Efter at have citeret Berlingskes gennemgang af kommisionsbetænkningen, konkluderede Social-Demokraten nedenstående:
Troer Folketinget dog ikke, at det kunde være paa Tiden, at det mere energisk skred ind imod Panternes Hensynsløshed overfor de ulykkelige Negre? I det mindste maa man da sørge for, at det bliver de Negre muligt at drage bort, som ikke længer ønsker at være undergivne deres Arbejdsheerrers Grusomhed.
(Social-Demokraten 5. november 1879. Uddrag).
Do dansk-vestindiske Øer. Maaske Flere ikke ved rigtig Besked om, hvorledes Danmark er kommet i Besiddelse af disse Øer, der nu volder de vise Styrende saa meget Bryderi. Til Underretning skal vi derfor meddele, hvad en Indsender i "Vends. Tid." beretter om Øerne:
"Under Kristian den 5tes Regering købtes 1671 St. Thomas og St. Jan for at fremme den vestindiske Handel, og for at denne rigtig kunde blomstre, blev der efter de Tiders Mode oprettet et Handelskompagni med en hel Del Privilegier, og dette købte under Kristian den 6te St. Croix af Frankrig for 167,000 Rdl. Handelen vilde imidlertid, trods Kompagniet og Privilegierne, ikke rigtig gaa, og Kompagniet afstod nu sine Rettigheder til Staten 1757 for den kønne Sum af 2,220,000 Rd., og da var der kun 7 Skibe i Fart paa Vestindien, men i de 9 Aar. der forløb til Kong Frederik den 5tes Død 1766, var Tallet steget til 38, og Sukkeravlen paa St. Croix var fordoblet 11 Gange i denne Tid. Nu gik den vestindiske Handel glimrende en lang Tid, og alene i Aaret 1782 førtes der Varer for 3 Milj. Daler Kurant fra Vestindien til København. Dog maa vi huske paa, at vi ikke kan betragte denne Periode med ublandet Glæde; ti det var Frugten af den stakkels trælbundne Negers Flid, der fyldte Købmændenes Pengeposer, og dette vedblev, indtil Slaveriet ophørte i 1848, i det Mindste paa Papiret. Vel ophævede Frederik den 6te den afskyelige Negerhandel 1803; dog blev Slaveriet ligefuldt ved at bestaa, skøndt der blev givet en Række Bestemmelse sigtende til at lette Negernes Kaar; men - der er jo langt fra København til Vestindien.
Som man ser, er Øerne fra først af købte i Handelens Interesse, men i saa Henseende har de omtrent udspillet deres Rolle nu, eftersom Handelsforholdene har udviklet sig i den nyere Tid, og der vilde neppe blive Mangel paa Sukker og Rom (Øernes Hovedproduktt), om vi kom af med dem. Om Indtægt af Øerne er der nu slet ikke Tale, vel staar de paa Finanslovens Indtægtsside i Forbindelse med Færøerne opførte at give en Indtægt af mellem 60 og 70 Tusinde Kr.; men vel al mærke, Vestindien har i flere Aar ikke betalt en Øre og oven i Købet faaet store Tilskud fra Danmark, i Alt 2 Milj. Kr. Det sidste "Bureaulaan" vil endnu ikke være glemt. Disse Midler skal vel tilbagebetales, men sandsynligvis kan vi skyde en hvid Pind efter dem, da Planterne, som der fra Højres Side blev gjort saa meget Væsen af ved sidste Valg, nok "ikke er saa gode, som de burde være"; men største Delen er irske Spekulanter, der mangler baade Kapital og Intelligents, og Negerne med deres Dagløn af 37 Øre kan man vel ikke vente stort af.
Historien er imidlertid ikke hermed til Ende; ti nu mener Regeringen at man yderligere bør komme Øerne til Hjælp ved at lade dem blive fri for selv at holde den nødvendige Hærstyrke derovre. Der er i saa Henseende forelagt Landstinget et Forslag om, at vi skal holde en Hærstyrke paa 260 Mand derovre, hvilket vil koste allermindst 312,000 Kr. om Aaret.
Øernes Indbyggerantal var 1870 37,821 og var da i de sidste 20 Aar aftaget med c. 4 1/4 pCt. Naar man nu betænker, at den langt overvejende Del af denne Befolkning er Negre, der sandsynligvis hverken vil faa Ondt eller Godt af Tropperne, medmindre disse skulle skyde dem, saa vil man se, at Planterne bliver os temmelig dyre, og hvem ved saa, om man ikke, naar nogle Aar er gaaede, fremkommer med nye Krav. For Resten finder vi det ganske rimeligt, at dersom Danmark skal vedblive at yde Tilskud til Øerne, saa maa Landet ogsaa regeres herfra, da vi ikke kan være tjent med al skulle punge ud med store Summer, hver Gang Kolonialraadet finder for godt at klage sig. Skal der ydes Tilskud, vilde det være stemmende med Menneskehedens Grundsætninger, at der blev gjort Noget for Negerne, ti disse er lige saa godt vore Brødre som de uduelige Plantere. For Resten maa det betragtes som en stor Lykke for os, om vi kunne komme af med Øerne "paa en pæn Maade", selv om vi ikke fik en eneste Øre for dem."
(Social-Demokraten 6. november 1879).
De vestindiske Lejetropper. Foruden den Mængde Forslag til Konge- og Prindsevæsenets Forherligelse, som er blevet forelagt den pantserskrb- og taffelbesøgende Rigsdag, er der et, som fortjener særlig Omtale, da det jo kunde tænkes, at Rigsdagen derved kunde hindres i at sluge Kamelen. Det er Lovforslaget om den flerdobbelte Forøgelse af Militærstyrken paa de vestindiske Øer paa den danske Statskasses Bekostning.
Uden iøvrigt at pataale det Latterlige og Meningsløse for en ubetydelig evropæisk Stat, som det danske, at holde Kolonier paa den anden Side af jordkloden tilmed af Størrelse som en Ært og for denne Overherlighed, at lade den fattige danske Statsborger skatte føleligt - det forelagte Lovforslag udviser over 300,000 Kr. aarlig Udgift til Hærstyrke m. m. - har det foreliggende Lovforslag en anden Side, der giver det en ikke ringe human Betydning. Da Humaniteten i den senere Tid er gaaet i Retning af Dyrebeskyttelse paa Menneskebeskyttelsens Bekostning, maa det være en ikke uvæsentlig Opgave for Demokratiet, at havde den sidste - man skulde dog mene - vigtigste Side af Humanitets-Begrebet. Under Henvisning til det sidst forløbne Aars Bekendtgørelser fra den vestindiske Rekrutering har Dødsfaldene iblandt de til Vestindien oversendte Soldater beløbet sig til omtrent 50, hvilket udgør Halvdelen eller Tredjedelen af hele Troppestyrken derovre og Dødsaarsagen er det usunde og uvante Klima. Det er Proletariatets Børn, som efter at være sunkne i den yderste Armod ved Aftjeningen af deres Værnepligt, lader sig for en ussel Betaling deportere til denne Dødens Gerning, at skulle være Slavevogtere fjernt fra Danmark i et Klima, hvis Usundhed og Omskiftelighed disse unge og kraftige Ofre ikke engang er udrustede til at modstaa. Og denne "Styrke" er det som ifølge Lovforslaget skal fordobles eller mere. Det er fra Humanitetens Side, at Indsenderen heraf beder Folketinget nedlægge Indsigelse imod, at den vestindiske Hærstyrke forøges, eller hvis den endelig skal forøges, da, at det samtidig bestemmes, at Troppestyrken skal hverves iblandt de Indfødte derovre, hvis Regeringen ikke er mægtig nok til at indføre almindelig Værnepligt paa Øerne.
A-r.
(Social-Demokraten 18. november 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar