Høiesteretsdomme. Under en af Høiesteret igaar paakjendt Justitssag tiltaltes en Gaardeier i Bjerre Herreds Jurisdiction i Jylland for Vold og Legemsbeskadigelse. Det var i saa Henseende oplyst, at Tiltalte den 13de Januar d. A. om Eftermiddagen omtr. Kl. 6 kom kjørende med et Læs Træ ad en paa Murer Simon Hansens Mark gaaende Vei, om hvilken der tidligere havde været Uenighed mellem dem, idet Sidstnævnte havde nægtet Tiltalte at benytte Veien, medens Tiltalte ansaae sig berettiget dertil. Da nu Hansen af sine Børn erfarede, at Tiltalte kom kjørende med et Læs Træ ad bemeldte Markvei, gik han ud for at spørge denne, med hvad Ret han vedblev at benytte Veien, og da han raabende "Holdt" gik hen foran Hestene, og Tiltalte befrygtede at blive overfaldet af Hansen, bibragte han denne med en 7 Qvarteer lang og med mange Knaster forsynet Green, som han brød af det paa Vognen værende Læs Træ, flere Slag i Hovedet - deriblandt et, der bevirkede et Brud af Pandebenet - og over Armen og forlod ham derpaa, medens Hansen i stærkt blødende Tilstand gik hjem. Efterat Simon Hansen i Anledning af de ham tilføiede Læsioner gjentagne Gange havde været undergivet Lægebehandling og efterat han under 12. April d. A. paa Grund af sin Tilstand af Øvrigheden var bleven erklæret umyndig, blev han i Mai Maaned indlagt paa Sygehuset i Horsens, hvor den Læge, der sammesteds har observeret ham, i en Erklæring har udtalt, at han er en til overdreven Nydelse af Spiritus hengiven Person, hvilket i Almindelighed medfører en sygelig Tilstand i Hjernen og andre Organer, og at det er umuligt med Bestemthed at afgøre, hvor megen eller hvor liden Betydning der skal tillægges hans Drikfældighed og den ham i Januar overgaaeede Vold, men at denne sidste dog bør tillægges størst Betydning ved hans nu stedfindende Sygelighed. Sluttelig udtalte Lægen den Formening, at det væsentlig er afhængig af Simon Hansen selv, om han skal blive helbredet og arbejdsdygtig. Om der nu end ved Bedømmelsen af Tiltaltes Forhold maa gaaes ud fra, at han ved sin voldelige Fremfærd alene havde havt til Hensigt at afværge et befrygtet Angreb af S. Hansen - i hvilken Henseende maa mærkes, at denne flere Gange, navnlig den 12. Januar, altsaa Dagen forud for Overfaldet, havde truet Tiltalte med at prygle ham eller endog slaae ham ihjel - uden at han (Tiltalte) kan antages enten at have villet bevirke den tilføiede Skade eller at have maattet forudsee samme som en ikke usandsynlig Følge af Gjerningen, var der dog ingen Føie til at ansee Tiltalte for at have befundet sig i virkeligt Nødværgetilfælde eller til at antage, at Hansen, der maa antagcs at have været ubevæbnet, skulde have havt til Hensigt at iværksætte sine tidligere Trusler - hvorved tillige maa mærkes, at en Mand, der havde ledsaget Tiltalte paa Touren og var skiltes fra ham kort for Sammenstødet, efter Sagens Oplysninger ikke var længere borte, end at han hørte Simon Hansen raabe "Holdt" og i fornødent Fald let kunde være kaldet tilhjælp.
Høiesteret stadfæstede Overettens Dom, ved hvilken Tiltalte, der er 29 Aar gammel og ikke tidligere har været tiltalt eller straffet, for sit ovenanforte Forhold var anseet efter Straffelovens § 203 med Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage samt tilpligtet at betale Simon Hansen i Erstatning for Helbredelsesudgifter 65 Kr. 92 Øre. Høiesteret fastsatte derhos den af den for S. Hansen beskikkede Værge fordrede Erstatning for Næringstab efter de foreliggende Oplysninger til 250 Kr.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. oktober 1877).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar