Hans Nielsen, Medarbejder ved nærværende Blad lige fra dets Stiftelse, er i Gaar efter et kort Sygeleje pludselig afgaaet ved Døden. Nielsen var bondefødt af velstaaende Forældre i Holbæk Amt, men forlod tidlig Landvæsenet for ad andre Veje at søge Anvendelse for en betydelig men urolig Begavelse. Han manuducerede en Tid til Seminaristexamen, underviste ved forskjellige Skoler og syslede samtidig med æsthetiske, landøkonomiske og politiske Spørgsmaal. Han havde tilegnet sig mange Kundskaber, men savnede Evne til ret at gjøre dem frugtbringende. En aldrig overvundet Ubehjælpsomhed i Formen og en dermed følgende Frygtsomhed for at betro sig til sin egen Evne hindrede ham i at gjøre sig gjældende og naa en Plads, der svarede til hans virkelige Værd. Foruden ved Morgenbladet har han arbejdet ved en Række Provinsblade dels som Referent, dels som Korrespondent navnlig paa politiske og landøkonomiske Omraader. Han var en brav, trofast og elskværdig Natur. Sine fejlslagne Forhaabninger skjulte han bag et ironisk Lune, som han dog lige saa lidt som sine øvrige Evner formaaede at overføre paa, hvad han skrev. Her var han tør, forretningsmæssig, paalidelig. Ved et omfattende Personalkjendskab og en trofast Hukommelse var han paa det politiske Omraade et levende Lexikon, som man sjælden spurgte forgjæves. Faa vare i samme Grad som han fortrolige med den politiske Bondebevægelses Historie lige fra Fyrrerne til nu. Han blev 40 Aar og døde ugift.
(Morgenbladet (København 3. november 1881).
Hans Nielsen,Medarbejder ved "Morgenbladet".Død den 2den Novbr 1881.
Kom, Kammerat; et Ord, før Touget slipper
Dig ned, hvor der blir ganske tyst og stille, -
kom, med din Gjerning, som var kun en lille,
med din retskafne Sjæl, som var saa stor,
med Lunet, som det tidt i Tungsind bor,
med din Foragt for Skinnet - og for Flipper
Et bramfrit Liv - en bramfri Død. De Klipper,
som ofte Stormænds Skib kom altfor nær,
dem klared nemt Du - men og hine Skær,
Misundelsens, hvorpaa de mindre strande.
Var rynket end af Skuffelser din Pande,
var end din Strid en Strid i Skyggen kun: lyst om din Mund
laa Ironiens vemodsvangre Smil,
hvoraf de sine Hjærter Guder danne.
Hint Smil, - hvor kjendte vi det fra de Dage,
da hedt og ungt vi taled og vi skrev;
Du sad ved Pulten bøjet - ladt tilbage
af den Phalanx, som Strømmen fremad drev;
naar da vi skrev, som var hvert Ord et Stød,
der kunde stampe Underværker frem,
saa smiled Du, mens halvhøjt, tørt der lød,
fra din fastdragne Mund et roligt : hm !
Saa kom den Tid, hvor hvert et Ord blev lagt
paa Vægten - og dog frugted lige meget,
hvor Tvivl og Splid Phalanxen havde bragt
til Hælvten ned, hvor Kindens Blus var bleget
og Øjet trættet af en evig Vægt.
Du sad ved Pulten i din gamle Frakke,
"foruden Flip - og dog en Gentleman",
og smiled klart og stille: Nu velan,
en Vogn kan stundom hælde paa en Bakke!
Hans Nielsen, Du var en blandt dem, der sætter
en arbejdsøvet Skulder til en Fading,
som ej forser sig paa de Stores Retter,
ej bliver hængende ved nogen Mading,
som, født hvor der er trangt og lavt til Lofte,
er Adelsmand i snæver Vadmelskofte,
som uden Memoirer, uden Breve,
der trænger til en Amputators Kniv,
forlader med et roligt Smil det Liv,
der - ak - saa tidt er vanskeligt at leve.
Holger Drachmann.
(Morgenbladet (København 6. november 1881).
"Morgenbladet' s Medstifter og stadige Medarbejder, Hans Nielsen, er død i Onsdags, den 2. November, efter et kort Sygeleje. Mange af vore Meningsfæller vil uden Tvivl mindes den mørkladne, jævnaldrende Mand med det milde, joviale Ansigt, som var en stadig Tilhører ved alle de større Møder, Partier har afholdt i Aarenes Løb. Ikke faa af os har kendt denne bramfri, elskværdige Personlighed, der, trods sin store Tilbageholdenhed og sit stille Væsen, vandt saa mange Venner, fordi man absolut maatte komme til at holde af denne Mand, der var bedst kendt under Benævnelsen "Morgenbladets Nielsen".
Naar Nielsen stadigt gav Møde i Arbejdernes Forsamlinger, var det ikke blot i hans Egenskab af Referent; han nærede virkelig Sympati for de arbejdende Klassers Kamp, og fulgte navnlig Kampen paa det faglige Omraade med levende Interesse. Der har ikke været en Strejke siden Arbejderbevægelsen rejstes her i Landet, uden at Nielsen har fulgt den med Opmærksomhed fra dens Udbrud til dens Afslutning. Blev en Strejke vunden, delte han Arbejdernes Glæde, ligesom han med dem beklagede de Tab, som en uheldig Strejke altid medfører for det paagældende Fag i særdeleshed og for Arbejderne i Almindelighed.
Men ogsaa vort Partis Deltagelse i Folketingsvalgene havde hans fulde Tilslutning, og da der skete Opfordring til at støtte Agitationen i 5te Kreds, var han blandt de Første til at yde sit Bidrag ligesom det er Meddeleren af disse Linjer bekendt, at Nielsen personlig virkede for Mundbergs og senere for Holms Valg i 5te Kreds.
Dette, hvad Nielsens Forhold til Arbejderne og dets Sag angaar. - Nielsen var født i Holbækegnen. Efter at have beskæftiget sig en Del ved Landbruget, blev han Seminarist, virkede nogle Aar som Lærer, og da "Morgenbladet" blev grundlagt, var han en af Bladets Medstiftere og dets Redaktionssekretær indtil Udgangen af 1877. Senere virkede han som Medarbejder ved samme Blad, og redigerede desuden en "Landbotidende" til Venstrebladene i Provinserne, til hvilke sidste han ogsaa skrev Korrespondancer om politiske og andre Forhold. Han var meget begavet, overordentlig flittig, besad et ikke ringe Kendskab til Literaturen, og var godt bevandret i Landets politiske Historie for den nyere Tids Vedkommende. Nielsen blev 46 Aar gammel. Hans Begravelse finder Sted i Dag, Middag Kl. 12 1/4 fra Kapellet paa Garnisons Kirkegaard.
(Social-Demokraten 6. november 1881).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar