15 december 2022

Christen Pedersen. (Efterskrift til Politivennen)

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. april 1840 meddelte at i Lands- Over- samt Hof- og Stadsretten førte kammerråd, prokurator Nygaard sag mod arrestanterne Christen Pedersen Bonderupsold, Jørgen Johansen Bakkebølle samt Jacobine Jacobsen.  Her idømtes Christen Pedersen 8 måneders forbedringshusarbejde for tyveri. Bakkebølle fik fængsel på vand og brød i 4 dage for ikke at have oplyst hittegods, mens Jacobine blev frikendt.

Inspektør Nissen, Købehavns Stokhus, meddelte i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. august 1844 meddelte at fæstningsslaven Christen Pedersen Bonderupsold som undveg den 10. august 1844, nu var pågrebet.


Criminal og Politiretten 

- - - Samme Retsdag paadømtes en anden Justitssag, der ikke er uden Interesse i juridisk Henseende, idet en Arrestant, ved Navn Christen Pedersen Bonderupsold, under den er dømt for attenteret Tyveri efter Indicier. Efter Akterne ere de nærmere Omstændigheder Følgende: En Middag i Midten af November f. A. gjorde en hos en Brændevinsbrænder tjenende Karl fra sit paa 1ste Bagsal værende Kammer Anskrig om, at der var Tyve. Hans Husbond tilligemed en anden Karl ilede da til og fandt nu Arrestanten anholdt af den førstnævnte Karl under høist mistænkelige Omstændigheder. Døren til et i Kammeret henstaaende Klædeskab var nemlig opbrudt med Magt saaledes, at Træet, hvori Laasen hæftede, var splintret, og denne næsten aldeles udreven: ved at efterser i Skabet, savnedes ti Specier og en Pengepung med 2 Kbd. 1 Mk. 15 Sk., der havde henligget paa Bunden af delte, ligesom ogsaa 3 Mk. 10 Sk., hvoriblandt var en Enesteskilling og to Halvskillinger, der havde ligget i Lommen paa en i Kammeret ophængt Vest. Senere fandtes Specierne og Pengepungen henkastede paa en Pose bag Skabet, og da Arrestanten derefter var bleven overleveret til Politiet og en Visitation foretaget paa hans Person, fandtes han i Besiddelse af 3 Dirker, en Nøgle, hvoraf Kammen var afbrudt, nogle chemiske Svovlstikker, og endelig af nogle Smaapenge, der ved Eftertælling befandtes at udgjøre netop 3 Mk. 10 Sk., ligesom ogsaa deriblandt vare een Enesteskilling og 2 Halv skillinger. Vel kunde nu Arrestanten ikke mod sin vedholdende Benægtelse ansees overbevist om enten at have opbrudt Døren til Klædeskabet eller at have borttaget noget af de nævnte Pengebeløb, men det fandtes dog efter samtlige oplyste Omstændigheder udenfor Tvivl, at han havde begivet sig ind i Kammeret i den Hensigt at stjæle. Thi vel angav han under Forhøret, at han efter Anmodning af en ham ubekjendt Person, hvem han vilde have antruffet paa Gaden, og som skulde have lovet at anvise ham en Kondition, var gaaet op paa Trappegangen til 1ste Bagsal, og at han derefter af den Karl, der anholdt ham, med Magt var bleven trukket ind i det omtalte Kammer; men ligesom bemeldte Karl edelig benegtede Rigtigheden heraf, idet han derimod forklarede, at han, da han aabnede Døren til Kammeret, havde seet Arrestanten staaende i dette ved Siden af Klædeskabet, saaledes fandtes ogsaa Arrestantens Foregivende i og for sig saa usandsynligt, al der ikke kunde blive Spørgsmaal om at tage noget Hensyn dertil. \i bemærke endnu, at Arrestantens Foregivende ogsaa stred mod hvad han efter de 2 Karles Vidnesbyrd selv ved sin Anholdelse havde yttret, idet han paa deres Spørgsmaal om hvad han bestilte i Kammeret, gjentagende havde svaret: "her har jeg staaet længe"', ligesom ogsaa det Usandsynlige i hans Foregivende forøgedes derved, at han forklarede at have modtaget de 3 Dirker og Nøglen med den afbrudte Kam, som han ved Anholdelsen havde hos sig, af den af ham omtalte ubekjendte Person, der skulde have bedet ham om at bære disse for ham. Da Arrestanten, der er mellem 40 og 50 Aar gl., tre Gange tidligere var straffet for Tyveri, sidst med 5 Aars Fæstningsarbeide, hvorfra han kun faa Uger forinden sin Anholdelse var bleven løsladt, ansaaes han nu for attenteret tyveri. 4de Gang, med lige Strafarbeide i 4 Aar.

(Fædrelandet 20. februar 1849).


- Paakjendte Sager i Criminal- og Politiretten.

Søndagen den 20de Mai d. A. om Aftenen mellem Kl. 8 og 9 forefandt Tjenestekarl Niels Christensen, i Tjeneste hos Møller Mortensen i Møllegade Nr. 12, ved at træde ind i sit Kammer, der benyttedes af ham med flere andre Karle, den til Ladegaarden hørende Person Arrestanten Christen Pedersen (Bonderupsold) i bemeldte Kammer ifærd med at rode op i og undersøge Indholdet af en uaflaaset Kiste, hvis Laag han holdt oppe med sit Hoved Paa Spørgsmaal, hvad han havde der at bestille, gav Arrestanten undvigende og forvirrede Svar, hvorfor han blev anholdt og overleveret til Politiet.

Efter Arrestantens Forklaring under Forhøret havde han begivet sig ind i den fornævnte Eiendom for at søge Havearbeide, men var, da han var uvidende om, hvor Eieren boede, gaaet ind i Karlekammeret; og vedblev han at negte at have havt til Hensigt at begaae Tyveri eller derpaa gjort noget Forsøg. Det syntes imidlertid usandsynligt, at Arrestanten, der samme Aften var udebleven fra Ladegaarden, hvortil han skulde være vendt tilbage Kl. 8, skulde en Søndag Aften gaae ind i en ham ubekjendt Eiendom for at søge Arbeide; og Rigtigheden heraf var eiheller bestyrket ved noget af det under Sagen Oplyste. Derimod fremgik det af hans tidligere Vandel, at Arrestanten, der 6 Gange før har været straffet for Tyveri og flere Gange som sigtet for denne Forbrydelse er frifunden for Actors videre Tiltale, foruden at have el stærkt Hang til at stjæle, desuden havde Tilbøjelighed til at udføre denne Forbrydelse paa slige Steder som det ommeldte Kammer; og hans blotte Nærværelse i dette fremkaldte derfor allerede en stærk Mistanke om, at Arrestantens Hensigt har været at begaae Tyveri. Dertil kommer, at det af en Tjenestepige i samme Sted var edelig forklaret, at hun, kort forinden Arrestanten blev anholdt, saae ham gaae ind i Kammeret og et Øieblik efter bemærkede, at han, staaende i en forover bøiet Stilling, ragede i en i Kammeret staaende Kasse med sin ene Haand, medens han med den anden holdt Kassens Laag aaben; og af fornævnte Tjenestekarl Niels Christensen, at han, idet han kom ind i Kammeret, fandt Arrestanten ifærd med at undersøge Kassens Indhold saaledes som anført, samt at Eieren af Kassen og en anden Tjenestekarl ligeledes edelig have forklaret, at de i Kassen beroende Gjenstande ved et senere samme Aften foretaget Eftersyn fandtes bragte ud af den Orden, hvori de tidligere havde været.

Der fandtes saaledes tilvejebragt et efter Fdg. 8de Septbr. 1841 tilstrækkeligt Bevis for, at Arrestanten havde gjort sig skyldig i attenteret Tyveri, hvorfor han, der er 68 Aar gammel, ved Criminal - og Politirettens Dom i Medfør af Straffelovens §§ 306 og 307 efter sammes § 232 jfr. § 46 blev anseet med 2 Aars Tugthusarbejde.

(Fædrelandet 5. november 1866).


“Christen Pedersen, Bonderup Old, hjemmeh: i Kbhn:, meget ofte straffet for Tyveri i Karlekamre; see mist: Prot: A, Pag 14.” [1869/1870]. Genealogisk Forlag. 


Forsøg paa Tyveri. En Karl hos en Ølhandler i Brolæggerstræde, der laa til Sengs med en daarlig Fod, hørte en Eftermiddag i April Maaned en Person komme op ad Trappen og saa derefter en Mand, i hvem han gjenkjendte Arrestanten Christen Pedersen, ogsaa kaldet Bonderupsold, komme ind ad Døren. Arrestanten saa sig forsigtig om, og da han ingen bemærkede, gjennenisøgte han først Lommerne i nogle Klædningsstykker, der hang paa Væggen, og derpaa en uaflaaset Kiste. Derefter gik han fra Kamret ind i Borgstuen, hvor han aabnede en Skabsdør og forsøgte at aabne et aflaaset Skrin. Vidnet, der holdt sig skjult under Sengedynen, kom imidlertid til at gjøre en ufrivillig Bevægelse, og Arrestanten fik nu Øje paa ham. Han spurgte da den syge, om det var her, han kunde bestille Øl til Borgergade, og da han blev henvist til Kjælderen, fjernede han sig hurtigt. Vidnet stod nu op, og saa Arrestanten nede i Gaarden, hvorfor han raabte til en Pige, at hun skulde lade ham at holde af Karlene i Kjælderen. Hun efterkom Opfordringen, men Karlene toge intet Hensyn hertil. Arrestanten var foruden af den syge og Pigen bleven set af en Tjenestekarl, men kun paa Ryggen, og kunde derfor ikke fuldt gjenkjendes af denne. Arrestanten vilde ikke bestemt kunne erindre, at han til den angivne Tid havde været i Ejendommen og nægtede ordholdende at have gjort Forsøg paa at stjæle. Da du imidlertid ved de afgivne Vidneforklaringer i Forbindelse med Arrestantens egen Forklaring maatte anses fuldstændig godtgjort, at han havde været i Ejendommen paa den Tid, hvorom der var Tale, og at han i længere Tid havde opholdt sig i Sidebygningen, medens et Foregivende af ham om Grunden til, at han gik ind i Ejendommen, var ubestyrket og i Strid med, hvad der var forklaret af Vidnerne, samt da Arrestanten, der er 68 eller 69 Aar gammel, og som mange Gange er straffet, senest den 23de April 1870 med Tugthusarbejde i 5 Aar for begaaet og forsøgt simpelt Tyveri, dels har et stærkt Hang til at stjæle, dels netop har Tilbøjelighed til al begaa Tyveri paa lignende Steder som del ovennævnte Lokale, skjønnede Kriminalretten, at der forelaa et efter Fdn. af 8de Septbr. 1841 tilstrækkeligt Bevis for, at han havde indfundet sig i Ejendommen og uavniig i de ofte omtalte Værelser i den Hensigt at tilvende sig noget ved Tyveri, uden at det dog oplystes, at noget er blevet stjaalet, og han dømtes derfor for Forsøg paa 6te Gang begaaet simpelt Tyveri til Tugthusarbejde i 4 Aar.

(Morgenbladet 24. juni 1876).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar