Om Arbejdstilsynets Virksomhed indtil Udgangen af 1874 er der i Henhold til Fabrikloven afgivet Beretning. I Følge denne omfattede Tilsynet paa det nævnte Tidspunkt i alt 673 industrielle Bedrifter, der sysselsatte 2,632 Børn paa 10-14 Aar, 2,522 unge Mennesker paa 14-18 Aar og 16,248 voxne Arbejdere. I Løbet af 1874 er der i disse Arbejdssteder foretaget i alt ca. 1,600 Inspektioner, af hvilke henved Halvdelen falder paa Kjøbenhavn. Metalvarefabrikerne, Bogtrykkerierne og Cigar- og Tobaksfabrikerne beskjæftige tilsammen over Halvdelen af de unge Mennesker, i Tobaksfabrikerne alene anvendes henved Halvdelen af alle Børnene. I Forhold til det samlede Antal Arbejdere, som sysselsættes i de forskjellige Bedrifter, benytte Tændstik-, Tobak- og Cikoriefabrikerne det største Antal Børn. I Tændstikfabrikerne ere af de anvendte Arbejdere 44 pCt. Børn og 23 pCt. unge Mennesker, i Tobaksfabrikerne og i Cikoriefabrikerne henholdsvis 31 og 37 pCt. Børn, 12,5 og 2,4 pCt. unge Mennesker. Kvindearbejde benyttes forholdsvis mest i Papirfabrikerne (35,7 pCt. af det anvendte Antal Arbejdere) - Klude- og Papirsortering - i Uldvarefabriker (36 pCt.), i Bomulds- og Linnedvarefabriker (48 pCt.) samt i Tændstik-, Tobak- og Cikorie-, Chokolade- og Sukkervarefabriker (henholdsvis 20, 21,6, 41,8 og 28,7 pCt.) i det hele i saadanne Virksomheder, som ikke kræve nogen særlig Uddannelse. De unge Mennesker benyttes forholdsvis mest i Tændstikfabriker og i Bogtrykkerierne, for de sidste Bedrifters Vedkommende noget mere i Provinserne (28 pCt.) end i Kjøbenhavn.
Den forskjellige Udvikling af de Tilsynet undergivne Bedrifters fabrikmæssige Karakter har i flere Tilfælde gjort det meget vanskeligt at sondre imellem, hvad der skal høre under Loven, og hvad der skal holdes udenfor Tilsyn. Medens saaledes den Klasse Arbejdssteder, forene alle Betingelser for og udviser alle Særkjender paa at være virkelige Fabriker, nemlig Tilvirkning i det store, en udstrakt Anvendelse af Maskinkraft samt en Fordeling af Arbejdet i forskjellige Grene, der hver for sig ikke udkræve mere end en ren mekanisk Øvelse, erhværvet i kort Tid, findes der i Modsætning hertil en Række Bedrifter, i hvilket Arbejsvirksomheden forudsætter en vis særlig Uddannelse, og hvor de unge Mennesker ikke længere ere Fabrikarbejdere men Lærlinge. Af de egenlige Fabriker nævnes exempelvis Klædefabrikerne, Dampvæverierne, Papirfabrikerne, af den Art Bedrifter: Maskinfabrikerne, Jernstøberierne, Bogtrykkerierne m. v. Følgen af denne Forskjellighed er, at der har foreligget en Del Forespørgsler og Andragender, i hvilke Ministeriets Afgjørelse er æsket i de enkelte Tilfælde. Navnlig er der imod at blive inddraget under Tilsynet i enkelte Andragender fremhævet, at de i vedkommende Bedrift sysselsatte "unge Mennesker" ere "Lærlinge" og ikke Fabrikarbejdere; men ligesom Lovens § 1 ikke hjemler Ret til at tage Hensyn til den Maade, paa hvilken de nævnte Personer beskjæftiges, saaledes have Domstolene ogsaa udtalt sig imod en Adskillelse i Lærlinge og Fabrikarbejdere. En anden Vanskelighed ligger i den umærkelige Overgang, som nu findes mellem Fabriksvirksomhed og Haandværksbedrift; i Haandværksfaget, selv i de mindre Bedrifter, spores en Stræben efter at indføre en Arbejdsdeling lig den, der finder Sted i Fabrikerne, og omvendt ere "Fabriklærlingene" (navnlig i Provinserne) ofte stillede i samme Forhold til Fabrikanten som Haandværkslærlingen til Mesteren. Følgen heraf er, at af Bedrifter, der med Hensyn til Arbejdernes Forhold i det væsenlige ere ensartede, nogle undergives Tilsyn, andre ikke. Vel kan Tilsynet bøde noget paa dette Misforhold ved at inddrage under Loven en Del af de større Værksteder; men næppe vil der, hedder det i Beretningen, kunne være Tale om, at man ad administrativ Vej kan ophæve den Uensartethed i Behandlingen, som hidrører fra, at Virksomheder, der i det væsenlige ere ensartede, sondres efter mere tilfældige Forhold.
Fabriklovens § 2 paalagde Fabrikanterne at afskedige Børn under 10 Aar. Af saadanne fandtes henimod Slutningen af 1873 beskjæftigede i Fabriker 434, eller 16,9 pCt. af det hele Antal, som altsaa maatte afskediges; Loven har dog i denne Henseende udøvet en betydelig større Virkning. idet en stor Del Fabriker havde indskrænket, ja vel endog helt afskaffet Benyttelsen af Børn under 16 Aar for de paagjældende Oplysninger indsamledes. Det er navnlig i Tobakfabrikerne, at Antallet af Børnene er aftaget stærkest. Medens der saaledes i 59 Cigar- og Tobakfabriker i 1873 arbejdede 873 Børn under 14 Aar arbejdede der i de samme Fabriker i Slutningen af 1874 kun 687 Børn; altsaa en Nedgang af over 20 pCt. De fleste Fabrikanter i Fyn og Jylland beklage sig over, at de efter Lovens Ikrafttræden have vanskeligt ved at tilvejebringe det nødvendige Antal Børn; men at Vanskeligheden, vel endog med Fordel, kan overvindes, viser et Par Exempler, som anføres i Beretningen: I en større Tobakfabrik i Jylland har man ved en simpel Mekanisme ladet samtlige 5 Spindeborde, der findes i Fabriken, dreje af en voxen Mand, medens der tidligere til dette Arbejde benyttedes et Barn til hvert Bord, 5 om Formiddagen og 5 om Eftermiddagen; der er altsaa her sparet 10 Børns Arbejde. I den største Tobakfabrik i Jylland har man, ved at anvende Dampkraft sparet ikke mindre end 24 Børns Arbejde. I mange Fabriker erstattes Børnene med ældre Kvinder. Manglen paa Børn til Fabrikarbejde har fremkaldt en betydelig gradvis Stigning i Betalingen for Børnearbejdet. Medens der saaledes tidligere for 6 a 7 Timers Arbejde betaltes 5 a 8 Sk., er Betalingen for den samme Tid stegen til 8, 10 a 12, ja indtil 16 Sk. og derover. - 21 Overtrædelser af Forbudet mod Anvendelsen af Børn under 10 Aar ere blevne konstaterede og retslig forfulgte.
Af de Bestemmelser, ved hvilke Arbejdstiden for Børn reguleres, er utvivlsomt forbudet mod Natarbejde (i Tiden fra Kl. 8 Aften til Kl. 6 Morgen) den vigtigste. Forbudet har navnlig haft Betydning for de Glasværker, som drives Dag og Nat, idet der ved disse tidligere anvendtes Børn afvexlende om Dagen og om Natten i indtil over 60 Timer om Ugen. For at fortsætte Driften uforandret have Glasværkerne maatte ombygge Hytterne saaledes, at der blev Ovn-Stade til, at det dobbelte Antal Arbejdere paa en Gang kunne være i Virksomhed. Nu arbejdes der i Hvidtglashytterne kun i de 12 Dagtimer (Kl. 6-6) med Børnene delte i to Hold. De arbejde skiftevis om Formiddagen og Eftermiddagen og modtage i Fritiden 3-4 Timers daglig Undervisning i Fabrikskolerne.
Hvilken Indflydelse Lovens Forbud mod at lade Børn arbejde paa Søn- og Helligdage har udøvet, lader sig ikke afgjort, da der formentlig tidligere i de fleste Fabriker slet ikke, og i en Del mindre Fabriker kun af og til har fundet sligt Arbejde Sted. Til Lovens Bestemmelse om, at Børn kun maa arbejde 6½ Time om Dagen med ½ Times Frihed, er der føjet den Forskrift, at Arbejdstiden skal falde enten for Kl. 1 eller efter Kl. 11. Denne Forskrift, der deler Børnene i "Formiddags- og Eftermiddagsbørn", er af stor Betydning for Kontrollen med Arbejdstidens Længde. Ved Bestemmelserne om det Antal Timer, i hvilke Børn maa arbejde, er der de fleste Steder, i alt Fald udenfor Kjøbenhavn, dels fremkaldt en ikke ringe Nedgang i Børnenes tidligere Arbejdstid, dels forhindret en altfor ulige Fordeling af det ugenlige Antal Arbejdstimer. At Forholdene med Hensyn til Overholdelsen af Arbejdstiden for Børn ere gunstigere i Kjøbenhavn end i det øvrige Land, hidrører navnlig fra, at Skolegangen i Kjøbenhavn er daglig og henlagt til Tider paa Dagen, der forhindre Børnenes Anvendelse i Fabriker den Halvdag, i hvilken Skoletimerne ere lagte. Hvor Børnene derimod kun gaa i Skole enkelte Dage i Ugen, er det vanskeligere at kontrollere Overholdelsen af Loven med Hensyn til Arbejdstiden.
Med Hensyn til de kjøbenhavnske Børns Anvendelse udenfor Skoletiden har Tilsynet ved Skoledirektørernes Hjælp tilvejebragt Oplysninger, hvoraf det fremgaar, at af de godt 10,000 Børn, der besøge de offenlige kjøbenhavnske Almueskoler, søge c. 28 pCt., eller mellem 1/3 og 1/4 Beskjæftigelse udenfor Skoletiden, men kun 1/3 af dette Antal ved fast Arbejde i Fabriker eller Værksteder, Resten ved "Bygang". Af Drengenes samlede Antal (5,173) søger over 1/3 (35,7 pCt.) Arbejde, af Pigernes (5,154) kun 1/5, mest som Medhjælp i private Huse. Af Frederiksberg Skoles 1019 Elever anvendes 12,8 til Fabrikarbejde og 15,7 pCt. til Bygang. Af Valby Skoles 108 Drengeelever beskjæftigedes kun 15 pCt. med virkeligt Fabrikarbejde og ingen med Bygang.
For "unge Mennesker" har navnlig Afskaffelsen af Natarbejde (mellem Kl. 9 Aften og 5 Morgen) været af Betydning; thi vel er det kun i faa Arter af Bedrifter, at Natarbejde hører til den regelmæssige Drift, men paa den anden Side har det i visse Bedrifter fundet Sted meget hyppigt. I det hele er dette Forhold nu forandret; men forskjellige Undtagelser ere gjorte, saaledes ved Glasværkerne, for hvilke en Undtagelse siges at være af yderste Vigtighed, ved et større kjøbenhavnsk Blad-Trykkeri (Dagstelegrafen?), uden at der her ses at have foreligget nogen Nødvendighed for Undtagelsen, samt ved Roesukkerfabriken Lolland.
Med Hensyn til Arbejdsdagens Længde for voxne Arbejdere fremgaar det af indsamlede Belysninger, at næppe Halvdelen af de undersøgte Fabriker lader sig nøje med en Arbejdsdag paa 12 Timer med 2 eller 1½ Times Fritid, medens det samtidig viser sig, at en 14 Timers Arbejdsdag ikke længere er hyppig. Paa et Par Undtagelser nær ere alle Bedrifter med 15 Timers Arbejdstid og derover Dampmøller. Af en Mængde Andragender om at maatte lade unge Mennesker arbejde 13 eller 14 Timer daglig ere kun et Par bevilgede. Derimod er man for at fremme Indførelsen af en fælles almindelig 12 Timers Arbejdsdag gaaet ind paa indtil videre at bevilge en Række Andragender om Tilladelse til at lade Personer under 18 Aar arbejde 12 Timer med kun 1½ Times Frihed, idet man derved har opnaaet, at Fabrikanterne have indskrænket Arbejdstiden fra 13 til 12 Timer imod samtidig at afkorte Hviletiden fra 2 til 1½ Time. - For Overtrædelser af Lovens Bestemmelser om unge Menneskers Arbejde har der været anlagt 17 Retssager.
(Morgenbladet (København) 23. maj 1875).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar