I "Flensborg Avis" læses følgende særdeles interessante Redegiørelse for Sprogforholdene i Nordslesvig i Nutiden, hvor Grænsen for Tiden findes mellem dansk og tysk Sprog:
Flensborg, der i lange Tider har været overveiende tysktalende, ligger endnu paa Sproggrænsen. Nord for Flensborg Fjord et Folkesproget dansk. Den eneste Undtagelse danner Kobbermøllen ved Krusaa, hvor der har dannet sig en Koloni af Fabriksarbeidere, der hovedsagelig tale Plattysk. Skjønt man om Sommeren hører mest Tysk paa Beværtningsstederne ved Fjordens nordlige Kyst, er Folkesproget dog udelukkende dansk; Publikum paa de nævnte Beværtningssteder bestaar jo af Badegjæster fra Tyskland og af Flensborgere. Paa Kobbermøllen nar findes der nord for Flensborg Fjord ikke nogen Landsby, hvor Beboerne tale Plattysk. Høitysk forekommer her sjælden som Familiesprog, for det meste kun hos indvandrede Tyskere.
Syd for Flensborg Fjord ophører det danske Sprogs Herredømme. Angel har omtrent fuldstændig givet slip paa sit gamle danske Modersmaal. Det kan man endnu komme frem med dansk Sprog i den største Del af Nordangel; men det bruges i daglig Tale mellem Beboerne kun et Par Steder ved Kysten. Det angelske Plattysk er imidlertid saa fuldt af danske Ord, Former og Vendinger, at det danske Sprog under forandrede Forhold vistnok vilde have let ved at leve op igjen. For Tiden har det kun lidet Raaderum.
I Vestangel kan man i Almindelighed endnu forstaa Dansk. Dog er Plattysk raadende i Adelby Sogn, og der tales vistnok kun lidet Dansk i Lille Solt Sogn. Oversø Sogn, hvor der for en Menneskealder siden næsten kun taltes Dansk, medens Plattysk nu har faaet Overhaand, ligger nu paa Grænsen. I Siversted Sogn kunne ældre Folk i Almindelighed nok tale Dansk, men Grænsen maa fra Oversø dog rettest drages over eller langs Sognene Eggebæk og Jørl til Fjolde, hvor man for Tiden dog kun tildels kan tale Dansk. Derfra gaar Sproggrænsen vest om Læk og Klægsbøl, der ere dansktalende, over Humtrup, Aventoft og Nykirke til Rodenæs, hvilket Sogn ligger en Mils Vei syd for Højer. Nord for denne Grænse tales overveiende Dansk; dog har Plattvsk nogle Steder faaet stærkt Indpas, saaledes i Nørre Haksted Sogn. De danske Grænsesogne ere Hanveds, vest for Flensborg, Banderup, Hjoldelund, Læk, Klægsbøl, Brarup, Sønder-Løgum og Ubjerg syd for Tønder. Nord for Vidaaen, der paa sin sidste Strækning løber syd for Tønder, Møgeltønder og Høier, tales der ingen Steder Plattysk, i Tønder By derimod, ligesom i de andre Kiøbstæder, noget Høitysk, hovedsagelig i tyske Embedsfamilier, dog ogsaa, af Hensyn til den tyske Skoleundervisning, i ikke faa Familier af Borgerskabet.
Sprogforholdene i Sønderjylland kunne i faa Ord betegnes saaledes. En Mils Vei syd før Højer begynder det frisiske Folkesprog, der er herskende paa et smalt Kyststrøg i den sydvestlige Det af Landet, forøvrigt tales der Dansk nord for en Linie fra Flensborg til Læk, og det danske Sprog gaar desuden i en Bue mod Syd ned til Hjoldelund, der ligger rigelig en Mils Vei nordøst for Bredsted, over tre Mil sydvest for Flensborg og rigelig to Mil nordøst for Husum. Syd for den buede Linie Flensborg-Hjoldelund-Læk tales der kun lidet Dansk. I Trekanten mellem Flensborg, Hjoldelund og Læk er Dansk i Overvægt; nord for en lige Linie Flensborg-Læk findes Tysk omtrent slet ikke som Folkesprog.
Indenfor Trekanten Flendborg-Hjoldelund-Læk, ligesom i alle syd og øst derfor liggende Distrikter, er Tysk eneraadende som Kirke- og Skolesprog, altsaa, foruden i de fire Sogne i Flensborg Kreds, hvor Tysk er det fremherskende Folkesprog i Fort, Oversø, Eggebæk og Nørre Halsted, hvor de to Folkesprog nok omtrent holde hinanden Stangen, samt i Fjolde Sogn i Husum Kreds, tillige i de fortrinsvis dansktalende Sogne Hanved, Balsbøl, Store-Vi og Banderup i Flensborg Kreds. Hioldelund i Husum Kreds og Læk i Tønder Kreds Nord for Linien Flensborg Læk er der udelukkende tysk Kirke- og Skolesprog i de to danssktalende Sogne Karlum og Sønderløgum samt blandet Kirkesprog og tysk i Skolesprog i følgende Sogne: Bov, Medelby, Ladelund, Brarup, Sønder-Løgum, Ubjerg, Burkal og, saa vidt vides, Tinglev. Nordligere turde der, foruden i Kjøbstæderne og Flækkerne, kun være indført tysk Gudstjeneste nogle Gange om Aaret i Ri? ved Aabenraa.
Der arbeides altsaa baade paa den nuværende Sproggrænse og nord for denne trolig paa at trænge det danske Sprog imod Nord. Naar man spørger om, hvilket Værn det danske Sprog har i denne Kamp, da maa der desværre svares: intet. Det er næppe nok, at der kan gjøres Regning paa, at Beboerne virkelig have nogen dybere Kjærlighed til deres Modersmaal og ville holde fast paa det. Man maa ikke glemme, at dette Modersmaal altid, paa de 14 Aar nær fra 1850-1864, har været tilsidesat og krænket af Myndighederne, og at Sprogordningen af 1851 paa Grund af de uheldige Forhold ikke kunde medvirke til at fremme Kjærligheden til Modersmaalet i de Egne, hvor det danske Sprog blev indsat i sin Ret. Modersmaalet har derfor i disse Egne aldrig havt den ansete Stilling, at Beboerne af de udvortes Forhold kunde faa en Følelse af dets Værd og Betydning. Desuden kan det jo ikke nægtes, at det levende danske Folkesprog har lidt under den Vanrøgt, der er bleven det til Del, og at det ogsaa af denne Grund ikke har saa megen Modstandskraft, som det ellers vilde have. Da der ikke læres et dansk Ord i Skolerne, kan Ungdommen hverken læse eller skrive Dansk. De danske Bogsamlinger, der vare oprettede i det blandede Sprogdistrikt i Aarene før 1864, bleve adspredre under og efter Krigen, tildels opbrændte af fremmede Soldater. Der gjøres for Tiden saa godt som intet for at udbrede dansk Læsning i de nævnte Egne. Sprogforeningen mener, at den for Tiden næppe kan magte at optage Kampen saa langt imod Syd; i alt Fald holder den sig i sin Virksomhed næsten udelukkende til Nordslesvig. Den danske Presse har kun ringe Indflydelse i disse Distrikter. Beboerne bleve i Aarene efter 1864, da de danske Blade vare undertrykte, vænnede til at læse tyske Aviser, for saa vidt Bladhold overhoved er almindeligt i disse Egne, hvor der ikke hersker stor Velstand. Dernæst skorter det den danske Presse paa Midler til at udvide og befæste sin Indflydelse i de mest udsatte Egne.
Skal man i faa Ord betegne det dansk Modersmaals Stilling paa dets nuværende Grænse, saa er den saaledes: Der hviler et stærkt Tryk paa det danske Spog, og det trænges fra alle Sider. I Almindelighed vilde Befolkningen nu ikke være uimodtagelig for dansk Paavirkning; men næsten alle aandelige og materielle Hiælpemidler ere tilstoptsede. Modersmaalet er stærkt truet; men det vilde efter al Sandsynlighed, naar Lykken igjen tilsmilede den under forandrede Forhold, i særdeles kort Tid vinde ny Kraft ikke blot til at hævde sig, men ogsaa til at gjenvende sit tabte opland.
(Nationaltidende 14. februar 1884).
Flensborg Avis blev og bliver udgivet i daværende Sydslesvig, nu Slesvig. Den henvender sig til det danske mindretal syd for grænsen. 1. januar 1869 udkom Flensburger Anzeiger på tysk men i dansk ånd. Det blev overtaget af skolebestyrer Chr. F. Monrad, Gustav Johannsen og fabrikant A.G. Freudenreich som ændrede navnet til Flensborg Avis oktober 1869 med med Gustav Johansen som udgiver og fhv. Løjtnant C.A. Willemoes (brodersøn til søhelten Peter Willemoes) som redaktør indtil 17. januar 1870 hvor Gustav Johannsen selv overtog redaktørposten og kort tid efter Karl Emil August Vennervald. Mens Gustav Johansen var moderat linje, blev den næste redaktør fra 1883, Jens Jessen mere stridbar. Mellem 1879 og 1889 var oplaget steget fra 800 til 4000. Efter 1920 kom størstedelen af abonnenterne nord for den nye grænse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar