Grønland. Lieutenant i Søetaten E. Bluhme, som i Foraaret 1863 i Forening med Kapitainlieutenant Falbe afgik til Grønland for at foretage Opmaalinger til Fordeel for Skibsfarten paa Grønlands Vestkyst, og i Juni Maaned f. A. vendte tilbage til Danmark, har nedlagt sine Iagttagelser og Forslag til Forbedringer i dette Lands Bestyrelse i et Skrift, betitlet "Fra et Ophold i Grønland 1863-1864". Bogen er skreven i et livligt og aandrigt Sprog og fortjener at læses i en vid Kreds, ikke alene af dem, der særlig ere kaldede til at gjøre sig bekjendte med de grønlandske Forhold, altsaa vore Folkerepræsentanter, men ogsaa af Andre, der blot sætte Priis paa en underholdende Læsning. Vi skulle afskrive nogle af Forfatterens smukke Slutningsord : "Det var ikke for at fortælle om vor Reise, at jeg satte mig til at skrive denne Bog. Men paa Reisen lærte jeg Grønlænderne at kjende - disse godmodige, fordringsløse, skidne og haardføre Sælhundejægere, der endnu næsten ere, som Skaberen gjorde dem, da han til Glæde for dem selv og til Nytte for os Andre hensatte dem paa disse øde, golde Kyster, hvor uden dem Tusinder af skibbrudne Hvalfangere vilde have bleget deres Been paa de nøgne Fjelde - disse Naturbørn, som ikke forlangte noget Bedre end i Ro at overlades deres egen Natur, i hvilken intet andet Folk kan leve, men hvor de finde Tilfredsstillelsen af alle deres Ønsker og alle deres Fordringer til Livet - disse stakkels Væsener, som uden Støtte, uden Moral, uden en venlig hjælpende Haand nu i halvandet hundrede Aar have været udsatte for en ukontrolleret Civilisations demoraliserende Indflydelse, saa at de, degenererede, staae Fare for at ødelægges og tilintetgjøres.
Saaledes som jeg har lært deres Land og Natur at tjente, saaledes som jeg har lært dem selv at fjende i det daglige Liv, saaledes som jeg af Historien har lært deres Fortid at fjende, og saaledes som den Fremtid er, man har isinde herhjemme at berede dem, er jeg kommen til den Overbevisning. at inden mange Tider vil Befolkningen være fuldstændig ødelagt, og istedetfor en indbringende Koloni vil Danmark snart i Grønland tuibave et Biland, som vil fordre store aarlige Tilskud i Fattighjælp; men jeg er ogsaa kommen til den Overbeviisning, at saafremt man ærligt og oprigtigt vil hjælpe Folket, staaer det endnu til at redde og har endnu saa meget Livskraft i sig, at det for mange kommende Tider maa kunne bevares, til Nytte for vort Land og vore Efterkommere ved de kostbare Produkter, hvormed de forsyne os."
Den samme Overbevisningens Harme, der findes i disse Linier, gaaer igjennem hele Skriftet. Forfatteren synes at være endeel paavirket af Dr. Rink og er, ligesom denne, meget misfornøiet med de Resultater, hvortil den i 1863 nedsatte grønlandske Kommission er kommen, og navnlig med dens Forslag til en deelviis Frigivelse af Handelen i Syd-Grønland.
(Artiklen gennemgår dernæst forfatterens forslag til reorganisering af Grønlands bestyrelse)
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. december 1865. Uddrag)
Emil Bluhme (1833-1926) dansk søofficer og politiker. Bluhme var 1863-64 i Sydgrønland i anledning af en søkortopmåling, hvor han tilbragte vinteren ved Nuuk (Godthåb). Under opholdet blev han en overbevist tilhænger af H. J. Rinks reformidéer, og i 1865 gav han et følelsesladet udtryk herfor i bogen "Fra et Ophold i Grønland 1863-64". Han blev senere medlem af Folketinget 1884-1909, først som liberal Højremand tilhørede den frisindede opposition mod ministeriet Estrup. 1887-90 tilhørte han Det Forhandlende Venstre, efter dets sprængning til Hørups gruppe og endelig efter 1895 til Venstrereformpartiet.
Se endvidere indslagene om Rink her på bloggen: "Kong Frederik den Syvendes Kobbermine i Grønland.", "Colonien Godthaab" og "Trykkeri i Godthaab".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar