Oberst O. Vaupell har i Forening med Pastor V. Schousboe indbudt til en Pengeindsamling til Vedligeholdelse af de danske Soldatergrave i Slesvig, som i Følge Indbydernes Beretning befinde sig i en skandaløs og forfalden Tilstand, navnlig i Byen Slesvig og dens nærmeste Omegn, Aarsagen til denne Vandalisme tilskrives nærmest den tydske Ungdoms Ondskab og Kaadhed. Uden Tvivl har dette sin Rigtighed; thi hos Drenge, som opdrages i Had til alt, hvad der er dansk, vil næppe nogen vente, at sinde Pietetsfølelse for faldne danske Soldaters Hvilesteder, lige saa lidt som det kan antages, at den kjøbenhavnske Gadeungdom og Pøbel vilde have Respekt for slesvig-holstenske og prøjssiske Soldaters Grave, hvis saadanne fandtes paa vore Kirkegaarde. Men netop den Omstændighed, at man hos en Befolkning, der har staaet i Vaaben imod Danmark og nu tilhører et fremmed Land, som gjentagne Gange har været vor Krigsfjende, ikke kan paaregne nogen Selvvirksomhed til at frede om vore faldne Soldaters Grave burde have bragt Hr. Oberst Vaupell og Medindbyder til at indse, at det ikke i det angivne Øjemed er tilstrækkeligt at foretage en Pengeindsamling. Det fejler ikke, at der jo vil indkomme Midler nok til at istandsætte Soldaternes Grave paa de sydslesvigske Kirkegaarde, men Glæden heraf vil højst sandsynlig kun være kort. Pengebidragene til liden Nytte, hvis der ikke samtidig fra den danske Regerings Side foretages de nødvendige Skridt hos vedkommende prøjssiske Avtoriteter. for at erholde en fremtidig Beskyttelse for de restaurerede Gravsteder. Og derhos bør det ej heller lades ude af Betragtning, at Gravenes fremtidige Vedligeholdelse nødvendiggjør en aarlig Udgift.
Det smukke Formaal, de ærede Indbydere have sat sig, vil finde sin Anerkendelse i den Tilslutning, som de sikkert kunne paaregne. Men idet jeg fuldtud deler de Følelser, som have sat denne Sag i Bevægelse, kan jeg ikke undlade at beklage, at den patriotiske Iver i dette Tilfælde har beroliget sig ved at se Splinten i den sydslesvigske Befolknings Øje, men har været blind for Bjælken i vort eget. Jeg anmoder Hr. Oberst Vaupell og den residerende Kapellan ved Garnisonskirke om at aflægge et Besøg paa den herværende Garnisons-Kirkegaard paa Østerbro, og nærmere tage i øjesyn den i Sandhed standaløse Tilstand, i hvilken de flere Hundrede danske Soldatergrave befinde sig, hvor de Menige hvile, som faldt for Fædrelandet i 1864. Disse Gravsteder fremstille et komplet Vildnis, hvor alenhøjt Græs, Tidsler, Nelder, Skræpper og Burrer kappes med hverandre i frodig Væxt. Vaabenbrødrenes Obelisk staar her og skæmmes af al denne Forsømmelighed og Ligegyldighed, der vistnok ikke giver den slesvigske noget efter. Her er ingenlunde Tale om at udstyre vore faldne Meniges sammensunkne Gravhøje med kostbare Blomster; men eet kan med Billighed fordres, og det er, at disse Graves Udseende i den danske Hovedstads Midte i det mindste maa være anstændig og ej til Forargelse. Vi tro ikke, at Gravhøjen med Omgivelser paa Holmens Kirkegaard for de faldne danske Søkrigere den 2den April 1801 nogensinde vilde geraade i en slig Forfald.
Vilde det derfor være en ubetimelig Anmodning til Hr. Vaupell - som vistnok er den, der har hjembragt Meddelelse om de slesvigske Graves Tilstand - at han for en Del af de indkomne Pengebeløb sørger for, at der gjennem Kirkeværgen og vedkommende Graver for Garnisonskirken i Kjøbenhavn træffes de fornødne Foranstaltninger til, at Soldaternes Gravsteder med tilhørende Gange behørig luges, at Navnepælene repareres og opmåles, Smaahækkene, som indramme Gravstederne, beskæres, samt at der endelig spenderes 5 a 6 Læs bornholmsk Grus til at indtage Ukrudtes Plads.
Alle og enhver, som ville overbevise sig om Sandheden af det her anførte, behøve blot at gaa ud paa Garnisons Kirkegaard. x-y.
(Morgenbladet (København) 12. september 1879).
Den 25. oktober 1879 oplyste Berlingske at der var indkommet 1.362 kr 96 øre. Den 15. november 1879 1.694 kr. 16 øre. Herefter ser det ikke ud til at der var flere notitser.
Blandt de større krigergrave og fællesgrave med op til 500 gravlagte er den gamle kirkegård i Flensborg, anlagt i juli 1850 efter slaget ved Isted. Fra Treårskrigen er der en del krigergrave med både danske, slesvig-holstenere og tyske, mens hver nations faldne oftest blev begravet hver for sig i 1864-krigen. Dette ses på Dybbøl Banke, hvor der er grave henholdsvis for preussiske og danske faldne fra slaget 18. april. I 1865 blev der rejst mindesmærker med enslydende hædrende indskrifter. I dag vedligeholdes de danske krigergrave af Forsvarsministeriets Krigergravstilsyn, og de tyske krigergrave vedligeholdes af Volksbund deutsche Kriegergräberfürsorge. Se bloggen Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar