Fanny Annette Vedel var Danmarks første kvindelige inspektør ved Arbejds- og Fabrikstilsynet. Nedenfor er samlet nogle avisartikler om hende.
Fanny Annette Vedel var datter af Peter Vedel (1823-1911) der som "grå eminence" var en af 1900-tallets mest magtfulde embedsaristokrater. Trods hans modstand mod kvindesagen, fik hun dog lov til at tage studentereksamen (1887) og senere begynde på universitetet. Hun læste matematik hos matematikeren og politikeren C. G. Andræ (1812-1893). Hun studerede senere i Stockholm hvor hun 1894-96 var amanuensis i matematik ved universitetet. I 1896 blev hun assistent i Statens statistiske Bureau, forløberen for Danmarks Statistik. Her havde højtuddannede kvinder siden 1879 kunnet få arbejde. Direktør siden 1895 var Marcus Rubin (se andetsteds på bloggen). Peter Vedel havde støttet hans ansøgning som direktør.
Hun var medlem af Kvindelig Læseforening, hvor hun understøttede indførelsen af decimalklassedelingen 1900 i Kvindelig Læseforenings bibliotek.
Kvinderne og Henrik Ibsen
Efter "Dnbr." gjengiver vi Frøken Annette Vedels Festtale til Dr. Henrik Ibsen ved Kvindelig Læseforenings Fest den 2den April:
Ingen af os, sagde Frk. Vedel, havde vel turdet haabe at se Dr. Henrik Ibsen lyslevende mellem os heroppe. Her i disse Stuer, hvor dog hans Navn daglig nævnes med saa megen Ærefrygt og Taknemlighed, hvor Reolerne staar fulde af hans Værker eller snarere tomme for dem, da de altid er ude paa Vandring. Thi Edvard Brandes sagde et sandt Ord, da han kaldt disse en Lægbibel for den Generation, de fleste af os Tilstedeværende tilhører, en Lægbibel eller maaske et storslaaet Havamaal.
Vi er jo voxede op med dem, har som helt unge ladet os rive med paa aandeløs Flugt over "Gjendineggen", drømt os til "Slottet vestenfor Maane og Slottet østenfor Sol", og hvert nyt Arbejde af Henrik Ibsen samlede rundt om i Hjemmene en Kreds af begejstret diskuterende og disputerende Ungdom, der ventede paa disse Aftener som paa en Fest. I aandelig Spænding fulgte vi de Skikkelser, de fremmanede: de tog Legemer og levede imellem os.
Mangt et gammelt, stilfærdigt Hjem blev et "Rosmerholm", "Dukkehjem" traf vi rundt omkring os, "Nora" var paa Færde allevegne. "Samfundsstøtterne" hilste os beskyttende paa vor Vej. "Hjalmar Ekdal" kjendte vi ud og ind. - "Gregers Werlo" traf vi heller ikke ret tidt, heller ikke just nogen "Brand", - men "Hedda Gabler", hun var vor gode Bekjendt. Vi gik paa Jagt hos os selv og andre efter gamle bornerte, tyranniske Bedstefædre og Oldemødre, der gik igjen og gjorde Ulykker, indtil det en skøn Dag dæmrede for os, at vi selv var "Nora", selv "Hedda Gabler", at vi, saadan som vi her gik omkring med alle vore Daarligheder, en Gang i kommende Generationer vilde gaa igjen og gjøre Fortræd.
Frihedstrangen, Ligeberettigelseskravet, dem havde vi allerede længe gaaet omkring med, men her rungede som et mægtigt "Giv Agt" Ansvarlighedsfordringen. Vi tumlede og tumlede med dette svære Begreb. Det bed sig fast i os og forlod os ikke mere.
Vi havde jo læst "Brand" om og om igjen, nydt dets uforgjængelige Skjønheder, ladet os røre og ladet os skræmme, og stadig lød det for vore Øren: "Det, som Du er, vær fuldt og helt og ikke stykkevis og delt". Vi vilde ikke være "Brøk i stort" og "Brøk i smaat", vilde ikke lade "hver Brøkens Del slaa hele Brøkens Rest ihjel", vi vilde være Personligheder.
I de Dages Ungdom var Alvoret, Viljen og Eftertanken oppe som aldrig før, og det er Dem, Henrik Ibsen, vi ene og alene skylder den dybe Tak herfor. Men maaske skylder vi Dem dog en ligesaa stor Tak for den Skjønhedslængsel og Skjønhedsdyrkelse, De har vakt i os, dette er det sikreste Skjold og Værn imod alt, hvad der var usselt og lavt og smaat. Den Generation, der er voxet op under Deres Førerskab, den vil altid stræbe efter at bygge sine "Hjem med høje Taarne og Spir paa", og Længselen til Slottet "vestenfor Maane og Slottet østenfor Sol", den vil aldrig dø ud hos Dem.
En stor og god Gjerning er gjort, og al den dybfølte Tak, der kan rummes i Ord, den bringer vi alle Dem herfor. Men nøjsomme er vi ikke, vi lever i Haabet om "Hammerslag paa Hammerslag, indtil Livets sidste Dag", saa længe Henrik Ibsen er til og med sikker Haand fører Hammeren.
En Skaal for Henrik Ibsen og hans mægtige Værk!
(Fredericia Dagblad 9. april 1898)
Den 1. oktober 1901 blev hun den første kvinde som blev udnævnt til inspektør ved Arbejds- og Fabriktilsynet, hvor hun virkede til 1921. Hun boede da på Rosenvængets 1. Tværvej 3. Selve ansættelsessagen blev behandlet af hendes broder, den senere departementschef Henrik Vedel, der var ansat i Indenrigsministeriet, hvorunder tilsynet sorterede. Fanny Vedel arbejdede især med socialstatiske undersøgelser:
Hvad Pengene gaar til.
Frk. Annette Vedel.
Danmarks første kvindelige Fabriksinspektør, Frk. Annette Vedel, holdt i Torsdags et Foredrag i Nationaløkonomisk Forening om danske Arbejderfamiliers Fordrug, hvoraf vi gengiver et Uddrag efter Ritzaus Bur.:
Oplysningerne er indsamlet Aar 1897.
Der er bl. a indkommen 251 Husholdningsbøger, førte Uge for Uge hele Aaret rundt af Haandværkere, Arbeidsmænd og lignende Smaakaarsfolk.
De behandlede Familiers gennemsnitlige Indtægt var: Københavnerne 1700 Kr; Købstadboerne 1000 Kr; Landboerne 790 Kr.
Udgiften til Føde har gennemsnitlig været det halve af Indtægten; mere paa Landet end i Byen
Ret interessant er det at sem hvorledes Udgiften til Kosten fordeler sig:
Tør Kost:
Københavnerne 57 p4t
Købstadboerne 55 pCt
Landboerne 52 pCt.
Kød, Fisk, Fisk:
Københavnerne 21 pCt
Købstadboerne 19 pCt.
Landboerne 19 pCt.
Mel- og Mælkespiser:
Københavnerne 16 pCt
Købstadboerne 21 pCt
Landboerne 22 pCt.
Til Brændsel og Belysning anvender Landboerne mest - i Forhold til Indtægten.
Til klæder anvender alle gennemsnitlig 1/5 af deres Indtægt.
Derimod viser de efterfølgende Poster: Vask og Vedligeholdelse, Læge og Medicin, Foreningsbidrag, Udgift til Bøger og Aviser osv., samt endelig Udgifter til Adspredelser den forskellige økonomiske Status hos de københavnske i Modsætning til de øvrige Familier; til disse Formaal medgik i København 17 pCt., i Købstaderne 10 pCt. og paa Landet 6 pCt. af den samlede Udgift.
Ogsaa nogle Budgeter ha Embedsfamilier har Frk. Vedel samlet sammen, Familier med Indtægter fra 3-12000 Kr. De bruger kun ca. 1/4 af deres Indtægter til Føden, men en langt større Del til Kød end de ovenomtalte Familier.
Derimod bruger de kun deres Smaapenge til "tør Kost".
(Aalborg Tidende 24. marts 1902)
Fanny Vedels opgaver omfattede tilsynet med kvindeligt personale på de københavnske fabrikker og arbejdspladser, fx tekstilfabrikker og systuer. Tilsynet med lokaler, arbejdstid og hygiejne o. lign. bidrog til at rette op på kvindernes dårlige arbejdsforhold. Opgaven var stor og i 1910 blev en anden kvindelig fabriksinspektør udnævnt: Julie Arenholt, polyteknisk kandidat og siden 1909 medlem af borgerrepræsentationen. Hun havde modsat Vedel også tilsyn med mandlige arbejdere. Og senere Ragna Schou.
Få måneder efter at hun var blevet fabriksinspektør, var Fanny Vedel gået ind i Kvindelig Læseforenings bestyrelse. Hun rationaliserede regnskabsvirksomheden, og blev få år senere blev kasserer. Hun trådte tilbage efter en konflikt i 1903 med formanden Sophie Alberti. Sidstnævnte følte sig tilstrækkeligt informeret om Fanny Vedels initiativer. Og Annette Vedel beskyldte bl.a. Alberti for at give misvisende referater, hvilket blev imødegået som en list. Vedel udtrådte af bestyrelsen i 1904, på trods af at Sophie Alberti opfordrede hende til at blive.
Fabriksinspektør Frk. Annette Vedel.
Den 1ste December gaar Frk. Annette Vedel af efter 20 Aars Virksomhed som Fabriksinspektør, derfor opsøger jeg hende i hendes smukke Hjem lige overfor Ørstedsparken.
Men det er slet ikke saa let at faa Lov til at interviewe Frk. Vedel.
"I 20 Aar har jeg arbejdet ganske i det stille, som jeg holder af det, gem De nu hellere Interviewet, til min Efterfølger bliver udnævnt, beder hun smilende.
,,Nej, det er Dem, jeg vil have. De var jo den første kvindelige Fabriksinspektør, der blev udnævnt i Skandinavien ikke?"
"Jo, det var jeg, og det var næsten et Tilfælde, der fik mig ind paa den Gerning, jeg var først og fremmest Matematiker og havde paa Universitetet i Stockholm holdt matematiske Forelæsninger, og derefter kom jeg hertil til Statistisk Departement, hvor jeg efterhaanden ogsaa kom til at beskæftige mig med sociale Spørgsmaal, som interesserode mig stærkt. Da saa den ny Fabrikløv skulde komme og der skulde udnævnes en kvindelig Inspektør, blev jeg spurgt flere Steder fra, om jeg ikke kunde tænke mig at søge Stillingen, jeg indsendte saa min Ansøgning uden egentlig af vente mig noget deraf - og fik min Livsgerning!"
"Som De har været glad ved?"
"Ja, absolut; men det var ikke let til at begynde med, den ny Fabrikslov med alle dens Krav om Hygiejne kom i sig selv Arbejdsgiverne paa tværs, og da de saa opdagede, at det var en Dame, der skulde kontrollere dem, var de gennemgaaende ikke glade; men længe varede det ikke, før de lærte at forstaa, at man ogsaa nok kan forhandle fredeligt og sagligt med en Kvinde, og nu tør jeg nok sige, at Forholdet er det bedste mellem Arbejdsgiverne og mig."
"Og Arbejderne?"
"Jo, med dem kom jeg straks paa en god Fod, jeg tror nok, de forstod, at jeg vilde hjælpe dem, jeg har i Tidernes Løb modtaget mange mundtlige og skriftlige Henvendelser fra Arbejdere og saa efter bedste Evne undersøgt Forholdene.
"Er der sket store Fremskridt siden dengang?"
"Ja, det er der rigtignok, nu er Gerningen ikke saa vanskelig at gaa ind til, og den kvindelige Fabriksinspektør vil overalt blive mødt med samme Forstaaelse, som den mandlige."
Frk. Vedel gik kun modvilligt ind paa at lade sig interviewe; men da Talen faldt paa hendes Arbejde, lod hun sig rive med; indtrængende, myndigt og dog saa personligt, saa kvindeligt stille, faldt hendes Ord.
- Jeg forstaar, at Arbejdsgiverne i sin Tid maatte bøje sig for den nye kvindelige Fabriksinspektørs Krav.
Gunver.
(B. T. 23. november 1921).
Som efterfølger til hendes job som fabriksinspektør blev udnævnt cand. polit. Kirsten Gjessing. Hun havde arbejdet 5 år under Annette Vedel.
Frøken Annette Vedel.
Frøken Annette Vedel, tidligere Inspektør ved Arbejde- og Fabriktilsynet, bliver 60 Aar i Dag.
Det er for de mange Mennesker ude i det arbejdende Liv at beklage, at hun ikke har følt Kræfter til at blive i sin store Virksomhed, men de bør i Dagens Anledning forene sig med den store Skare private Venner om en fælles Hyldest til Annette Vedel.
Hun er nu Privatmenneske, og hendes Haar er blevet graat. Men Øjnene er de samme klare i det udprægede Raceansigt, og Interessen for Livet og Menneskene er usvækket hos hende. Hun er nu som før sine Venners svorne Ven og sine Medmenneskers Trøsterinde, naar hun faar Lejlighed dertil.
Annette Vedel er som bekendt Datter af den afdøde gamle Gehejmelegationsraad Peter Vedel og Søster til tre dygtige Brødre, overfor hvilke hun imidlertid stedse har forstaaet at hævde sig. Rigt begavet kom hun til at høre med i den tidlige Kreds af "lærde Damer" herhjemme, blev Student i 1887 og drev ivrige videnskabelige og litterære Studier.
Hun besluttede at hellige sig Matematiken, og i Sverrig blev hun en højtskattet Elev af Professor Mittag-Löffler og siden ansat som Amanuensis i Matematik ved Stockholms Universitet, et ærefuldt Hverv, hun beklædte i to Aar.
1896 vendte hun hjem og modtog den mere beskedne Plads som Assistent ved Statens statistiske Bureau for endelig i 1901 at overtage det nye Embede som Inspektør ved Arbejds- og Fabriktilsynet.
Annette Vedel blev simpelt hen banebrydende her, beviste, at en Kvinde kan ikke alene balancere paa en saa vanskelig, moderne Samfundspost, men udfylde den udmærket. Hun blev mødt med Skepsis, men forvandlede den til Taknemmelighed og Tillid hos baade Arbejdere or Arbejdsgivere. Ikke mindst blev hun en Talsmand for de kvindelige Arbejderes hygiejniske Krav.
December 1921 trak hun sig lært fra den brydsomme, tyveaarige Gerning, helt helligende sig sit Hjem i Nørre Farimagsgade, hvor hun lever i synlige Minder om det gamle Vedelske Hjem, søgt af og selv søgende sine mange gode Bekendte og følgende baade dette og hint, der rører sig i vort Samfundsliv.
(Nationaltidende 2. juli 1923).
Efter at være trådt ud af statstjenesten 1921 koncentrerede hun sig især om det nordiske arbejde, bl. a. som medlem af bestyrelsen for Foreningen Norden 1925-41. Hun var medredaktør af Nordisk Tidskrift för Vetenskap, Konst och Industri, udgivet af Den Letterstedtska Föreningen, i hvis danske afdeling hun også var bestyrelsesmedlem og sekretær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar