Kommisionen for de dansk vestindiske Øer. (Efterskrift til Politivennen)

De dansk vestindiske Øer. Vedkommende Folkethingsudvalg har med Th. Nielsen som Formand og Juel som Ordfører afgivet Betænkning over Lovforslaget om Hærstyrken paa de dansk-vestindiske Øer, der navnlig gaaer ud paa, at Statskassen skal overtage Udgifterne til Hærstyrken, og at denne skal forøges noget. Alle Udvalgets Medlemmer ere med Regjeringen enige i, at den første Foranstaltning, som Nødvendigheden byder at træffe med Hensyn til de dansk-vestindiske Øer, maa gaae ud paa at tilveiebringe den størst mulige Sikkerhed for Opretholdelsen af Ro og borgerlig Orden i Colonierne, forat saadanne Katastropher, som den, der i Slutningen af 1878 hjemsøgte St. Croix, kunne forebygges; men Alle have tillige været enige om, at man ikke kan blive staaende herved. Det ansees af hele Udvalget for at være af væsentlig Betydning, at der samtidigt træffes hensigtssvarende Foranstaltninger til at raade Bod paa de uheldige Tilstande, som navnlig i finantsiel Henseende i en Aarrække have været herskende paa St. Croix, for at denne fra Naturens Haand saa vel udstyrede Ø, om muligt, kan gjenvinde sin gamle velstand og derved atter blive istand til at dække sine Udgifter, da Moderlandet ellers i en uoverskuelig Fremtid vil faae betydelige aarlige Tab paa sine vestindiske Colonier. Medens der saaledes i Udvalget har været Enighed om de Formaal, som skulle søges opnaaede, har det derimod ikke været muligt tilvejebringe Overensstemmelse med Hensyn til de Midler og veie, ad hvilke disse Øiemed rettest bør realiseres, skjøndt Anskuelserne i alt Fald i et Punkt falde sammen hos det Fleertal og de to Miutretal, i hvilke Udvalget har deelt sig. Disse samstemme nemlig alle deri, at der bør tilvejebringes nøjagtige og paalidelige Oplysninger om de i Betragtning kommende Forhold, for at man kan vinde fuld Klarhed over disse og derved faae et fast Udgangspunkt for de Foranstaltninger, som ville være at skaffe til Øens Sikkring og Opkomst i Fremtiden, og Meningsforskjellen dreier sig i den Henseende væsentlig kun om den Maade. hvorpaa disse Oplysninger hensigtsmæssigst skulle tilveiebringes.

Fleertallet (Berg, Juel, Th. Nielsen og I. Pedersen) foreslaaer, at der paa St. Croix, foreløbig for et Tidsrum af 2 Aar fra denne Lovs Ikrafttræden at regne, nedsættes en midlertidig Regjeringscommission, bestaaende af 3 Medlemmer, blandt hvilke der maa findes en Retskyndig og en Landvæsenskyndig. Denne Commission, hvis Lønning fastsættes af Regjeringen, vil, ved Siden af at overtage Øens Styrelse under Finantsministeriets Overledelse, have det Hverv at undersøge saavel den økonomiske og sociale Tilstand som Administrationsforholdene paa Øen, samt tillige paa Grundlag af de derved vundne Erfaringer at indgive Forslag angaaende den endelige Ordning af de civil- og militair-administrative Forhold, samt om de Foranstaltninger, som hensigtsmæssigst kunne træffes for at hæve de økonomiske Tilstande paa St. Croix saaledes, at Øen kan blive istand til at udrede sine forfatningsmæssige Udgifter. For et Tidsrum af 2 Aar gaaer Fleertallet ind paa at forøge den vestindiske Hærstyrke som bestemt i Lovforslaget, men saaledes at Udgifterne udredes af Colonialkassen paa St. Croix. Forsaavidt denne ikke er istand dertil, bemyndiges Finantsministeren til af Statskassen at yde bemeldte Colonialkasse Laan, der dog ikke maa Overstige 200,000 Kr. om klaret i 2 Aar, Disse Laan ere rente- og afdragsfri i to Aar, men efter den Tid vil der af Laanet være at svare 6 pCt p. A. hvoraf 4 pCt. er Rente af den til enhver Tid skyldige Sum og Resten Afdrag. De Udgifter, som foranlediges ved den ommeldte Regjeringscommission, afholdes derimod af den danske Statskasse med et Beløb, der dog ikke maa overstige 50,000 Kr. om Aaret i 2 Aar. Fleertallet finder ikke at der er tilstrækkelig Grund til iaar at udsende et Orlogsskib til Vestindien, hvorimod det ansees for ønskeligt, at et Øvelsesskib i 1880-81 og saa fremdeles med Mellemrum dirigeres til Vestindien.

Et Mindretal (Bille, Stürup og Tvermoes) fremhæver forskjellige Reformer, der i Commissionsbetænkningen af 1879 ere omtalte som ønskelige. Mindretallet troer, at disse Spørgsmaal bedst og hurtigst kunde klares ved at der for den til Øiemedets Opnaaelse nødvendige Tid adjungeres den med udvidet Myndighed for St. Croix' vedkommende forsynede Regjeringsmyndighed et Par Mænd, der ere i Besiddelse af den fornødne juridiske, administrative og agronomiske Dygtighed til at staae Regjeringsmyndigheden bi ved en gennemgribende Undersøgelse af disse Forhold. Mindretallet formener, at et Tidsrum af 4 Aar vil være tilstrækkeligt saavel til at Klarhed over de nævnte Forhold kan tilvejebringes, som ogsaa til Iværksættelsen af de Foranstaltninger, man i Henhold til de indvundne Oplysninger maatte finde det rigtigt at træffe fra Statens Side til Ophjælpning af Øen, hvor Forholdene desuden til den Tid ville kunne haabes at have consolideret sig saaledes, at en endelig Bestemmelse angaaende Militairvæsenet paa Øerne kan tages. Denne sidste Foranstaltning, hvortil naturligt knytter sig Spørgsmaalet overhovedet om Regjeringsmyndighedens Repræsentant paa Øen, sorterer vel udelukkende under Administrationen, men Mindretallet har under Udvalgets Conference med Finantsministeren faaet det Indtryk, at Ministeren billiger Tanken i det nys Fremsatte, og at disse Spørgsmaal ville blive Gjenstand for nøie Overveielse fra Regjeringens Side. I Henhold hertil gaaer Mindretallet i alt Væsentligt ind paa lovforslaget for et Tidsrum af indtil 4 Aar. Endvidere foreslaaer Mindretallet at bemyndige Finantsministeren til i Finantsaaret 1880-81 at udsende en mindre Orlogsmand til Vestindien paa et Togt af ialt 7 Maaneder.

Et andet Mindretal (Clausen) tilraader at forkaste Lovforslaget og forbeholder sig at stille Forslag om at Folkethinget nedsætter en parlamentarisk Commission til Undersøgelse af de paa Sk. Croix bestaaende Forhold og disses Udvikling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. juni 1880)

2. behandlingen af Den vestindiske Lov foregik den 22. juni 1880. Finansminister Estrup modsatte sig flertallet, mens han accepterede Højres forslag. Afvisningen begrundede han med at det ikke levede op til intentionen om at tilvejebringe ro og orden og desuden bestemmelser vedr. en midlertidig regeringskommission som greb ind på administrationens område. Flertallets forslag blev vedtaget med 44 stemmer mod 29.