"Pall Mall Gazette" og Nordslesvigernes Stemning. I "Flensborg Avis" skrives den 19de August Følgende:
Forskjellige tydske Blade have i de sidste Dige bragt en Gjengivelse af to Korrespondance Artikel fra Kjøbenhavn til det bekjendte engelske Blad "Pall Mall Gazette", hvori der paastaas, at Nordslesvigerne ere misfornøjede med det danske Ministerium, navnlig med Udenrigsministeriet, fordi dette er gaaet ind paa den tydske Regerings Fordring om Udlevering af undvegne slesvigske Soldater. "Fædrelandet" bringer nu ogsaa en kort Meddelelse af denne Korrespondence Indhold med den Tilføjning, at det ikke veed, hvad dette har paa sig, og med det Ønske, at Regeringen i Kjøbenhavn maatte meddele Offenligheden Oplysning derom. Vi kunne ligesom "Fædrelandet" sige, at vi heller ikke vide, hvad dette har paa sig, men saa meget er vist, at det er aldeles urigtigt, naar det hedder, at Nordslesvigerne ere misfornøjede med det danske Ministerium og navnlig med Udenrigsministeren Baron Rosenørn-Lehn, thi heraf skulde man slutte, at her hersker en almindelig Misfornøjelse, og det er ikke Tilfældet. Ligelede ere vi overbeviste om, at Krüger ikke, som det hedder i den nævnte Korrespondance-Artikel, har troet med at nedlægge sit Mandat til den tydske Rigsdag, thi dette Mandat er givet ham af hele det nordslesvigske Folk og er for ham en Helligdom, som han ikke giver Slip paa, selv om et dansk Ministerium skulde begaa et eller andet Fejlgreb til Skade for Nordslesvigerne. "Pall Mall Gazette"s Efterretninger om det nordslesvigske Spørgsmaal pleje ikke at høre til de paalideligste, og saaledes vil det ogsaa nok være med den ovennævnte Korrespondance-Artikel; dersom der vil blive givet Offenligheden nærmere Oplysninger om deone Sag, vil det vise sig, at den langt fra er refereret nøjagtig.
"Pall Mali Gazette"s Korrespondent forkynder i Gaarsnumeret af "Morgenbladet", at han har sendt Navnet paa sin Meddeler til sammes Redaktion og denne tilføjer den Erklæring, at dette Navn "i denne Sag er den bedste Kilde, der kan haves".
(Fædrelandet 12. august 1876, 2. udgave).
Pall Mall Gazette (1865-1923, herefter The Evening Standard) var på daværende tidspunkt en konservativ avis.
Nordslesvigerne og Baron Rosenørn-Lehn. Det er meget sørgeligt, at Førerne for den danske Sag i Nordslesvig ikke nære den ubegrænsede Hengivenhed for det kgl. danske Junkerministerium, og den fuldstændige Tillid til Hr. Rosenørns diplomatiske Evner, som dette Ministerium og dets Venner have Trang til for indre Aarsagers Skyld. Efterat Pall Mall har fortalt, at Hr. Kryger er kjed og led af Hr. Rosenørn, og at han endog tænker paa at drage sig tilbage fra Politiken af Misfornøjelse med det kjøbenhavnske Kabinet, er det forstaaeligt, at hele den ministerielle Presse farer i Hr. Kryger for at bevæge ham til at afgive en offenlig Kjærlighedserklæring til Estrupperne. Den nationalliberale Udligger i Sønderjylland, det bekjendte Afløb for den kiøbenhavnske Presses Overfald paa det danske Folk, "Dannevirke", hvis kjærlige Følelser for Hr. Kryger ikke trænge til Attest, er gaaet i Spidsen for Pressionen; de andre følge efter, "Fdrl.", "Dag. Nyh." ere enige om, at Hr. Kryger bør holde Storvask om det kjøbenhavnske Ministerium og bevidne disse Statsmænd sin uskrømtede Højagtelse og Tillid, og vi hører, at den private Pression ikke giver den offenlige noget efter i Energi. Om Hr. Kryger vil bekvemme sig til denne Kjærlighedsgjerning, er os ikke bekjendt; maaske han af Hensyn til sine nærmeste Landsmænds Interesse vil tro, at det kan være af Betydning at opretholde i det ydre et Skin af Overensstemmelse med en dansk Regering, der i Danmark er Gjenstand for den dybeste Mistillid og den mest udbredte Uvillie, som nogen Regering har samlet paa sit Hoved. I saa Fald tro vi, at Hr. Kryger misforstaar Forholdene her hjemme. Hvad han har virket og virker for den danske Sag, det har vundet ham det danske Folks fulde Taknemlighed og Sympathi; det danske Folk ser med fuldstændig Tillid hen til Hr. Kryger og hans Venner, det kræver intet Regnskab af ham, og det kræver allermindst at han skal staa skoleret for en kjøbenhavnsk Klikke og et kjøbenhavnsk Ministerium, hvis Tilværelse de tre Fjerde- dele af fet danske Folk betragte som en Ulykke for Landet og en Hindring for vort Fædrelands Velfærd i alle Retninger.
(Morgenbladet (København) 26. august 1876).
"Morgenbladet" fortæller igaar, at "Fdl." og "Dag. Nyh." ere enige om. at Hr. Krüger bør holde Storvask om det kjøbenhavnske Ministerium og hevidne disse Statsmænd sin uskrømtede Høiagtelse og Tillid. Denne Meddelelse er, saavidt vl erindre, for "Fdl."s. men under alle Omstændigheder ganske sikkert for "Dag. Nyh."s Vedkommende fuldstændigt Opspind. Vi have i Anledning af de fremkomne Oplysninger om Regeringens traktatmæssige Stilling til Spørgsmaalet om Udleveringen af bortrømte nordslesvigske Værnepligtige Oplysninger, hvis Betydning for Dommen om Regeringens Fremfærd ere saa afgjørende, at "Morgenbladet" ikke en gang har turdet gjengive dem - opfordret Hr. Kryger til at udtale sig om sin "personlige Stilling" til Sagen. Det vil sige, vi have opfordret ham til at oplyse, om Korrespondancen til Pall Mall Gazette skyldes hans Meddelelser, og i bekræftende Tilfælde, om disse da af Korrespondenten ere gjengivne i en korrekt eller forvansket Form. Hr. Kryger har ligesaa lidt som nogen Anden Lov til at føre uefterrettelig Tale, og skal der endelig være Tale om "Storvask", da er det, efter hvad der i denne Sag foreløbig ligger for, virkelig ikke Regeringen, men Hr. Kryger selv, der trænger til en saadan.
(Dagens Nyheder 27. august 1876).
Nordslesvig, d. 30te Avgust 1876. Den af det engelske Blad Pall Mall Gazette bragte Efterretning, at vor dygtige Repræsentant H. A. Krüger af Misfornøjelse med den danske Regerings Optræden ikke ønskede oftere at modtage Valg til den tyske Rigsdag har naturligvis vakt endel Opsigt, Man var saa vant til at betragte Krüger som Et med det danske Højreparti, at disse Oplysninger maatte vække en stærk Rystelse, og ikke mindst i den danske Højrepresses selvforgudende og omtaagede Hjerner. Naar Korrespondenten til Pall Mall Gazette meddeler, at Grunden til Krügers Misfornøjelse hidrører fra det danske Udenrigsministeriums seneste Optræden overfor nogle slesvigske Desertører, der er forlangt udleveret af Danmark, da vi bekræfte det, men maa dog straks tilføje, at Krügers Misfornøjelse har en dybere Grund, og uvilkaarlig falder flere Aar tilbage i Tiden, om den end nu først er kommen til Udbrud. Siden hin sørgelig berømte Majdag, da Politidirektør Crone leverede Slaget paa Nørrefælled beskyttet af nordre Birks Tinghus's stærke Mure, har den danske Regering lidt efter lidt draget Fodfæstet bort fra Krügers Virksomhed. Hvorledes var det ogsaa muligt for en nordslesvigsk Folkerepræsentant med Kraft at optræde mod den prøjssiske Regerings Fremgangsmaade i Slesvig, naar det Parti, der staar ham nærmest i Danmark, farer frem mod sine politiske Modstandere med et Had og en Bitterhed, der kaster alle Hensyn til Side for at tilfredsstille sin Hævnlyst. Tager den prøjesiike Regering langtfra med Fløjelshandsker paa den dansksindede Nordfleviger, saa er den Behandling for Intet at regne mod ben vanvittige Fanatisme, for hvilken Socialisterne 1 Danmark har været og endnu er Genstand fra sine Modstandere Side. At slig Fremgangsmaade fra Københavneriets Side til Slutning maatte vække en stærk Misfornøjelse hos en saa personlig hæderlig og elskværdig Karakter, som Krüger kan ikke forundre Nogen, der endnu ikke er aldeles betaget af Partihadet.
M.
(Social-demokraten 2. september 1876).
Nordslesvigerne og Baron Rosenørn-Lehn
Fra Hr. Krüger have vi modtaget følgende:
Ved med Tak at kvittere for Modtagelsen af det mig af den ærede Redaktion tilsendte Morgenblad, Lørdagsavisen Nr. 198, er det mig ubehageligt, at jeg strax maa besvære Redaktionen med Bøn om at give efterstaaende Erklæring en Plads i Bladet, for fra min Side at berigtige det Stykke, der i Morgenbladet fører Overskriften "Nordslesvig og Baron Rosenørn-Lehn". Heri er nemlig fremkommen Antydninger, som det er mig magtpaaliggende at imødegaa, ja som jeg maa anse som en æressag at faa berigtiget. Naar nemlig vort nordslesvigske Organs Udgiver i hin Artikel bedømmes uskaansomt og blandt andet paapeges som den, der gaar i Spidsen for Pressionen af Pressen, der har sat sig i Bevægelse for at præcisere en Udtalelse af mig til Svar paa den i det engelske Blad Pall Mall Gazette optagne Notits, for saa vist mit Standpunkt og Stilling til Sagen var bragt i Forbindelse hermed, da paaligger det mig tværtimod at erklære, at Udgiveren af "Dannevirke", Hr. Hiort-Lorenzen, netop er den, der i dette Stykke er gaaet foran fremfor den øvrige danske Presse, som delvis er nævnt, i et Spørgsmaal, hvor det netop gjælder om i det hele taget at handle forsigtigt og iagttage sømmelig Takt. Sagen forholder sig nemlig saaledes, at Udgiveren Hiort-Lorenzen strax ved Modtagelsen af den i Pall Mail Gazette optagne Notits har tilsendt mig denne, med Forespørgsel om, hvorledes "Dannevirke" skulde stille sig til Sagen, hvorpaa jeg svarede og bad ham at optage Artiklen ordret, uden nogen som helst Kommentar, men kun at tilføje de Par Ord: Man venter, at Krüger selv vil klare for sig i den Sag. Jeg svarede med den Vedtegning, fordi jeg i høj Grad misbilligede den Maade, hvorpaa andre Blade tog sig den Frihed at tale min Sag og hovmesterere min Opførsel. Jeg har saaledes givet min Ven Hiort-Lorenzen den Oprejsning, jeg skylder ham, ved i sine Enkeltheder at fremstille Sagen i sit sande og rette Lys for derved at afvælte Broden fra hans Person.
Siden jeg som ovenanført selv har bebudet en Udtalelse, kunde man med Rette vente, at jeg lod høre fra mig. Jeg har i Virkeligheden ogsaa gjort Forsøg derpaa, men har overbevist mig om, at en Udtalelse fra min Side, der faldt ud til Gunst enten for eller imod Ministeriet, ikke kunde gives en saadan Affattelse, at min reserverede Holdning til Partistillingen, her eller der, kunde bevare den Ligevægt, uden hvilken jeg forudser, at min offenlige politiske Livsvirksomhed vilde blive en Umulighed. Af Hensyn til slige vanskelige Forhold foretrækker jeg at forholde mig tavs, hvor ubehageligt og pinligt det end er for mig at tie der, hvor jeg saa gjerne ønskede og tilmed var forpligtet til at tale.
Det kan kun være os kjært at se, at "Dannevirke" i dette Tilfælde har handlet i Forstaaelse med Hr. Krüger og ikke efter nogen nationalliberal Ordre fra Kjøbenhavn. At Hr. Krüger i selve Sagen har valgt den Vej, som vi i vort Nr. 198 tillod os at anse for den ene rigtige, maa vi selvfølgelig lige saa meget billige, som vi anerkjende Hr. Krügers Grunde og sympathisere med hans Beslutning om at holde den nordslesvigske Sag og sin egen Stillng uafhængig af det i Øjeblikket agerende Regeringsparti.
(Morgenbladet (København) 3. september 1876).
Udvandringssagen. I "Dvk." for i Fredags skrives: "Vi have fra flere Sider bragt i Erfaring, at vor Giengivelse i Nr. 185 for 23de August af en Korrespondance fra Kjøbenhavn til Pail Mail Gazette om den dansk preussiske Traktat angaaende gjensidig Udlevering af Deserteurer, med den dertil knyttede Bemærkning om, at der her paa turde kunne ventes et Tilsvar fra Kryger, er bleven opfattet saaledes, som om vi havde villet fremtvinge et saadant fra Krygers Side. Vi skylde os selv i den Anledning at oplyse, al den nævnte Korrcespondance er optagen i "Dannevirke" efter direkte Anmodning fra Kryger, hvem vi havde gjort bekjendt med den, og at han selv har anmodet os om al tilføie, at der kunde ventes et Svar derpaa fra Ham *). Naar Kryger hidtil ikke har givet og heller ikke agter at give et saadant, da beroer dette, efter hvad vi erfare derpaa, at Bladenes senere Udtalelser have gjort ham det umuligt at gaa nærmere ind paa denne delikate Sag."
Denne Erklæring fra "Dvk."s Side forekommer os noget mystisk. Hvad er det for Udtalelser i Bladene, som forhindre Hr. Kryger fra at indfri et Løfte, hvis Udførelse han ikke blot skylder den danske Regering, som paa hans Konto har været Gjenstand for nærgaaende Sigtelser, men ogsaa sit eget Navn, som nu engang med eller mod hans Vidende og Ønske er bleven indblandet i denne Sag? Og hvad er det endelig, som gjør denne Sag "delikat"? Er Korrespondancen til Pall Mali Gazette en forvansket Gjengivelse af et uoverlagt Stemningsudbrud hos Hr. Kryger, saa behøves der jo i saa Haenseende fra hans Side kun en ganske almindelig Erklæring. Har Han derimod virkelig udtalt sig som anført i Korrespondancen, da maa han have Publikum undskyldt, naar det for Fremtiden sætter et stort Spørgsmaal ved "Morgenbladet"s Forsikkring om, at den af Korrespondenten opgivne Hjemmelsmand var "den Bedste, der kunde haves."
(Dagens Nyheder 3. september 1876).
Hertugdømmerne og Baron Rosenørn-Lehn. Om denne Sag have vi fra en højt agtet dansk Nordslesviger modtaget et Brev, hvoraf vi, efter at Hr. Kryger selv har taget Ordet, kun skulde meddele Slutningen, der er en Indsigelse mod nogle skammelige Ytringer i "Dag. Nyh." for den 27de Aug. om Hr. Kryger: ""Dagens Nyheder" - hedder det i Skrivelsen - skal ikke have Lov til upaatalt at beskylde Hr. Kryger for at have ført uefterrettelig Tale. Den Mand, om hvem alle Danske i Nordslesvig ere enige, den Mand, som har levet og arbejdet og endnu lever og arbejder for vor Livssag, Gjenforening med vort gamle Fædreland, han har sandelig ikke fortjent den Beskyldning som "Dag. Nyh." fremkommer med, men den falder tilbage paa dete Organ selv. Og naar "Dag. Nyh." tilsidst siger, at Hr. Kryger trænger til Storvadsk, saa skal det siges, ja siges højt, at for os Danske i Nordslesvig staar Hr. Kryger helt anderledes ophøjet og ren end det nævnte Blad og dem, det skriver for".
Vi skulle til ovenstaaende kun sige, at vore regerende Godsejeres Organ i sit Søndagsnumer paany har kastet sig over Hr. Kryger med nærgaaende Uartigheder.
(Morgenbladet (København) 5. september 1876).
At Krÿger som repræsenterede nationalliberale synspunkter og godsejerne, vitterligt havde problemer i hertugdømmerne pga. de nationalliberales fremfærd i Danmark som mindede om Bismarcks i Nordslesvig, fremgik af et par notitser i tyske aviser:
Fra Slesvig-Holsten. En kilde fra "Hamb. Corr." udtaler sig blandt andet om valgudsigterne således: "Hvis vi drager konklusionen, viser det sig at hovedandelen af delstatsvalgene vil gå til det Nationalliberale Parti, mens Socialdemokraterne højst sandsynligt vil vinde ved Rigsdagsvalgene. Så vidt vi kan bedømme situationen i Slesvig-Holsten, vil Socialdemokraterne sandsynligvis vinde i de fem rigsdagskredse Altona, Ostholstein, Elmshorn-Pinneberg, Dithmarschen og Kiel, og måske også i den sjette kreds Slesvig-Eckernförde. I Flensborg-kredsen skal de beslutte om den kreds der i øjeblikket er repræsenteret af en tysker, skal repræsenteres af en dansker sammen med Nordslesvig-kredsen. Der er derfor mulighed for at af de ni slesvig-holstenske Rigsdagskredse vil kun én, den frisisk befolkede Vestslesvig-kreds, sende en pro-rigsrepræsentant til den tyske Rigsdag."
Aus Schleswig-Holstein. Ueber die Wahlaussichten spricht ein Gewährsmann des "Hamb. Corr." sich u. a. folgenermassen aus: "Ziehen wir das Facit, so ergiebt sich, dass bei den Landtagswahlen der Löwenantheil der nationalliberalen Partei zufallen wird, während ihn bei den Reichstagswahlen, aller Voraussicht nach, die Socialdemokraten davontragen werden. Soweit wir die Verhältnisse in Schleswig-Hosltein beurtheilen können, dürften die Socialdemokraten in den fünf Reichtagswahlkreisen Altona, Ostholstein, Elmshorn-Pinneberg, Dithmarschen un Kiel, vielleicht aber auch noch in dem Wahlkreise Schleswig-Eckernförde, als sechstem, den Sieg davontragen, und im Wahlkreise Flensburg werden dieselben zu entscheiden haben, ob der jetzt von einem Deutschen vertretene Kreis neben dem Kreise Nordschleswig von einem Dänen vertreten werden soll. Die Möglichkeit liegt also vor, dass von den 9 schleswig-holsteinischen Reichtagswahlkreisen nur ein einziger, der von Friesen bewohnte westschleswigsche, einen reichsfreundlichen Vertreter in den deutschen Reichstag schickt."
(Schwabmünchner Tages-Anzeiger. 16. september 1876)
C. v. S. København, 16. december. Ved det kommende valg til den tyske rigsdag i Nordslesvig vil, udover den danske kandidat Hans Krüger der vil blive valgt i begge Nordslesvigske distrikter, og de almindelige tyske kandidater der kun kan regne med et lille mindretal, også to holstenske arbejdere stille op som socialistiske kandidater. Socialistisk Arbejderparti i Holsten har opfordret de danske arbejdere i Slesvig til at støtte de tyske arbejderkandidater ved at fremstille dem som de sande repræsentanter for folkets interesser, samtidig med at Krüger beskrives som en repræsentant for godsejerne. Denne opfordring, ledsaget af en støtte fra den lokale socialistiske leder Louis Pio, optrådte sidste torsdag i den lokale "Social-Demokraten", hvoraf flere tusinde eksemplarer efterfølgende blev distribueret i Nordslesvig.
C. v. S. Kopenhagen, 16. Dez. Bei der bevorstehenden wahl zur deutschen Reichstage in Nordschleswig werden ausser dem dänischen Kandidaten Hans Krüger, der in beiden nordschleswigschen Kreisen gewählt werden wird, und ausser den gewöhnlichen deutschen Kandidaten, die nur auf eine geringe Minderzahl rechnen können, noch zwei holsteinische Arbeiter als Kandidaten der Socialisten auftreten. Die sozialistische Arbeiterpartei in Holstein hat die dänischen Arbeiter in Schleswig aufgefordert, die deutschen Arbeiter-Kandidaten zu stützen, indem sie diese als die wahren Vertreter der Interessen des Volkes darstellen, während sie Krüger als Vertreter der Gutsbesitzer bezeichnen. Diese Aufforderung ist, begleitet von einer Empfehlung des hiesigen Sozialistenführer Louis Pio, vorihen Donnerstag in dem hiesigen "Sozialdemokraten" erschienen, von dem dann einige tausend Exemplare in Nordschleswig verbreitet worden sind.
(Fränkischer Kurier: Nürnberg-Fürther neueste Nachrichten; Mittelfränkische Zeitung 21. december 1876)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar