Dødsfald foranlediget ved Kvaksalveri. I Anledning af, at Kvaksalverlovens Behandling for Øieblikket staaer paa Dagsordenen i Rigsdagen, meddeler prakt. Læge Vald. Poulsen, "til gunstig Efterretning for d'Hrr. Lovgivere", følgende i flere Henseender ganske karakteristiske Historie fra Kvaksalveriets Omraade: "En gammel, riig Pige (Formue hører der til) leed af organisk Hjertesygdom, et Tilfælde, som ikke alene Lægerne, men ogsaa det store Publikum kjender lidt til. Publikum veed, at det er en inkurabel Sygdom, men tillige en Sygdom, som med lidt Paapasselighed med Hensyn til Levemaade, Diæt og Anvendelsen af et enkelt Medikament, i Almindelighed let lader sig holde i Tømme. De Fleste vide, at Alt, hvad der hidser, er særdeles skadeligt i denne Sygdom, hvad enten deler sjælelig eller legemlig Bevægelse eller Spiritus eller Kaffe eller hvilketsomhelst andet Lignende. Den omtalte Patient behandledes i Sommer af mig for et saadant Tilfælde og restitueredes meget hurtigt ved Anvendelsen af de nævnte Forholdsregler. Forleden kaldtes jeg atter til hende og forefandt hende i en haabløs Tilstand; hun fortalte mig da, at man havde overtalt hende til at søge "den kloge Kone fra Valby", og at bemeldte kloge Kone havde lovet fuldstændig at helbrede hende i Løbet af 2-3 Uger; det Hovedmiddel, som anvendtes, var Indtagelsen af 8 Kopper stærkt sort Kaffe daglig, - man tænke sig! Patienten døde under Kuren og vistnok af Kuren. Enhver, der lider af en organisk Hjertesygdom og under en samvittighedsfuld Læges Veiledning har lært sin Sygdom og dens Behandling at kjende og prøvet Virkningen af Kaffe paa den, - enhver Saadan og enhver Læge vil komme til det samme Resultat som jeg, at her foreligger et Dødsfald, foranlediget ved Kvaksalveri.
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 14. februar 1868)
Kvaksalveri. Nu der en i Torsdags ved Kiøbenhavns Amts søndre Birks Extraret paakjendt Justitssag tiltaltes Enke Sidse Hansen af Valby og hendes Datter Ane Margrethe Sienknecht for det i Straffelovens § 255 omtalte Forhold (Bedrageri i Spil, Signen, Maalen, Manen, Spaaen eller Fravendelse af Penge eller Gods ved Hjælp af andre overtroiske Kunster) samt for Kvaksalver!. Anledningen til nærværende Sags Anlæg var, at "Dagbladet" for 10de Februar under Overskriften "Kvaksalveri" indeholdt en Artikel af praktiserende Læge Valdemar Poulsen, Taastrup Station, hvorefter "den kloge Kone fra Valby" havde lovet at kurere en gammel rig Pige for or organisk Hjertesygdom, at det Hovedmiddel, der anvendtes, var Indtagelsen af 8 Kopper stærk sort Kaffe daglig, og at Patienten døde under Kuren og vistnok af Kuren. I den Lovovertrædelse, som Straffelovens § 255 omhandler, skjønnedes de Tiltalte, efter hvad de derom have forklaret, dog ikke at have gjort sig skyldige. Vel have de vedgaaet, at de have søgt at helbrede Folk for Gigt ved at tage noget tørt Gulvsand, som de strøe paa det Sted, hvor den Paagjældende føler Gigtsmerter, dog udenpaa Klæderne, idet de fremsige følgende Formular saa sagte, at den Syge ikke kan høre den: "Jeg skal binde med mine 10 Fingre, saa du hverken skal komme til at hoppe eller springe, men ligge ganske stille, som Jesus laa i Vuggens Svøb, da han blev født". Ligeledes have de forklaret, at det Middel, som de bruge mod Tandpine, er, at de lade den Lidende sætte sin Fod saa aaben, derpaa af den Jord, som ligger under Patientens Fod i dens hele Længde og Bredde, tage saameget som de kunne holde i Haanden, og derefter lægge denne bagvendt paa den Paagjældendes Hoved under Fremsigelsen af følgende Formular, som de lade denne eftersige: "Her staaer jeg paa Jorden den grønne og seer op til Himlen den skjønne; o lad mig aldrig Tandpine faae, førend paa dette Sted jeg kommer at staae!" Men om de end saaledes kunne siges at have brugt overtroiske Kunster, saa er det dog ikke mod deres Benægtelse oplyst, at de have gjort dette i nogen bedragerisk Hensigt, idet de tvertimod selv have havt en fast Tro paa Midlets Virksomhed, som Moderen har lært af sin for 27-28 Aar siden afdøde Moder, og ikke have søgt at fravende Nogen Penge eller Gods, og Betingelserne for Paragrafens Anvendelse saaledes mangler. Derimod er det godtgjort, at de have gjort sig skyldige i Bedrageri, idet Begge i adskillige Aar have befattet sig med at tage Patienter under Kur, der led af forskjellige Sygdomme, saasom foruden de nævnte, Lungebetændelse, alle Slags Hudsygdomme, Modersyge, Blegsot, Nervesvaghed, Beenedder, Knæskade og Kræft, og mod disse Sygdomme anvendt visse af dem opgivne deels indvortes, deels udvortes Lægemidler, for hvilken Hjælp de have modtaget Betaling deels i Penge, deels i Fødevarer. De Tiltalte fremlagde en stor Deel Attester fra Personer, som de saaledes have havt under Behandling, og hvori de roses for deres Ømhed og Dygtighed", ja en Gaardmand, hvis Kone er under deres Behandling for Kræft, har endog under Forhørerne udtalt det Haab, at dersom Moder og Datter skulde blive dragne til kriminelt Ansvar for Kvaksalveri, det dog maatte blive dem tilladt at fortsætte Kuren hos hans Kone, da han var overbeviist om, at hendes Helbredelse afhænger af deres Behandling, ligesom der heller ikke er fremkommet Noget til Bestyrkelse for, at de have skadet deres Patienter. Navnlig maa den mod Sidse Hansen i "Dagbladet" af Læge Poulsen fremsatte Sigtelse for at have tilraadet en kort efter af en Hjertesygdom afdød gammel Kone at drikke 8 Kopper stærk Kaffe daglig, efter hvad der er oplyst, antages at grunde sig paa en Misforstaaelse, hvorhos det i ethvert Tilfælde maa ansees for godtgjort, at den Afdøde ikke har brugt et saadant Middel, idet hun efter hendes Omgivelsers Udsagn ingensinde har drukket mere end en lille, høist to smaa Kopper kaffe daglig. Men da dog de Tiltaltes ovennævnte Forhold indeholdt en Overtrædelse af Forskriften i Forordn 1?de September 1794 og Lov af 3die Marts 1854, bleve de hver idømte en Bøde af 20 Rd. til Amtets Fattigkasse samt tilpligtede in solidum at udrede Aktionens Omkostninger.
(Folkets Avis (København) 25. april 1868)
Overretten stadfæstede i september 1868 dommen. Nedenstående ligner på flere punkter denne sag, på andre punkter adskiller den sig også:
I B. T. 18.-23. september 1916 er en artikelserie som handler om en næsten 70-årig jomfru Hanne Hermansen som i midten af 1860'erne i Poul Fechtels Stiftelse i Møntergade som led af en "organisk hjertesygdom". Hun døde uden at efterlade sig noget, selvom de fleste troede hun var velhavende. Hendes brors stedsøn, kunstmaler Jens Winterthor Jensen mente hun var offer for et mordkomplot, styret af den kloge kone i Valby og dennes datter. Han henvendte sig til den læge (Johannes Wadholm) der havde udstedt dødsattesten, idet det var ham bekendt at Stine Jensen havde ordineret Johanne at drikke 8 kopper stærk kaffe hver dag. Wadholm henvendte sig derfor til politiet.
Jens Wintherthor og to af families yngre kvinder henvendte sig også under dække til Stine Hansen og hendes 35-årige datter for at lade sig undersøge for nogle fingerede lidelser. De fandt ud af at hun brugte "overtroiske" midler (bl.a.) "læste" over patienter, hvorfor hun kunne anklages for kvaksalveri, men ikke for at have narret penge af folk for at kurere dem for lungebetændelse, hudsygdomme, modersyge, hjertesygdomme, kræft og meget mere. Hun indrømmede at have ordineret stærk kaffe, men ikke mere end 4 kopper, og at hun havde lånt 20 rd. af Hanne. En ransagning i hendes hjem viste at hun havde over 600 rigsdaler gemt i sit hjem i en skindmappe som tilhørte jomfru Hermansen. Jens Winterthor måtte ved nærmere forhør bekende at den afdøde havde haft en 50-årig veninde, Henriette Johansen, Sværtegade som havde tilskyndet hende til at opsøge den kloge kone og følge hendes råd om den stærke kaffe. Senere erkendte han dog at det var ham som havde anbragt de 600 rigsdaler hos Stine. Hun slap derfor med 20 rigsdaler i bøde. Jens Winterthor hængte sig selv i arresten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar