For Enden af Rosenvængets Hovedvej findes en Port ud til Strandpromenaden, men denne Port er altid aflaaset, saa Passagen kun aaben for de lykkelige, der besidde Nøgle til Laasen, nemlig Medlemmerne af "Rosenvængets Grundejer-Komite". Efter dennes Beslutning blev Porten i 1876 spærret med Jernstang og Hængelaas for Prokurator Kr. E. Jørgensen, der har en Eiendom i Rosenvænget og i hvis Adkomstdokument der findes en udtrykkelig Bestemmelse om, at han skal have Nøgle til Porten og fri Passage ud Vejene i Rosenvænget. Komiteen mente, at Jørgensens Benyttelse af Ejendommen var stridende mod Grundejernes Ret til fri Udsigt over Stranden, at han overhovedet ikke havde haft Ret til at bygge, hvor han havde bygget, og at han ikke kunde tilkomme Nogle til Porten, da Færdselsretten kun tilkom Grundejerne langs Rosenvængets Hovedvej, medens Jørgensens Ejendom efter Komiteens Mening ligger i selve Vejens Forlængelse. Hof- og Stadsretten har imidlertid anset Prokuratorens Skjøde som et gyldigt Fundament for den af ham paastaaede Færdselsret, idet denne Ret ikte var afhængig af, hvorvidt der paahvilede Ejendommen andre Indskrænkninger med Hensyn til Benyttelsesretten. Heller ikke var det, saaledes som paastaaet af Komiteen, bevist, at Jørgensens Ejendom nogensinde havde været udlagt til Vej, eller at Vejene udelukkende vare til Brug for de til samme stødende Parceller ved Hovedvejene, eller at Ejendomsretten til Vejene skulde tilkomme Ejerne af de tilstødende Parceller. Den af Prokurator Jørgensen nedlagte Paastand toges derfor til Følge, saaledes at Indstævnte, Ingeniørkapiejn C. H. Arendrup paa Grundejerkomiteens Vegne tilpligtedes under en daglig Mulkt af 5 Kr. til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse at give Færdslen ad de omhandlede Veje fri for Citanten.
(Morgenbladet (København) 8. november 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar