I starten af 1800-tallet fandtes dressiner. I slutningen af 1860'ernes Paris (hvor man var begyndt at asfaltere vejene) dukkede velocipeder op. Pga. deres fart forårsagedes en del ulykker, især om aftenen. Hvilket gjorde det nødvendigt med lygter - der også kunne bruges til reklamer. En velocipede fremstillet af vognfabrikant B. Hansen, Studiestræde 12, blev fremvist i Industriforeningen 18 december 1868.
Løbemaskiner - om det maa vare tilladt at foreslaa denne Fordanskning af det franske Velocipéden - kunne vistnok til Foraaret antages at ville komme i almindeligere Brug ogsaa herhjemme, efterat de nu omtrent to Aar have fundet mere og mere Indgang i Frankrige. Som de Fleste bekjendt bestaaer denne Maskine i det Væsentlige af to meget smalfælgede Hjul, det ene anbragt bagved det andet - de med tre Hjul skulle ikke være hensigtsmæssige - ; paa det forreste Hjul er der anbragt paa hver Side en saakaldet Pedal, paa hvilken Benets Kraft kommer til at virke til Hjulets Omdrejning. Paa Forbindelsen mellem de to Hjul er der anbragt en lille Sadel for Rytteren eller Maskinløberen og ved Hjælp af et dobbelt Haandtag kan der gives det forreste Hjul forskjellige Stillinger, hvorved den hele Maskine styres. Et Bremseapparat tjener til Regulering af Farten ned ad Bakke eller til at standse i Løbet. Det er afgjort, at man ved Hjælp af en saadan Maskine ved et forholdsvis ikke betydeligt Arbeide kan skaffe sig temmelig rask fremad. Ved en Bevægelse med hvert Ben eller ved to paa den noget ejendommelige Maade, som Maskinens Indretning fordrer, foretagne Skridt flytter man sig nemlig et saa stort Stykke fremad, som det forreste Hjuls Omkreds udgjør. Naar Hjulet altsaa f. Ex. er 33 - 34 Tommer i Diameter - formentlig en passende Høide for Maskinen - , dets Omkreds følgelig omtrent 4½ Alen, kommer man ved to Skridts Bevægelse omtrent 4½ Alen fremad, saa at det er sandsynligt, at man med disse Maskiner kan løbe omtrent 2 a 2½ Mil i Timen. En Prøve med Løbemaskiner, som vi i Søndags havde Leilighed til at overvære, bekræftede Rigtigheden heraf. D'Hrr. D. Løwener & Komp. havde nemlig, efterat have erholdt en Model fra Paris, fabrikeret flere Exemplarer, og nogle unge Mænd have allerede øvet sig noget i Brugen af disse. Uagtet det var tydeligt at se, at de vare fuldstændige Begyndere og altsaa langtfra ikke havde det Herredømme over Maskinen, som maa kunne erhverves ved en længere Tids Øvelse, bevægede de sig dog med Sikkerhed og Hurtighed ved Maskinens Hjælp, ja selv en saa lang Tur som til "Konstantia" foretoges uden anden Men end den, som den skarpe Blæst i Søndags forvoldte. Det synes heller ikke vanskeligt at lære at bruge Maskinen; nogle faa Timers Øvelse er nogenlunde tilstrækkelig, og der har allerede været Exempler paa, at En, som aldrig før har prøvet derpaa, strax har kunnet løbe med den; naar man først er begyndt, kommer den større Færdighed af sig selv, og hvad der udfordres, er egentlig kun Lyst til at begynde, Ro til at træde Pedalerne og Sikkerhed i at benytte Styreapparatet. Har man opnaaet den rette Færdighed - hvilket, som sagt, neppe vil falde vanskeligt for de Fleste - vil denne hurtige, ret bekvemme og ingenlunde meget trættende Maade at komme frem paa kunne yde megen Fornøjelse, navnlig paa de fortræffelige Veie i Kjøbenhavns Omegn. Efter al Rimelighed vil der hos d'Hrr. Løwener & Komp. blive bestilt nogle Løbemaskiner til Tivoli, hvor der vil være et ypperligt Terræn for dem som Forlystelsesapparat. Imidlertid er det ogsaa allerede paatænkt at benytte dem til Gavn, idet Chefen for den nye Landpostbefordring i Frederiksborg og Holbæk Amter, Hr. Jessen, agter at gjøre et Forsøg med at lade sine Bude benytte saadanne Maskiner, der ere forsynede med et Slags Brevkasse, og som ligeledes ere bestilte hos d'Hrr. Løwener & Komp. De Maskiner, vi have seet fra Firmaet, ere solidt udførte og - hvad der er en hovedsag - let og nøiagtig byggede, saa at den Kraft, der gaaer tilspilde ved Gnidningsmodstanden o. desl. i Maskinen, er saa ringe som mulig.
(Dags-Telegraphen_(København) 19. januar 1869).
Danske Velocipeder. Det engelske Princip "Tid er Penge" er blevet kosmopolitisk, og ethvert Middel til at bespare Tid kan derfor vente hurtigt at komme til samme Ære. Nu er Intet mere tidsbesparende end hurtige Befordringsmidler, og nye Opfindelser paa dette Omraade have derfor ogsaa Udsigt til i størst mulig Hurtighed at faae den størst mulige Udbredelse. Dette Phænomen opleve vi nu med de saakaldte Velocipeder. Efter Jernbanernes Opfindelse har der været gjort mange Forsøg paa at fremkalde en tilsvarende hurtig Befordring paa de almindelige Landeveie uden det kostbare Apparat af Skinner etc. Intet af disse Forsøg er tilfulde lykkedes, og de mange forskjellige Slags Landeveislocomotiver etc. have vist sig mere og mindre upraktiske og uanvendelige. Man har derfor forladt Dampkraften og er vendt tilbage til et System, der ikke er saa ganske nyt, og hvis første Product vare de ogsaa herhjemme i sin Tid bekiendte Dressoner. De vare imidlertid ikke hensigtsmæssige, eftersom, det var trættende at benytte dem, og den Fordeel i Hurtighed, man opnaaede derved, ikke var tilstrækkelig i Forhold dertil. Senere gik man over til en ny Form, den første Slags Velocipeden, der var paa tre Hjul, eet foran og to bagved. Det var allerede et stort Fremskridt, idet Arbejdet herned ikke var anstrengende, og Hurtigheden allerede betydelig, men de vare ikke praktiske, eftersom de to Baghjul gjorde det umuligt at anvende dem paa andre end aldeles jevne Veie, idet den mindste Ujevnhed let medførte en Væltning - og paa Steenbro vare de af denne Grund saagodtsom aldeles uanvendelige. Opfindelsen maatte forbedres. Dette er nu skeet og det saa grundigt, at Opgaven maa siges alt væsentligt at være løst. Det er et fransk Firma, som har Æren for denne Opfindelse, der navnlig bestaaer i, at Baghjulene ere blevne slaaede sammen, til eet, saa at de moderne Velocipeder ere paa to Hjul, et større foran og et mindre bagved. Rytteren har Plads paa en mellem begge anbragt Saddel og bevæger Maskinen frem ved at træde med Fødderne paa de paa Forhjulet anbragte Pedaler. Den Hurtighed, der opnaaes ved den, er meget betydelig, idet man kan bringe det til at tilbagelægge 2-3 Miil i Timen, og de dermed forbundne Anstrengelser ere ikke større end den, der er forbunden med den almindelige gaaende Bevægelse. Ved Hjælp af et paa Forhjulet anbragt Haandtag kan Velocipen styres i hvilkensomhelst Retning, og ligeledes er den forsynet med et Bremseapparat til Benyttelse under Farten nedad Bakke og saaledes indrettet, at man ogsaa, som det hedder i Rytterisproget, kan "parere" paa Stedet. Man behøver ikke at være udrustet med nogen særlig Egenskab eller Idrætsdygtighed for at benytte de nye Maskiner, men selv en kortere Tids Øvelse til kunne sætte de Fleste istand til at benytte dem. I Søndags havde vi Leilighed til at overvære nogle Prøver, der bleve anstillede med Velocipeder, forfærdigede af dHrr. Løwener Co., øiensynlig ligesaa elegante og solide som de franske og endeel billigere. Nogle unge Mennesker, der i kort Tid havde øvet sig paa Maskinerne, tilbagelagde med Sikkerhed og Hurtighed Veien herfra til Constantia og tilbage igjen, og flere af de tilstedeværende, der for første Gang prøvede Maskinerne, kunde næsten lige strax benytte dem. Velocipedernes Hensigtsmæssighed og Anvendelighed har allerede skaffet dem stor Udbredelse baade i og udenfor Europa, og det vil sikkert neppe vare længe, førend de ogsaa blive populaire herhjemme, ikke alene til Fornøielse, men ogsaa til virkelig Gavn. I sidstnævnte Henseende vil maaskee allerede den nærmeste Fremtid bringe et talende Vidnesbyrd, idet der er Tale om at forsyne Budene ved det nye Landpostvæsen, der forsøgsviis skal indrettes her paa Sjælland, med Velocipeder. Der kan ikke være Spørgsmaal om, at en saadan Foranstaltning vil forfremme Landpostvæsenet fra Fodpost Rang til en endnu højere eller rettere sagt hurtigere Classe end de endnu mange Steder bestaaende Diligenceforbindelser. Herved være den ny Opfindelses Omplantning paa dansk Jordbund anbefalet paa det Bedste.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. januar 1869).
Løbevogn. At den Velocipede-Raptus, som har grebet Kjøbenhavnerne i denne Tid, vilde medføre en Kappestrid mellem Fabrikanterne for at gjøre disse Vogne saa hensigtmæssige som mulig, var nemt at forudse. Imedens nu de Forbedringer, som disse Vogne ere blevne underkastede, alle væsentlig ere gaaede ud paa at gjøre Løbehurtigheden saa stor som mulig, har Hr. Smedemester O. Jensen i Studiestræde Nr. 34 imidlertid havt Tanken henvendt paa en i vore Øine langt smukkere Forbedring, idet han har konstrueret en Løbevogn, ved hvilken Damerne delagtiggjøres i den Fornøjelse, der hidtil udelukkende har været forbeholdt Herrerne. Den nye Selvbefordring er af en let Konstruktion og elegant Udseende, men adskiller sig fra de nu almindelige ved, at den sættes i Bevægelse med Armene og styres med Benene, hvorved den ved Velocipeden trættende Benbevægelse undgaaes. Da den er firhjulet, er al Fare for at vælte fjernet, medens den i Hurtighed kun giver de andre Løbevogne Lidet efter, idet den ved hver Armbevægelse løber noget over fire Alen frem; der er Plads til 2 Personer, som skiftevis ville kunne sætte den i Bevægelse, uden at Vognen derfor taber i Løbehurtighed. Hvad der imidlertid mest maa anbefales, er dens Selskabelighed, og de Damer, der nu med en lille Smule Misundelse have seet deres Forlovede eller Brødre løbe paa Velocipede, ville snart kunne dele Fornøjelsen med dem. Paa Søndag Eftermiddag fra Kl. 3 til 6 vil der for Publikum blive anstillet Prøver med den nye Løbevogn paa Farimagsveien fra Jernbanegaarden til Nørrebro, og efter den Tid vil Vognen, paa hvilken Fabrikanten for Tiden søger Eneret, slaa til Eftersyn daglig i Smedeværkstedet i Studiestræde Nr. 34.
(Dagens Nyheder 11. marts 1869).
Firehjulet Løbemaskine. Alt tyder paa, at Løbemaskinerne til Sommer ville blive almindelige her, og at Smitten, der er udgaaet fra Paris, har slaaet sig ned her og angrebet Mangfoldige. Der gives imidlertid Mange, der ikke have Mod til at ride Sygdommen af, og hvem Synet af den smalle Løbemaskine indgyder en uovervindelig Frygt for at falde af. Til dem kunne vi da anbefale en aldeles sikker og bekvem Løbemaskine fra Smedemester O. Jensen i Studiestræde 34, der igaar blev prøvet i Overværelse af en talrig Skare Mennesker paa Terrænet foran Banegaarden. Det er egentlig en Løbevogn, indrettet til to Personer, der sidde med Ryggen mod Hinanden, og Vélocipède vil den neppe kunne kaldes, da den ikke bevæges med Fødderne. Bevægelsen skeer, ved at begge de Kjørende ved Hjælp af Haandtag sætte Vognens Hjul i Gang, og den er ret hurtig.
(Dags-Telegraphen (København) 15. marts 1869).
Der må være tale om Københavns anden hovedbanegård fra 1864. Den lå omtrent, hvor Palads-biografen og Axelborg i dag ligger.
Også i Haderslev kunne Dannevirke berette, havde man set en velocipede. En længere artikel i "København" 13. juli 1924 fortalte om friherre von Drais' fremvisning under wienerkongressen 1815 af det mærkelige køretøj, "rideapparat" han havde konstrueret. Det var uden pedaler. I 1860'erne konstruerede tyskeren Moritz Fischer så "ridehjulene" med pedaler på det forreste hjul.
Rideskolen "Otto Wedels Velocipede-Rideskole" blev oprettet på Vesterfarimagsvej nr. 33 "3. plads fra Nørrebro". Skolen havde både et lukket lokale og udendørsareal. Velocipederne var lavet af jernstøber D. Løwener & Co, var fremstillet i træ og vejede 68 pund. Fabriksudsalget lå Holmens Kanal 15 (Hotel Kongen af Danmark). Den første til at benytte velocipeden til praktiske formål var en glarmester i omegnen af Roskilde. Senere benyttede en bonde i omegnen af Skælskør en trehjulet velocipede til at transportere æg til København, første gang 29. maj 1869 med 60 snese æg i en kasse. Det tog 11 en kvart time. I "Ole Jensens Have" i St. Kongensgade kunne man forlyste sig med køretøjet.
Klampenborg. Nyheder! Nyheder! Væddeløb paa Velocipeder, og det ovenikjøbet Dameridt! Hr. Ginderup har i hvert Tilfælde sørget for noget Nyt i de almindelige Forlystelser, og Publikum ventede i spændt Forventning i Søndags paa at se Medlemmerne af det lille Balletkorps tumle sig paa de nymodens Løbere. Var det Væltepeder, Vrikkepeder, Vovepeder eller Vigtigpeder, som de unge Ryttersker vilde bestige, saaledes spurgte Dyrkerne af Velocipeden hinanden, idet de derved betegnede dens fire Stadier. Vilde man faa noget ganske Nyt at se? o. s. v. o. s. v. Det viste sig snart; Kl. 0 begyndte Løbene. Det første var et "Match", i hvilket Clotilde Lamara paa Velocipeden "Løwener" sejrede; i det næste Løb deltog tre, og i det sidste fem Velocipetriner, som det hed sig, og Lamara-Ridtet viste sig atter her at være det sikkreste og hurtigste. Den sandede Vei beredte Damerne ide nette Page-Kostumer mange Vanskeligheder; de have hidtil kun været vante til Trægulv. Ved de næste Løb vil der efter Sigende ogsaa blive arrangeret et for Herrer, og Damerne ville til Gjengjæld optræde som Dandserinder i Koncertsalen. Ved et Prøveridt forleden kom Primadonnaen lidt til Skade og viste sig i Søndags kun siddende ved Dommernes Stade; hendes Væddeløber var løben løbsk ned ad en lille Banke og havde slaaet hende mod en Pæl.
Entréprisen vil sandsynligvis blive nedsat til det Halve for det Par Gange, Damerne endnu optræde. De Herrer, der møde paa Velocipede, blive ved Plakat anmodede om at "holde stille" paa en dertil anvist Plads; det er en meget vanskelig Opgave; men Opfordringen er maaske skeet, for at Velocipede-Væddeløberne ikke skulle blive sky.
(Dagens Nyheder 8. juni 1869).
Trods anbefalinger m. m. slog velocipeden ikke igennem. Heller ikke 20 år senere "væltepeteren" med det store forhjul og lille baghjul. Først med indførelsen af en cykel som vi kender i dag, blev det et massefænomen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar