Kvindens Menneskerettigheder. (Efterskrift til Politivennen)

(Af V-r.)

Det paaligger ikke Kvinden at bevise sin Ret til Lighed for Loven; som Menneske kan hun gøre Fordring paa Menneskerettigheder. Mændenes eneste Overlegenhed, fysisk Styrke, giver dem ikke Adkomst til al undertrykke Kvinderne, saa sandt som Magt ikke er Ret. Ret er Lighed for Loven; Kvindens Ret er Ligeberettigelse med Manden. Ingen Forrettigheder, ingen Undtagelseslove. Der staar nok skrevet, at Kvinden skal være Manden underdanig; men det vil kun sige, at Konen saa vidt mulig skal rette sig efter hvad Manden med Billighed forlanger, ikke at Mændene skal herske. Magt er Dyrenes Ret. Den lige Stemmeret for alle Voksne er den eneste mulige Forfatning for Fornuftvæsner, naar man ikke kan faa en Engel til Konge. Lighed for Grundloven: lige Stemmeret; ved denne konstateres Samfundsviljen, Folkeviljen, denne moralske Avtoritet, Suveræn og Majestæt, som Ingen vover at trodse, naar den blot respekterer sit eget Princip: Lighed for Loven. Først da kan man tale om Frihed; man kan ikke kalde et Folk frit, naar den ene Halvdel ikke har mere Frihed, end den anden Halvdel vil unde den.

Ved Kvindens Optræden paa den politiske Skueplads vil der for det første blive gjort en Ende paa det ogsaa i Fredstid fordærvelige Krigsvæsen, som er Hendes Natur imod. En fælles-evropæisk Folkevæbning, til Værn for Evropas forenede Fristater mod Kinesere og andre Barbarer, maa Kvinderne paa Grund af deres Moderpligter være fritagne for at deltage i.

Den fuldkommen lige Adgang til Embeder, Handel, Haandværk og al anden Erhverv, der sætter Kvinderne i Stand til at ernære sig paa enhver passende Maade, vil dernæst sætte en Stopper for "Prostitutionen", hvad enten denne nu bestaar i at udleje sig i time- eller maanedsvis, eller at sælge sig for Livstid.

Udryddelsen af dette hæslige Par Karrikaturer af Mars og Venus, der avler Drukkenstab, Pest og al Landsens Daarligheder og Ulykker, vil vel bringe Befolkningen til at vokse rask ; men den milde Moder ord har endnu Plads til Mange; og naar "Fornuftgiftermaalenes" Tid er forbi, vil Efterkommerne blive fornuftigere, og finde bedre Raad mod Overbefolkning.

Ogsaa paa ethvert af Aandens Gebeter har Kvinderne endog i deres hidtidige fortrykte Stilling kunnet maale sig med Mændene; hvem ved, hvad Kvindeaanden i Frihed, denne Livsbetingelse for Aanden, vil kunne udrette? Og hvad Menneskeaanden, som først kan udfolde sig helt ved i den forenede Virksomhed af frie Mænd og Kvinder, formaar, derom kan man ikke i en Gang have nogen Anelse. Mange berømte Mænd have tilstaaet at være blevne inspirerede af en Kvinde. Sagnet fortæller, at Paradiset tabtes ved den første Kvinde; maaske det kunde genvindes ved hendes Døtre, naar Retten træder i Stedet for Magten; thi Retten er Fornuften, det Gode; Magten er Lidenskaben, det Onde, Synden.

Kvinderne gøre nu deres Fordringer, gældende, og at de, uagtet deres Svaghed, ikke mangler Mod, viser Navne som Louise Michel og Sophie Perowstaja. De har Aartusinders Uret at hævne, og de er, efter Historiens Vidnesbyrd, under Revolutioner de frygteligste Modstandere. Under Lighed for Loven kan derimod ingen gøre Revolution. Det skulde Magthaverne betænke, og forsøge at afvende Stormen, hvis det endnu er tidsnok, ved at bøje sig for Retten: Lige Stemmeret for alle Voxne. Ingen god Borger kan gøre Fordring paa privilegeret Stemmeret. Naar de Priviligerede siger, at Befolkningen ikke er moden til fuld Frihed, kan man svare dem, at de Priviligerede endnu mindre er "modne" til at være Formyndere for Folket. Efter Naturens Orden, eller rettere sagt efter Fornuftens Orden, skal ingen have mere Indflydelse paa Lovgivningen end den, hans egen Stemme kan give; hverken mer eller mindre. Vor Tids Mænd er ikke Kvinderne saa overlegne, at de bør være deres Formyndere. Desto urimeligere er Mandens Myndighed til at skalte og valte med Konens Ejendom, hvilket vedvarer endnu trods Bajers Kvindelov.

Denne meningsløse Raadighed i Forbindelse med den ringe Straf for Mishandling af Hustru, som Dommerne i vor dyrebeskyttende Tid er tilbøjelige til at sætte lidt under Straffen for Dyrplageri, gør Konerne til Slavinder, naar de, som otte er Tilfældet, falder i Hænderne paa en daarlig Mand. Men ogsaa den ugifte Kvindes Stilling er endnu elendig. Den fattige Kvinde er henvist til den tjenende Stilling, hvor under den store Tilstrømning Kaarene er saa slaviske, at hun fristes ind paa Prostitutionen eller til at gifte sig for at blive forsørget. Den lige Adgang til Erhverv og lige Betaling for Mands- og Kvindearbejde osv. vilde forbedre Tjenestepigernes Stilling. De bedre stillede Kvinder fortabe sig, af Mangel paa nyttig Virksomhed, i Pjank og Pjat, og gifte sig "standsmæssig". Naar man endnu, ligesom i Diogenes' Tid, maa lede efter Mennesker, er Grunden den, at Ægteskaberne i Reglen sluttes af andre Hensyn end det eneste rigtige: Tilbøjelighed, og altsaa er usædelige. Forældrenes Synder komme over Børnenes Hoveder som det hedder. De uægte Børn, der er Frugten af forholdsvis mere sædelige Forbindelser, kunde blive Jordens Salt; men de forulykker ofte ved den haarde Skæbne, der falder i deres Lod. Allerede i Vuggen berøves de tidt den anden Betingelse for at blive et helt Menneske: Modermælken, som stilles til Disposition for de Riges Børn. Naar Samfundsordenen tillod dem, der hører sammen, at blive sammen, vilde Skilsmisser, selv i frie Ægteskaber, være sjældne, og der vilde opvokse en Slægt af rigtige Mennesker, i Stedet for som nu i mange Tilfælde aandsløse Skabninger, Mennesket, der har Spiren til saa store Evner, at deres Grænser ikke lader sig bestemme, bliver ofte paa Grund af ydre Forhold, den elendigste Skabning. Det er ikke, som man plejer at antage, Verden, der er daarlig, men Lovene, som er blevne paatvungne Folket af herskesyge Magthavere. Daarlige Love giver daarlige Mennesker. De Forhold, hvorunder Menneskene opvokse, har megen Indflydelse paa deres Udvikling.

(Social-Demokraten 3. november 1881).