Skuespilleren Oda Laurenze Helmine Nielsen (1851-1936) blev født i Libaus havn om bord på briggen Molodez. Hun blev kendt ved skuespilleren Carl Wulffs benefice på Casino den 11. maj 1870 hvor hun spillede Thora i Erik Bøghs vaudeville "Et enfoldigt Pigebarn". Se indslaget om Carl Wulff.
Oda Laurenze Helmine Nielsen, f. Larsen (7.8.1851-11.9.1936) skuespillerinde (Født: Larsen eller Larssen) Ægtefæller: Jens Petersen, telegrafist (1843-1880). Martinius Nielsen, skuespiller (1859-1928). Det kongelige Bibliotek.
Kasino fik vel ikke Brug for sin røde Lygte i Onsdags Aftes, men havde dog vidst at samle et forholdsvis temmelig talrigt Publikum indenfor sine ærværdige Mure. Beneficianten, Hr. Wulff, modtoges ved sin Entree i "Djævelens Memoirer" med Klap og Blomsterregn, ligesom han senere blev fremkaldt et Par Gange. Dette kan imidlertid ikke betragtes som noget Usædvanligt og Forunderligt, og hin Hyldest var oprigtig talt ikke det mest Interessante ved Forestillingen. Det Usædvanlige, Forunderlige, i ethvert Tilfælde Interessen knyttede sig udelukkende til Frk. Larsens Debut. Denne kan nu ganske vist ikke betragtes som afgjørende eller sikkert varslende med Hensyn til den unge Dames Fremtid. Hendes Rolle i "Et enfoldigt Pigebarn" hører ikke til dem, som tillade en Skuespillerindes Evner at lægge sig klart for Dagen og derved at røbe deres Begrændsning; det er jo egentlig en Dobbelgænger denne Thora, der af sine Omgivelser opfattes som enfoldig, og som dog med fuldstændig Bevidsthed holder alle Stykkets Traade i sin Haand. Maaske hidrørte en vis Mangel paa Bevægelighed, en vis Stivhed i Holdningen fra Rollens Dobbelttydighed, maaske kom den af, at det var en første Optræden. Iøvrigt kan man for Øieblikket sige omtrent Følgende til Orientering angaaende Frk. Larsens Anlæg for Scenen. Hun har et smukt Ydre, en noget spids, men dog ikke usympathetisk Stemme; hun prononcerer overraskende tydelig, siger sine Repliker med korrekt Betoning og tegner til at blive en fortrinlig Koupletsangerinde. Hendes Mimik var i første Akt lidt vel forceret, i sidste Akt noget mat, men paa intet Sted ujand eller uskjøn. Der var tvertimod et tiltalende Skjær af kvindelig Ungdom udbredt over hele Præstationen. Rollen frembyder størst Anledning til et halvt fordulgt Skjælmeri, og det var da ogsaa noget Saadant, der lykkedes Frk. Larsen bedst; det er kun paa et eneste Sted - i den lille Vexelsang med Elskeren - at der viser sig Tegn paa en dybere og inderligere Følelse hos den unge Pige, og dette Tegn er for svagt og enestaaende til, at man kan drage nogen sikker Slutning om Fremstillerindens Evne til at tolke erotiske Stemninger. Vi nøies derfor ogsaa med at erklære, at det forekom os, at den unge Dame ogsaa paa dette Punkt gav et Løfte, som vi ønske hende Held til at opfylde. - Imellem de to Stykker foredrog Hr. Carl Hansen et Par Sange og hans ualmindelig smukke og klangfulde Stemme giorde den sædvanlige Virkning. Mærkværdigt er det. at der tilsyneladende hidtil har været saa lidt Anvendelse for en saadan Stemme. V-m.
Vi henlede gjentagende Opmærksomheden paa, at Forestillingen iaften gives til Indtægt for Fru Knutzen.
(Dagens Nyheder 14. maj 1870).
Stykket "Et enfoldigt Pigebarn" var skrevet af Erik Nicolai Bøgh (1822-1899) i 1853. Han skrev flere stykker til Casino.
Kasinos Saison aabnedes i Fredags Aftes med et nyt Stykke af Erik Bøgh samt et Par ældre Vaudeviller, af hvilke den ene var bleven indstuderet paany, og Forestillingen havde desuden den Interesse, at Hr. V. Schmidt efter nogle Aars Forløb atter viste sig paa en kjøbenhavnsk Scene og at Frøken Oda Larsen havde sin anden Debut. Den unge Dame, der debuterede i "Et enfoldigt Pigebarn", viste sig atter i Fredags i denne Rolle og spillede desuden Elskerinden i det nette lille Stykke "Kjærlighed og Diplomati". Frk. Larsen er ung og smuk, hun har et tydeligt Organ og gjør Indtrykket af at være en dannet Dame; men hendes mest fremtrædende Egenskab er alligevel det Talent, med hvilket hun foredrager sine Koupletter; hendes Sangstemme er tiltalende, og hun narrer ikke Forfatteren for en eneste Stavelse. Der er, som man seer, mange Betingelser for, at Debutantinden burde kunne blive en god Skuespillerinde; men skal hun blive det, saa maa hun itide sørge for at kaste al sin Unatur bort. Hun maa ikke ved hvert Ord og ved hver Gestus lade Tilskuerne mærke, at hun "spiller Komedie" for en bestemt Kreds, bænket i en vis Afstand fra, hvor hun staaer; og hun maa absolut lægge mere Hjertelighed og Friskhed, mere ungdommelig Elasticitet, mere, om vi saa maa sige, Saft og Sødme i sit Spil. Hvad hun gjør, er saa net og pænt og gammelklogt, at man - f. Ex. i "Et enfoldigt Pigebarn" - undertiden kom til ligefrem at længes efter at se hende bryde ud i rigtig ungdommelig, smittende Lystighed, for ikke at sige Kaadhed. Vi havde, som sagt, hellere seet hende lidt mindre six og færdig i sit Spil. I "Kjærlighed og Diplomati" blev hun applauderet, hver Gang hun havde wnget, og det var kun en velfortjent Anerkjendelse af, hvad hun præsterede; men hendes Fremstilling gav af de ovenanførte Grunde egenlig kun lidet Haab om, at Theatret vil kunne faa en virkelig Elskerinde i hende, saafremt hun ikke formaaer at hæve de paapegede Mangler. Vi have strax gjort disse Bemærkninger, fordi den unge Pige har betraadt Scenen veludrustet af Naturen, og det vilde være Synd, om hun kom paa Afveie.
(Dagens Nyheder 11. september 1870. Uddrag).
Hun indstillede skuespillerkarrieren i 1871 da hun giftede sig telegrafembedsmand Jens Petersen og blev Oda Petersen. Han var fra en ansættelse i Statstelegraphen blevet stationschef under det Store nordiske Telegraphselskab i Finland, Calais og til sidst Paris. Det gav Oda lejighed til at studere tidens førende skuespillere i Paris. Efter hans død af en lungebetændelse i slutningen af januar 1880, 37 år gammel, rejste hun tilbage til Danmark for at optræde på Casino, senere på Det kongelige Teater.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar