Justitssagen imod Sigvald Olsen. (Efterskrift til Politivennen).

Den offentlige undersøgelse der indledes imod vor partifælle, folketingsmand Sigvald Olsen, fordi han tog ordet på Vestre Kirkegård ved P. Hougaards begravelse, sluttede i fredags.

Til retsmødet var tilsagt journalist G. Chr. Olsen og forretningsfører Vilhelm Nielsen der også afgav forklaring som vidner. Det blev konstateret at Sigvald Olsen havde præstens tilladelse til at tale, mens inspektør Bahnson havde nedlagt forbud derimod før præstens tilladelse blev givet.

Hr. Bahnson indrømmede at det lige til den seneste tid havde været præsten der gav andre tilladelse til at tale ved begravelser, men at begravelsesvæsnets bestyrelse nu ville have dette forandret, så at kun den kunne give en sådan tilladelse. Endelig indrømmede Bahnson at han overfor vores medarbejder havde udtalt sin tilfredshed over at Sigvald Olsen kun ville tale ganske kort.

Efter at disse forklaringer var afgivet, sluttede den konstituerede birkedommer undersøgelsen og erklærede at sagen ville blive forelagt begravelsesvæsnets bestyrelse på ny, for at denne kunne afgive erklæring om den efter de oplyste omstændigheder ønskede dom i sagen.

(Social-Demokraten, 24. december 1899).

Justitssagen imod Sigvald Olsen er hævet.

En Snyder til Inspektør Bahnson.

Begravelsesvæsenet har nu frafaldet Tiltale imod Folkethingsmand Sigvald Olsen.

Som bekendt blev denne Sag rejst imod Sigvald Olsen paa Foranledning af Inspektøren paa Vestre Kirkegaard, Bahnson, som havde nedlagt Forbud imod, at vor Partifælle talte ved Cigararbejder Hougaards Begravelse.

Forretningsføreren for Tobaksarbejderforbundet "Enigheden" og en Medarbejder ved "Social-Demokraten" blev stævnede som Vidner; men under denne Vidneførsel blev det godtgjort, at Præsten havde tilladt Olsen at tale, og at Bahnson havde spurgt vor Medarbejder, hvad denne troede, at Sigvald Olsen vilde tale om. Herpaa fik han det Svar, at Olsen sikkert kun vilde byde et Farvel og takke for det gode Arbejde, den Afdøde havde udført, og Bahnson svarede hertil: "Naa, Gud ske Lov da!"

Herved fik naturligvis hele Sagen et andet Udseende, idet Bahnson hidtil havde paastaaet, at Olsen havde besvaret hans Forbud med i en hidsig Tone at sige: "Jeg vil tale!" Da Bahnson

imidlertid ikke kunde benægte, at det forholdt sig, som af Vidnerne fremført, lod Birkedommeren Vidnesagen beskrive og sendte den til Begravelsenets Bestyrelse, med Forespørgsel, om den nu vilde have den fremmet.

Det er paa dette Spørgsmaal, der nu er kommet Svar fra Begravelsesvæsenet. Det hedder deri, at dette Sagsanlæg er sket paa Foranledning af Inspektør Bahnson, men da dennes Udsagn under Vidneførslen dels var vage og selvmodsigende, dels ikke stemmede med den Rapport, paa Grundlag af hvilken Undersøgelsen var paabudt, saa Begravelsesvæsnet ikke nogen Grund til at føre Sagen videre.

Men nu er det konstateret, at Vester Kirkegaard har en Inspektør, der af Partifanatisme og for at komme en politisk Modstander tillivs laver en saa stærkt farvet Rapport, at den ikke holder

ved nærmere Undersøgelse.

Det lykkedes imidlertid først efter at Folkethingsmand Sigvald Olsen har sat et stort Apparat af Vidner i Bevægelse, selv har haft og forvoldt andre stort Tidsspilde, for Skridt for Skridt at tvinge den politiske Kirkegaardsinspektør til at indrømme en simpel Kendsgerning. Sigvald Olsen har kun, som den Afdødes nærmeste Ven, da der absolut ikke var nogen Slægtning til

Stede, gjort det samme, som der bliver gjort ved Tusinder af Begravelser, idet han i varme Ord omtalte den Afdødes uegennyttige Arbejde, og takkede det vældige Følge, fordi de hædrede hans Minde ved at være til Stede.

Begravelsesvæsnet har imidlertid truffet en ny Ordning, og imod den maa vi nedlægge den alvorligste Protest. Hidtil kunde Præsten give andre Tilladelse til at tale ved Graven, men under Sagen imod Sigvald Olsen oplystes, at det nu er Graveren, som kan forbyde Folk at tale, eventuelt med Politiets Hjælp forhindre, at der bliver talt af andre end Præsten, men en saadan Myndighed er altfor stor at lægge i en Gravers Haand.

(Social-Demokraten 21. februar 1900).

Sigvald Conrad Christian Olsen (1854-1919). Bryggeribestyrer, rigsdagsmand. Det Kongelige Bibliotek. Fagforeningsmand og politiker. Arbejdede i Tyskland som cigarmager og tilsluttede sig i 1870'erne den socialistiske bevægelse. I Danmark aktiv i organiseringen af tobaksarbejderne. 1884-96 formand for Enigheden og 1887-99 for Tobaksarbejderforbundet. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1895 til sin død.

Syerskerne. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskerne.

Travlhed til Julen.

Julen stunder til. I ethvert Hjem, hvor der nogenlunde er Raad, købes der Tøj til Børnene og Tøj til de voksne. Og Tøjet skal syes. Rundt paa Byens Systuer er der Travlhed med Naal og Traad, med Saks og Pressejern. Fra tidlig Morgen til længe, længe efter almindelig Fyraften lyder Symaskinens evindelige Snurren; den fine Frues Julestads skal være færdig til Brug Julemorgen. Tænk hvilken Ulykke, om det ikke skete, om huit skulde komme til at benytte en as de to Snese Kjoler, hun allerede har. Verden gik til Grunde. Og den mindre velhavendes Børn skal have det ny Tøj paa hen til Bedstefa'r og Bedstemo'r, det skal være færdig til Jul.

Og Systuernes Ihændehavere gnider sig Hænderne; det giver Penge i Kassen.

Men oppe paa Systuerne sidder Arbejdets Trækdyr, de, som fylder Arbejdskøbernes Skuffe. For dem betyder Juletravlheden ikke en forøget Indtægt, kun forøget Arbejde, længere Tid at sidde bøjet over Maskinen, større Anstrængelse af de trætte Øjne, kortere Tid til Hvile og Søvn, om Adspredelse er der end ikke Tale.

Men Lønnen. Ja, tal saa sagte om Løn for Syerskerne. 3-4-5 og, naar det gaar rigtig højt, 6 Kr. for 6 Dages og halve Nætters usund og triviel Arbejde, hvor man da ikke tager hele Søndagen med. Saaledes ser Lønnen ud, den Løn, der tvinger de unge Piger til enten at lige Forældrene til Byrde eller - sulte.

Kan nu Arbejdslederne i denne Branche ikke betale en ordentlig Løn ?

Absolut jo. Det er maaske en af de mest lukrative Forretninger, der kan startes med en lille Driftskapital. Men her viser sig det Særsyn, at de Forretninger, som betaler Arbejdet daarligst, er samtidig de dyreste for Kunderne, Arbejdskøberens Fortjeneste og Arbejderens Løn staar i dette, som i saa mange andre Tilfælde i omvendt Forhold til det betalende Publikums Udgifter.

Der maa ske en Forandring. Fordringen om, at ethvert arbejdsvilligt og arbejdsdygtigt Menneske skal kunne leve af Arbejdets Udbytte, maa og skal gennemføres ogsaa for Syerskernes Vedkommende. Og vel er det ubestridelig Syerskerne selv, der gennem Organisation og Agitation skal stille deres Krav, men vi andre kan i al Fald hjælpe dem med at lade vor Tøj sy i de Forretninger, hvor der betales en nogenlunde Arbejdsløn.

Lad dette være vor Julegave til de flinke Syersker.

(Fredericia Social-Demokrat 30. november 1899).

I slutningen af 1899 dannedes i København Syerskernes Forbund i Danmark som omfattede Konfektionsarbejdernes Fagforening, Linnedsyernes Fagforening, Korsetsyernes Fagforening og Paraplysyernes Fagforening.

Barnemord på Amager. (Efterskrift til Politivennen)

Et Barnelig kigget 3 Maaneder gemt i en Kuffert.

Mordersken efterlyst for Utugt.

I Lille Nygade 25 paa Amager har man i Gaar Morges i en Kuffert fundet et mumiagtigt Barnelig, der har ligget i Kufferten mindst tre Maaneder. Ejendommen - et lille to Etages Hus med Kvist - tilhører Garvermester J. Engelbrecht. En Dag for henved 3 Maaneder siden fik han Besøg af en ca. 27aarig Enke Magrethe Olsen, som lom sammen med en Veninde for at leje Kvistlejligheden.

Lejemaalet kom i Stand og en Vognmand flyttede Møblerne ind, men Margrethe Olsen arriverede først senere. Da hun kom, meddelte hun Værten, at hun ingen Penge havde, hvorpaa han erklærede, at hun ikke kunde flytte ind før Lejen var betalt. Dog gav han Tilladelse til, al Møblerne maatte blive staaende foreløbig.

Den næste Morgen erfarede Værten, at Margrethe Olsen om Natten havde banket Naboerne op og laant en Nøgle, som hun havde lukket sig ind i Lejligheden med. Tidlig om Morgenen var hun alter gaaet bort. Værten satte nu en Hængelaas for Døren og i ca. 3 Uger saae han ikke noget til Margrethe Olsen.

Saa en Dag sik han et Brev fra hende, hvori hun forklarede, at hun havde ligget syg af Tyfus hos den tidligere omtalte Veninde, der boede paa Østerbro, men at hun nu vilde komme og afgøre sit Mellemværende med ham. Hun kom ogsaa, men havde fremdeles ingen Penge, dog havde hun Haab om at saa 100 - 150 Kr. af Københavns Understøttelsesforening.

Hun forklarede endvidere, at hendes Mand havde været Bogholder paa Frederlksberg Gasværk, men efter hans Død var det gaaet galt for hende.

I Samtalens Løb meddelte Værten hende, at Møbelhandleren, som hun havde købt Møbler af paa Lejekontrakt, havde hentet en Seng og Sengklæder, fordi han intet Afdrag havde faaet. Samtidig fortalte han hende, at en københavnsk Opdager to Gange havde været derude for at anholde hende for Utugt.

Da hun hørte Tale om Politiet, forsvandt hun straks ud af Døren, og Hr. Engelbrecht har ikke set hende siden Nogle andre Folk flyttede kort efter ind i Lejligheden og Margrethe Olsens Møbler sattes ned i et lille Rum i et Skur. Fra dette Skur havde man i den senere Tid ofte mærket en ubehagelig Lugt, og for at faa oplyst, hvorfra den stammede, flyttede man Møblerne ud. Det viste sig da, at Lugten kom fra en Kuffert eller Skibskiste. Man sprængte Laasen og aabnede Kufferten, hvorfra en stærk Liglugt steg op.

I Kufferten fandtes forskellige Ting, bl. a. en grøn Klædesnederdel, et Korset, en Del Undertøj, noget Barnetøj, en hovedløs Dukke og en lille Pakkasse.

Da denne uåbnedes, saas et lille, halvskallet, gult, vissent og indfaldent Barnehoved, der stak ud af en Bylt Tøj. Det ene Øje stod aabent og en raadden glacéagtig Masse hang ud af det. Om Halsen havde Barnet et Stykke Klædesnor, der var saa fast snørt og sammenknyttet, at del havde frembragt en dyb Fure. Der sendtes straks Bud til Politistationen i Sundbyerne og tre Betjente indfandt sig kort efter paa Stedet. De tog Liget med sig, efter at de først havde foretaget en grundig Undersøgelse af Møblerne.

Et Brev fra Søsteren. Hun vilde ikke længer have Parret i Pleje.

I en Kommode fandt man to Navneplader, hvorpaa stod henholdsvis M. Olsen og Margrethe Olsen. Delte er sandsynligvis hendes rigtige Navn. Man sandt desuden flere Breve. Enkelte as disse havde ganske andre og forskellige Udskrifter, hvilket tyder paa, at hun ofte har levet under falsk Navn.

Blandt Brevene var et fra hendes Søster, der er gift og bor i Thingsted paa Falster. Søsteren, der selv har seks Børn, har efter Brevet at dømme, havt det dræbte Barn i Pleje i nogen Tid. Hun skriver, at hun undrer sig over Margretes opførsel. Hun, som dog ellers tidligere har været en god Pige, er nu paa Afveje og har tabt al Kærlighed til sit Barn. I Slutningen af Brevet meddeler hun, at hun ikke længer kan have Barnet.

Disse Par Linier er bleven Barnets Dødsdom.

*

Paa Politistationen i Sundby foretog Distriktslæge N. I. Strandgaard en Undersøgelse af Liget. Han konstaterede, at Barnet har været lidt over et halvt Aar gammel, da det dræbtes, og at Forbrydelsen er sket for mindst tre Maaneder siden. Undersøgelsen har dog ikke været mere indgaaende, end at det endnu ikke er godtgjort, om det er Liget af en Dreng eller Pige.

Hvor er Mordersken ?

Det gælder nu om at finde Moderen. Politiet har mange Hjælpemidler, navnlig et godt Signalement. Den unaturlige Moder har svært, sort, glinsende Haar og store mørke, livlige Øjne samt noget zigøjneragtige Træk. Endvidere er der Søsteren paa Falster, som maaske kan give gode Oplysninger, Møbelhandleren og Beboerne i Ejendommen Nr. 11 i Nørre Alle, hvor hun tidligere har boet. Og endelig Veninden paa Østerbro, som man ogsaa har et godt Signalement af.

Men maaske har Moderen allerede forladt Landet. Fra den Dag, Værten meddelte hende, at Politiet havde været der, har hun haft over en Maaned Frist til at slippe bort.

I Sundbyerne og navnlig i Lille Nygade har det uhyggelige Fund vakt stor Opsigt.

(Social-Demokraten 8. oktober 1899, 2. udgave).

Den omtalte Lille Nygade har siden 1901 heddet Øselsgade.

Barnemordersken paa Amager.

Et nyt Fund.
Mordersken er her i Byen.
Politiet paa Sporet.

Angaaende den uhyggelige Barnemordsaffære paa Amager foreligger nu nye og opsigtsvækkende Oplysninger.

Amagerpolitiet, der til en Begyndelse arbejdede paa egen Haand, har i Gaar overgivet Sagen til det københevnske Politi. Opdageren Niels Andersen satte sig derpaa i Bevægelse, og konstaterede i Løbet af Dagen, at Barnemordersken Bertha Marie Olsen er her i Byen. Man ved, hvor hun har opholdt sig Natten til i Gaar, og det vil næppe vare længe, før Politiet har hende i Forvaring.

Samtidig har man gjort endnu en uhyggelig Opdagelse i Skuret i Lille Nygade paa Amager.

Ved yderligere at rydde op i Marie Olsens Efterladenskaber fandt man en Kasse, omtrent som den, hvori Liget laa. I denne Kasse laa noget laset Linned og en Barnekjole, der vel kunde passe et Barn i 2-3 Aars Alderen. Saavel paa Linnedet som paa Barnekjolen fandtes Blodpletter og paa Barnekjolen var desuden en Del Huller, som gjorde Indtryk af at være fremkaldt af Syre. Rester af hentørrede Insekter - Aadselgravere - tydede paa, at der har været et Lig i Kassen, men da det forleden fundne Barnelig kun skønnedes at være nogle Maaneder gammelt, har det næppe været dette.

Flere Barnemord'?

Gisningen at Marie Olsen har idetmindste endnu en Forbrydelse paa Samvittigheden, hvad vi antydede i Søndags, vinder derved i Tiltro.

Efter Oplysninger, som vi i Gaar har indhentet, har hun maaske kke alene begaaet et eller to Barnemord, men flere. Vi har talt med mange Folk, som har kendt hende længe, og de oplyser, at hun har været frugtsommelig mindst en Gang om Aaret, men Børnene har de aldrig set noget af.

Bager Nielsen, Hjørnet as Korsgade, og Kapelvej, fortæller, al hun er kommen i hans Hus i de sidste 5 Aar. Han har ofte spurgt hende om, hvor hendes Børn var, og hun svarede da, at nogle fine Folk havde taget dem til sig.

Til Skræder Christensen i Møntergade 3, hvem hun har fortalt, at hun har faaet ialt 5 Børn, har hun derimod sagt, at de var døde som Smaa.

*

Hos Bager Nielsen har Marie Olsen desuden begaaet Tyveri. I den senere Tid var hun daglig l hans Hus for at lave Maden, da Nielsens Kone arbejder i en Forretning paa Købmagergade. I Søndags gik Marie Olsen og er ikke senere vendt tilbage. Sandsynligvis har hun af Bladene erfaret, at hendes Forbrydelse var opdaget, og er bleven bange. Da hun gik, medtog hun en Guldbroche og en Sølvhalskæde.

I Mandags kom hun til en Veninde. Enkefru Herstrøm , som bor i Grissenfeldtsgade 29. Hun bad om Tilladelse til at sove der om Natten, og fik Lov dertil. Om Tirsdagen kom hun igen, og fortalte da. al hendes 9aarige Datter Ulrika var død den foregaaende Aften.

Hun foregav at hun havde faaet Telegram herom fra sine Forældre, der efter hendes eget Udsagn er Husmandsfolk paa Falster, som som havde Barnet hos sig. Hun bad Veninden om et Laan paa 10 Kr., for at kunne rejse til Begravelsen, og fik ogsaa Pengene.

Om Barnet er død eller om det kun har været et Middel til at slaa Penge vides endnu ikke. Hun rejste i hvert Fold ikke, men kom som sagt om Aftenen ud til Fru Herstrøm, der er Pianistinde i "Harmonien" i Falkoneralleen og bad igen om at maatte ligge der om Natten. Hun fik Tilladelse dertil og gik i Forvejen Hjem. Her kom hun i Samtale med en Kone der passede Fru Herstrøms Børn, og de talte først om Ulrika, men tilsidst drejede Marie Olsen selv Talen hen paa Barnemord. og fortalte at det kun par et Øjebliks Sag, at bringe et saadant lille Væsen ud af Verden.

Det gik da op for Konen, at hun havde Barnemordersken fra Amager for sig. Hun meddelte dog ikke noget herom til Fru Herstrom før i Gaar Formiddags efter at Marie Olsen var gaaet. Da faldt det ogsaa som Skæl fra Fruens Øjne, og først nu opdagede hun, hvem hun havde huset. I Aften da vi aflagde et Besøg i Fru Herstrøms Hjem havde Politiet endnu ikke været der, men senere paa Aftenen satte Politiet Vagt derude.

(Social-Demokraten 12. oktober 1899).

Barnemordersken anholdt.

En Bekendt træffer hende paa Nørrebrogade.

Som vi i Gaar forudsagde, vilde Barnemordersken Bertha Mari Olsen snart blive anholdt. Det blev dog ikke Politiet selv. men den i Gaar omtalte Skræder Christensens Hustru, der paagreb hende.

Opdageren Niels Andersen havde i Forgaars, da han besøgte Christensen, givet saavel ham som hans Hustru et Kort, der bemyndigede dem til at lade Marie Olsen anholde, hvor de traf hende.

I Gaar Middags ved 12- Tiden kom Fru Christensen gaaende paa Nørrebrogade. Ud for Fælledvejen fik hun pludselig Øje paa Marie Olsen. Denne havde ogsaa genkendt Fru Christensen, thi hun for sammen og blev ligbleg. Stadig skulende tilbage gik Barnemordersken over Nørrebrogade ned ad Blaagaardsgade, og da hun saa Fru Christensen følge efter, forsvandt hun ind i Ejendommen Nr. 6. Fru Christensen stod nu raadvild udenfor, hun kunde ingen Betjent øjne og turde ikke gaa fra Stedet for at opsøge en. En Dame, som kom forbi, satte hun ind i Situationen, og denne Dame skulde just til at søge efter en Betjent, da Marie Olsen kom ud af Ejendommen igen.

Hun gik nu tilbage til Nørrebrogade og fortsatte Vejen udefter. Fru Cristensen og den anden Dame fulgte efter i nogen Afstand, stadig spejdende efter Politiet. Idel Marie Olsen drejede om Hjørnet af Griffenseldtsgade, fik de endelig Øje paa en Betjent paa den modsatte Side af Nørrebrogade.

Damen, der ledsagede Fru Christensen, ilede over til ham og et Øjeblik efter lagde Betjenten Haanden paa Marie Olsens Skulder. Hun sank sammen, men rejste sig dog straks og fulgte forholdsvis fattet med Betjenten. Af og til brød hun ud i en høj Hulken, men forblev til en Begyndelse tavs overfor Betjentens Spørgsmaal. Pludselig udbrød hun imidlertid aldeles uopfordret: "Ja, det er mig. Jeg har gaaet her paa Gaden blot for at blive taget, for jeg kunde ikke bære det længer." Derpaa græd hun atter, indtil man naaede Fælledvejens Station.

Hun tilstaar at have dræbt det ene Barn.

Paa Stationen blev Fru Christensen et Øjeblik ene med Marie Olsen og hun forsøgte at sige et trøstende Ord. Marie Olsen sad dog længe sammensunken og aldeles sønderknust og lod ikke til at høre efter. Fru Ehristensen spurgte hende om det i Gaar omtalte Barn Ulrikka, der skulde være død for et Par Dage siden. Marie Olsen svarede nølende, at hun var hos Bedsteforældrene paa Falster og levede endnu. Fru Christensen forhørte sig derpaa om det Barn, som hun var frugtsommelig med i November forrige Aar, da Fru Christensen sidst saa hende Dette Barn tilstod Marie Olsen, at hun havde dræbt i April, da det var 9 Dage gammelt.

Fru Christensen spurgte hende endvidere, hvor de andre fire Børn, som hun havde faaet, befandt sig. Her paa gav hun intet Svar, men sank paany hen i Hulken.

Efter at Marie Olsen havde været i et kort Forhør hos Assistenten, kørtes hun til Amager Birk, hvor Birkedommer Øllgaard tog hende i et Forhør, der kun varede 10 Minuter. Ogsaa her tilstod hun, at hun havde dræbt det Barn, hvis Lig man har sundet i Nygade. Da hun imidlertid samtidig forklarede, at Forbrydelsen er begaaet i København, vil hun i Dag blive overgivet til Københavns Politi.

De fire andre Børn talte Birkedommeren ikke om. Det bliver da det københavnske Politis Opgave at faa Lys i denne mystiske Sag.

(Social-Demokraten 13. oktober 1899).

Barnemordet

Den 9aarige Datter lever.

I Gaar Eftermiddags førtes Barnemordersken, Bertha Marie Olsen fra Thinghuset paa Blegdamsvejen til Kvindefængslet paa Nytorv.

Forinden havde Birkedommer Øllgaard hende atter i et kort Forhør. Det oplystes heri, at Barnemordersken er født i Kraghave paa Falster den 23. Oktober 1872, og hun er altsaa lige 27 Aar gammel.

Hun gentog sin Tilstaaelse om at have dræbt det Barn, hvis Lig fandtes i Lille Nygade. Barnet fødtes den 2. April i Aar og var fuldbaaret. Et Dage senere, altsaa den 11. April, kvalte hun det ved at snøre et Tørklæde om Barnets Hals. Den Gang boede hun i Korsgade 49 i en lille Stuelejlighed over Gaarden. Da hun ikke var sikker paa, at Barnet var død straks, bandt hun en Stump Snor om Halsen paa det, knyttede den og lagde Dagen efter Liget ned i den omtalte Kasse og anbragte denne i dm lille brunmalede Kuffert eller Skibskiste.

Da Marie Olsen flyttede fra Korsgade til Nørre Alle 13, bragte hun Kufferten med sig. og senere flyttede hun den som omtalt ud i Lille Nygade paa Amager.

Paa Dommerens Forespørgsel, hvorfor hun havde dræbt Barnet, svarede hun, at hun ikke vidste, hvorledes hun skulde ernære det. Hun vidste heller ikke, hvem der var Faderen.

Hun paastaar, at den 9aarige Ulrika endnu befinder sig hos hendes Fader, Rasmus Olsen i Kraghave paa Falster, og har man faaet oplyst, at dette er rigtigt. Hun nægter at have dræbt flere end et Barn, og da man foreholdt hende, at hun saa ofte havde været frugtsommelig, paastod hun, at enten havde hun aborteret eller Børnene var dødfødte.

Om denne Forklaring holder Stik, maa det københavnske Politi nu undersøge. Birkedommer Øllgaard gik hende nemlig ikke videre stærkt paa Klingen

(Social-Demokraten 14. oktober 1899).

Aftenbladet for samme datoer havde nogenlunde samme oplysninger om sagen. Marie Olsen afhørtes igen 17. oktober uden der dog fremkom nye oplysninger i sagen. Nationaltidende berettede om at et par unge mennesker havde udgivet sig for at være opdagelsesbetjente for at skaffe oplysninger til københavnske blade. Forhørene i slutningen af oktober 1899 tydede på at Marie Olsen ikke havde begået flere mord. Hun havde været gravid 4 gange, men aborterede 2 gange, og hendes ældste barn befandt sig hos bedsteforældrene på Falster.

Den 20. december kom sagen for Kriminalretten. Hun blev dømt for 7 gange at have begået fosterfordrivelse, hvor hun 5 gange havde haft held til det. Det ene af de overlevende børn var nu 10 år og levede i Eskilstrup på Falster. Det andet var det omtalte lig i Nygade på Amager som hun havde kvalt efter at have bedøvet det med opium. Straffen den 13. januar 1900 var dødsstraf, den 13. marts 1900 stadfæstede Højesteret dommen. Kongen benådede hende (hvilket var normalt) i april 1900 og straffen forvandledes til livsvarigt tugthus.

Fru Lona Barrisons kniplinger. (Efterskrift til Politivennen).

Lona Barrison er den mest bekendte af de unge piger, der i sin tid udgjorde truppen "Søstrene Barrison", og som vakte kolossal opmærksomhed i udlandets varieteer på grund af deres skønhed, ungdom og kvikke optræden - men først og fremmest på grund af deres letklædthed.

Hun - der ligesom et par andre af selskabets medlemmer stammede fra Fyn - gik imidlertid hen og giftede sig, og da flere af de andre fandt på det samme, opløstes så truppen.

Fru Lona Barrison, som hun derefter kaldte sig, optrådte nu på egen hånd og fejrede mange triumfer. Men samtidig havde hun rigtignok den sorg, at formanden for den tyske Artistforening bestred hendes foreteelser i sit blad og betegnede hende som en dame, ingen anstændig artist kunne optræde sammen med.

Det kom til en proces mellem hende og hendes mand på den ene side og artistformanden på den anden, og det endte - atter en sejr for danskheden! - med at artistformanden måtte erlægge en bøde, hvorhos hans udtalelser blev mortificerede.

Men fru Lona Barrison har efter denne Pyrrhussejr haft mange genvordigheder at udstå, og for nogen tid siden, da hun indlogerede sig i et hotel i "Unter den Linden" i Berlin, gik det så vidt, at man ved allehånde trakasserier søgte at få hende til at fortrække fra hotellet.

Der var da også nogen - hvem det var vides ikke - der fik en af pigerne til at stjæle de kniplinger, Lona skulle have på ved sin optræden om aftenen i Apolloteatret. Og da fru Lonas dragt om aftenen så at sige udelukkende består af disse kniplinger, vil man forstå, at hendes optræden nu var blevet umuliggjort.

Men i disse dage har hun fået en frygtelig hævn over hotelpigen. Hun meldte nemlig straks sagen til politiet, og nu har retten idømt pigen en måneds fængsel for - tyveri.

Sådan sejrer altid retfærdigheden og den hvide uskyld.

(Aarhus Amtstidende, 27. juni 1899).

Lona Barrison. Theatermuseum Wien. Reutlinger, Paris. CC BY-NC-SA.

Da Syerskerne blev udelukkede. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Da Syerskerne blev udelukkede.

I Lørdags Aftes blev altsaa de københavnske Syersker sat paa Gaden.

Hvorledes er det? Lærte vi ikke i vor Barndom i Bibelhistorien, at naar Herren vrededes, saa lod han regne Ild og Svovl over Jorderig? Men ak, det er længe, længe siden, i Lørdags Aftes skete intet af den Slags.

Lock-outen har naaet Brutalitetens og den usminkede Raaheds Tinde.

Først var det de syv jyske Byers Snedkersvende, der var Aarsagen. Denne Aarsag faldt, og saa blev det de "utaalelige Forhold paa Arbejdspladserne", men nu er det sidste Dække faldet. Hvorledes skulde man kunne tale om utaalelige Forhold paa Arbejdspladserne for Kvindernes Vedkommende? De sidder rundt i de smaa Hjem og arbejder.

Ganske vist, ingen vil nægte, at deres Arbejdsforhold er "utaalelige", men det er dog neppe den Slags Utaalelighed, Arbejdskøberne slaar om sig med. Overfor Kvinderne har man da maattet bekende Kulør, det er Fagforeningen og den alene, man vil til Livs.

Enkeltvis eller to og to kom Syerskerne gaaende ind fra Nørrebro. De kom gaaende med store Byldter og Pakker, mange kom med Barnevogne fulde. En Syerske afleverede alene for sig 36 tilklippede, men usyede Jakker, saa mange havde hun efterhaanden faaet hjem; Fabrikanterne havde ikke troet paa et Heltemod, der kunde staa herfor, nun hun bragte alle de 37. Sjældent er vist Syerskerne blevne behandlede saa elskværdig som i Lørdags. Om Frøkenen ikke ønskede at tage lidt med tilbage? Hun behøvede ikke at bære det selv. Karlen kunde godt hente og bringe det. Den gamle ridderlige Aand vaagnede pludselig op igen, men Syersken siger nej Tak og gaar rolig sin Vej.

I Porten bliver hun staaende lidt, andre kommer til, og de bliver lidt. Det er, som de trængte til at slutte sig sammen et Øjeblik, før de gaar bort.

En Herre fra Forretningen stiller sig op ved Siden af dem.

"Naa, naar ser vi Dem igen ?" spørger han.

"Ja, det maa jeg spørge Dem om", svarede Syersken, en køn, høj, ung Pige.

"Ja, De ved jo, De bare kan komme paa Mandag; er det noget for saadan en køn Pige som Dem; at holde paa en Fagforening?"

"Den holder jeg paa", svarer Syersken ham kort.

De slaar lidt tavse vendt mod hinanden. Saa strækker en bleg og forknyt udseende Syerske sin Haand ud mod den kønne, høje og siger stille :

"Farvel, Laura!"

"Farvel, Anna, vg hav det godt, til vi ses igen."

"Du ogsaa", svarer den blege, og som i pludselig Angst, ikke for sig selv, thi hun ved, at hun kan lide men for at den høje og kønne skal blive træt i Kampen, føjer han indtrængende til: "Og Du holder jo ud, Laura ?"

"Det gør jeg Anna." og bærende sit kønne Hoved højt gaar hun bort, medens den blege smiler roligt og iler bort i anden Retntng. . . .

Hvor let at holde Ideens Fan højt, naar alle Øjne er rette de paa en. Hvor uendelig svært, naar man gaar bort alene, uænset og uset, og ens eneste Trøst er, at den kønne Kvinde vil holde ud med en.

I Sandhed, vort Land ejer Heltinder!

NB

(Social-Demokraten 1. september 1899).

Lockouten varede i mere end 100 dage. Den afsluttedes med det såkaldte Septemberforlig (af 5. sept. 1899). Forliget var at arbejdsgiveren havde ret til at lede og fordele arbejdet. Fagforeningerne fik ret til at organisere sig og til at strejke. Septemberforliget var i kraft frem til 1960.

Kvinderne svigtede ikke. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Kvinderne svigtede ikke.

Da Syerskerne i København blev kastede paa Gaden.

Det blev en travl Dag i Lørdags for de Fabrikanter, som smed Arbejdere paa Gaden.

Hele Udsmidningen var nemlig øjensynlig lagt mere an paa en Sprængning af den kvindelige Forening i Herreskræderfaget, end paa at etablere Lock-out i Faget. Derfor fristede Fabrikanterne som Djævelen i Ørkenen og sagde: "Alt dette skal tilhøre Dig, om Du vil falde ned og tilbede mig!" Trods alle Forsøg stod Syerskerne i Lørdags Aftes lige saa godt organiserede som før, og dog var Arbejdsgivernes Anstrengelser saa fortvivlede, at de endog fornægtede deres egen rare Arbejdsgiverforening.

Flere Fabrikanter valgte den Fremgangsmaade, at de Fredag Eftermiddag og i Lørdags Formiddags kaldte deres Syersker ind til Privatkonferencer paa Chefens Kontor. To a tre Kvinder ad Gangen kom ind til den mægtige Mand, og han forestillede dem, hvor godt de nu havde det efter den sidste Lønforhøjelse. Bare de vilde melde dem ud af Fagforeningen, kunde de have det saa rart, uden at savne noget her paa Jorden. De kunde gøre en Akkord. Hvis Syerskerne vilde melde sig ud af deres Fagforening, vilde han ogsaa melde sig ud af Arbejdsgiverforeningen. Det gik jo ikke saa nemt med det sidste, men alligevel, han var lumsk ked af den, og naar saa begge Parter var frigjorte for Foreningerne, kunde de leve et fredeligt og roligt Samliv.

Syerskerne sagde Nej!

Andre Fabrikanter vedblev overfor deres Syersker at være de samme tilknappede brøsige Herrer som for, men ved Siden heraf averterede de efter Syersker, som skulde indlægge Billet paa "Social-Demokraten"s Kontor. Naar disse Kvinder kom til dem, var Fabrikanterne lutter Elskværdighed. De kunde meget godt faa Arbejde til høje Priser hos dem, og ligesom rent tilfældig kom saa det Spørgsmaal: "De var vel ikke i Fagforeningen ?" Jo, det var de da, lød altid Svaret; naa, ja, men den kunde de jo melde sig ud af? Heller ikke hertil havde Kvinderne Lyst, og saa hed det, at de kunde godt faa Arbejde alligevel. Fabrikanten vilde da lade, som han ikke vidste, at de var Fagforenings medlemmer.

Heller ikke her paa vilde Syerskerne naturligvis indlade sig, thi de ræsonnerede fuldkommen rigligt, at saa kunde han lige saa godt beholde dem, han havde.

Ogsaa en Del Linnedsyersker blev gjort arbejdsløse, fordi de ikke vilde svigte deres Organisation. Lock-out'en er erklæret over hele Linjen i Herreskræderfaget i København. Kun to Fabrikanter har ikke villet være med i denne brutale Komedie. Det er d Hrr. Jens Kjeldsen og Simonsen. Hos dem fortsættes Arbejdet som sædvanligt.

(Social-Demokraten 29. august 1899).

Bryggeriet "Trekroner", Valby. (Efterskrift til Politivennen)

 Indbydelse til tegning

af

Aktier og Obligationer

i aktieselskabet

"Bryggeriet Trekroner".

Under ovenstående navn er der stillet et aktieselskab med det formål at drive produktion af overgæret øl.

Aktieselskabets bryggeri vil blive anlagt i Valby hvor selskabet har sikret sig et areal af 5 tdr. land. Dets anlæg og indretning vil ske under tilsyn af herr. bryggeriinspektør C. I. W. I. Lüders, der som direktør vil forestå ledelsen af bryggeriets drift.

Bryggeriet vil blive anlagt efter de nyeste og bedste principper hvorved på den ene side vil vindes garanti for fremstillingen af godt og ensartet produkt og på den anden side opnås fordelene ved en rationel økonomisk drift.

Det forventes at driften vikl kunne påbegyndes i sommeren 1899. Aktieselskabets driftsår løber fra 1. oktober til 30. september. Det første driftsår vil omfatte tiden fra driftens påbegyndelse til 30. september 1900.

Til anlægsomkostniger og driftskapital vil udkræves kr. 900.000 hvoraf kr. 300.000 tilvejebringes ved et partialobligationslån, kr. 600.000 ved udstedelse af aktier. Partialobligationslånet der forrentes med 5 pct. p. a. sikres ved 1. prioritets panteret i aktieselskabets faste ejendom med materiel og driftsinventar, hvis samlede anskaffelsessum vil andrage ca. kr. 800.000.

For lånet udstedes en hovedobligation med tilhørende 300 stk. partialobligationer a kr. 1.000 forsynede med halvårlige rentekupons pr. 2. januar og 1. juli, første kupon pr. 1. juli 1899.

Hovedobligationen deponeres i Nationalbanken der i samme vil blive stillet som repræsentant for partialobligationerne. Fra og med året 1905 amortiseres lånet ved udtrækning til indfrielse af partialobligationer til et beløb af mindst kr. 15.000 årlig.

Af partialobligationslånet er fast overtaget kr. 100.000, af aktierne kr. 150.000, resten

Kr. 200.000 partialobligationer

og kr. 450.000 aktier

udbydes til tegning.

Tegningen sker ved d'herrer J. S. Salomonsen & Co. der er bemyndigede til på aktieselskabets vegne at modtage og kvittere for de indbetalte beløb, for hvilke der udstedes interimsbeviser som i sin tid vil blive ombyttede henholdsvis med obligationer og aktier. Selskabets love henligger til eftersyn på tegningsstedet.

København den 15. juni 1898.

Bestyrelsen for aktieselskabet "Bryggeriet Trekroner"
Alfred Benzon, apoteker og fabrikejer.
F. E. v. d. Aa Kúhle, fabrikant, bestyrelsens formand.
L. Zeuthen, overretssagfører.

_____

I henhold til foranstående indbydelse modtager vi tegning af

a) kr. 450.000 aktier i aktieselskabet

"Bryggeriet Trekroner"

i stykker på kr. 2.000 og kr. 500 til pari kurs, at betale med

25 pct. ved tegningen,
25 pct. den 1. oktober d. å.
25 pct. den 2. januar 1899
25 pct. den 1. april 1899

Af de indbetalte beløb godtgøres en rente af 5 pct. p. a. fra indbetalingsdagen til 1. april 18989, hvilken rentegodtgørelse reguleres ved indbetalingen af den sidste rate.

b) Kr. 200.000 5% 1. prioritets partialobligationer

i aktieselskabet "Bryggeriet Trekroner"

i stykker på kr. 1000 til pari kurs, at erlægge enten kontant ved tegningen eller med

50 pct. ved tegningen
50 pct. den 2. januar 1899.

af de indbetalte beløb godtgøres en rente af 5 pct. p.a. fra indbetalingsdagen til 1. januar 1899, hvilekn rentegodtgørelse reguleres ved de originale obligationers udlevering.

Udebliver nogen indbetaling - enten på aktier eller på obligationer - mere end 8 dage efter de fastsatte terminer, er selskabet berettiget til at betragte den som ikke rettidig præsteret.

Tegningen foregår på vort kontor, Amagertorv nr. 7, 1. sal:

Onsdag den 22. juni og
torsdag den 23. juni.

I tiden fra 10-2 og sluttes når de fremlagte beløb er tegnede, dog forbeholdes eventuel reduktion.

D. u. s. 

J. S. Salomonsen & Co.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. juni 1898. Også publiceret i en lang række andre dagblade)

I en  artikel om "Aktiemæthed" der blev bragt i flere aviser, nævnes bryggeriet som et af flere eksempler:

Og endnu mere slående er det at i aktieselskabet "Bryggeriet Trekroner" - der syntes at måtte have de bedste chancer og under hvis indbydelse til tegning en Kühles navn figurerede (en omstændighed der kunne tyde på en vis forbindelse med Gamle Carlsberg) i dette foretagende er der faktisk kun tegnet for ca. 40.000 kr. aktioner af de udbudte 450.000 kr.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 20. juni 1898)

Et nyt bryggeri

Et helt nyt brygger er i sin vorden ude i Valby. Bryggeriet får navnet "Trekroner" og skal ledes af en broder til direktør Kühle på Gl. Carlsberg samt fhv. overinspektør ved "De forenede Bryggerier" hr. Lüders.

Det betydelige anlæg er allerede godt fremskredet og skal efter bestemmelsen stå færdigt til foråret.

Som specialitet vil man kaste sig over krone-øllet. Ved siden deraf er der tale om et stort pilsnerbryggeri.

(Dannebrog (København), 28 september 1898).

Frederik Emil van der Aa Kühle (1852-1902) var fabrikant og 1901-1902 medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Hans langt mere kendte bror var Søren Anton van der Aa Kühle (1849-1906) var brygmester og direktør for Gamle Carlsberg, udpeget af J. C. Jacobsen som sin efterfølger. Dette skete i 1887, fra 1901 som overdirektør. Fra 1903 boede han på villa Solbakken i Valby og er begravet på Vestre Kirkegård. 

Firma-Anmeldelse

I henhold til lov 1. marts 1889 om handelsregistre mm. bekendtgøres herved at jeg under d.d. har modtaget anmeldelse om at et aktieselskab under firma "Bryggeriet Trekroner Aktieselskab" driver fabrikationsvirksomhed med hjemsted i Valby, Hvidovre sogn. Bestyrelsen af aktieselskabet, hvis vedtægter er af 18. juni 1898, består af fabrikant F. E: van der Aa Kühle af Valby, bestyrelsens formand, fabriksejer og apoteker Alfred Benzon, R. af København, samt overretssagfører L. Zeuthen af København. Ret til at tegne selskabets firma har to medlemmer af bestyrelsen i forening. Aktiekapitalen, der er fuldt indbetalt, udgør 600.000 kr. i aktier på 2.000 og 500 kr. lydende på ihændehaveren. Bekendtgørelse til medlemmerne skal ske i den til optagelse af offentlige bekendtgørelser i København autoriserede avis.

Københavns amts søndre birk, den 17. maj 1899.

Høst.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. maj 1899). 

De forenede Bryggerier

Den i morgen forestående generalforsamling bliver formentlig meget livlig idet omtrent halvtredje mill. kr. i aktier vides at ville blive repræsentererede, hvorfor lokalet er forlagt til Koncertpalæet.

Hele den gamle bestyrelsen siges at ville nedlægge mandaterne, og en ny mindre bestyrelse antages at ville blive valgt, bestående af nogle medlemmer af den ældre bestyrelse samt af nye mænd, blandt hvilke apoteker Alfr. Benzon og lektor Johannsen nævnes. 

Efter forlydende agtes flere ejendomme med nedlagt bryggerier bortsolgte (således Svanholm og Kongens Bryghus samt mulig en eller et par til), mens hvidtølsbryggeriet "Trekroner" som er af ny og fortrinlig indretning, påtænkes købt.

Man venter endvidere forslag til lovændringer om ansættelse af en eller flere driftsdirektører, og på Børsen i går antoges direktør Dessau på Tuborg samt direktør for bryggeriet "Trekroner" i Valby, Kühle, eventuelt at have de bedste chancer.

(Dagens Nyheder, 18. maj 1899).

Bryggeriet Trekroners bygning i Valby i 2019, Trekronergade 26. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I København skal det i forgårs være kommet til tumulter. Herom melder et telegram: På bryggeriet "Trekroner" i København hvis metier står udenfor arbejdsgiverforeningen, blev i tirsdags nogle af arbejderne overfaldet af de udelukkede. Arbejderne der fredelig gik fra deres gerning, blev gennembankede på det frygteligste.

(Dannevirke, 1. juni 1899).

Aktieselskabet

De forenede Bryggerier

I henhold til lovenes § 11 indkaldes herved en ekstraordinær generalforsamling til tirsdag den 20. juni d. å. kl. 3:30 efterm. i Koncerpalæet, Bredgade 28, med følgende dagsorden:

1. Forslag fra en kreds af aktionærer om køb af bryggeriet "Trekroner"
2. Forslag til og ændringer derunder bemyndigelse for bestyrelsen til at udvide aktiekapitalen og forøge obligationslånene.
3. Valg af bestyrelse.

Adgangskort til generalforsamlingen fås mod legitimation af egenskaben som aktionær på den i lovenes § 15 foreskrevne måde fra den 12. til den 17. juni, begge dage inklusive, daglig kl. 10-2 på aktieselskabets hovedkontor, Vestergade 18.

København den 6. juni 1899.

Bestyrelsen for aktieselskabet
"De forenede Bryggerier"

Aktieselskabet

Bryggeriet "Trekroner"

I henhold til aktieselskabets loves § 8 indkaldes herved til overordentlig generalforsamling til tirsdag den 20. juni d. å. kl. 12 form. i Hotel "Dagmar", Vestre Boulevard 12, med følgende

Dagsorden: 

Forslag om eventuel opløsning af aktieselskabet i henhold ti lovenes § 32.

Stemmesedler udleveres mod legitimation af stemmeret på vekselerfirmaet J. S. Salomonsen & Co.'s kontor, Amagertorv nr. 7, 1. sal, fra 12. til 17. juni inklusive, daglig kl. 10-2

Københavns den 6. juni 1899

Bestyrelsen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 6. juni 1899).

De forenede Bryggerier.

Generalforsamlingen på tirsdag.

Skal Bryggeriet "Trekroner" købes og etatsråd Fritsche genvælges?

Der er al udsigt til, at den nye, ekstraordinære generalforsamling, der på tirsdag skal afholdes i "De forenede Bryggerier", vil blive ikke mindre bevæget end den, der fandt sted den 19. april, og på hvilken den gamle bestyrelse til sin egen overraskelse hentede sig et mistillidsvotum så eklatant som vel sjældent nogen bestyrelse i et aktieselskab har fået.

---

Hvad angaar købet af bryggeriet "Trekroner", er der meget delte meninger blandt aktionærerne. Det nye bryggeri er endnu ikke færdigt; det har altså ingen kundekreds, og ingen mo'ers sjæl kan vide, af hvad værdi eller betydning det kan være for "De forenede Bryggerier" at erhverve dette aktiv, der i det højeste kan betragtes som en fremtidsmulighed. "Trekroner" skal udelukkende være et hvidtølsbryggeri. "De forenede Bryggerier" har imidlertid allerede et sådant der ganske tilfredsstiller deres nuværende afsætning på dette område, men det er næppe heller ønsket om at udvide hvidtølsproduktionen, der har fremkaldt tanken om at erhverve "Trekroner. Det forlydende har vistnok ret som siger, at købet af "Trekroner" er det offer, der skal bringes visse vrede guder for at få gennemført en forhøjelse af ølprisen. Forklaringen hertil skal være den, at hr. Kühle, der sammen med apoteker Alfr. Benzon og overretssagfører Zeuthen o. fl. danner det endnu ufærdige bryggeris tilkommende bestyrelse, er en bror til GI. Carlsbergs chef, kaptajn van d. Aa Kühle, med hvem etatsråd Haurowitz ikke stod på en sådan fod, at der mellem dem kunne føres nogen forhandling om en prisforhøjelse til delvis dækning af ølskatten.

Så vidt vi har kunnet erfare, er man fra oppositionens side absolut ikke begejstret for købet af "Trekroner", men det anses dog ikke for umuligt, at man af de ovenfor anførte grunde i sidste instans akcepterer denne ordning.

Hvad man derimod decideret misbilliger, er dette, at "Trekroner"-spørgsmaalet opføres som nr. 1 på generalforsamlingens dagsorden, at det med andre ord bliver under den gamle bestyrelses Ægide, at dette vigtige - måske heldige, måske skæbnesvangre - skridt gøres, På dagsordenen er spørgsmålet opført som et forslag fra "en kreds at aktionærer". Man siger - vi véd ikke, med hvor megen ret - at den gamle bestyrelse eller i alt fald enkelte af dens medlemmer har været virksomme ved de underhandlinger, der i den sidste tid er førte for at få ordnet denne sag. Og her overfor er det at det fra oppositionens side gøres gældende, at hverken den gamle bestyrelse eller "en kreds af aktionærer" er i stand til at føre så vigtige forhandlinger på aktieselskabets vegne på fuldt betryggende måde. Man forlanger - og vi synes: med god ret - at dette arbejde og dette ansvar burde man have ladet ligge til den nye bestyrelse, der skal vælges på tirsdag, og efter sikkert forlydende vil de samme Herrer, der den 19. maj var oppositionens ordførere: Direktør Slomann, ingeniør Johannsen, ingeniør Zahrtmaan o. fl., stille forslag om. at hele "Trekroner"-spørgsmålet henvises til afgørelse af den nye bestyrelse.

Hvem der skal danne »De forenede Bryggeriers" nye ledelse, er det andet store spørgsmål, som i disse dage med meget stor iver drøftes af de interesserede parter.

(Artiklen fortsætter med at analysere valget til bestyrelsen, med navne)

- Hvem hr. Lassen er, véd vi ikke, ud over det, at han skal være en broder til plantageejer Lassen og netop i disse dage er vendt hjem fra Sumatra. Brygger J. Tvede har megen sympati for sig blandt aktionærerne af oppositionen; han tog som bekendt, afstand fra sine kolleger i den gamle bestyrelse, da disse vedtog at bevilge etatsraad Haurowitz 12.500 kr. om året for resten af hans funktionstid. D'hrr. Alfr. Benzon og Zeuthen er jo to meget udmærkede mænd, som fra den side naturlig er taget med som repræsentanter for det forventede nye aktiv "Trekroner".

---

(Dannebrog (København), 15. juni 1899. Dannebrog havde endvidere et interview den 17. juni 1899 i anledning af generalforsamlingen med bankdirektør Heide, som var en af de største aktionærer i "De forenede Bryggerier").

En aktionær indrykkede et læserbrev i flere aviser (se fx København 18. juni 1899), hvori han angav at årsagen til at de interessenter i "Trekroner" gerne ville slippe af med bryggeriet ved at sælge det. 

Bryggeriet "Trekoner" vedtog på generalforsamlingen  20. juni 1899 at bemyndige bestyrelsen til at overdrage samtlige aktiver og passiver til "De forenede Bryggerier". Herefter blev aktieselskabet opløst. Grunden var at forudsætningen for at danne selskabet var at vinde på den krig som dengang var mellem bryggerierne. Da den nu var forbi og ingen udsigt var til at den ville bryde ud igen, var et salg nødvendigt for at slippe for tab, bortset fra det som fulgte af lockouten. (Se fx Nationaltidende, 20. juni 1899).

De forenede Bryggerier køber Bryggeriet Trekroner.

Oppositionen stemmes ned.

I Gaar Eftermiddags holdt "De forenede Bryggerier" endelig sin saa længe bebudede Generalforsamling, og det viste sig straks, at skønt Oppositionens Mænd var mødt ganske mandstærk op, havde de store Kuponklippere denne Gang vidst at gardere sig. 

De mødte med Bankdirektør Heide i Spidsen, og Heide gav Enhver, som ikke vilde være med til at købe "Bryggeriet Trekroner", Attest for at være en Klodrian.

Ester at det ved Afstemningen havde vist sig, at Oppositionen kun mønstrede 5,521 Stemmer, medens Heide mødte med 22,042 Stemmer, tabte d'Hrr. helt Modet og gik saa vidt, at de endog opgav at sætte en eller to Mand ind i Bestyrelsen. En Ting havde de Folk lært, og det var, at de vel en enkelt Gang kunde komme i Flertal, men det var kun, naar Kapitalisterne havde lidt groft Arbejde, der helst skulde udføres af andre.

Efter at Højesteretssagfører Shaw var valgt til Dirigent, tog man straks fat paa Kampen. Fra en Kreds af Aktionærer var der stillet Forslag om at købe Valby Bryggeriet "Trekroner", og de havde taget Højesteretssagfører P. G. C. Jensen med som Ordfører.

P. G. C. Jensen anbefalede at købe Bryggeriet "Trekroner" for en Sum af 900,000 Kroner. Ved at købe dette udmærket indrettede og godt byggede Bryggeri vilde man gøre en god Forretning og undgaa en skarp Konkurrence. (Hm ! Hm!)

Direktør Slomann maatte beundre den Snildhed, hvormed den gamle Bestyrelse havde forstaaet at forplumre Situationen. Der fik Bestyrelsen et rent Mistillidsvotum, men nu lader det til, at Købet af Trekroner skal bevirke en Kovending. Jeg vil advare imod dette Køb. Der er vist ikke en Gang Vand nok derude.

Direktør Larsen (Privatbanken) var ikke glad for den sidste Generalforsamling. Han troede, at en Mængde Aktionærer havde misforstaaet Situationen og stemt galt. (Munterhed.) Taleren anbefalede Købet af Trekroner baade som privat Aktionær og som Leder af Bryggeriets Bank.

Slomann: At købe sine Konkurrenter ud, er det værste, man kan tænke sig, thi derved opmuntrer man dem. Ved man, at De forenede Bryggerier køber ethvert Bryggeri, da er det jo en sikker Vej at tjene Penge.

Direktør Kühle erklærede, at der var rigeligt Vand ved Valby-Bryggeriet.

Ingeniør Zahrtmann: Man borer endnu efter Vand ved Valby, og man kan lige saa godt risikere at bore Vand bort, som faa det.

Etatsraad Fritsche: Situationen har været vanskelig for os, men vi ved, at vi med Trekroner vilde faa en sideordnet Konkurrence, medens vort Øl nu er bedre end vore Konkurrenters. Køber vi Trekroner, faar vi en bedre Pris i Stedet for Konkurrencetab.

- Ingeniør Johansen: Forslaget om dette Køb burde være ledet af en Bestyrelse, der havde Aktionærernes Tillid. Skal Købet nu lægges i den nye Bestyrelses Haand, saa lad det endelig ikke blive de samme Mænd, som nu sidder i Trekroners Bestyrelse. Ikke sandt! Vi er jo ked af, at Køber og Sælger eer en og samme Person. (Bifald.)

Alfred Christensen anbefalede at tale rent ud af Posen. Nu siger man, at Bestyrelsen slet intet har havt med dette Salg at gere; men allerede paa sidste Generalforsamling blev der forelagt Forslag om Udvidelse af Aktiekapital og Prioritetsgæld, og Enhver ved, at disse Penge skulde bruges til Køb af Trekroner. (Hør!)

Direktør Heide: Det er en klog Gærning at købe "Trekroner", og gør De det ikke, er De ukloge, Lad os købe den billige Grund i Valby og sælge De forenede Bryggeriers dyre Grunde i København.

Alfred Christensen: Lad os ikke bryde os om, hvad Hr. Heide siger (Munterhed).

Der skrides nu til Afstemning om en Ændring, der er stillet af Ingeniør Johansen og gaar ud paa, at Bestyrelsen kun skal købe "Trekroner" i det Tilfælde, at den finder det forsvarligt. Forslaget forkastes med 22,042 stemmer imod 5521.

Endelig vedtoges det at købe "Trekroner" for 900,000 Kr. Heraf betales 300,000 Kr. med Partialobligationer og Resten i De forenede Bryggeriers Aktier.

Et meget udførligt Forslag til Forandring af Selskabets Statuter vedtoges uden Afstemning. Ligeledes valgtes uden Afstemning hele den foreslaaede Bestyrelse : Grosserer Fritsche, Direktør Jørgen Tvede. Administrator Lassen, Apoteker Alfred Benzon, Direktør Kühle og Overretssagfører Zeuthen

(Social-Demokraten 21. juni 1899.)

Se fx også Adresseavisen, 21. juni 1899 og udførligt referat i Dagbladet (København), 21. juni 1899. Pga lockout blev fuldførelsen af byggeriet forsinket. Maltgøreriet kom dog i gang i løbet af januar 1900.

I juni 1914 udbød De Forenede Bryggerier "Trekroner" til salg. I marts 1915 blev det købt af aktieselskabet Ballins Sønner som indrettede det til garveri.

Voldtægt paa Kirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Mellem døde.

Nattevagtens Meriter.

I Mandags Aften havde der hos en Familie i Valby været Barselgilde. Blandt Gæsterne befandt sig en Teglværksarbejder, der var forlovet med en ung Pige, datter af Mursvend Schwidler i Valby.

Ud paa Natten fulgte den unge Pige sin Kjæreste, der skulde møde paa sit Arbejde paa Frederiksholms Fabriker Kl. 5, et Stykke paa Vej forbi Vestre Kirkegaard. Hun sagde Farvel til ham og vendte tilbage ad den ensomme Sti, der fører forbi Kirkegaarden

Pludselig traadte en Mand hende

i Møde

Det var Nattevagten paa Kirkegaarden, forhenværende Kusk derude, Henrik Petersen

Med barsk Stemme spurgte han Pigen, hvad hun havde at gjøre der og om hun ikke vidste, at det var forbudt at færdes paa Stien. Hun erklærede sin Uvidenhed herom, men han bød hende følge med ind paa Kirkegaarden for at han kunde notere hendes Navn. Pigen lod sig forbløffe og fulgte med. Da de inde paa Kirkegaarden kom forbi noget tæt Buskads, greb Nattevagten fat i hende og slæbte hende

ind i Buskadset.

hvor han rev hendes Undertøj i Stykket og voldtog hende.

Da Forbrydelsen var fuldbyrdet, saade han til den fortumlede Pige, at nu skulde hun slippe for videre Tiltale den Gang. Nedtrykt og fortvivlet sneg den unge Pige sig ud af Kirkegaarden.

Næste Dags Eftermiddag gik hun op paa Kirkegaardens Kontor og anklagede Henrik Petersen for Forbrydelsen. Han blev tilkaldt og der blev sendt Bud efter Politi, som anholdt Nattevagten og indsatte ham i Arresten paa Blegdamsvej, hvor han sidder endnu.

Om den Arresterede gaar der for Resten .

slemme Rygter

ude paa Kirkegaarden blandt hans Kammerater. Der ymtes om, at han for nogle Aar siden i Aarhus har været straffet med Vand oq Brød for Mishandling af sin Hustru, der var kommen under Vejr med, at han eftestræbte sin Steddatter, en ung Pige af Hustruens første Ægteskab. Hun maatte skjule den unge Pige for ham, hvorover han blev saa rasende, at han overfaldt Hustruen med Hug og Slag.

Ligeledes har han en Gang i Vinter forøgt at voldtage en ældre Kone, der har Arbejde paa Kirkegaarden Han indfandt sig i hendes Hjem og gjorde et tre Gange gjentaqet Forsøg paa at naa sin Hensigt med hende. Det lykkedes imidlertid ikke for ham. Konen har siden den Tid vidt og bredt fortalt om Henrik Petersens opførsel mod hende.

Den arresterede Nattevaqt er ualmindelig ilde lidt blandt sine Kammerater ude paa Kirkegaarden. Kun Graveren Kammerraad Bahnsen nærer en sand Tyrketro til hans Fortræffelighed og lader til at være vis paa, at det nok skal lykkes Petersen at klare for sig i den slemme Affære,

Foreløbig nægter Petersen alt. Petersen er henved de 40 Aar og Enkemand.

(Aftenbladet (København) 17. juni 1899)

Syerskernes Levevilkaar. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskernes Levevilkaar.

Det er en af alle anerkendt sætning, at et Menneske, der kan og vil arbejde ogsaa bør kunne leve af sit Arbejdes Udbytte. Selv de mest forstokkede Højreblade erkender i al Fald paa Papiret, at det er usunde Forhold, naar Arbejdet ikke kan give dets Udøver det nødvendige til at opholde Livet. Det er naturligvis Uenigheden om, hvor meget der hører til det nødvendige, der vil aind tvistes om, hvad der skal forstaas ved at leve. Kapitalisten med de 5000 Kr i aarlig Indtægt vil daarlig indrømme, at Arbejderen ikke kan leve af lige saa mange Hundreder, men derimod vil han altid vande paa, at selv den ubetydeligste Nedgang i hans Indtægter vil for ham betyde den rene Nødstilstand.

En Mand i en af vore smaa Provinsbyer erklærede saaledes paa et Møde, at hans Indtægter umulig kunde forslaa til Middagsmad hver Dag, skønt Gud og hver Mand vidste bestemt, at Mandens Embede var lønnet med 5500 Kr. aarlig. For at Læserne dog ikke skal tro, at han var helt gal, skynder vi os at tilføje, at Manden var Præst, og disse kære Medborgere har jo almindeligvis ikke stor Forstand paa denne Verdens Goder.

Men nok herom. I al Almindelighed erkender enhver, at en Arbejder er sin Løn værd, og at denne Løn ogsaa maa være saa stor, at han kan spise sig mæt.

Men vi har her i Byen en ikke saa ganske lille Klasse, endda oven i Købet faglærte Arbejdere, paa hvem denne almindelig anerkendte Regel ikke passer, og for hvem der indtil den aller sidste Tid slet ikke har var været gjort en Smule for at faa den til at passe.

Denne Klasse er Syerskerne.

Den herværende "Syerskernes Fagforening" har meget fornyligt begyndt sin Virksomhed med at indsamle og skematisk bearbejde alle de Oplysninger, der angaar Arbejdernes Virksomhed paa Systuerne her i Byen, og de Resultater, som man ad denne aldeles paalidelige Vej har opnaaet, er saa mørke for Fagets Udøvere, at det vilde være Galmandsværk at begynde at skrive om dct. hvis man ikke kunde vedlægge det skrevne med de statistiske Tal. Der er simpelthen ingen, der vilde tro det skrevne.

Der er her i Horsens, saa vidt det har kunnet oplyses, 52 Systuer, hvor der benyttes Lønarbejdere som Medhjælp i et Antal fra 1 til 12 paa hvert Sted. Ialt er der 193 lønnede Syersker beskæftiget paa Systuerne og i dermed beslægtede Brancher, f. Eks. Trikotagesyning. Den ugentlige Løn for disse har i de sidste 4 Uger bevæget sig mellem 3 og K Kr. i Gennemsnit, naturligvis paa egen Kost og Logi Det viser sig endvidere, at de største Forretninger er de daarligste Arbejdsgivere, og at det fineste Arbejde, det, hvorved der særlig skal anvendes Paapasselighed, og til hvis Udførelse der hører mest Øvelse, er det, hvorved der tjenes den mindste Løn.

I Sandhed hyggelige Forhold. En Pige, der for at undgaa det kvindelige Tyendes retløse Stilling, og for at uddanne sig til en Gang i Tiden at kunne tjene et lille Bidrag til sit vordende Hjems Fornødenheder, lærer at sy, og naar hun saa er udlært, kan hun ikke paa langt nær tjene til den bare Føde; om Klæder kan der slet ikke være tale. Hun opdager snart, at hun er endnu strammere bundet af Sult, end hun hidtil har været af Tyendeloven. Arbejdstiden er i de fleste Forretninger 10 Timer, og allerede dette er en altfor urimelig lang Tiv for en ung Pige at sidde i en sundhedsfarlig bøjet Stilling over en Symaskine.

Men Syersken slipper ikke dermed. Paa de travle Tider vanker der Overarbejde - vel at mærke naar man undtager et Par Forretninger - men Overarbejdspenge, [½ linje ulæselig] mange Eksempler paa at [1/3 linje ulæselig] arbejde har været trukket ud imod Kl. 1 a 2. 

Man tænke sig et voksent menneske efter udstaaet Læretid arbejde 60 Timer ugentlig, med Udsigt til aldeles ubegrændset og ubetalt Overarbejdstid, for en Ugeløn af 3-6 Kr. eller med andre Ord fra 5 til 10 Øre i Timen.

Fakta er, at ingen Syerske i Horsens - naar undtages Førstesyerskerne og Direktricerne i de store Forretninger, kan fode og klæde sig selv med sine Hænders Gærning.

(Fredericia Social-Demokrat 19. juni 1899)

Syerskerne i Provinsen. (Efterskrift til Politivennen)

Andre artikler om syerskerne i 1899 (året for Septemberforliget): Syerskernes strejke (januar-februar 1899). Fagskole for Linnedsyning (februar-marts 1899, se endvidere særligt indslag). Syerskerne i Aalborg (marts 1899). Syerskerne i Provinsen (14. april 1899). Syerskernes Levevilkaar (19. juni 1899). Kvinderne svigtede ikke (29. august 1899). Da Syerskerne blev udelukkede (1. september 1899). Syerskerne (30. november 1899).

Syerskerne i Provinsen.

Der er i den senere Tid begyndt at komme Fart i Organisationen af Syerskerne i Provinsbyerne. I Aalborg og Odense er oprettet Fagforeninger og i Tirsdags holdtes et af ca. 400 Kvinder besøgt Møde i Horsens, hvor Formandinden for de kvindelige Herreskrædere i København Frk. Andrea Nielsen holdt et med stærkt Bifald modtaget Foredrag om Betydningen af Kvindernes Sammenslutning i Fagforeninger. 

Mødet sluttede med, at en stor Del af de tilstedeværende tegnede sig som Medlemmer af en Fagforening, og der valgtes et Udvalg til at udarbejde Love. I Lørdags holdt Frk. Nielsen Foredrag i den nydannede Fagforening i Odense.

Formandinden for Fagforeningen i Odense, Anna Henningsen, bød velkommen, hvorefter Andrea Nielsen i et livligt, varmtfølt Foredrag udviklede Organisationens Betydning og gav en paalidelig Skildring af Syerskernes Kaar. I København som i Provinserne yder man Syerskerne lang Arbejdstid og lille Løn, saa mange af Fagets Udøvere bliver nervøse og afmagrede Skabninger. Denne sørgelige Lod rammer en meget stor Del af Kvinderne, thi Syfaget er det største i København; efter hvad Dr. Bang oplyser, rummer det en Femtedel af samtlige Hovedstadens Industriarbejdere.

Her ligger en uhyre Arbejdsmark, som kun til Dels er opdyrket. Fagforeningstanken har dog heldigvis slaaet Rod hos en stor Del, og som bekendt gennemførte vi fornylig en heldig Strejke. Gennemgaaende fik Syerskerne en Lønforhøjelse paa 15-20 pCt., men de daarligst lønnede, Bomuldsarbejderne, vil efter den ny Ordning kunne tjene 80-90 Kr. mere om Aaret. Disse Kvinder faar gode Renter af deres Kontingent til Fagforeningen.

Denne Lønkamp har lært os meget. Først og fremmes dette: at stole paa os selv og paa vore mandlige Kammerater.

Fabrikanterne troede aabenbart ikke, at vi kunde holde sammen; men vi klarede sejrrigt alle Skærene.

I andre Lande, hvor Kvinderne har været enige, er det gaaet paa samme Maade som herhjemme, I Syd- og Mellem Sverig fik f. Eks. Handskesyerskerne forrige Aar en betydelig Lønforhøjelse, efter at de havde organiseret fig. Derimod mislykkedes en stor strejke i Berlin, fordi Sammenholdet manglede.

I Konflikttider er vi her i Landet ret heldigt stillede efter Dannelsen af "De samvirkende Fagforbund".

I det hele er Stillingen for saa vidt gunstig for Syerskerne nu, som Fagforeningsbevægelsen er oppe i Tiden. Det maa da være Deres Pligt efter al Evne at stræbe efter en yderligere Udvidelse og Styrkelse af Syerskernes Fagforening i Odense.

- Efter Foredraget udspandt sig en længere Diskussion om en paatænkt Tarif for Odense, og sluttelig samledes Deltagerne om en Kop Kaffe, hvor Taler og Sang fulgte Slag i Slag.

Modet var helt igennem vellykket. Syerskerne haaber, at det inden ret længe vil kunne lykkes dem at forbedre Forholdene.

Sammenkomsten sluttede med et kraftigt Leveraab for den ny Forening.

(Social-Demokraten 14. april 1899).