Fra de jydske Hedeegne skrives til os: Uagtet den forbedrede Agerdyrkning i det hele har haft saa gavnlige Følger for vort Fædreland og har bidraget saa mægtigt baade til aandelig Frigjørelse og til timeligt Velvære, saa kan man dog nok sige, at den intet Steds har medført saa store Forandringer, ja til en vis Grad gjort baade Folkene og Landsdelene saa ukjendelige, som netop i de jydske Hedeegne. Der kunde sikkert anføres mange Exempler paa overordenlige Fremstridt her fra Egnen; men jeg skal blot holde mig til 3 Gaarde i Almind Sogn, Lysgaard Herred, som jeg har erholdt paalidelige Oplysninger om, og som jeg derfor kan indestaa for Rigtigheden af. Ved at høre Tale om Lysgaard Herred bliver man vistnok mindet om St. Blichers Fortællinger fra denne Egn og maaske særlig om hans "æ Bindstow". Almind hører netop til et af de Sogne, hvor man for 40-50 Aar siden samledes saa hos en, saa hos en anden i de lange Vinteraftener for at strikke Strømper. Men den Maade at tjene sin Føde paa har man for længe siden opgivet, og det uagtet de allerfleste midaldrende Mænd i deres Barndom have syslet flittig med Bindetøjet. Nu benyttes de lange Vinteraftener her som saa mange andre Steder til at læse Aviser og røge Tobak Er det fremgang eller et Tilbageskridt? Jeg veed det ikke. Men de gamle kalde det Tilbagegang og kunne ikke finde sig i, at de Børn, som i Ungdommen ere blevne holdte saa godt til "Pindene", nu slet ikke ville røre dem. Jeg for mit Vedkommende er noget tilbøjelig til at holde med de unge; thi naar man har været i Dollerup Mølle *) og set, at man der i en Uge forfærdiger mere Strikketøj, end hele Almind Sogn vilde kunne levere et helt Aar, saa kan man ikke synes sært om, at de unge have opgivet Forretningen. Enkelte gamle "binde" dog endnu; men det er meget faa, og "Bindestuer" saavel som "Bindeegnen er i den forstand ikke mere til. Det er derfor ogsaa vist, at havde Blicher levet og arbejdet en Menneskealder senere, vilde han ikke have været i Stand til at skrive sin "a Bind-stow". Bindestuer ere glemte, og de unge vide ikke stort mere om dem, end hvad Blicher har fortalt. Naar de gamle fortælle om Livet i disse Forsamlinger, trækker Ungdommen lidt haanlig paa Smilebaandene, medens Børnene tage det hele som et Eventyr. Det vil Heraf klart fremgaa, hvor meget Folkelivet har forandret sig her; men udad til kan man næsten sige, at Egnen er helt ukjendelig.
De ovennævnte 3 Gaarde have i sin Tid hen under Herregaarden Hald; men jeg har ikke kunnet faa at vide, hvornaar de ere gaaede over til Selvejendom, ligesom jeg heller ikke har kunnet faa Oplysninger om hvor stor Kjøbesummen har været. Hver Gaard stod i sin Tid for Hartkorn af imellem 2 og 3 Tdr. Paa den første af Gaardene holdtes der i Aarene fra 1820-30 3 Kør. Nu et den udstykket til 3 Ejendomme, hvoraf den ene har en Besætning af 3 Heste og 12 Kør, den 2den 2 Heste og 6 Kør, og paa den tredie findes 1 Hest og 3 Kør; nu holdes der altsaa 6 Hefte og 21 Kør, hvor der før holdtes blot 3 Kør. - Paa den anden af Gaardene holdtes der i Aarene fra l820-30 4 Kør. Nu et den udstykket til 8 selvstændige Ejendomme, hvorpaa der for Tiden holdes i 1) 2 Heste og 8 Kør, 2) 1 Hest og 4 Kør, 3) 4 Kør. 4) 4 Kør. 5) 3 Kør. 6) 3 Kør. 7) 2 Kør og 8) 2 Mør; der holdes altfaa nu 3 Heste og 30 Kør, hvor der før blot holdtes 4 Kør. - Paa den tredie Gaard holdtes der i Aarene fra 1820-30 kun een Ko. og man siger, "at det endda var med Kniberi, at man kunde føde den". Nu er denne Gaard udstykket til 5 Ejendomme, hvorpaa der holdes: 1) 3 Heste og 5 Kør, 2) 2 Heste og 5 Kør, 3) 2 Heste og 4 Kør. 4) 2 Heste og 4 Kør og 5) 3 Kør; altsaa der holdes nu 9 Heste og 21 Kor, hvor der før kun med Kniberi kunde holdes een Ko,
Samler man disse Optegnelser, vil man se, at der i Tidsrummet fra 1820-30 paa de 3 Gaarde kun levede 3 Familier, nu lever der 16; der holdtes kun 8 Kør den Gang, nu holdes der 18 Heste og 72 Kør; den Gang havde de 3 Gaarde tilsammen vist næppe en Værdi af 1000 Rd., efter Nutidens Priser vil Værdien omtrent være 75,000 Rd, Det er en Selvfølge, at der før er holdt Faar, men der holdes ogsaa Faar endnu, og deres Antal er vist voxet i samme Forhold som de øvrige Kreaturer,
*) Dollerup Mølle ligger paa Grænsen mellem Almind og Dollerup Sogne.
(Morgenbladet (København) 27. juni 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar