Han Herred, den 2den December. Zigeunere, Han Herred. Omtrent den 14de November kom det Rygte til os, at Høvdingen "Hr. Bomba" var indtruffen til Østersvenstrup med sin Bande for der at opføre "ungarske Dandse", med hvilken Kunstproduction det nok forøvrigt var daarligt bevendt. Den 16de kom Banden hertil i det sædvanlige Landstrygeroptog, installerede sig ½ Miil fra Herredscomptoiret. 13 Personer ialt: Høvdingen med Gemalinde, Stamherren, Datter og Svigersøn, Resten større og mindre Børn. Gjæstgiveren i Fjerritslev, hos hvem Hr. Bomba forlangte Plads, nægtede dette og sendte samtidigt et Bud afsted til Herredscomptoiret med skriftlig Anmodning om Raad eller Assistance til Fjernelse af Banden, hvis Nærværelse paa hans Eiendom forekom ham alt for uhyggelig. Det skriftlige Svar lød paa, at Comptoiret savnede Bemyndigelse til at fjerne Zigeunerne, men at det naturligviis stod ham (Gjæstg.) frit for at nægte dem Ophold paa sin Eiendom. Efter at Banden om Natten imellem den 19de og 20de havde været leiret i umiddelbar Nærhed af Kroen, flyttede den hen paa en Gaardmands Grund østenfor, i Læ af en Gruusbanke ved Landevejen, og fra nu af saae man dem hver Dag, enkeltviis eller fleer i Flok, tilvogns, tilhest - de eie nemlig et Par Krikker - eller gaaende fare ud i i Omegnen for ved deres glubende Udseende at forfærde og brandskatte Folk, og dermed gik de meget systematisk tilværks, thi naar et af de sorte Uhyrer kom ind et Sted, foer han ud i Kjøkken og Bryggers, greb hvad han saae af Kobber- og Messingtøi, fortalte i sit gebrokne Tatersprog, at det var itu og vilde koste 2 Kr. Pundet for en ny Bund - mindre Lapperier holdt de ikke af - , og saa gik det i flyvende Fart tilbage til "Leiren". Man har fra de mindeværdige 8 Dage seet Exempler paa, at de uden Tilladelse have brudt en Grubekjedel ud af Muren og bortført den. Traf det et enkelt Sted, at Huusherren tog Mod til sig og satte Magt imod Magt, saa fremkom "Høvdingen" med en halv eller en heel Hundredekroneseddel og tilbød at sætte den i Pant, hvilken storartede Flothed ikke undlod at imponere Vedkommende. I det primitive Værksted, - den bare Jord i Telte, et Baal af "reddede tørv" og gammelt Tømmer samt en lang Ambolt, fastgjort i Jorden, - "arbejdede" Banden om Natten, hvilket gik for sig med Hylen og Skrigen, til megen Opbyggelse for de Vejfarende. Natarbejdet foregik, efter hvad der senere er fremkommet, for at man ikke skulde komme efter deres Bedragerier, thi de eiede ikke nyt Kobber, men de skrabede de gamle Bunde i Kjedlerne, gjorde dem yderligere rene med Syre og hamrede dem, saa de bleve kuplede, og dermed vare de færdige. Spurgte man dem nu, hvor de fik Kobber fra, da fortalte de, at det gamle blev smeltet sammen i et Hul i Jorden og udhamret til nye Plader; at dette er "Fabel" veed Enhver, som har lidt Begreb om et Kobberværk. At det her ikke dreiede sig om Smaaskillinger og at Hr. "Bomba" har let ved at slaae om sig med "store Sedler" vise følgende Talstørrelser: En Kjedel kostede for ny Bund 66 Kr., en anden for do. 55 Kr., en tredie 36 Kr., en fjerde 16 Kr. o. s. fr. Ved Afleveringen indsmurte "Kunstnerne" Bundene med et tykt Lag Æggehvide og Tørveaske; hvorvidt dette bidrager til Styrke, maae Sagkyndige bekomme. - At Hr. "Bomba" har Praxis, beviser, at han kun afleverer større "Arbeide" mod Qvittering, hvorpaa staaer anført, hvor stor en Sum han har faaet derfor, hvilket saa tjener ham som Anbefaling hos andre Lettroende. Det hidtil Anførte er passeret hos private Folk her paa Egnen; men hvorledes en Regning, qvitteret af Hr. "Bomba" med s. P., stor 70 Kr., paa udført "Arbeide" ved Redningsbaaden ved Sletten Station - hvorledes den vil tage sig ud, naar den skal figurere i Regnskabet over Udgifter under Redningsvæsenet, ja det veed jeg ikke og det kommer mig maaskee heller ikke ved. Den 24de kom (til Forstaaelse af Sidstanførte) en Vogn med 3 utætte Luftkjedler fra Redningsbaaden ved Sletten for at tættes af "Kunstnerne", og det udførte de qvikt ved Hjælp af noget Tin og en Mængde rød Maling, om til Baade for Redningsmandskabet, vil Tiden vise. Et Par Timer efter Afleveringen af dette deres største "Arbeide" brød Banden op og foer paa 2 Vogne, med en lille abeagtig Dyrplager paa Ryggen af en stakkels "Norbak" i Spidsen, afsted vestpaa til Vuust, hvor de nok huserede endnu igaar. Denne Landeplage har saaledes brugt ca. 15 Dage for at passere Han Herrederne fra Øst til Vest, ca. 4 Miil, og det skal siges, at den har brandskattet alvorligt. Ved Afreisen efterlodes alt smaat Arbeide, der var lovet billigt, uden at være gjort noget ved, og overlodes det Vedkommende selv atter at blive "Eiere" deraf. - Om de her anførte Facta maatte bevirke, at denne behjælpsomme Bande kunde forhjælpes lidt hurtigere over Landets Grændser, end skeet er i Han Herrederne, vil det glæde Mange her, der have levet under Fjendens Occupation, men aldrig dengang tilbragte hverken Nætter eller Dage i en saadan Ængstelse, som i den sidste Deel af November 1878.
Efterskr. den 3die. Jeg kan idag tilføie, at Banden, efter at have forladt Fjerritslev, først tog Ophold i Vuust. hvor ondt Veir tvang den til at søge Huusly i 2 Nætter. Dernæst drog den til Bjerget og leirede sig i en Gruusgrav ved Landevejen, hvornæst den drog til Østerild, hvorfra, efter Forlydende, Høvdingen og Høvdinginden aflagde en Visit i Thisted, hvis Politiemester efter Sigende dog har frabedt sig deres mindre behagelige Nærværelse.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. december 1878).
Zigeunerne i Nordjylland. En Indsender i "Thisted Av." giver følgende Beskrivelse af den Industri, der drives af den Zigeunerbande, der i den sidste Tid har huseret og endnu huserer i Thy: En skøn Dag kommer en Slæde, forspændt med to usle Heste, kjørende, og i samme sidde tre sortsmudsede Personer med et langt, sort Haar ned ad Nakken. I en Fart springe de af Slæden og ind i Husene, hvor de med stor Griskhed kaste sig over alt Kobbertøj, som lige fra den lille Kasserolle til den store Kobberkjedel underkastes en grundig Undersøgelse, og ved samme fremgaar det, at de lide af større eller mindre Mangler, ja selv Kjedler, som man i god Tro til deres Godhed og Tæthed har brugt i mange Aar, fremvise nu pludselig Huller paa Bundene (Trolleri Altsammen). Man er imidlertid glad over at faa sine Kjedler og Kar i brugbar Stand igjen, tilmed da man faar Løfte om, at det vil ske for en billig Penge, og man overlader Zigeunerne sit Kobbertøj, hvormed de fare afsted. Næste Dag har man dem igjen med Kobbertøjet, som de have bragt i tilsyneladende god og smuk Stand, alle Kjedlerne ere nu forsynede med ny Bund, som underkastes en Styrkeprøve, idet Zigeuneren staar op paa Bunden af Kjedlen og tramper paa den for at bevise dens Soliditet. Nu kommer imidlertid Betalingen, ja den er ej slet saa billig, som man fik Løfte om den foregaaende Dag, den varierer fra 15-50 Kr. Man begynder nu at tale om, at det er noget dyrt, og at det ej er efter Aftalen, men man faar kun til Svar, at det er umuligt at gjøre saadant smukt og solidt Arbejde billigere - tilmed da Kobberet er meget dyrt. Imidlertid finder man sig i at betale, hvad de forlange, og man glæder sig dels over, at blive disse paatrængende Gjæster kvit, dels over, at man har faaet sit Kobbertøj repareret, skjøndt det ej er slet saa billigt, som man havde gjort Regning paa. Dog denne Glæde taber sig snart, efter at man af et Øjenvidne er bleven underrettet om, hvorledes denne Reparations-Proces af Kobbertøjet er foregaaet. Naar Zigeunerne nemlig faar en Kobberkjedel hjem i deres Telt, tage de Bunden af samme, skrabe omhyggelig al Sod af og varmer den op i Ilden, indtil den bliver glødende, hvorpaa de hamre den ud, til den bliver glat, og saa snart den saa er kold, sættes den paa Kjedlen igjen, som altsaa tilsyneladende synes at være bleven forsynet med en ny Bund. Det er imidlertid en sørgelig Opdagelse at gjøre, at man i god Tro har maattet betale sin egen Kjedelbund i dyre Domme, men da der formodentlig er Mange, der ville blive Ofre for ovenanførte Industri, er det Hensigten dels at advare Publikum mod disse paatrængende Zigeunere, dels at henstille til vedkommende Politiøvrighed, om der ikke kunde sættes en Stopper for denne Industri, der nærmest har Karakteren af Bedrageri.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 31. december 1878).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar