Da Jomfru Andersen en Aften Kl. 6-7 i Vinter var i et Ærinde paa Nørrebro, blev hun paa Kjærlighedsstien af en hende ubekjendt Mandsperson, der senere blev befunden at være en Betjent under Kjøbenhavns Politi tiltalt og opfordret til at følge med til Politistationen, idel han gav sig tilkjende som Politibetjent og sagde hende, at hun var meldt for Politiet og skulde møde ved Sammes 3die Afdeling. Da hun, der intet Ulovligt var sig bevidst, bad for sig, erklærede han, at hun nok kunde undgaa at møde, naar hun erlagde 1 Rd. Hun havde imidlertid ikke saa mange Penge hos sig, og da han derfor foreslog hende at sætte Noget i Pant, tog hun en Guldring af Værdi 5 Rd. af sin Finger og leverede ham, idet hun lovede næste Dag paa et mellem dem aftalt Sted at bringe ham Daleren, hvorefter hun efter hans Løfte skulde faa sin Ring tilbage. Den Tiltalte mødte imidlertid ikke efter Aftale, men solgte Ringen for 2 Rd. til en Guldsmed. Kort Tid efterat dette var passeret, traf den Tiltalte en Aften paa Ladegaardsveien, iført ligesom ved den ovennævnte Leilighed civil Dragt over Politiuniformen, Fruentimmeret L. og gav sig i Tale med hende, ved hvilken Lejlighed han erfarede hendes Navn og Bopæl. Et Par Dage efter indfandt han sig hos hende paa hendes Bopæl, og næst at give sig tilkjende som Politibetjent tilsagde han hende til Møde for Politiets 3die Afdeling, idet han tilføiede: "De veed jo nok, hvad Sagen dreier sig om". Hun, der ikke kunde indse, hvad hun havde gjort, blev meget ulykkelig og bad ham om at skaane hende for Mødet. Den Tiltalte gjorde tilsyneladende vanskeligheder herved og fremsatte flere Forslag, som tydelig gik ud paa, at hun kunde slippe derfor imod Betaling, hvorefter han endelig gik ind paa at befri hende for Møde, naar hun betalte ham 5 Mk. Den ulykkelige Pige gav ham nu sine sidste 3 Mk., som den Tiltalte modtog, hvorpaa han lovede hende, at han nok skulde sørge for det Hele, saa at hun ikke behøvede at møde. Omtrent 14 Dage derefter, medens den Tiltalte, klædt som ved de foranførte Lejligheder, pisserede Vesterbros Allee, mødte han et for Løsagtighed mistænkt Fruentimmer. Idet han viste hende Politiskiltet, opfordrede han hende til at følge med til Politikammeret. Da hun bad for sig, tilbød han hende at lade hende slippe imod en Betaling af 3 Mk.; men da hun ikke havde faa mange Penge, bragte han hende under Trusel til Nytorv, hvor han affordrede hende 1 Mk., og da hun gav ham denne, lod han hende gaa. Den Tiltalte, der strax ved Sagens Begyndelse blev afskediget af Politiets Tjeneste, i hvilken han ingensinde har været ansat under Sundhedspolitiet, har erkjendt, at det ikke har været hans Hensigt at bringe de paagjældende Fruentimmer til Politiet, men kun at gjøre sig en Pengeindtægt vcd at skræmme dem med Møde for Samme. Ved Kriminal- og Politirettens Dom blev den Tiltalte, der er 31 Aar gammel og ikke før straffet, anseet med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
(Dags-Telegraphen 24. marts 1866).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar