18 januar 2016

Bassinet til Springvandet paa Gammeltorv.

Ses i denne tid at være under reparation hvilket formentlig koster en del penge, især da det går så langsommeligt. Men det gør da alt offentligt arbejde. Og da vedkommende i almindelighed har dagløn eller diætpenge, så finder jeg det også meget rimeligt.

Men om dette springvand, for kyndige folk, i seneste tid var en satire på et skueværdigt, kunstmæssigt springvand, så ønsker anmelderen at der nu sørges for en noget bedre indretning, så at det herefter bliver hvad det efter gamle folks sigende, før skal have været, er dog noget anseligere kunststykke. Skulle det efter anvendt tids- og pengespilde ikke blive noget bedre, end som i seneste tid, så havde det vist nok været nok så godt at have borttaget hele springvandstingesten - ligesom det er sket med Pisketollen i Kongens Have - og planeret torvet. For nu står tingesten på et tosset sted afsides. Før da rådhuset lå midt imellem Gammel og Nytorv, da stod springvandet passende. Ved borttagelsen var torvet blevet virkelig forskønnet, og flere 1000 rigsbankdaler sparede nu og i fremtiden. Velbegrundet bliver derfor anmelderens notabene og ønske at det fuldførte arbejde må fremvise et kunststykke værd at betragte, så at foranstalterne og tilskuerne ikke må komme til at fortryde på pengene og pladsen som ofredes dertil.

(Politivennen No. 448. Løverdagen den 31de juli 1824. S. 9034-9035).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar