03 marts 2022

Presseaction mod Geleff. (Efterskrift til Politivennen)

Paul (Poul, Povl) Johannsen Gelef (1842-1928) tog 1864 lærereksamen i København. Han virkede som læreer på Fyn, og blev medarbejder ved Fyens Avis. I 1867 nedsatte han sig som bogtrykker og udgiver af bladet Heimdal i Ribe. 

Presseaction. Det i Ribe udkommende Blad "Heimdal" meddeler, at dets Redacteur, P. Geleff fra Ribe Stiftamt har modtaget følgende Skrivelse, dat. den 23de Marts:

Da Justitsministeriet ved Skrivelse af 18 dennes, i Henhold til derom af den kongelige preussiske Gesandt i Kjøbenhavn fremsat Begjæring, har anmodet Amtet om at ville foranledige Dem draget til Ansvar efter Straffelovens § 82 for det for Preussen formeentlig fornærmelige Indhold af den i "Heimdal" Nr. 12 optagne Slutning af en Artikel med Overskrift "Tydsk Fremtidsplaner", saa udbeder Amtet forinden Action, anlægges Deres Erklæring, om De ønsker en Defensor beskikket til Deres forsvar under Sagen eller ønsker selv at føre samme for Retten."

Slutningen af Artiklen i Bladets Nr. 12 lyder saaledes: "Man seer nok, at Preussen er bange for Frankrig, og at det derfor nu vil gjøre sig gode Venner med dem, som det for et Par Aar uden røvede og stjal fra det bedste, det kunde. Det kan ikke nægtes, at hvis det lykkedes Preussen at komme i Besiddelse af de tre nordiske Riger, saa vilde det derved opnaae en saadan Magt, at det kunde beherske hele Europa, og derefter er det jo, det tragter. - Men saavidt er det dog vel ikke kommet endnu, at vi - Danmark, ja hele Norden -- behøver at slaa os sammen med Tyve og Røvere, for at undgaa, at blive plyndrede af dem."

I et Afsnit af Presselovens § 82, der her kan komme i Betragtning, hedder det: "Naar Nogen med Ord, Tegn eller billedlig Fremstilling fornærmer fremmede i Venskab med Kongen staaende Magter, navnlig ved i trykte Skrifter at laste og forhaane de regjerende Personer eller ved uden at nævne sin Hjemmel at tillægge dem uretfærdige og skammelige Handlinger, straffes han med Fængsel eller under formildende Omstændigheder med Bøder fra 50 til 500 Rb."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. marts 1867).


-Geleffsk Stil. Hr. Paul Geleff har i sit Blad "Heimdal" for i Lørdags prøvet paa at finde Fejl i vor Stil, og betjener sig derved af det underfundige Middel, at udslette et Punktum, som findes i vor Artikel, og som netop har en væsentlig Betydning. Vi have nemlig skrevet i vort Fredagsnumer, at Konstflids-Bortlodningen begynder "sit 7. Aars Virksomhed" osv., her er Punktumet ved Syvtallet selvfølgelig en Antydning om en Abbreviatur. Skulde Hr. Geleff virkelig være saa uvidende eller skjørhovedet, at han ikke kjender Reglerne for Ords Forkortning. Desværre er det Tilfældet; thi han har i sin smagløse Tirade om denne Gjenstand udeladt Punktumet ved Syvtallet og derved givet Sætningen et fejlt Udtryk. Man skriver nemlig: sin syvaarige Virksomhed, men sit 7. Aars Virksomhed, ligesom: det indskrænkede Menneskes Utilregnelighed, sit Blads Kandestøberpolitik, ikke den eller sin osv. Disse Exempler maa være tilstrækkelige til at godtgjøre Hr. Geleffs Uforstand. Skulde han imidlertid fremdeles have Lyst til at vise sig som pebling, skulle vi gjerne anvende nogle ledige Øjeblikke til at bøde paa hans forsømte Skolekundskaber.

(Ribe Stifts-Tidende 1. april 1867).


(Indsendt.)

Opfordring. Fra Sønderjylland ankommer der i denne Tid hver Dag hertil Byen baade ældre og yngre Værnepligtige. Mange af disse, navnlig Husmænd (Familiefædre) og Tjenestekarle, er kun sparsomt forsynet med Penge og vil derfor, dersom de ikke blive hjulpne, snart lemme til at lide Mangel. Da disse Sønderjyder forlade deres Hjem, fordi de hverken kan eller vil aflægge Ed til den preussiske Konge, er det enhver Danskers Pligt at understøtte dem. Undertegnede, der tror, at den bedste Hjælp vil være at skaffe dem Arbejde, er traadt sammen for at faa saa mange som muligt anbragte her paa Vestkysten, og tillader vi os derfor at anmode alle de, der er villige til at modtage en eller flere paa kortere eller længere Tid, om snarest muligt at anmelde saadant for meduntertegnede Rosenstand. I det Haab, at der ogsaa her paa Vestkysten findes almindelig Medfølelse for vore sønderjydske Brødre, gjør vi Regning paa, at man vil komme os imøde med Velvillie.

Ribe, den 15de April 1807.

Rosenstand, Kasserer. M. Schmidt, Værtshush. A.Michelsen, Vcertshush. F. Jacobsen, Ølbrygger, A. Veis, Værtshush. Paul Geleff, Redaktør.

(Ribe Stifts_tidende 15. april 1867).


Tirsdag den 2. juli 1867 faldt dommen som blev frikendelse, men Geleff skulle udrede sagens omkostninger: 

I den af den preussiske Afsending i Kjøbenhavn imod Redacteuren af "Heimdal" anlagte Sag er der Tirsdagen den 2den Juli bleven afsagt følgende Dom: "Redacteuren af Bladet "Heimdal", Poul Geleff, er ved Justitsministeriets Ordre af 18de Marts d. A. og Amtets Actionsordre af 28de f. M. under nærværende Sag draget til Ansvar efter Straffeloven af 10de Februar 1866 § 82 for det for Preussen formeentlig fornærmelige Indhold af den i Bladet Nr. 12 for Løverdagen den 2den Februar næstforhen optagne Slutning af en Artikel med Overskrift "Tydske Fremtidsplaner'. "Preussen" i Actionsordren er taget i Betydning af den preussiske Regjering. Derimod har Tiltalte benægtet, at han ved samme Ord i det paaankede Afsnit af Bladartiklen har sigtet til den preussiske Regjering, idet han paastaaer at have brugt Ordet i Betydning af det preussiske Folk eller Preusserne, og findes den Tiltaltes Erklæring bestyrket ved forskjellige Data, som ere hentete deels fra Tankegangen i Artiklen som et Hele, deels fra Ordføiningen i Slutningsstykket og specielt den Betydning, hvori "Danmark" sammesteds er taget som det danske Folk eller de Danske. Tiltalte vil derfor ikke kunne idømmes Straf under nærværende Sag; og, forsaavidt Actor har paastaaet Mortification, maa den preussiske Regjering ogsaa være hævet over saadan Opreisning eller Fyldestgørelse. - I Henhold hertil vil Tiltalte være at frifinde for Actors Tiltale, dog at han efter Omstændighederne udreder Actionens Omkostninger. Thi kjendes for Ret: Tiltalte, Redacteuren af "Heimdal", Paul Geleff, bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være, dog at han, under Adfærd efter Loven, udreder Aktionens Omkostninger." (Heimdal.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 13. juli 1867).


Afgørelsen blev af den preussiske regering appelleret i september 1867 (Se Ugeskrift for Retsvæsen eller nedenstående referat af dommen).

Overretten i Viborg har i Mandags paakjendt en fra Ribe Kjøbstadret indanket og under 2den Juli d. A. ved samme Ret paakjendt Sag, hvorved Redacteur Poul Geleff i Ribe for fornærmelige Udladelser imod Preussen i en i Bladet "Heimdal" optagen Artikel blev frifunden for Actors Tiltale, dog med Paalæg af Actionens Omkostninger. Overretsdommen, der ikke er uden Interesse, gjengives i Vib. Av. ordlydende saaledes: "Ldsovrproc. Morville som Actor contra Tiltalte Poul Geleff. (Ifølge Begjæring af den herværende kongelige preussiske Gesandt tiltales under denne Sag Redacteuren af det i Ribe udkommende Blad "Heimdal", Poul Geleff, for det for Preussen formeentlig fornærmelige Indhold af Slutningen af en i bemeldte Blad for 1ste og 2den Februar d. A. optagen Artikel med Overskrift: "Tydske Fremtidsplaner".) Tiltalte har erkjendt, at han har forfattet og bærer Ansvaret for Indholdet af den omtalte Artikel, - hvori han efter sin Forklaring har villet critisere et Forslag, der fandtes i det tydske Blad "Reform" og som gik ud paa, at Danmark, Norge og Sverrig skulle alliere sig med Preussen - og i hvilken Artikels sidste Deel det udtales, at man nok seer, at Preussen er bange for Frankrig og at det derfor nu vil gjøre sig gode Venner med dem, som det for et Par Aar siden røvede og stjal fra det bedste det kunde, hvorefter det sluttelig hedder: "Men saavidt er det dog vel ikke kommet endnu, at vi - Danmark, ja hele Norden - behøver at slaae os sammen med Tyve og Røvere for at undgaae at blive plyndrede af dem." - Tiltalte har nu vel anbragt, at han i bemeldte Artikel ikke har sigtet til Preussen som Magt betragtet eller til den preussiske Regjering, men at det ikkun er det preussiske Folk, der af ham er blevet sammenlignet med Tyve og Røvere, og idet han har gjort gjældende, at han ikke har udtalt Andet end Sandhed, og at et heelt Folk ialtfald ikke skulde kunne fornærmes, har han formeent, at han ikke ved de foranførte Ytringer har kunnet paadrage sig Strafansvar. Ligesom det imidlertid efter Tiltaltes eget Opgivende har været Artiklens Øiemeed at imødegaae et fremkommet Forslag om en Alliance mellem Preussen og de nordiske Riger, saaledes fremgaaer det ogsaa af selve Inholdet af de ovenfremhævede Sætninger, at det er den preussiske Statsmagt i sin Almindelighed, eller dennes Ihændehavere, og derimod ikke Indvaanerne i den preussiske Stat, imod hvem de paagjældende Ytringer, der maae ansees at være af en fornærmelig Beskaffenhed, ere brugte, og da den preussiske Magt maa betragtes som henhørende til de i Straffelovens § 82 4de Led omhandlede i Venskab med Kongen staaende fremmede Magter, vil Tiltalte for sit omhandlede Forhold være at ansee efter bemeldte Lovbestemmelse med en Statskassen tilfaldende Bøde, der efter Sagens Omstændigheder findes passende at kunne bestemmes til 50 Rd., og i Mangel af Bødens fulde Betaling vil Tiltalte være at hensætte i simpelt Fængsel i 14 Dage. Saa vil Tiltalte og have at udrede Actionens Omkostninger, hvorunder der dog ikke bliver Spørgsmaal om Salair til vedkommende Sagførere, idet disse deels ikke have paastaaet sig tilkjendte Salair, og deels kun have paastaaet sig Saadant tilkjendt hos det Offentlige. - Under Sagens Behandling i 1ste Instants og den befalede Sagførelse for begge Retter har intet Ophold, der vil bevirke Ansvar, fundet Sted. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Poul Geleff bør bøde 50 Rd. til Statskassen eller i Mangel af fuld Betaling hensættes i simpelt Fængsel i 14 Dage, saa udreder Tiltalte og Actionens Omkostninger. Den idømte Bøde udredes inden 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse og iøvrigt at efterkommes under Adfærd efter Loven."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. oktober 1867)


Justitsministeriet afslog Geleffs ansøgning om at få sagen indanket for Højesteret. Dommen afsonede han i København. I februar 1868 var der auktion over Geleffs bogtrykkeri. I februar 1869 udgav han et nyt Heimdal i København med Lucianus Kofod og C. Rosenberg (1829-85) som kortvarige medarbejdere. Februar-juli 1870 udgav han det nationalt og nordisk betonede Roskilde Dagblad.

Gennem boghandler Harald Brix kom han i forbindelse med Louis Pio. Paul Geleffs praktiskrealistiske indstilling kom den unge arbejderbevægelse til megen nytte. Det var ham dirigerede et møde i Phønix-kælderen 4. oktober1871 i anledning af Burmeister & Wains lockout. Da Den internationale arbejderforening stiftedes 15. oktober 1871 overtog han kassererposten, men sendtes samme måned på en agitationsrejse til Jylland, i begyndelsen af 1872 også til Lolland-Falster for at knytte forbindelse med provinsfilialerne af Internationale og at oprette nye. Det var af stor betydning for dansk provinssocialisme.

Sammen med Pio og Brix blev han arresteret 4. maj 1872 som medansvarlig for indkaldelsen af det forbudte fællesmøde 5. maj 1872. Geleff havde ellers frarådet at trodse forbudet, men han blev som Brix ved højesteretsdom af 6. august 1873 idømt tre års forbedringshusarbejde. Han blev september 1872 opstillet til folketinget i Københavns 1. kreds, og februar og april 1876 som kandidat i Næstved og Københavns 9. kreds. Han fik hhv. 26, 75 og 119 stemmer. 

Han blev løsladt på kongens fødselsdag 8. april 1875 og genoptog arbejdet i arbejderpartiets hovedledelse og ved Social-Demokraten. Han beskrev sit ophold i københavnske arrester og Vridsløselille i bogen "Under Laas og Lukke" (1876). 

Sommeren 1876 rejste han til Amerika og undersøgte her udvandrings-forholdene. I begyndelsen af 1877 var han på ny på agitationsrejse i Jylland og anbefalede ligesom Pio emigration og kolonisation, især i Kansas, som udvej over for den herskende arbejdsløshed, en plan til hvis virkeliggørelse partiet krævede statsstøtte. 23. marts 1877 forlod Paul Geleff pludselig sammen med Pio landet. Kort efter udgav Paul Geleff i Chicago pjecen "Den rene, skære Sandhed om Louis Pio og mig selv" (1877). Heri skrev han at de var blevet bestukket af politiet i København for at forråde arbejderbevægelsen og nu var blevet uvenner. Pio havde overtalt Paul Geleff til at gøre fælles sag med sig. 

Paul Geleff blev 43 år i USA, kun afbrudt af et besøg i Danmark 1882-1883 hvor han under pseudonymet Harald Brede udgav en "Haandbog for Udvandrere til Amerika" (1883). Han levede af bladvirksomhed og i en årrække som landagent i Pueblo, Colorado, for The Southern Pacific Railroad. Da Socialdemokratiet 1920 erfarede at den nu gamle mand led nød, foranledigede partiet at han blev hentet hjem. Se indslaget om Geleffs hjemkomst til Danmark i 1920. Han levede i Nyborg som pensionist. Han udgav her Genvej til det engelske Sprog, 1924. 1927 rejste han til Italien for sit helbreds skyld og døde der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar