Frederiksberg Sogneskoler, hvis Antal, som bekendt, i indeværende Aar er bleven forøget med en ny, nemlig Skolen paa Godthaabsvejen, som er den 5te i Rækken, kunne bestandig glæde sig ved en meget stærk Tilgang, der viser sig et være langt større, end Kommunebestyrelsen har paaregnet. En af Grundene hertil, maa uden Tvivl søges deri, at ogsaa de bedre stillede Arbejdere og Smaahandlende lade deres Børn søge Skolerne, da de private, som findes paa Frederiksberg, ere altfor dyre, og af den Grund kun kan søges af Rigmændenes Børn. Der skal nemlig en god Pung til, for at kunne betale 8 a 10 Kr. maanedlig, alene i Skolepenge; naar man nu véd, at der hertil endvidere kommer Brændselspenge og de bestandige Udgifter til Boger og Skolerekvisiter, Garderobe m. m., saa kan man sige sig selv, at ingen nok saa hæderlig og stræblom Arbejder tør vove at tænke paa, at lade sine Børn søge disse Skoler. Han har altsaa intet Valg, men maa stiltiende betro Barnets Opdragelse til Sogneskolen. Ulemperne ved den stærke Tilgang vise sig fornemmelig ved Skolen paa Niels Ebbejens Vej, Lokalerne er altfor saa til at kunne optage den Masse Børn, som hvert Halvaar søges indskrevne. Denne Indskrivning finder Sted 1ste Maj og 1ste November, og det har vist sig, at Børn, om efter deres Alder og Kundskaber vare kvalificerede til en Oprykning i en Højere Klasse, har maattet vente et halvt eller helt Aar derpaa, hvilket selvfølgelig kan sætte Barnet tilbage i dets Erhvervelse af Kundskaber. For at raade Bod paa denne Ulempe skal der efter Forlydende være søgt Tilladelse til at udvide Skolen paa Niels Ebbesens Vej, hvor Tilgangen, rimeligvis paa Grund af Skolens nærmere Beliggenhed ved København, synes at være størst. Det til Skolekommissionen indgivne Andragende om Skolens Udvidelse gik ud paa at forøge den mindre Annexbygning med en tredje Etage. Men herom vilde den velvise Bygningskommisssion intet høre og gav i sin Visdom et bestemt Afslag. Det maa derfor beklages, al vedkommende Kommunalavtoriteter, der i sin Tid havde med Skolens Opførelse at gjøre, ikke har havt det fornødne Blik paa Fremtiden og dens Krav, men derimod ladet sig lede af utidigt Kniberi.
(Social-Demokraten 6. november 1881).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar