Tyendesag om Bortviisning af Tjenesten. (Efterskrift til Politivennen)

Under en ved Kiøbenhavns Amts nordre Birks Politiret anlagt Sag paastod en Tjenestepige en Proprietair i nordre Birk tilpligtet at betale sig Løn fra 1ste Januar til 1ste Mai d. A. 40 Kr., Kostpenge 36 Kr. 96 Øre, eller ialt 76 Kr. 96 Øre samt Sagoomkostninger, alt under Anbringende af, at hun den 17de Januar d. A. uden Grund var bleven bortviist af sin Tjeneste hos Indklagede. Denne paastod sig frifunden. Det var in confesso under Sagen, at Klagerinden havde været fæstet i Indklagedes Tjeneste fra 1ste Novbr. f. A. til 1ste Mai d. A. for en maanedlig Løn af 10 Kr. foruden Kost og Logis, samt at Klagerinden den 7de Januar d. A. blev bortviist af Indklagedes Forvalter efter Indklagedes Ordre, men Sidstnævnte formeente i Tyendelovens Bestemmelser, særlig dens § 24, at have have tilstrækkelig Hjemmel til den skete Bortvisning. Det var i saa Henseende deels ved Klagerindens egen Erkjendelse, deels ved de under Sagen afgivne Vidneforklaringer oplyst, at Klagerinden, der i de sidste 14 Dage forinden hendes Bortviisning havde lidt af en bolden Finger, for hvilken hun havde været Lægebehandling underkastet, og som havde forhindret hende i at udføre sit daglige Ardeide, - sammen med nogle andre af Gaardens Karle og Piger den 6te Januar d. A. om Aftenen, som det maa antages en 3 a 4 Timer fra Klokken omtrent 6 ttl 10, havde været borte fra Gaarden og tilbragt denne Tid hos en ligeoverfor Gaarden boende Kone, hvor de i Fællesskab havde nydt Øl og Kaffe og dandset indbyrdes. Klagerinden havde vel paastaaet, at der af Indklagedes Forvalter var blevet givet Folkene og derved ogsaa Klagerinden Tilladelse til at tilbringe den ommeldte Aften udenfor Gaarden. Men selv om der i saa Henseende ikke mod Indklagedes Benægtelse var ført noget Beviis for denne hendes Paastands Rigtighed, fandtes det dog at maatte antages, at Klagerinden ved det af hende begaaede Forhold ikke havde gjort sig skyldig i en saadan Forseelse, at dette kunde berettige Indklagede til uden Opsigelse strax at bortvise hende af Tjenesten, Det skjønnedes nemlig ikke, at hendes udviste Forhold, under specielt Hensyn til den Tid paa Dagen og det forholdsviis korte Tidsrum, paa hvilket hun, der paa den Tid desuden ikke var arbeidsdygiig, havde været borte fra Gaarden, selv om hun ikke havde nogen speciel Tilladelse dertil, naar hun dog ikke derved havde overtraadt noget udtrykkeligt Forbud, vilde kunne henføres under noget af de i Tyendelovens § 41 angivne Tilfalde, i hvilke Huusbonden er berettiget til strax uden Opsigelse at afskedige et Tyende. I Henhold til Foranstaaende og med Bemærkning, at der ikke mod Klagerindens Benægtelse af Indklagede var ført noget Beviis for hans Paastaand om, at Klagerinden havde viist en saadan Uduelighed eller Mangel paa Villie ttl at udføre den hende paahvilende Gierning, at han af den Grund skulde være berettiget til at bortvise hende, vilde Indklagede ikke kunne undgaae i Henhold til Tyendelovens § 46 at betale Klagerinden Løn for hele Tjenestetiden, 60 Kr,, med Fradrag af det Modtagne, 21 Kr. 66 Øre, altsaa 38 Kr. 34 Øre samt Kostpenge 36 Kr. 96 Øre, eller ialt 75 Kr. 30 Øre, samt Sagens Omkostninger.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. juni 1880).