Socialisten. (Efterskrift til Politivennen)

- En kjøbenhavnsk Brevskriver til "Naksk. Tid." skriver bl. A. følgende: Hvorvidt Socialismen har nogen Fremtid for sig i Danmark, er ikke godt at afgjøre; her i Hovedstaden har det nye Organ for de socialistiske Ideer imidlertid tiltrukket sig en betydelig Opmærksomhed, og "Socialisten" er et almindeligt Emne paa Kafeerne og Restaurationerne af "lavere" Rang. Det synes foreløbig, som om den totale Ligegyldighed, Kjøbenhavnerne desværre altfor længe have vist de store politiske Spørgsmaal, skal vige Pladsen for en dybere Betragtning, som - hvis den vedligeholder sig - maaske vil vise sin Indflydelse paa de forestaaende Folketingsvalg og overhovedet bidrage væsenlig til at sønderrive det doktrinære Garn, som dHrr. Bille, Ploug, Rimestad og Konsorter med mesterlig Kunst har formaaet at kaste om Kjøbenhavnerne. Hvad specielt Rimestad angaaer, da vil hans "Arbejder"-Glorie aabenbart ikke forblive af nogen lang Varighed - i den Grad er det gaaet op for den kjøbenhavnske Arbejderbefolkning, at den ikke har noget Godt at vente sig fra den Kant, og at de Spartanere, Grækere, Romere og Baiere, hvormed Rimestad i sine Foredrag forlyster baade sig selv og dem, ikke kan tilfredsstille deres naturlige Higen og Trang baade i aandelig og materiel Henseende.

(Aarhus Amtstidende 11. august 1871)

I sommeren udkom 2 små pjecer: "Socialistiske Blade". Bag dem stod en forhenværende løjtnant, Louis Pio og Hans Brix. De skrev om Pariserkommunen og opfordrede arbejderne til at organisere sig i fagforeninger, samt til en politisk forening sammen med landarbejdere med det formål at få valgt kandidater til Folketinget. Pjecerne blev fordømt af de etablerede blade, men blandt arbejderne vakte de røre. 

Poul Geleff stod i spidsen for arbejdermøder. Bladene skiftede navn til Socialisten der begyndte at udkomme den 22. juli og arbejderne fulgte opfordringen til at danne fagforeninger: den 15. oktober 1871 stiftedes “Den internationale Arbejderforening for Danmark”. Statsmagten satte politiet til at stoppe denne første arbejderbevægelse idet den erklærede at det var kriminelle der ville omstyrte samfundet. Politiet lod spioner infiltrere bevægelsen og forsøgte på alle måder at komme den til livs.

Carl Steen Andersen Bille (1828-1898) var redaktør og medudgiver 1851-1872 af Dagbladet. Politisk var han nationalliberal og modstander af såvel Venstre som socialisterne.