Befolkningen og Forlystelserne.
Et Andragende.
Nedenstaaende Adresse er tilstillet os med Anmodning om Optagelse:
Til Regering og Rigsdag!
Oplysningens og Kulturens almindelige Goder er ikke nok til at sikre et Folks Udvikling henimod en højere aandelig og legemlig Sundhed og hos det skabe den rette Følelse for Pligt og Ære. Det er ogsaa nødvendigt at stoppe nogle af de Smittekilder, der i saa høj Grad virker nedværdigende og forraaende paa Mennesker.
Vi tænker herved særlig paa en stor Del af vore offentlige Forlystelser m. m., som staar i et skærende Misforhold til vort Folks almindelige Kulturstandpunkt. En af Hovedaarsagerne til dette beklagelige Forbold ser vi deri, at Ordningen af og Tilsynet mod disse Forhold er unddraget Befolkningen og lagt i Hænderne paa Myndigheder, som aldrig kan overkomme at føre en virksom Kontrol og ofte har vist en bristende Forstaaelse af, hvad Hensynet til Befolkningens sande Velfærd kræver paa dette Omraade.
Befolkningen vil sikkert føle sig vel tjent mod selv at raade for, hvilke Forlystelser der bydes deres Børn og deres Tyende.
I Erkendelse af, at det er bydende nødvendigt, at der hurtigst sker en Forandring i disse Forhold, tillader vi undertegnede os ærbødigst at bede den høje Regering og Rigsdag om at træffe de fornødne Foranstaltninger til, at Ordningen af og Tilsynet med de offentlige Forlystelser m. m. lægges i folkevalgte Myndigheders Hænder. Vi tillader os derfor at henstille følgende Forslag:
1) Tilladelse til at holde Varieté, offentlig Dans, Kro og Beværtning (med og uden Musik), drive Teater, Biografteater, Cirkus m. m. gives af de Kommunale Myndigheder (By eller Sogneraad) og Politimesteren i Forening, dog saaledes, at denne sidste kun - ligesom hvert Medlem af By-(Sogne)raadet - har én Stemme. Alle Bevillinger, som ikke er givne paa bestemt Aaremaal, skal inden et Aar efter Lovens Ikrafttræden forelægges den nye bevilgende Myndighed til Afgørelse.
2) Der oprettes i hver Kommune et Tilsynsraad, bestaaende halvt af Mænd og halvt af Kvinder, valgt af Kommunalbestyrelsen efter Reglerne for Forholdstalsvalg blandt de af Kommunens Beboere, som har kommunal Valgret, hvilket Raad pauser, at de offentlige Fornøjelser, som Folket har Krav paa, holdes indenfor Anstændighedens Grænser, saa at de højner i Stedet for at drage nedad.
3) Det forbydes Politifunktionærerne under nogen som helst Form at tage imod Vederlag for at være tilstede og vaage over Ordenens Opretholdelse ved offentlige Fornøjelser.
Idet vi underskriver denne Adresse, opfordrer vi samtidig alle Medborgere og Medborgerinder over 18 Aar til at medunderskrive samme.
I November 1910.
[Herefter følger knap en spalte med navne som allerede havde underskrevet. Blandt dem blandt andet:]
Fru Johanne Blauenfeldt. Johanne Blom, Borgerrepræsentant. Fru Harriet Borgbjærg, Frederiksborggade 46. Marie Christensen, Forstanderinde for Københavns Tjenestepigers Fagskole. Thora Esche, Forstanderinde. H. O. Lange. Overbibliotekar, samt en betragtelig mængde gejstlige,
(København 26. november 1910)
At socialdemokraten Borgbjergs kone optrådte blandt underskriverne samme med bl. a. den indremissionske Johanne Blom, fik Borgbjerg til tasterne:
Borgbjergs kone.
I "Socialdemokraten" skriver Folketingsmand Borgbjerg:
Jeg ser, at min kone er Medunderskriver paa en Adresse til Regering og Rigsdag om Indførelse af folkevalgte Raad, der skal føre Tilsyn med de offenlige Fornøjelser og holde dem indenfor Anstændighedens Grænser.
Af Adressens Ord og Aand fremgaar det, at Formaalet er en Indskrænkning af de offenlige Fornøjelser.
Jeg er her - som paa flere andre Punkter - ganske uenig med min Kone. Det er ikke af Frygt for, at hun, som en af Adresseunderskriverne, skulde blive valgt ind i et saadant Tilsynsraad og derved faa pligt til at bese samtlige Danselokaler, Varieteer, Biograf- og andre Teatre, Cirkus, Beværtninger (med og uden Musik) osv. Thi jeg er en liberal Ægtemand, der giver min Kone fuld personlig Frihed samtidig med, at jeg kræver samme Frihed for mig selv. Jeg skulde ogsaa uden Bekymring se en anden Underskriver, min skattede kollega i Borgerrepræsentationen, Frøken Johanne Blom, som Formand i Tilsynsraadet og under hende gerne den Fornøjelse og det kendskab til vor By baade ved Dag og Nat, som en saadan Virksomhed vilde medføre, jeg skal heller ikke bestride, at Dansen i "Florasalen" og andre Steder mulig kan trænge til en Reform - jeg selv, der holder meget af at danse, er ikke begejstret far de sveddrivende danske Hvirveldanse, men foretrækker den mere gratiøse amerikanske Dans. Og skønt jeg yderst sjældent kommer paa Varieteer, benægter jeg ikke, hvad der fortælles mig, at Numrene altfor ofte er uanstændigt slibrige og dumme - trods vor moralske Censor og saare kristelige Politidirektør.
Som god Demokrat er det naturligvis ogsaa noget vanskeligt for mig at gaa imod en Udvidelse af Befolkningens Myndighed - skønt jeg ganske vist mener, der bør være Grænser ogsaa for den almindelige valgrets Omraade. Min personlige Frihed - baade til at tænke og tale og til at leve, som jeg vil - hvor den ikke strider mod andres tilsvarende personlige Frihed, ønsker jeg hverken undergivet et Mindretals eller et Flertals Formynderskab.
Det er imidlertid meget muligt, at politiet ikke varetager sin Gerning fyldestgørende og godt kunde trænge til vejledning fra folkevalgte Raad. Men jeg maa da holde paa, at disse faar Myndighed til at blive virkelige Fornøjelses-Raad. Lad dem hæmme de daarlige og usunde Forlystelser ved at indrette sunde og gode Fornøjelser for den store Befolkning. Lad os faa mere Musik i vore parker og paa vore offenlige pladser, lad os faa et rigere Gadeliv, lad Folk faa Lov til at danske og synge indenfor de Grænser, som Folks Krav paa Nattero nødvendiggør.
Jeg har i Bryssel set. hvorledes der uden politianmeldelse, næsten uden Varsel er arrangeret Studenter- og Arbejderprocessioner med Faner og Musik gennem Gaderne, uden at nogen tog Forargelse deraf. Og i Paris danser man paa de ydre Boulevarder hele Aftenen den 14. Juli og paa andre Festaftener.
Hvad om politiet tillod sligt ogsaa her. Ofte har jeg ærgret mig over den store, golde Asfaltflade omkring Øglekummen ved Raadhuset. Der blev i Foraaret gjort Forsøg paa lidt Rulleskøjtning. Men Asfalten er for ujævn dertil, hvad om her blev musiceret Søndag Eftermiddag og et par Hverdagsaftener om Ugen og Folk fik Lov til at danse dertil.
Med denne henstilling om en Ændring i Adressen og med haab om et godt Resultat engagerer jeg Frøken Blom til den første Vals paa Raadhuspladsen - og min Kone til den anden.
(Kolding Folkeblad 29. november 1910)
Den socialdemokratiske politiker Frederik Hedegaard Jeppesen Borgbjerg (1866-1936) var blandt de 8 første socialdemokrater som blev indvalgt i Folketinget i 1895. Han var desuden 1895-1913 medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Han blev 1911 redaktør af Social-Demokraten.
Harriet Doloris Meyer (1868-1943) og Borgbjerg blev gift 1890. De havde 3 børn (Hjarne, Sif og Idun). Men i øvrigt er litteraturen fåmælt omkring hvordan ægteskabet gik. Det blev opløst i 1911 eller 1913.
Florasalen lå på Fælledvej 6, Nørrebro hvor det var blevet opført 1908 som et teater, men blev fortrinsvis brugt som fornem dansesalon. Desuden blev den benyttet til vælgermøder, generalforsamlinger, julefester m. v. Salen var et stort og smukt etablissement med balkon, sideloger og et kæmpe dansegulv oplyst af lysekroner fra et dekoreret loft. I 1925 blev det omdannet til biografen Odeon. I 1958 udbrød der brand og biografen blev nedlagt. På nabohusets gavl kan man stadig se Odeon-biografens skilt.
"Øglekummen" er Dragespringvandet på Rådhuspladsen. Springvandet blev indviet i 1904 og havde på det tidspunkt da artiklen blev skrevet, kun dragen ("øglen"). Tyren kom først til i 1923.
Andragendet blev indbragt til Rigsdagen i februar 1911. Det blev henvist til udvalget for andragender.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar