Brev fra Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Brugen af Dansk i Sønderborg Kredsdag. Landdagens Stilling dertil. [-]

Under 20 Novbr 1883 har otte Medlemmer af Sønderborg Kredsdag indgivet en Petition til den prøjsiske Landdag, i hvilken der andrages paa, at de ved Forhandlingerne i den sønderborgske Kredsdag (Amtsraad) tillades at bruge det danske Sprog ved Siden af det tyske. Til Motivering af dette Andragende anførtes, at Befolkningen paa Als og i Sundeved er af dansk Nationalitet og altid har talt dansk. I Landdistrikterne hører det den Dag i Dag til en Undtagelse, at nogen forstaar det tyske Sprog nogenlunde endsige er i Stand til temmelig korrekt og med den i en onentlig Debat fornøden Lethed at betjene sig af samme. Præster og Lærere, en lille Del af Kommunalembedsmændene og en yderst forsvindende Brøkdel sydfra indvandrede tale tysk, den indfødte Landmand er derfor yderst sjælden i Stand dertil. Men hvad der gjælder om Befolkningen i det hele taget, det gjælder ogsaa om de af dens Midte valgte Repræsentanter paa Sønderborg Kredsdag. Indtil Udstedelsen af Sprogreskriptet af 28de August 1876 har det ikke været nogen forment i Kredsdagen, at tolke sine Følelser i det vante Sprog. Medens det nu i Henhold til denne Lov er tilladt Haderslev Kredsdag Brugen af det danske Sprog ved Siden af det tyske, er denne Undtagelse slet ikke bleven Sønderborg Kredsdag til Del, skjønt Trangen var lige saa stor for Sønderborgs vedkommende som for Haderslevs. Følgen heraf er, at mange af Kredsdagens Medlemmer tvinges til at indtage deres Sæde som Statister. Af Forhandlingerne forstaa de lidet eller intet og i ethvert Fald er de absolut forhindrede i at udtale sig. En grundig Dom formaar de derfor ikke at danne sig før Afstemningen og Protokollen maa de underskrive i blind Tro. For at undgaa disse store Misligheder, er det derfor nødvendigt at tillade Brugen af det danske Sprog ved Siden af det tyske. Alle Skridt der hidtil er gjorte i saa Henseende har ikke ført til noget Resultat; paa en Henvendelse til Indenrigsministeren i Avgust 1881 har man ikke faaet noget Svar

Dette Andragende har den 13de ds. været til Forhandling i den prøjsiske Landdags Petitions-Udvalg. Den deputerede Hans Lassen fra Lysabild var indbudt og motiverede Petitionen. Indenrigsministeriets Kommissær gjorde bl. a. gjældende, at Sønderborg Kredsdag var sammensat af 13 national sindede Medlemmer og de otte Underskrivere af Petitionen, der tilhørte det dansksindede Oppositionsparti. Af sidstnævnte kunde fire tale og de andre fire vel nok forstaa tysk. Forøvrigt fandtes der en Mængde Personer i Kredsen, der var det tyske Sprog fuldkommen mægtig og hvad Dannelse, Formue og Karakter angik meget godt egnede sig til Kredsdagsdeputerede. Siden Efteraaret 1880 havde der i Nordslesvig udviklet sig en betydelig Agitation for Bevarelsen af det danske Sprog og til Forhindring af det tyske Sprogs Udbredelse. Af disse Grunde havde Indenrigsministeren ikke set sig foranlediget til at anbefale Petitionen hos Hs. Majestæt Kongen.

Den deputerede Lassen svarede, at Petitionen ikke havde nogen Agitation til Hensigt. Et Medlem af Udvalget gjorde gjældende, at 89 pCt. af Befolkningen i Sønderborg Kreds var af dansk Nationalitet og androg derfor paa at anbefale Petitionen til Statsregeringens Overvejelse. Herimod gjordes bl. a. gjældende, at Petitionen kun var underskrevet af otte Kredsdags Medlemmer; at Loven af 1876 kun tillod Brugen af et fremmed Sprog ved Siden af det tyske i højst 20 Aar, at det nu da 8 Aar allerede var forløbne, ikke syntes raadeligt for Fremtiden at gjøre Undtagelser, og at Landraaden i Sønderborg Kreds ikke var det danske Sprog mægtig. Paa Andragende af Udvalgets Referent blev derpaa Overgang til Dagsordenen besluttet.

(Morgenbladet (København) 24. februar 1884).