Et Besøg i en af Fattigvæsenets Stiftelser. For nogle Maaneder siden meddelte dette Blad et Par Artikler, hvori vi henpegede paa den mærkelige Behandling, der blev de i Holmens Arbeidshus og St. Annæ Hospital indlagte Husvilde tildel. Vi tvivlede ikke om, at Fattigvæsenets Bestyrelse vilde tage tilbørligt Hensyn til offentlig fremkomne Vink og Opfordringer, forsaavidt de ikke vare byggede paa løse Formodninger og uholdbare Anskuelser, men støttede sig til Kjendsgjerninger, hvis alvorlige Betydning ikke lod sig benegte.
Dette Haab bestyrkedes nylig ved en i "Illustreret Tidende" af 4de ds. optagen, heri Bladet udførlig omtalt Artikel, der, skjøndt Forfatteren ingenlunde er blind for Manglerne ved den nuværende Fattigforsørgelse, fremhæver, at "Brutalitetens System" er skrinlagt ved den gamle Fattigdirektions Afgang. Det var derfor i Forventningen om at faa noget extra Godt at se, Noget, der bar Præg af Orden, Humanitet og fornuftig Omsorg for de Trængende, at vi den 15de ds. aflagde et Besøg i Fattigvæsenets nyeste Stiftelse, Søkvæsthuset, der, som bekjendt, i Oktober f. A. af Marineministeriet blev stillet til Fattigvæsenets Disposition for at tjene som foreløbigt Asyl for Husvilde. Den, som kjender Noget til den Maade, hvorpaa Fattigvæsenet for Tiden er organiseret og ledet, vil imidlertid vide, at det Foreløbige er et Begreb, der finder en kun altfor ringe Anvendelse paa Fattigforsørgelsens Omraade, og det viste sig da ogsaa snart, at Søkvæsthuset vilde komme til al spille samme Rolle som Fattiggaarden og de andre Stiftelser af denne Art, idet de Individer, der betraadte dets Tærskel som husvilde, have afbenyttet de dem anviste Lokaler ikke for nogle Dage eller Uger, men som en fast Bopæl, fra hvilken det for dem, som Nøden engang har ført derind, er meget vanskeligt at slippe ud.
Det vil vistnok interessere Læserne at erfare, hvorledes den kommunale Gjæstfriheds Pauluner egentlig ere beskafne, og vi indbyde dem derfor til at undersøge Søkvæsthusets Stuer Nr. 1 og 2 med os - i Tanken naturligvis, thi at foretage denne Inspektionstur i Virkeligheden vilde de have al Grund til at bede sig fritagne for. Det første Indtryk, man modtager, naar Dørene lukkes op, hidrører fra en kvælende Stank, som vistnok for en Del skyldes et i en offentlig Stiftelse utilladelige Svineri, men først og fremmest en endnu utilladeligere Overfyldning af Lokalerne; de to omtalte Rum ere nemlig beboede af tilsammen ca. 140 Mennesker, skjøndt de neppe indeholde tilstrækkelig Luft til det halve Antal. Vi lade os imidlertid ikke afskrække af Atmosfærens Beskaffenhed, men træde uforfærdet ind i Stuerne. Tilhøire og venstre sees en Række Baase, adskilte fra hverandre og fra Gangen i Midten ved Skærmbrætter, hvis Brøstfældigheder ere udfyldte med gamle Klude og Tæpper. For Enden af Gangen er der et Bord, ved hvilket nogle lazzaronagtige Skikkelser sidde med Brændevinsflasken foran sig og spille Kort; en Flok Børn har samlet sig om Bordet og betragter med Undren denne glade Tidsfordriv. Men de andre Billeder, der fremstille sig, umiddelbart ved Siden af hint, ere af en mindre fornøielig Art: her gaaer en Mand frem og tilbage vuggende en syg Dreng paa Armen; hist finde vi en grædende Kone, der sidder ved en Vugge hvori hendes Barn ligger Lig. og et andet Sted bøier en Kone sig med Taarer over sit Barn, der ligeledes, som det synes, om faa Øieblikke vil blive kaldet bort herfra. Størstedelen af de Mennesker, der ere sammenhobede her, tage sig ud som Personifikationer af Nøden, Sygdommen og Usselheden; gustne, med indfaldne Kinder og med Øine, som Sygeligheden har forstørret, færdes de blandt hverandre i deres fælles sørgelige Hjem, der synes at henflytte den Besøgende til Skuepladsen for Paris's og Londons Mysterier.
Talstørrelser ere en rar Ting, thi de ere, hvad de ere, og lade sig ikke borteskamotere ved Udflugter og omgaaende Fortolkninger. Af de ca. 300 Individer, der ialt ere optagne paa Søkvæsthuset, have siden Nytaar 100 i kortere eller længere Tid været opførte paa Sygelisterne, og i de sidste 14 Dage har Patienternes Antal været over 30. De Fleste af de Angrebne have lidt af Diarrhoer, ligesom ogsaa kolerineagtige Tilfælde ere forekomne. Er den friske Luft lukket ude fra disse Fattiges Bolig, saa staa paa den anden Side Dørene paa vid Gab for de Epidemier, som maatte ville gjæste Hovedstaden. Men, vil man sige, maaske savner Fattigvæsenets Bestyrelse Plads til de Husvildes Anbringelse og kan foreløbig med sin bedste Villie ikke træffe noget bedre Arrangement end det, der ovenfor er skildret. Saaledes forholder det sig imidlertid ikke; Fattigbestyrelsen har i Søkvæsthuset ledige Lokaler til sin Disposition, der ere mere end tilstrækkelige til at afhjælpe Overfyldningen. Hvorfor ere da disse Lokaler ikke tagne i Brug? Ja, det vide kan Guderne og dHrr. Etatsraad Holm og Kancelliraad Bojesen. -r
(Dags-Telegraphen 21. marts 1866)
Kongen bestemte i 1860 at alle byrder og forpligtelser der påhvilede Kvæsthuset, for fremtiden skulle overtages af Statskassen og Invalidefonden. Huset benyttedes stadig til beboelse og fængsel og som nævnt i artiklen fra 1865 blandt andet af Københavns Kommune til indlogering af boligløse familier af arbejderklassen. I 1866 fik Christianshavns Straffeanstalt en ny hovedbygning og Søkvæsthuset blev rømmet for fanger. Søeetaten sad nu på det hele og 1867 blev det kaserne for Søartillerikorpset.
Ved en opfølgning i Borgerrepræsentationen i oktober 1866 af en forespørgsel om hvad man vilde gøre ved de husvilde (se andetsteds på denne blog), meddelte Gammeltoft at 4 nye arbejderboliger ville være færdige til beboelse fra februar 1867. På daværende tidspunkt boede der 154 familier i Søkvæsthuset. I oktober 1867 meldte der sig 29 nye husvildefamilier bestående af 120 personer som blev indlagt på fattiggården og Søkvæsthuset. Endnu i 1868 brugte kommunen huset til husvilde. De sidste husvilde i Søkvæsthuset forsvandt formentlig omkring 1870.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar