafulgte der en storartet Afbankning af en hel Mængde Mennesker, en 14 til 16 Stykker, der vare nede i Kjælderen, og da Værtshusholderen var ude at Stand til at styre Bersærkerne, rekvirerede han Politiet, for at alle Gæsterne kunde blive viste ud. Herfra blev ikke engang Jacob Selmer undtagen, skjøndt han boer hos Værten, og saavel han som hans Bekendt, Johan Andersen, anmodedes derfor ogsaa af 2 Politibetjente om at forlade Lokalet. Selmer vilde ikke gaa paa nogen mulig Maade, og Andersen, der nok gierne vilde have "sit Hovedtøi" med, stødte til den ene Betjent, saa at han slog Glasruden itu i Døren ud til Gaden. Nu bleve baade Selmer og Andersen transporterede op paa Gaden, men der slog Selmer i sit Raseri den anden Betjent i Ansigtet, og da der samledes en stor Folkehob, bragtes begge Fyre paa Stationen. Andersen vilde først ikke i Mindelighed afgjøre Sagen, men da han gjortes opmærksom paa, at naar man slaaer en Betjent, saa skal man egentlig 2 Gange 5 Dage paa Vand og Brød, fandt han sig med Glæde i at betale en Mulkt af 2 Rd. For Selmers Vedkommende udsattes derimod Sagen til næste Retsmøde, da han ikke havde givet Møde idag.

- Endelig afgjordes idag en fra den 3die August henstaaende Sag mod Kudsk Christian Madsen, der havde kjørt Arbejdsmand Christian Hansen over Tæerne paa Hjørnet af Store og Lille Regnegade. Hansen havde i 3 Uger ligget paa Hospitalet for sine Tæers Skyld og giorde nu for Retten Fordring paa Skadeserstatning for Næringstab, hvilket han anslog til 8 Mk. om Dagen, og for Smerte og Svie mente han, at 4 Mk kunde være en billig Betaling. Efter endel Disputeren frem og tilbage mellem ham og Madsen, bleve de endelig enige om, at Christian Hansen skulde have 5 Rd i Skadeserstatning, medens Mulkten for uforsvarlig Kjørsel til Rettens Fattigkasse bortfaldt, for at Hansen kunde saa en saa meget større Godtgjørelse for sine molesterede Fødder.

- Ajax brølede ikke høiere i den trojanske Krig end Bagersvend Olsen giorde i Onsdags paa Hiørnet af Nørregade og Gammeltorv; thi to Betjente, den ene i Larsbjørnstræde og den anden ved Vestervold, havde hørt hans vældige Lungestyrke og foer afsted efter Lyden. De fandt Olsen, der stod og brølede omkap med en gjøende Hund, og da Olsen ytrede Noget om, "at han kunde bare Lyst til at vise de Bønderkarle en anden Sludder", blev han anholdt og erlagde meget villig 1 Rd. i Mulkt, idet han forsikrede, at Grunden til hans Gadespektakler var, at han havde været for meget "i Byen" den Aftenstund.

- En Sag mod en Værtshusholder for Nattesæde og mod Arbeidsmand Petersen, der i Drukkenskab havde grebet fat i en Dame paa Østergade, hævedes, da Værtshusholderen kun havde bart Venner hos sig, og Arbeidsmanden havde siddet saa længe under Anholdeste, at dette maatte ansees for tilstrækkelig Straf for ham.

- Til Slutning henvistes en Sag for Betlen mod Fabrikarbeiter Peter Christian Otterberg til den samlede Ret.

(Dags-Telegraphen (København) 6. oktober 1864)


Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Wallick.
Torsdagen den 6te Oktober.

Retsmødet, der idag extraordinært tog sin begyndelse Kl. 1, overværedes af Kjøbenhavns Overpræsident, som ledsagede en høiere Retskyndig fra Bordeaux.

- Droskekudsk Hans Peter Petersen skulde forleden hente en af Skuespillerinderne fra Folketheatret og han kjørte afsted i stærk Galop, for ikke at komme forsilde. Denne Galop kostede ham idag 1 Rd., idet hans Undskyldning, at du aldrig kunde kjøre stærkt nok for Kunstnerinden, ikke kunde tages for god.

Spørgsmaalet er: Maa det ansees for en Fornærmelse, at en Overbetjent siger til en Dame "De venter maaske paa, at jeg skal ledsage Dem?" Grosserer Scharffs Frue havde anseet sig fornærmet ved denne Tiltale, da hun forleden under den store Ildløs opholdt sig paa Amagertorv for at paase, at der ikke gik Ild i hendes Mands Pakhus paa Store Kjøbmagergade. Strengt taget var det ikke nødvendigt, at hun af den Grund opholdt sig paa Amagertorv, og da derfor en Overbetjent, der tidligere har vist hende en stor Tjeneste ved at skaffe hende en bortløben yndig Skjødehund igjen, anmodede hende om at gaa bort, benyttede hun sine Talegaver paa en temmelig højrøstet Maade, og tilsidst blev hun saa opbragt, at hun næste Dag indgav Klage over Overbetjenten for Myndighedsmisbrug. Overbetjenten godtgjorte imidlertid for Retten ved to Vidner, at hans Forhold ved den omhandlede Lejlighed ikke havde givet mindste Anledning til Klage, og Sagen hævedes derfor. 

- Droskekudsk Christensen, der havde ladet sin Vogn henstaa i længere Tid uden Tilsyn, og Vognmand Clausen, der havde kjørt for rask med en løbsk Hest, slap begge med Advarsler.

- Medens tidligere de Handlende paa Nørre- og Vesterbro have maattet holde for, er nu Turen kommen til Christianshavns Befolkning, af hvilken flere Mælkehandlere og Høkere idag for deres ujusterede Maal og Lodder erlagde Bøder fra 1 Rd. til 15 Mk.

- "Det er ikke de 5 Rd., Hr. Assessor, men det er det blaa Øie, der kreperer mig." sagde den bekjendte Droskekudsk Carl Herman Nielsen, da han bødede sine Penge for at have kjørt for stærkt, været fuld paa Bukken og ulydig mod Politiet, og saa fremviste han et blaat Øie, som han desværre ikke kunde faa nogen Erstatning for, da han ikke vidste, hvem der havde trakteret ham dermed.

- Efterat endelig Kudsken Carl Nielsen havde faaet en Advarsel, fordi han havde kiørt med Kalve paa Vesterbro i Søndags, hævedes Retten

(Dags-Telegraphen (København) 7. oktober 1864)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar