Tiltalt for at have dræbt sit Barn. (Efterskrift til Politivennen)

Arrestantinden under en i Lørdags af Kriminalretten paakendt Sag Birthe Kathrine Olsen, der er født den 21de Juni 1860, blev, medens hun i forrige Aar tjente i Værløse, bekendt med en samme Steds tjenende Karl, og Følgerne af dette Forhold udeblev ikke længe. Da hun mistvivlede om at kunne faa Hjælp af Karlen og ikke længer kunde være i Uvished om i hvilken Tilstand hun befandt sig, besluttede hun kort efter Nyaar d. A. at føde i Dølgsmaal, og hvis Barnet levede, da at dræbe det, idet hun ikke troede selv at kunne forsørge det og frygtede for at paadrage sig Ubehageligheder, saafremt Fattigvæsenet, der havde maattet overtage Forsørgelsen af et af hende i 1882; født uægte Barn, blev nødsaget til ogsaa at tage sig af det Barn, hun nu ventede at bringe til Verden. For at faa Lejlighed til at udføre sin Beslutning skaffede Arrestantinden, der fra November f. A var kommen til at tjene paa en Gaard i Horns Herred, sig den 30te Jannar d. A. Tilladelse til midlertidig at forlade sin Tjeneste under Paaskud af, at hun vilde lage til sin Moder og forblive hos hende, indtil Fødselen var overstaaet, og hun flakkede derefter nogle omkring, indtil hun den 4de Febr. b. A. fik Logis her i Staden i Cort Adelersgade. Her fødte hun Natten imellem den 7de og 8de f. M. Kl. ca. 12 hemmelig et levende Drengebarn, og næste Formiddag forlod hun Logiset, medtagende Barnet i den Hensigt snarest muligt at drukne dette. Hun gik ud af Byen og henad Roskilde Landevej uden at kunne bekvemme sig til at dræbe Barnet paa denne Maade, men idet hun fastholdt sin Beslutning om at ombringe dette, undlod hun - der iøvrigt slet ikke siden Fødselen vil have kunnet faa Barnet til at tage Næring - efterhaanden forsætlig at give det Die og at tildække det behørig, i den Tanke, at Kulde og Sult skulde bevirke dets Død. Da hun imidlertid Kl. henved 7 om Aftenen var kommen i Nærheden af Gaarden Sophielund og mærkede, at Barnet stedse var levende, eftersom det skreg, besluttede hun at gøre Alvor af sin første Plan. Hun følte sig den Gang legemlig mat, men, fraset en noget betaget og bedrøvet Stemning, kan hun dog ikke antages at have befundet sig i nogen hende usædvanlig sjælelig Tilstand. Fastholdende sin seneste Beslutning begav hun sig straks hen til en ved Vejen til Sophielund værende Latrinkule, i hvilken hun kastede Barnet, der straks sank. Om det levede i dette Øjeblik, bemærkede Arrestantinden ikke; det hverken skreg eller rørte sig, men efter hendes Forklaring havde det - som anført - skreget højt et Par Minuter i Forvejen og var vel koldt, men ikke stift at føle paa. Barnets Lig blev senere fundet paa det angivne Sted, og en Obduktion foretoges, hvorved konstateredes, at Barnet har været fuldbaaret og levet nogen Tid efter Fødslen, hvorhos det maatte antages som i højeste Grad sandsynligt, at Barnet har levet, da det blev kastet i Latrinkulen, og at det har fundet sin Død her ved Kvælning. Under Sagen mod Arrestantinden fremkom Oplysninger, der tydede hen paa, at hendes mentale Tilstand ikke var normal; hun blev derfor indlagt paa Kommunehospitalet til Undersøgelse af Retslægen, hvis Erklæring gik ud paa, at Arrestanten kun har meget indskrænkede aandelige Evner; om almindelige Forhold kan hun udtale sig nogenlunde fornuftigt, og hendes Skolekundskaber ere ikke synderlig slettere end almindelig hos Personer af hendes Stand, men hun er sløv, fjoget og taler med besynderlig Ligegyldighed om sin Forbrydelse, hvis Betydning hun aabenbart ikke fatter i dens fulde Udstrækning. Retslægen udtaler derefter som sin Overbevisning, at ihvorvel Arrestantinden ikke kan siges at mangle Forstandens fulde Brug eller savne al Begreb om sin Forbrydelses Strafbarhed; ere hendes uandelige Evner dog saa mangelfulde, at hun aabenbart ikke er i Besiddelse af den fulde Tilregnelighed, der findes hos sunde og normalt udviklede Personer. Til dette Resultat, som tiltraadt af Sundhed Kollegiet, fandt Retten ganske at kunne slutte sig, og ved Dommen blev Arrestantinden anset efter Omstændighederne med Tugthusarbejde i 8 Aar.

(Social-Demokraten 6. juni 1884).

Sophienlund var navngivet efter embedslæge Bertel Friis Thorbjørn Ribers (1791-1865) kone. Han havde erhvervet gården i 1833. Den lå i Hvissinge nær ejerlaugsgrænsen til Glostrup. Den var i 1883 blevet overtaget af Vilhelm Sørensen i 1883. Hovedbygningen stod i hvert fald frem til 1910. I 1915 blev der etableret en biscuitfabrik på ejendommen.

Det var i Cort Adelersgade på en uspecificeret adresse. Birthe Kathrine Olsen natten mellem den 7. og 8. maj 1884 fødte et drengebarn. Hun var flyttet dertil 4. februar 1884. Gaden var blevet anlagt fra 1870. Herfra begav hun sig den 8. maj kl 19 ud på en vandring mod Roskildevejen til Sophienlund i Glostrup hvor hun kastede de i en latrinkule. Foto Erik Nicolaisen Høy.