Høiesteretsdom. Under en af Høiesteret igaar paakjendt Sag paaankede Planter A. Latimer af Plantagen The William paa St. Croix en af den vestindiske Landsoverret den 24de Februar 1839 afsagt Dom, der stadfæstede Frederiksteds Politiretsdom af 12te Octbr. 1868, hvorved ommeldte Latimer var bleven tilpligtet at betale til Timothy William - der indtil 1ste Octbr. 1868 havde levet som Arbeider paa den Latimer tilhørende Plantage The William, men som i August f. A. havde erholdt Opsigelse til Fraflytning den 1ste Oct. - en ugentlig saakaldet Allovance, c. en Præstation af Fødemidler in natura eller 25 Cents i Penge og desforuden var idømt en Bøde til det Offentlige af 25 vestindiske Dalere. Oprindelsen til Sagen var den, at bemeldte Timothy William, der er født i 1833 paa Plantagen The William med Undtagelse af, at han i Aarene 1852 til 1855 og 1860 til 1863 tjente andetsteds, iøvrigt altid havde opholdt sig som Arbeider paa den nævnte Planlage, navnlig uafbrudt fra Juli 1863, indtil han i Septbr. 1868 var bleven erklæret for Invalid - havde paastaaet sig fritagen for Arbeide paa Grund af legemlig Brøst. Efter en Undersøgelse af Forholdene, under hvilken Planter Latimer var tilstede, og efterat det af Politilægen var attesteret, at Timothy William var uskikket til Arbeide, indhentedes en Erklæring fra Landphysicus, der gik ud paa, at Manden ved Spedalskhed havde mistet alle sine Fingre samt Tæerne paa den venstre Fod, at Tæerne paa den høire Fod allerede vare angrebne og snart vilde falde af, samt endelig, at Physicus vel havde seet Exempler paa, at Folk i saadan Tilstand havde assisteret ved at passe Creaturer, saalænge de kunde staae paa Stumperne af deres Fødder, men at han maatte erklære Manden for udygtig til Arbeide. Planter Latimer havde formeent, at der hverken efter Indholdet af den ved Slaveriets Ophævelse den 3die Juli 1848 udstedte Proklamation eller efter 17 i Anordningen for St. Croix af 26de Januar 1849, kunde paahvile ham nogen Forsørgelsespligt ligeoverfor oftnævnte Timothy William, og havde derfor paastaaet sig frifunden for hans Tiltale. Da imidlertid Timothy William maatte, efter hvad der, som ovenfor bemærket, under Sagen var oplyst, betragtes som hjemmehørende paa ovenanførte Latimer tilhørende Plantage, og da det ikke var bestridt, at Timothy William som Invalid var trængende til Forsørgelse, fandt Høiesteret, at det maatte ansees at have Hjemmel i ovennævnte Anordning af 26de Januar 1849 § 17, at Latimer var tilpligtet at udrede en ugentlig saakaldet Allovance eller 25 Cents til Timothy William. Derimod fandtes den Latimer under Sagen endvidere idømte Mulct af 25 vestindiske Dalere at maatte bortfalde.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. februar 1871).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar