Misligheder i Vridsløselille straffeanstalt. I Anledning af nogle Misligheder, som skulde være foregaaede i Vridsløselille Straffeanstalt, har der ved Kjobenhavns Amts søndre Birk været foretaget en Undersøgelse, efter hvilken der af der Offentlige blev beordret anlagt en Justitssag, i hvilken Birkets Extraret iforgaars har afsagt Dom. Oprindelsen til Sagen skyldes Sophie Dorette M., som efter ifjor at være bleven separeret fra sin Mand, Overbetjent M. ved Økonomien i den nævnte Anstalt, synes at have forfulgt ham med et uudslukkeligt Had. Hun har i en længere Aarrække boet i Fængslet, indtil hun paa Direktørens Forlangende maatte flytte bort derfra, og hun har saaledes havt rig Leilighed til at iagttage Alt, hvad der foregik indenfor Anstaltens Mure, saa at det af hende Angivne utvivlsomt er Alt, hvad hun i saa Henseende har kunnet samle. Den af hende gjorte Angivelse gik i det Væsentlige ud paa Følgende: Hendes Mand skulde Tid efter anden have tilvendt sig følgende Gjenstande, som tilhørte Straffeanstalten: 8 Par Lagener, af hvilke hun maatte bortskære Mærkerne, en Sæk, noget Tvistlærred, 2 Lærreds Grynposer, 2 nye Haandklæder, 2 Pund Traad, ca. 80 Alen Paklærred, Lagener og Tæpper, hvoraf der skulde været syet Undertøi saavel til hendes som til Gasmesterens Børn, en Sæk med Kohaar, en Sæk med Hø, 3 Alen ubleget Lærred, grov ubleget Traad, Seilgarn, et Mavebælte, en Blikkasse, et Slag af en Vægterkappe, et Par Spande Klister, flere Madratser, ca. 300 Alen Bændler i Stumper paa 2-4 Alen. Sy og Stoppenaale, Ærter, The, Sukker, Smør, Ost, Sild, Gryn og Brændevin. Hun forklarede yderligere, at hun hver Gang havde maattet brænde det Papir, hvori Fødemidlerne vare hjembragte enten af Manden eller af to af Anstaltens Tjenestekarle. Iøvrigt erklærede hun sig i Et og Alt medskyldig i de hendes Mand paasigtede Forbrydelser. Som Bevis for sin Sigtelses Rigtighed udleverede hun samtidig en Sæk med Anstaltens Mærke, 2 Poser og 6 Lagener, alle med et i den ene Ende tiløget Stykke. Om Gasmesteren udsagde hun, at han af hendes Mand havde modtaget 34 Alen Paklærred til eget Brug, samt at han havde tilvendt sig paa Anstalten ca. 40 Stkr. Spegesild og et Fad med Smør, samt at han havde overladt til Andre flere Sække af de Kokes, som ere forbeholdte Anstalten, og nogle Sække tyk læsket Kalk, samt endelig, at han havde ladet nogle af sine egne og nogle af hendes Børn, der vare i Huset hos ham, gaa med Klædnings stykker, som vare forfærdigede af Anstaltens Tøi. To af Anstaltens Tjenestekarle sigtede hun endelig for at have deltaget i de af hendes Mand og Gasmesteren begaaede Misligheder. Hvad de hendes Mand paasigtede Misligheder angaaer, er der mod hans stadige Benægtelse under den Række Forhær, som have været optagne, ikke bevist, at han har tilvendt sig Fødemidler fra Anstalten, og de Folk, ved hvem han skulde have ladet dem hjembringe, have bevidnet, at de vare kjøbte hos Høkere. Han vil kun en Gang have laant og senere tilbageleveret nogle Gryn og nogle Ærter til sine Duer af Anstaltens Forvalter . og denne har ogsaa indrømmet Muligheden heraf. De forefundne Poser har han laant til at indkjøbe Varer i og glemt at tilbagelevere dem. Mavebeltet har han i en Sygdom laant af Anslalten og derefter ladet et af sine Børn benytte det. Hverken Blikdaaser, Vægterkapper eller Kohaar findes i Anstalten. Klisteret tog han med Direktørens Tilladelse for dermed at tapetsere sine Værelser; en lignende Tilladelse har han faaet til Afbenyttelse af Madratser; Bændelstumperne vare aldeles værdiløse. Sækkens Udseende godtgjorde tydelig, at den var kasseret. At hans Børn have benyttet Tøi, om var syet af Anstaltens Tøi, har han beneglet. Lagenerne har han i to Gange faaet udleveret med Samtykke af vedkommende Forvalter, hvilket denne ogsaa ligefrem har bekræftet, skjøndt han med mindre Sikkerhed kan erindre, at det er skeet mere end en Gang. Derimod vedgik han, at han for omtrent to Aar siden, da hans Kone havde anmodet ham om noget gammelt Paklærred til den Kone, som sælger Brød paa Anstalten , afskar Emballagen om noget til Anstalten ankommet Tvistlærred og sendte dette Paklærred, c. 20 Alen, hjem. Omtrent 34 Alen andet Paklærred havde han, som dengang ansaa sig for berettiget til at tage det, overladt til Gasmesteren, men denne Forseelse var i sin Tid afgjort med en Irettesættelse af Direktøren. Af Ting, der ikke vare kasserede eller kassable og saaledes uden Værdi, var Paklærredet saaledes den eneste Gjenstand, hvormed han bevislig havde øvet en saadan Mislighed, at han kunde straffes, og da Forseelsen nærmest maatte henføres under Straffelovens § 141, dømtes han til simpelt Fængsel i 7 Dage.
Mod Gasmesteren vidnede navnlig flere af "Udgangsfangerne". Saaledes forklarede Fangen Hans Hansen, at han i forrige Vinter efter den Tiltaltes Ordre havde fyldt 4 Sække med de store Kokes og hensat disse udenfor, men at de næste Morgen vare borte, at han ligeledes efter Ordre havde udbragt store Kokes fra Gasværket og lagt endel af de smaa afharpede kokes, hvis Salg til Andre er tilladt, ovenpaa, saa at det saa ud, som om hele Bunken bestod af det sidste Slags; denne Angivelse er ogsaa gjentagen af en anden Udgangsfange, ligesom en Pige, der har tjent forskjellige af de ved Anstalten Ansatte, har bevidnet, at hun oftere til sin Husbond har hentet store Kokes fra Gasværket. Men imod den Tiltaltes Benegtetse kunde han dog ikke ansees for overbevist om at have begaaet nogen Mislighed. Efter hvad Anstaltens Bogholder har forklaret, fremkommer der vel ved Gasværket to Slags Kokes, nemlig dels rigtige Kokes, som udvindes af det Kul, der fyldes i Retorterne, hvilke stedse ere store, og som ikke maa afhændes, dets det Produkt, der gaaer under Benævnelsen "Kokesaffald", som alene erholdes af Kul, der bruges til Opfyring under Retorterne, hvilke ere mindre end de førstnævnte og stærkt blandede med Smul og Slakker, som dog afharpes, hvorefter de i saadan renset Tilstand afhændes mod Betaling. Da der mellem disse jævnlig forefindes større Stykker, kunde den Sigtelse, som var fremkommen fra de nævnte Individer, og som alene grundede sig paa det usikre Skjøn over, hvor vidt de nævnte Kokes hørte til de større eller til de mindre, ikke ansees som tilstrækkeligt Bevis. Af Tøi og Lærred negter han bestemt at have forbrugt af Anstaltens undtagen til dennes eget Brug, og der er ikke heller fremkommet Noget til Bestyrkelse for Sigtelsen. Smørret havde han kjøbt i Kroen nærved. Derimod indrømmede han, at han til en i Nærheden boende Jordbruger havde overladt 9 Læs af den til Gassens Rensning brugte Kalk og paa det sidste Læs givet ham en Tilgift af nogle Sække bedre Kalk, men herom forklarede ham, at den urene Kalk har han Tilladelse til at disponere over, samt at den saakaldte rene Kalk dog havde været brugt en Gang og derfor egentlig ogsaa burde have været kasseret, at de nævnte Sække Kalk kun bleve overladte Kjøberen, for at Rensehuset kunde blive tomt paa en Gang, samt at han ingen Fordel havde gjort sig heraf, da han ialt kun fik en Ducør af 1 Rd. pr. Læs. Om end dette Forhold ikke kunde kaldes Bedrageri, og skjøndt der heller ikke kunde siges at være tilføiet Anstalten Tab herved, maatte det dog i Henhold til Straffelovens § 141 ansees som en strafbar Mislighed, og han dømtes derfor ligeledes til 7 Dages simpelt Fængsel.
Imod Karlene, som, efter hvad der er oplyst, have handlet efter de Tiltaltes Ordrer ved at hjembære Lærred for den Førstnævnte og udbære renset og urenset Kalk, skjønnedes der ikke at være tilstrækkelig Føie til at gjøre Ansvar gjældende.
Hvad endelig den Førstnævntes Kone angik, havde hun vel selv vedgaaet at have benyttet de hende af hendes Mand ifølge hendes Forklaring ulovlig tilsendte Gjenstande til sin Fordel, og hun vilde saaledes ved efterfølgende Handlinger selv have gjort sig delagtig i, hvad han havde forbrudt, og derfor ogsaa, saafremt hendes Mand var bleven overbevist om at have begaaet noget Bedrageri, have været at dømme efter Reglerne i Straffelovens § 253 jfr. 55 og 56, men efter Sagens Udfald for hendes Mands Vedkommende blev hun i Henhold til den sidstnævnte Paragrafs Bestemmelse fritagen for al Straf, men dog ligesom begge Karlene tilpligtet at udrede hver 1/5 af Aktionens Omkostninger.
(Dags-Telegraphen (København) 8. december 1867)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar