Gamle Underofficer har nu ikke mange Retræteposter, hvortil han kan søge hen, naar man bliver uskikket til eller træt af Officertjenesten.
Alle de gode gamle kommunale Bestillinger, som Arrestforvarer, Politibetjent osv., hvortil han havde fortrinsvis Adgang, mistede den gamle Underofficer, i Følge Lov om Købstadskommnnernes Styrelse, den 31te Decbr. 1878. I K. f. H. Nr. 26 af 30/4 1880 har Krigsministeriet rigtignok bekendtgjort, at til den ledige Arrestforvarerpost i Hørup har Hærens faste Underofficerer fortrinsvis Adgang, men det maa jo være en Fejlskrift, ti en saadan Ret har Underofficererne aldeles ikke.
Medens der i rigeste Maal ved kgl. Resolution af 29de Sptbr. 1860 er sørget for gode Pladser (som Lokkemiddel naturligvis) til værnepligtige Befalingsmænd, Sekondtløjtnanter og Korporaler, ved Postvæsnet, Forstvæsnet, Jernbanerne, i Ministerierne osv., og der paa anden Maade er sørget for gode, magelige Pladser til gamle afskedigede Officerer som Afdelings- og Underafdelingschefer ved Forstærkningsbataljonerne og Københavns Væbning, samt som Udskrivningschefer, Kasernekommandanter, eller "Noget" i Ministerierne osv., saa har de gamle afskedigede Underofficerer nu ikke synderlig andet at kunne trække sig tilbage til, end nogle faa Kasernesergents- og Kaserneportnerpladser samt Marketenderipladser.
Disse sidste er unægtelig de bedste af alle, men de er ogsaa de vanskeligste at faa fat paa; derfor vil vi skænke dem nogen større Opmærksomhed end de øvrige.
Marketenderne i Kasernerne har som bekendt fri Bolig og fri Forretningslokaler efter stor Maalestok, de har mange Kunder tæt ved sig, næmlig 1 a 2 Afdelingers Underbefalingsmænd m. Fl. og Mandskab, fører i Almindelighed daarligere Varer og lavere Priser end lignende Handlende i Byen, endvidere har de Fanden til Morbroder, eller hvad vi vilde sige, en Kasernekommandant til Forsvarer. Tillige har Marketenderen i Reglen den store Fordel, at efter deres Død faar Enken i de fleste Tilfælde Lov til at fortsætte Forretningen saa længe hun lever, eller hun har Lyst dertil.
Hidtil ere Marketenderipladserne meget ofte blevne besatte med unge Underofficerer, Favoriter naturligvis, undertiden med Folk, der slet ikke har været Underofficerer. Man siger, at man paa visse Steder har kunnet tilkøbe sig saadanne Pladser, men det er en ren Bagvaskelse.
For Tiden har man her i Byen ikke mindre end 7 Marketenderienker, der fortsætte Forretningen. Marketenderipladserne i al Stilhed af Kasernekommandanterne der foreskriver Betingelserne for Antagelsen.
Som sagt, da de faste Underofficerers Retrætepladser nu ere indskrænkede meget betydeligt, vil vi deraf tage Anledning til herigennem at opfordre Krigsministenet til at vaage over, at det Lidet, der er tilbage, ogsaa virkelig kommer de gamle, veltjente Underofficerer til Gode i saa stor en Udstrækning som muligt.
Vor Tanke er næmlig den, at ligesaa godt som man i Almindelighed uden Skaansel jager Underofficersenken ud den samme Maaned som hendes Mand er afgaaet ved Døden, ligesaa godt bør man lade Marketenderenken flytte ud af Forretningen, i det Mindste dog senest et Fjerdingaar efter at Manden er død. Den ene bør ikke begunstiges mere eller betragtes som bedre end den anden; ti medens Underofficersenken som Regel intet ejer, undtagen maaske en Flok uforsørgede Børn, faar ingen eller maaske en ubetydelig Pension (Enken faar en Fjerdedel af den Pension der kunde have tilkommet hendes Mand), har intet Kendskab eller Hjælpemiddel til at sætte sig i en ny Levevej; saa er Marketenderenken i Reglen velhavende, forfaavidt man da ikke i altfor høj Grad har "gi'et Grossereren", er kendt med Forretningen, har Kredit og har let ved at etablere sig i en lignende Forretning andetsteds. Denne er saaledes langt heldigere stillet end hin.
Det forekommer os derfor at være ikke mere end billigt og retfærdigt at de omtalte 7 Marketenderenker, hvoraf nogle have fortsat Marketenderiforretningen i mange Aar, snart bleve afløste af 7 gamle veltjente Underofficerer, som ogsaa nok kunne have Lyst til paa deres gamle Dage at forbedre deres Vilkaar lidt ved en saadan Forretning.
For at en saadan Plads tillige kunde blive at betragte som et Gratiale for gamle veltjente Underofficerer, burde man sætte f. Eks. den Betingelse, at vedkommende Underofficer skal have tjent uafbrudt i Hæren i mindst 30 Aar, samt at Kasernesergenter og Kaserneportnere, der jo, deres Pension iberegnet, tjener paa en forholdsvis lille Løn, skulle have fortrinsvis Adgang til Marketenderipladserne.
Med en saadan Udsigt for Øje, vilde Kasernekommandanterne maaske ogsaa lettere faa dygtige Underofficerer til Kasernesergenter o. s. v. end nu.
Endvidere burde ledige Marketenderipladser, saavelsom Kasernesergents- og Portnerpladser offentlig bekendtgøres i Kundgørelser, ligesom nu de kommunale Bestillinger blive det, hvorefter enhver Lysthavende skulde kunne ordentligvis indgive Ansøgning, enten til Ministeriet eller til vedkommende Kasernekommandant.
Vi fremdrager dette fordi vi tror, at en saadan Ordning vil være til Gavn, ikke alene for de ældre Underofficerer, men ogsaa for Hæren.
Vi fremdrager det endvidere fordi Forholdene i de senere Aar, med Hensyn til Besættelsen af Marketenderipladserne, Forfremmelse og Afskedigelse af Underofficerer, Tildeling og Fratagelse af Kasernelejligheder osv. har været hist og her saa pjankede, saa uholdbare og saa uretfærdige, at, hvis det skal vedblive at gaa saaledes til, maa det snart betragtes som en Skam at være en ordenlig, hæderlig og veltjent Underofficer.
En gammel Underofficer.
(Social-Demokraten 11. juni 1880).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar