Ildspaasættelse. Herregaarden Marienberg under Rosenfeldt ved Vordingborg nedbrændte totalt i Lørdags. Til denne Ildsvaade knytter der sig i Fælge Meddelelse til "Loll.-F. Stiftstd." flere sørgelige Omstændigheder. En Mejerske er saaledes indebrændt, idet hun for at redde sit Uhr styrtede sig ind i den brændende Kaard, hvorfra hun først senere bares ud som et forkullet Lig. Ogsaa en Karl skal være saa stærkt forbrændt, at der er Tvivl om hans Liv. En Hest, en Tyr, 6 Faar og nogle Svin indebrændte. - En paa Gaarden tjenende Røgter, som tidligere skal have været straffet, har efter Sigende angivet sig selv som den, der af Hævnfølelse mod Forpagteren af Gaarden har paasat Ilden. Han antændte Gaarden paa flere Punkter, gik herefter ud i Kirkeskoven, hvor han lagde sig, indtil hele Gaarden stod i lys Lue, hvorpaa han gik hen og angav sig som Brandstifter.
(Morgenbladet (København) 12. september 1877).
Marienberg blev oprettet som selvstændig gård o. 1800. Den lå vest for Færgegårdsvej 22-24, lige syd for noret hvor senere Marienberg skole lå. Tidligere ejere (-1809) var amtsforvalter (1797-1805) Hans Henrich Peter Reiersen. kammerråd C. Rothe og kaptajn af artilleriet H. Rothe og Jes Andreas Jessen. Han havde gården et par årtier og solgte den (1829) til vicekonsul Hans Staal som 1855 solgte den til kammerherre og major Oscar O’ Neill Oxholm, sammen med 17 tilhørende fæstehuse for. Gården var da beboet af vicekonsulens søn forvalter Hans Staal og Lise Emilie Bjørn sammen med deres datter og 9 tjenestefolk. Gårdens forpagter 1860-1877 var Carl Egede og hustru Karen Faurholdt. De boede på Marienberg Hovedgård sammen med deres familie og 12 tjenestefolk. Ved ildebranden den 8. september 1877 bnedbrændte gården med indbo, fjerkræ og 50 grise.
Landsover- samt Hof- og Stadretten paakjendte i Tirsdags en fra Vordingborg søndre Birks Extraret hertil indanket Sag, hvorunder en Arrestant tiltaltes for Brandstiftelse. Ved hans med det iøvrigt Oplyste stemmende Tilstaaelse er det beviist, at han den 8de Septbr. f. A. om Aftenen Kl imellem 10 og 11 har sat Ild paa den Generalinde Oxholm tilhørende, af C. Egede, hos hvem han tjente, forpagtede Hovedgaard, Marienberg, der med Undtagelse af et gammelt Tørve- og Materialhuus aldeles nedbrændte, ligesom og det meste af Egedes Ind- og Udbo samt endeel Kreature og Sædevarer brændte. En paa Gaarden tjenende Huusjomfru Kirstine Jacobsen indebrændte, idet hun, der var kommen ud af Bygningen, atter løb ind for at redde noget Tøi, og en Tjenestekarl, Christen Nielsen, som halvt paaklædt maatte redde sig ud igjennem den brændende Ko- og Hestestald, blev stærkt forbrændt paa Hænder og Bryst samt i Ansigtet, saa at han i længere Tid maatte være under Lægebehandling. Med Hensyn til selve Ildspaasættelsen har Arrestanten forklaret, at han den ommeldte Aften Kl. 8 lagde sig til at sove i Kostalden og at han, da han omtrent Kl. 10½ vaagnede og saae, at Lysene i Hovedbygningen vare slukkede, hvorfor han maatte antage, at alle Beboerne vare iseng, afstrøg en Tændstik, som han bar hos sig, og antændte ved den endeel Halmbaand, der laae i den ene Ende af Kostalden i en Bunke, der næsten naaede op til Loftet. Da han nu havde seet, at Ilden fængede stærkt i Halmbaandene og deraf sluttede, at den igjennem Brædeloftet maatte udbrede sig til Høet paa Loftet, forlod han Gaarden uden at vække Nogen og gik ad Vordingborg til, idet han undervejs saae, at Stalden stod i lys Lue og at Ilden havde udbredt sig til den modstaaende Ladelængde. Strax efter at være ankommen til Vordingborg anmeldte han sig som Gjerningsmand til Forbrydelsen. Arrestantens Motiv til Forbrydelsen var efter hans Forklaring deels at komme bort fra sin Tjeneste, deels at hævne sig paa Forpagter Egede, fordi denne nogle Dage forinden havde tildeelt ham nogle Slag, da han fandtes sovende i en Stak paa Marken, hvor han lod Kreaturene skjøtte sig selv. Derhos har han forklaret, at han, da Egede den 8de Septbr. om Eftermiddagen havde irettesat ham, fordi Køerne løb fra Malkepladsen, besluttede Ildspaasættelsen og strax var enig med sig selv om, hvorledes han vilde iværksætte den, og var det for lettere at kunne udføre Forbrydelsen at han bemeldte Dags Aften lagde sig til at sove i Kostalden, efter at han, for at den Karl, om deelte Kammer med ham, ikke skuldesavne ham, til denne havde sagt, at han efter Aftensmaaltidet vilde gaae til Vordingborg i et Ærende. Arrestanten, der er født 18de Septbr. 1853 og tidligere ved forskjellige Domme straffet for Tyveri og Betleri, blev ved Underretsdommen, ester Straffelovens § 220, anseel med 10 Aars Tugthuusstraf, hvilken Dom Overretten stadfæstede.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. januar 1878).
Høiesteretsdom. Under en af Høiesteret igaar paakjendr Justitssag var Arrestanten, Tjenestekarl Peter Frederik Volqvarts Hansen overbeviist om at have sidstafvigte 8de September om Aftenen Kl. 10½ forsætlig sat Ild paa den Generalinde Oxholm til Rosenfeld tilhørende Hovedgaard Marienberg i Vordingborg Landsogn, hvorved Gaarden med Undtagelse af et gammelt Bindingsværks Tørve- og Materialhuus aldeles nedbrændte, ligesom ogsaa Størstedelen af Forpagterens Ind- og Udbo og Tjenestefolkenes Eiendele samt endeel Creaturer brændte. Ved Branden indebrændte Huusjomfruen paa Gaarden, idet han, som tilligemed Gaardens øvrige Beboere vare komme ud af Bygningerne og stod i Baggaarden, uagtet hun var advaret derimod, løb ind i Meieribygningen for at redde noget Tøi. Ligeledes blev en af Gaardens Karle stærkt forbrændt. Som Bevæggrund til Forbrydelsen har Arrestanten forklaret, at han iværksatte Ildspaasættelsen deels for at komme bort fra sin Tjeneste paa Gaarden deels for at hævne sig paa Forpagteren, fordi denne havde slaaet ham, i hvilken Henseende det er oplyst, al Forpagteren nogle Dage iforveien havde tildeelt ham nogle Slag med flad Haand, da han blev antruffen sovende i en Stak paa Marken, hvor han lod Creaturerne skjøtte sig selv. Under Sagen er der af de paagjældende Brandforsikkringsselskaber nedlagt Paastand om Erstatning for det Selskaberne ved Ildspaasættelsen tilføiede Tab af tilsammen over 64 000 kr , foruden at Tjenestefolkene paa Gaarden havde paastaaet Erstatning for det dem ved Branden tilføiede Tab af Effecter.
Ved de foregaaende Instantsers Domme var Arrestanten, der er født i 1853 og tidligere straffet, anseet med 10 Aars Tugthuusarbeide foruden at udrede de omtalte Erstatninger. Høiesteret skjærpede Straffen til 12 Aars Tugthuusarbeide.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. april 1878).
Røgteren Peter Frederik Volquarts Hansen var 24 år da han satte ild til gården. Han var tidligere straffet for tyveri og betleri. I Horsens Tugthus’ stambog beskrives han som 66 ¾ tommer høj (ca. 180 cm), blondt hår, brune øjne, en lidt opadbøjet næse, rødmosset ansigt, og som særlige kendetegn et skævt højre ben, et ar oven på højre hånd og på venstre kind, og desuden manglede han de 2 yderste led af højre pegefinger. Han blev benådet d. 1. april 1889 og løsladt d. 13. april 1889. Det økonomiske tab ved branden var 64.000 kr., og Marienberg blev ikke siden genopbygget..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar