Sporvognshestene. (Efterskrift til Politivennen)

Enhver, der boer paa det Strøg, som Sporvognene mellem Slukefter og Vesterbro passere, maa i høi Grad ynkes over de ulykkelige Heste, med hvilke denne Kjørsel meget ofte udføres; for den, der kjender Noget til Heste, gjøre de Indtrykket af at være udpinte, trætte og styrtefærdige, hvilket navnlig ytrer sig, naar Vognen har holdt stille, og de atter skulle sætte den i Bevægelse; thi da maa de ofte trække flere Gange i den, medens Benene gaa fra dem, forinden det lykkes at komme igang. Det er vel bekjendt, at Politiet udøver et Tilsyn med disse Heste ligesom med alle, der benyttes til offentlig Personbefordring, men næsten ligesaa bekjendt er det, at, om om der end af og til kasseres en Hest, eller Heste i nogle Dage befales hensatte i Ro, gjør dog en vis Medlidenhed sig gjældende ligeoverfor de vognmænd, der have kontraheret med Sporvognsselskabet om at levere Heste, og som skulle være ikke lidet brøstholdne ved de af dem indgaaede Kontrakter. Imidlertid tro vi, at dette Hensyn gjør sig altfor meget gjældende, og at det navnlig er uberettiget og usømmeligt at lade det gaa ud over de stakkels Heste. Kan eller vil det kiøbenhavnske Sporveisselskabs Bestyrelse, som iaar maa have en saa enorm Indtægt, at den nok kan gjøre en forholdsvis lille Extraudgift, ikke indse det Utilbørlige i, at Selflabet tjener sine store Procenter ved et afskyeligt Dyrplageri, bør Kjøbenhavns Politi træde energisk op og tvinge Selskabet til at gjøre Noget for at forhindre dette. Naar der f. Ex. paa en Dag nedlagdes et Forbud imod at benytte alle de Heste, som kjøre Sporvogne, og med Hensyn til hvilke et saadant Forbud havde et berettiget Grundlag, ere vi overbeviste em, at Forbudet vilde komme til at ramme saamange Heste, at Selskabet maatte blive tvunget til at træffe overordentlige Foranstaltninger, der let kunde blive det dyrere, end hvis det paa en eller anden Maade kom sine uheldige Kontrahenter tilhjælp. En Maade, hvorpaa dette idetmindste tildels kunde ske, og med Hensyn til hvilken en eller anden Autoritet vistnok maatte kunne give Svorvognsselskabet et Paalæg, er et nøiagtigt Eftersyn af de nedlagte Spor. Naar der er kjørt noget paa disse give de nemlig efter for Vognenes store Tryk og trænges ud til Siderne, hvilket i høi Grad forøger Arbeidet ved at trække Vognene hen ad dem. Man seer ogsaa, at nye, godt udseende Heste, der tages i brug til Sporveiskjørselen, i Løbet af forholdsvis kort Tid blive meget medtagne. Skulde dette virkelig, som det af Sagkyndige paastaaes, for en væsentlig Del have sin Grund i den ovenfor omtalte Udtrykning af Sporene, handler Sporveisselskabet unegtelig uforsvarligt ved ikke at raade Bod derpaa.

-e

(Dags-Telegraphen (København) 25. august 1868)

Billedet her giver måske et indtryk af hvad det var hestene var udsat for: Linie 10 som hestesporvogn ved Statens Museum for Kunst. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.