Socialistmøde i Valby. (Efterskrift til Politivennen)

 Et socialistisk møde i Valby Kro.

Der afholdtes tirsdag aften, havde samlet en talrig tilhørerskare (ca. 400), hvoraf størstedelen vel nærmest var kommet af nysgerrighed efter at se og høre borgerinde, baronesse Liljenkrantz der imidlertid ikke gav møde. Efter at hr. Giessing og borgerinde Andresen i mere end mådelige foredrag havde udtalt de nok så bekendte anskuelser, forlangte forsamlingen at hr. typograf Løber der var til stede, skulle have ordet, hvilket først efter megen møje indrømmedes af dirigenten. Hr. Løber udtalte sig om arbejdersagen fra sit standpunkt, jævnlig afbrudt af en lille skare socialistiske borgerinder der ikke hyldede hr. Løbers karakteristik af baronessen. Da hr. Løber anden gang forlangte ordet, ville dirigenten ikke give ham det, førinden flere socialistiske talere, der øjensynlig forsøgte at hale tiden ud, havde udtalt sig, hvorfor hr. Løber anmodede de af forsamlingen der ikke hyldede de udtalte anskuelser, til med sig at forlade salen, hvilken efter afsyngelsen af “Dengang jeg drog af sted” blev efterkommet af majoriteten. Et øjeblik derefter var socialisterne forsvundet fra salen, og hr. Løber holdt under levende tilslutning et længere foredrag for en talrig forsamling. Mødet sluttedes med hurraråb for kongen, Danmark og den besindige arbejder 

(Dagens Nyheder, 24. august 1876)

Mødet i Valby.

Tirsdag aften blev afholdt et offentligt socialistisk arbejdermøde i Valby Kro. Medlem af hovedbestyrelsen Gissing, åbnede mødet og indledte diskussionen med et foredrag hvori han på en klar og overbevisende måde udviklede de socialistiske grundprincipper og berettigelsen af vore fordringer til det bestående samfund. Foredraget, der varede ca. 1 time, hørtes med stor opmærksomhed af den omtrent 160 personer store forsamling, hvoraf ikke få kvinder.

Foredraget suppleredes af madam Andersen der særlig påviste kvindernes slette stilling, og fremstillede nødvendigheden af disse aktive deltagelse i arbejderbevægelsen, samt af cigarmager Johnsen, og mødet ville være løbet af på den for vore møder sædvanlige rolige og smukke måde, dersom ikke den vel bekendte typograf Løber havde fået den ide i “salig” tilstand at fremvise sit fysiognomi for forsamlingen og efter fattig evne at kaste smuds på en ikke tilstedeværende af vort parti, hvilket dog ikke vandt anklang hos forsamlingen, hvorefter han gjorde nogle mislykkede forsøg på i høje toner at tale om “gamle Danmarks” fortræffeligheder, hvilket havde til følge at han under forsamlingens latter måtte forlade talerstolen. 

Gissing imødegik derefter Løber på en besindig måde, men straks efter trængte Løber sig op på talerstolen og afbrød Gissing midt i hans tale, for selv at tage ordet. Heri støttedes han med øredøvende tilråb fra de tilstedeværende storborgere og våbenbrødre, hvis bistand han ynkelig havde påkaldt, mens der fra de af tilhørerne som bestod af arbejdere, kraftigt protesteredes mod denne storborgerligt “dannede” måde at føre diskussion på.

Løber forlod nu salen for i forening med en del ligesindede at nyde sin velfortjente broderpart af de 100 halve bajere der af en af Valbys storborgere, hr. købmand Meyer, var udlovet til dem der ville bidrage til at forstyrre mødet. 

Efter at A. W. Hansen og Johnsen hver især havde meddelt forsamlingen forskellige oplysninger om Løbers karakter og virksomhed, der stillede denne person i et interessant lys, hævedes mødet.

Fra flere af Valbys beboere er vi blevet anmodet om at fraråde vore meningsfæller at købe hos den omtalte storborger, hr. Meyer, da hans udgifter til halve bajere upåtvivlelig må fordyre hans varer for kunderne.

(Social-Demokraten, 25. august 1876).

Socialisterne i Valby.

En indsender skriver i Folkets Avis: Hr. redaktør! Jeg overværede den 23. august i Valby Kro et af socialdemokraterne indvarslet møde der i en vis forstand intet nyt eller interessant frembød, idet de talende “borgere” og “borgerinder” kun med sædvanlig løshed og letfærdighed fremsatte ubeviste og ubevislige, men særlig for den ene “borgers” vedkommende, hadefuldt påstande, og jeg skulle derfor ikke have ulejliget Dem, dersom der ikke under forhandlingerne var indtruffet en episode der efter min mening bliver til skandale derved at ingen autoritet var til stede for i lovens navn at kræve indbyderne til regnskab og opløse forsamlingen. Efter at først en “borger” meget skarpt og gentagende havde accentueret at socialisterne “ville” en anden regering, en regering efter deres hoved, og at de “ville” passe på den bestående regering at den ikke gjorde revolution, opfordrede på et senere stadium en anden “borger”, efter først at have udstødt de sædvanlige trusler mod anderledes tænkende, alle socialister til at være på deres post, da gengældelsens time nu var for hånden, idet en forestående europæisk krig netop måtte være signalet til med magt at tiltvinge sig (“vi proletarer udgør 80 % af befolkningen”!!), hvad man ønskede. Da derved en tilstedeværende udtalte som sin mening og sit håb at ingen ville række hånden til en revolution, lød det i kor fra socialisterne: jo! jo! det vil vi” - At ingen rakte hånden i vejret da de blev opfordret dertil fordi man kunne få at se hvem der ville revolution, men at råbene vedblev, vidner jo kun om ynkelighed og fejhed. Er det ikke oprørsk tale, og er det ikke en skandale at sådant kan finde sted uden autoriteternes indskriden, så ved jeg ikke hvad oprørsk tale er, eller hvad skandale er.

(Ribe Stifts-Tidende, 30. august 1876).

Den Socialdemokratiske Forening for Valby og Omegn afholder offentlig møde tirsdag den 5. september, kl. 8, oplæsning og foredrag. Entre for ikke-medlemmer 25 øre. Medlemmer fri adgang.

(Social-Demokraten, 3. september 1876).

Det offentlige møde i Valby er efter vedkommende værts udtalelse blevet forbudt af birkedommer Eberlin (Socialdemok.)

(Slagelse-Posten, 5. september 1876).