Fortidens og Nutidens Lapser.

I flere blade og i Politivennen flere gange, er med grund dels satiriseret, dels alvorlig anket over den uvorne, dårligt opdragede københavnske drengeyngel der nu i udvortes skabelon vist nok er langt pynteligere end forrige tiders gadedrenge, men hvis adfærd er værre. For fortidens lapse af et vist slags kendte man på skindet, og kunne derfor når behøvedes gå af vejen for. Klosterstrædedrengene med bare ben, bukserne i den ene hånd og mælkepotten, ølflasken, pampusserne osv. i den anden, hvis møde en korps skikkelige folk vist nok søgte at undgå, var i følge deres kostume ligeledes kendelige. Men vore dages drenge (der i skolerne udppiber deres lærere og håner dem, hjemme ringeagter forældre og ældre folk; og overalt som drenge i tale og værd dog allerede viil agere mænd) oppustede over deres uhyre sammenjaskede, mangfoldige, dels overfladiske, dels indbildte lundskaber - er langt utåleligere end de ovenanførte, for som oftest kan man ikke gå af vejen for dem. På alle offentlige steder som i private cirkler kan de mødes og tages i ubehagelig øjesyn. For mange unge menneskers fremtids vel var en modsat opførsel vist bedre. Beskedenhed - mener en af vore berømte forfattere - klæder unge bøger godt; den klæder vist også unge mennesker godt. Lad tyskerne beholde renomisteriet! men fremfor alting: lad dog ikke ondskaben parre sig med kådheden! når, og hvis, det kan forhindres, og da tror forfatteren at vore gejstlige, skolelærere og andre de umyndiges vejledere burde og kunne arbejde med forenet kraft. Arbejdet fører selv sin belønning med sig.

(Politivennen No. 448. Løverdagen den 31de juli 1824. S. 9032-9034).