Pindseløverdag ad Jernbanen igjennem Sjælland, Fyen og Jylland ligeud til Grændsen var en bevæget og temmelig anstrængende Reise. Det uhyre lange Iiltog til Korsør fortalte alt om Feriegjæster, som dampede hjem til Slægt og Venner eller ud til den nys udsprungne, lysegrønne Bøgeskov. Postdamperen var næsten overfyldt af Folk; man stod op ad hverandre og længtes efter det Øieblik, da Opvarteren sagde: "Nu er der Plads nede ved Bordet." I Nyborg var man mærkelig nok ikke tilstrækkelig forberedt paa et saa stort Antal Reisende. Først da man saae Mængden og havde faaet Toget fyldt, skulde flere Vogne kobles ind i Toget. Det tog Tid. Forsinket som man var alt fra Sjælland af, syntes det nu en Umulighed at naae Vamdrup i rette Tid for at komme med det preussiske Tog til Altona. Igjennem Fyen gik det imidlertid med i Jernbanefart i Ordets fuldeste Betydning. Vi fløi afsted! Men saa i Fredericia blev det meget meget værre. Reisende i hundredeviis saavel Nord som Øst fra vare samlede her; alene fra Fredericia skulde 5 a 600 Soldater med. Det vor udentvivl en stor Feil, at Dørene fra Ventesalene ud til Perronen ikke vore lukkede; thi derud strømmede paa eengang de Reisende, som skulde med Nordtoget, og ligeledes de, der skulde Syd paa med Iiltoget og det store Extratog, som vor beredt paa at følge efter. Jeg havde gjennemgaaende Billet fra Kjøbenhavn; men uagtet jeg indstændigt anmodede et halvt Dusin forskjellige Jernbanebetjente om en Plads, saa blev jeg dog skubbet tilside med den Erklæring: "Giv bare Tid, De kan jo komme med Extratoget der." En Mængde Soldater havde selv skaffet sig Pladser i det første Tog. Dryppende af Sved sled Betjentene i dem for at faae dem ud igjen. Billetter vare ikke til at faae. En Mængde kunde først faae Billet paa næste Station; dertil bleve Pengene indkasserede i Vognene under Kjørslen. Hvorfor man ikke under saadanne extraordinaire Forhold har et extraordinairt Billetudsalg aabent, er ikke let at forstaae. Underligt synes det ogsaa at være, at Telegraphen ikke havde gjort Fredericia nøie bekjendt med den store Mængde Reisende, som kom til fra alle Kanter; thi saa havde man have undgaaet megen Besvær og Forvirring og mange Ubehageligheder saavel for Publicum som for Banens Embedsmænd. Tilsidst kom der dog Orden i Sagerne; vi fore afsted, og jeg var glad ved at komme kun een Time for seent.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. maj 1875).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar