Lørdag den 16. august 1873 dannedes den demokratiske Arbejderforening ved et møde i Føniks. Det skete som en reaktion mod at den internationale Arbejderforening to dage tidligere var blevet forbudt og lokalerne besat af politiet.
Arbejdermødet
i Salonen Føniks i Lørdags Aftes havde samlet saa mange Deltagere, som Lokalet kunde rumme, samtidig med at de tilstødende Gader var overfyldt af Mennesker, som Pladsen i Lokalet ikke tillod at optage.
Omtrent Kl. 8½ traadte Snedker Pihl og Cigarmager Giessing frem paa Talerstolen og modtoges af Forsamlingens jublende Bifaldsraab. Snedker Pihl takkede for den store Tilslutning, der viste, at Arbejderne var mødt med Bevidstheden om, at Arbejderbevægelsens Berettigelse ikke kan undertrykkes ved et Magtbud. Han henpegede paa Nødvendigheden af, at Arbejderne sluttede sig sammen; ti det Magtbud, som nu var udgaaet mod Foreningen "Internationale" var i Virkeligheden ikke Andet end en Frygt for, at Arbejderne skulde gøre de dem ved Grundloven hjemlede Krav gældende. Arbejderbevægelsen kan ikke tvinges ved et Magtbud; det eneste Middel er at indrømme Arbejderne de Rettigheder, de gør og har Lov til at gøre Krav paa. Men disse Fordringer vindes ved en endrægtig Sammenslutning, og for at opnaa denne, skal en ny Forening stiftes, der skal værne om de os ved Grundloven hjemlede Rettigheder, hvilket Magthaverne vil søge at berøve os. Han meddelte derpaa, at han havde besluttet. at oprette "den demokratiske Arbejderforening" og havde taget Cigarmager Giessing som Medhjælper. Denne Beslutning hilsedes med Mængdens jublende Bifaldsraab, og efterat Giessing var bleven valgt til Dirigent, gaves Ordet til Cigarmager Johnsen, der i indtrængende Ord opfordrede Arbejderne til at starte sig til den nye Forening, hvis Formaal var ved alle Lovens Midler at virke hen til i politisk og social Henseende at opnaa fuldstændig Ligeberettigelse med de andre Klasser i Samfundet. Snedker Winther viste i fyndige Ord, at det Slag, som Magthaverne havde slaaet, var et Slag i Luften, idet de ikke ved et Magtbud kunde kue Folkeviljens stærke Strøm. Zimmermann henpegede paa del Samme, og Gartner Johansen talte til dem, der ikke vilde slutte sig til den nye Forening. hvem han gav det Raad at prøve den, for da senere at saa at vide, om det var Ret eller Uret, den vilde. Smed Weiss talte om, at det første Formaal man skulde lægge Bind paa, var Fordringen om den direkte Valgrets Indførelse, og hertil sluttede sig flere Talere som Snedker Carstensen. Smed Pflug, der i varme og indtrængende Ord anbefalede den nye Forening, som det største og stærkeste Værn mod Magthavernes Ønske: at kue den fjerde Stand, Arbejderne. Forsamlingen vedtog derpaa, at "den demokratiske Arbejderforening" skulde betragtes som stiftet, hvorpaa Snedker Pihl allerede den Aften lod midlertidige Medlemskort uddele. Man gik dernæst over til det andet Punkt paa Dagsordenen: "Hvorledes opfatter Arbejderne den over Arbejderførerne, Pio, Brix og Geleff fældede Dom?" Snedker Adam Petersen udtalte, at medens han før Højesteretsdommen havde udtalt sig i besindige og rolige Ord, saa kunde han nu ikke længere gøre dette, ti nu var Maalet blevet fuldt; nu var Taalmodigheden brudt, efterdi man havde dømt Mænd, der havde opoffret deres hele Stilling, som de simpleste Forbrydere. Snedker Winther udtalte, at den over de tre Arbejderførere fældede Dom er uretfærdig i Arbejdernes Øjne, og paaviste, ved at anføre Ytringer af Castelar, at det internationale Princip hersker ikke blot blandt Socialisterne, men ogsaa blandt Storborgerne. Smed Carstensen tvivlede om, at det ved den over de fængslede Arbeidersførere stadfæstede Dom var gaaet ganske til, som det skulde. Han henpegede paa, at Frederik den Tredje havde givet alle Borgere, Lov til at henvende sig til Kongen, naar deres Ret blev krænket, og viste, at kun Frederik den Syvende den 20de Marts 1848 havde fulgt dette af hans Forgænger givne Løfte. I lignende Retning havde en Mængde Talere Ordet, og navnlig viste Gartner Johansen i et grundigt Foredrag, at Friheden er i Fare, dersom man ikke opfylder Arbejdernes berettigede Fordringer. Redaktør L. Hansen haabede, at den over Arbejderførerns fældede Dom ikke kunde svække Arbejdernes Hengivenhed for de tro Førere, og ventede, at det første Skridt, den nye Forening vilde foretage sig, var at optage Pio, Brix og Geleff som Æresmedlemmer i Foreningen. Endnu talte Skomager Ørdum, Cigarmager Johnsen, Mekanikus Møller og snedker Petersen, der opfordrede Arbejderne til at bevise de ved et Ulykkestilfælde dræbte Arbejdere paa Burmeister og Wains Værft den sidste Ære ved i Søndags at møde i saa talrig Mængde som mulig, hvorefter Cigarmager Giessing i et glimrende Foredrag takkede Forsamlingen for den udviste Ro og Orden og udtalte, at Magthaverne skulde nu faa at se, at selv om de snørede Snørebaandene nok saa stramt til, saa vilde den frie Arbejder dog ikke lade sig kue tilbage ved et vilkaarligt Magtbud. Da de nuværende Magthavere havde Brug for os, da var vi Arbejdere, nu er vi kun Pøbel. Mænd, der direkte er importerede fra Kommunen; men det bor os da. naar vi saaledes forhaanes, at ihukomme Kristian den 2den, der foranstaltede det stockholmske Blodbad, og gjorde Hovmod et Hoved kortere. Den Gang som nu var det Storborgerne, de Fornemme, der var Grund til den skete Blodsudgydelse. Lad dem vogte sig. Arbejderne er nu vaagne!
Efterat en Resolution var vedtaget, der udtalte, at Arbejderne udtaler sin Harme over en Lovgivning, der kan dømme tre Mænd til haard Fængselsstraf, der kun vil Arbejdernes Vel, hævedes Mødet med stormende Bifaldsraab for de fangne Arbejderførere.
(Socialisten 19. august 1873).
Kjøbenhavn, den 26de August 1873. Der har, som naturligt er, hersket en mer end almindelig Spænding og Uro blandt Arbejderne her i den senere Tid. Begivenhederne ere jo ogsaa saa at sige fulgte Slag i Slag paa hinanden. Først Høiesteretsdommen over Dhrr. Pio, Brix og Geleff, saa Afslaget paa Ansøgningen om Benaadning, og endelig Forbudet mod den internationale Arbejderforening. Man maa imidlertid anerkjende den Ro og Besindighed, som Arbejderne under disse vanskelige Forhold ere gaaede frem med. At der er Alvor og Kraft i deres Virken har de sidste Dages Begivenheder givet fuldt Bevis for og det maa staa klart for enhver Upartisk, at den Vækkelse, som har sit Udspring fra de ovennævnte 3 Herrer, ikke mere lader sig nedslaa, om der end træffes nok saa mange Regeringsforanstaltninger imod den, men at den med Alvor og, som man tør haabe, med Ro vil arbeide sig frem til en virkelig og betydningsfuld Faktor i Samfundslivet. Det gjør godt under al den Blaserthed og Ligegyldighed for alle offentlige Forhold, som er saa fremherskende i Kjøbenhavn, naar undtages en enkelt lille Klike, at se Mænd - Arbejdets Mænd - træde frem og organisere sig, at høre dem tale Alvors-Ord til deres Kammerater og vide, at de føle Situationens Betydning, og det gjør dobbelt godt og er dobbelt glædeligt, naar man af de senere Tiders Begivenheder med fuld Forvisning kan stole paa, at der i den Kamp, som ogsaa fra denne Side føres mod Høirepartiet, kun vil blive anvendt gode og lovlige Midler, og at Bevægelsens første vilde Fantasterier forlængst er et overvundet Stadium. Strax efter Forbudet mod den internationale Arbeiderforening blev der, som allerede bekjendt, dannet en demokratisk Arbejderforening, for hvilken Snedker Pihl er valgt som Formand, og denne Forening tæller allerede et ret betydeligt Medlemsantal. - Dels for at skaffe denne Forening yderligere Udbredelse, dels for at høre Udtalelser om Dommen over Arbejdernes Talsmænd og mulig faa en Adresse istand til Hs. Maj. Kongen om deres Benaadning, blev der igaar Estermiddags afholdt et Arbeidermøde paa Nørrefælled, sammenkaldt af Snedker Pihl paa flere Fagforeningers Vegne. Politidirektøren havde dog givet Tilladelse til Mødet, men foreskrevet adskillige Regler for dets Afholdelse, og Arbejdernes Stemning mod Politidirektøren lagde sig tydelig for Dagen ved de Latterkor og "Aa"-Raab, som ledsagede Hr. Pihls Meddelelse om, at han var bleven kaldt op til "Etatsraaden" og navnlig ved Oplæsningen af Politidirektørens Navn under Tilladelsen "V, (Vee) Crone". Der havde til Mødet samlet sig flere Tusinde Mennesker, hvoriblandt ikke saa Damer, og om det end ikke kunde undgaaes at der faldt enkelte temmelig skarpe Udtalelser, saa maa man dog anerkjende, at der herskede den største Ro og Orden under Mødet. De fleste af de optrædende Talere, som Snedker Pihl, Adam Petersen, Snedker Winther, Cigarmager Johnsen, ere i Besiddelse af et ikke ringe Talent som Talere, og den Alvor og Kraft i Forening med den Ildfuldhed og Begejstring de udtalte dem med, viste, at det ikke var et Mundsveir for dem, men at det var en Sag, som de alvorligt og nøie havde overvejet, sluttet sig til og levet sig ind i. Ogsaa Tilhørernes Opmærksomhed viste, at de fulgte Sagen med Interesse, og navnlig viste den Bevægelse, der greb Mængden ved Johnsens Omtale af de dømte Førere, og hvad Arbejderne skyldte dem, at der hos Arbejderne er en levende Taknemmeligbed mod de Mænd, som have aabnet Øinene paa dem. Mødet sluttede med Vedtagelsen af de foreslaaede 3 Resolutioner.
(Aarhus Amtstidende 28. august 1873).
Pihl blev senere dømt for sin denne affære, se indslaget Snedker Pihls Dom på denne blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar