Politidirektør Crone har i Anledning af en Artikel i "Dagbl.", hvori det bebrejdedes Politiet, at det ikke villigt nok arresterede Folk, som viser sig i drukken Tilstand paa Gaden, tilskrevet dette Blad bl. A. følgende:
Denne Udtalelse foranlediger mig til at tilstille Dem nedenstaaende Oversigt over Antallet af de Personer af begge Køn, der i de sidste 5 Aar her i Staden er anholdte for Drukkenskab eller tiltalte for de dermed nærmest i Forbindelse staaende Politiforseelser:
Anholdte for Drukkenskab. Tiltalte for uorden på/i
Mdf. Frt. ialt. Gade Værtshus Nattesæde
1875: 3118 152 3270 1017 313 143
1876: 2893 153 3046 1232 336 185
1877: 3771 151 3922 1275 387 235
1878: 4284 133 4417 1761 451 212
1879: 4425 209 4634 2013 517 297
Disse Tal, der vel maa antages at være temmelig paalidelige med Hensyn temmelig paalidelige med Hensyn til Oplysninger om Drukkenskabsforholdene her i Landet, konstaterer for det første den almindelige Anskuelse, at den "frieste og mest oplyste Nation i Verden", saaledes som L. Pedersen og Konsorter siger ved Grundlovsfesterne, er temmelig fordrukken af en fri Nation at være, idet i 1879 mindst 8 af hvert 100 Mandfolk i København har været anholdte for denne Svaghed. Naar man ved, hvor sjældent det er, at berusede Folk faar Lov til at gaa hjem eller i det Mindste til at gaa alene hjem fra Selskaber og Drikkelag, saa kan man fra disse 8 store Mængder [en linje ulæselig] Sted i 1879, og som finder Sted hvert Aar. Drukkenskab er imidlertid et Særkende ikke for en fri og oplyst Nation men for en ufri og uoplyst, og det tør desværre betragtes som sikkert, at den Tilbøjelighed for stærke Drikke, som vi har tilfælles f. Eks. med Rusland, hænger nøje sammen med de fortryllede sociale og politiske Tilstande, der meget ligner hinanden i Rusland og Danmark. Det er kun gennem sand Frihed og Selvstyrelse, at Folket naar til den Modenhed og den Følelse af Pligtansvar over for sig selv, som afholder det fra alle Udskejelser.
Det andet, der konstateres ved Hr. Crones Tal, er. at medens Arbejdslønnen i Tidsrummet fra 1875-79 har været rask nedad gaaende, saa har Drukkenskaben med dens Følger været rask opad gaaende. Dette stemmer saa nøje overens med, hvad vi ofte har sagt, at Hr. Crone ikke har kunnet gøre os nogen bedre Tjeneste end at offenliggøre sin Statistik. Det følger egenlig ogsaa af sig selv, at naar Nøden tvinger Arbejderen til at lade sit Hjem forfalde, naar hans Stue staar kold og mørt, blottet for al Hygge, naar hans Hustru er tungsindig og hans Bern blege og forkrøblede, saa er han mest tilbøjelig til at søge paa Værtshus for at glemme sin Tilværelse i en Rus til nogle faa Øre. Det er sikkert ikke rigtigt; men den Dydsdragon, der haaner ham for det, burde sættes i hans Sted, saa vilde han faa at føle, hvorledes Næringssorgen kan knuge og slappe et Menneske paa Sjæl og Legeme. Den overhaandtagende Drukkenskab har sin Rod i Overdaadigheden paa den ene Side og Elendigheden paa den anden samt i den store Mængdes Ufrihed og Uvidenhed. At det er saaledes lader sig ikke modbevise, og dermed er Vejen givet for Enhver, der alvorligt og oprigtigt vil hidføre sunde Tilstande i Samfundet.
(Social-Demokraten 18. juni 1880).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar