Professor Goo's andet Vælgermøde holdtes i Aftes i Nørre Allgades Gymnastiksal. Ved Indgangen omdeltes en Løbeseddel fra det socialdemokratiske Arbejderpartis Valgkomite med indstændig Anmodning til Vælgerne om endelig at vise Ro og Besindighed og at undgaa alt, hvad der kunde give Politiet Lejlighed til at gribe ind. Denne Opfordring frugtede imidlertid ikke meget; Mødet blev meget tumultuarisk, vel nærmest paa Grund af den Maade, hvorpaa det var arrangeret. Højremændene havde fortrinsvis Adgang paa Billetter og havde omtrent fyldt Salen, inden der blev givet Adgang for Arbejderne, og da Salen var fyldt, spærrede Politiet Adgangen til Skolegaarden Arbejderne skaffede sig imidlertid Adgang til en tilstødende Skolegaard, klatrede over et Plankeværk og trængte ind i Skolen.
Mødet var da forlængst begyndt under Ledelse af Tømmermester Jørgensen, der strax erklærede, at kun Vælgere i Kredsen vilde faa Ordet. Professor Goos gav en Regegjørelse af sit Forhold til "den ny Socialist". Meningen med Møderne var jo at forhandle om Sagerne - ytrede han og ikke at forlade sig i Angreb og Stridigheder af personlig Natur. Ved Holms' Møde var det lykkedes at give Forhandlingen en væsenlig saglig Karakter, men ved Talerens Møde i Suhmsgade var det lykkedes en Mand, som ikke hørte til Valgkredsen at drage et personligt Moment frem, hvorved Mødet fik en tumultarisk Karakter. Da han ikke kunde faa Ørelyd den Gang, vilde han nu, medens der var nogenlunde Ro, udtale sig om det fremdragne Punkt. Han mente alt at have gjort det; men da hans Modstander i Suhmsgade mente, at der ved Ordet "Penge" var kommen et nyt Moment ind - skjønt en Støtte, der ydes fattige Arbejdere, ikke let kan ydes uden ved Penge tillige - saa vilde han her meddele Grundlaget for Forhandlingerne angaaende "Den ny Socialist". Han havde ikke inspireret dette Blad eller skrevet i det. (Hør! Goos leve !) Der var sket Henvendelse til ham af en Kreds af Arbejdere, antagelig fordi han repræsenterede 5te Kreds og fordi man ansaa ham for arbejdervenlig (Aa! Bravo! Goos leve!) Disse Arbejdere vare Socialister, men de vilde holde Politiken udenfor de sociale Reformer. De ønskede Afskaffelse af Entreprisesystemet ved Jærnbanearbejde og en pekuniær Hjælp til deres Organ "Den ny Socialist", og som Folketingsmand for en Kreds, der tæller mange Socialister, fandt han det ikke afgjørende, at de var Socialister (Munterhed. Ny Hurraraab af Højre) Ja havde jeg ikke haft Interesse for Arbejdersagen, havde jeg aldrig stillet mig i denne Kreds. Vel bekæmpede han Socialismen, men det var ikke nok at bekæmpe den theoretisk. Braaden skal brydes ved praktiske Foranstaltninger, og Muligheden for at komme ind herpaa var givet ved det Program, "Den ny Socialist" stillede sig (Afbrydelse. Stærk Meningskamp.) Han havde endnu en Hensigt med at støtte Bladet. Den nuværende Ledelse af den socialistiske Bevægelse oprørte ham (Den er Dem for stærk. Ny Afbrydelser. Klappen. Trampen og Piben.) Han havde følt sig oprørt over, at Lederne vedligeholdt Utilfredshedens Aand og stillede sig fjendtlig til Samfundet. Naar hans Modstandere nu raabte paa Skandale, da tog han det med Ro, med den samme Ro, som de, der rettedes paa hans Embedsførelse. Talerens Modkandidat vilde ikke forhandle, uagtet Lovforslagene hang som modne Frugter, som man blot behøvede at plukke. (Latter og Bifald). Hvorledes kunde Holm forsvare, at han ikke vilde forhandle om Levnetsmiddelloven, om Alderdomsforsørgelsesloven og Valgkredsenes Omordning? (Guldregn!) Holm vilde ikke arbejde for Forsvarssagen; det betragtede Taleren som meget sørgeligt og uforsvarligt. (Bifald, stærk Hyssen.)
Paa dette Tidspunkt var det lykkedes den store Skare af Arbejdere, som man vilde holde ude, at naa ind i Salen. Goos fortsætter; Jeg stiller mig som Højremand (Ned med ham! Øredøvende Klappen, Hujen og Piben.) Naar blot man vilde forhandle ... (Nej, Her er ikke Plads. Ud i Gaarden' Smid dem ud! Goos leve! Hurra og Piben. Holm leve! Stormende Hurra. Her er ingen Plads, lad os gaa udenfor! Nej?) Arbejderne havde nu i Kileform trængt sig frem imod Talerstolen og beherskede fuldstændig Situationen Der raabtes paa Holm; men det er ikke Dirigenten muligt at skaffe Ørenlyd. Højremændene trængtes mere og mere op i en Krog af Salen under Leveraab for Holm og Afsyngelsen af Socialisternes Marsch. Dirigenten erklærer Mødet for hævet paa Grund af Tummelen, men høres kun af de nærmest staaende. Endelig lykkedes det Politiet at bryde Hr. Goos og hans Meningsfæller en Vej gjennem den tæt stuvede Masse; man saa Hovedet af Folketingskandidaten svinge frem og tilbage i det oprørte Folkehav, indtil det havde naaet Udgangen. En talrig Skare ledsagede Hr. Goos til hans Bolig paa Nørrebrogade, uden for hvilken der i nogle Øjeblikket var sort af Mennesker. En Del raabte: Goos leve! en større Del: Holm leve! Vognfædslen maatte standse, men paa Politiets Opfordring til at passere, spredtes Mængden strax, og enhver gik til sit.
(Morgenbladet (København) 20. juni 1884).
Ifølge Kraks vejvisere for årene omkring 1884 boede professor Goos på Bernstorffvej 4 og ikke på Nørrebrogade.
Ved valget tabte Goos til socialdemokraten Peter Thygesen Holm (1848-1898). Han var skræddersvend og var 1874-1879 bestyrer for Skræddernes Produktionsforening. Ved valgene i 1881 tabte Holm. Efter at blive valgt i 1884, blev han genvalgt 1887. I 1897 blev han valgt til Københavns Borgerrepræsentation, men blev året efter sigtet for at have misbrugt sin viden om kommende kommunale grundopkøb for egen vindings skyld. Han døde i Vestre Fængsels hospital, inden dommen blev afsagt.
Højrebladene om Valgformanden i 5te Kreds.
I Følge en Meddelelse, der fra paalidelig Kilde var kommet os i Hænde, underrettede vi umiddelbart før Valgene vore Palgere, specielt i 5te Kreds om, at nogle af Professor Goos' Tilhængere vilde forsøge paa at fremkalde Spektakler under deres Kandidats Foredrag, for derefter at kunne beskylde Arbejderne for at have hindret ham i at tale og ved Hjælp af den Antipathi for Arbejderne dette muligvis vilde fremkalde hos en Del ubekendte Valgere, at gøre et sidste Forsøg paa at faa Professor Goos valgt. Det synes nu, efter Udtalelser i forskellige Højreblade at dømme, at der ikke har været saa ganske faa Medlemmer af Højre, der i deres stille Sind har ønsket, at Valghandlingen i 5te Kreds skulde faa en tumultarisk Karakter.
Ovennævnte, af en Del Højrefolk lagte Plan, blev som bekendt forpurret, idet Valghandlingen sandt Sted i fuldstændig Ro. Dette skyldes selvfølgelig i første Række Arbejdernes politiske Modenhed, men samtidig maa det dog ikke glemmes, at den upartiske og mod begge Partier hensynsfulde Maade paa hvilken Valgbestyrelsens Formand, Borgmester Hansen, ledede Valghandlingen, har en meget væsentlig Del i, at Valget fik det smukke og værdige Præg, som det fik.
Det fremgaar nu af Højrepressen, at Partiet hellere havde set en Mand beklæde Formandsposten der ved at tage Parti for Højre muligvis kunde have foranstaltet de Optrin, som del ikke lykkedes Højres Spettakelmagere at fremkalde, og den "ordensvenlige" Presse lader nu efter bedste Evne sit onde Lune gaa ud over Borgmester Hansen, der beskyldes for at have været partisk i Ledelsen af Valghandlingen.
Da der imidlertid ikke er noget at klage over følger det af sig selv, at de Ankeposter, der fremsættes, dels er aldeles indholdsløse, og dels ere Bevis paa, at Valghandlingen netop er ledet paa en aldeles upartisk Maade.
"Dagbladet" lader saaledes en Indsender i Gaar fremsætte to saadanne Ankeposter. Den ene gaar ud paa, at Borgmester Hansen skal have handlet "paritisk" ved med sit Vidnesbyrd at afkræfte en i et herværende Blad fremsat infam Beskyldning mod Hr. Holm, og den anden, at han betegnede Meddelelsen om, at der var forlangt Afstemning, som en "mindre behagelig" Meddelelse.
Hvad den første Ankepost angaar, blev Borgmester Hansens Udtalelse som bekendt fremkaldt ved, at Hr. Holm i Anledning af ovennævnte ærerørige personlige Angreb, spurgte en af Prof. Goos' Stillere, Tømrermester Jørgensen, om denne, der personlig kendte Holm og vidste, at det omtalte Angreb var ubeføjet, ikke fandt Anledning til at afkræfte det. Borgmester Hansen vilde imidlertid ikke tillade Hr. Jørgensen at besvare Hr. Holms Spørgsmaal, og dette kan dog vel ikke kaldes at have handlet i Hr. Holms Favør. Derimod havde han et tilstrækkeligt personligt Kendskab til Hr. Holm til at han i Følge sin egen Overbevisning kunde erklære Sigtelsen for utilbørlig og ubeføjet. Herpaa bygger faa "Dgbl." sin Beskyldning mod Valgbestyrelsens Formand for "Partiskhed". Enhver, der er i Besiddelse af en Smule fornuftig Tankeevne vil imidlertid let kunne indse det meningsløse i denne Beskyldning. Hvis Formanden derimod havde nægtet Hr. Jørgensen at besvare det stillede Spørgsmaal og ikke tilføjet sin egen Erklæring, vilde der have været Grund til at tale om Partiskhed i Højres Favør, en Udtalelse, der ganske sikkert ogsaa vilde være kommen frem.
Paa Grundlag af det næste Punkt er det aldeles meningsløst at rejse nogen Beskyldning, eftersom det hverken gør fra eller til, hvorvidt Valgbestyrelsens Formand finder den navnlige Afstemning "behagelig" eller "mindre behagelig". Faktisk var den "mindre behagelig", eftersom det var Regnvejr, og Afstemningen skulde foretages under aaben Himmel, men Forstandens Mening gør som sagt hverken fra eller til, idet den ikke i mindste Mande forrykker Resultatet af Afstemningen, hverken til den ene eller anden Side.
Endelig har Højre været hensynløst nok til at bebrejde Formanden, at han, efter forudgaaet Prøve, havde antaget nogle Arbejdere til Listeførere, som han sandt kompetente dertil. Ogsaa dette skal være et Bevis for "Partiskhed" og skal have bidraget til at fremkalde "Valgtryk". Enhver, der ved hvilken Indflydelse det har, naar samtlige Listeførere ere Højremænd og Arbejdsgivere, vil ogsaa vide at det kun er et simpelt Billighedshensyn, at der til Listeførere tilforordnedes Vælgere af begge de modstridende postliste Anskuelser, og at ogsaa Arbejdere faar Adgang hertil, naar de i øvrigt har Betingelserne for at kunne paatage sig dette Hverv. At Borgmester Hansen ved at tage de her nævnte Hensyn netop har handlet upartisk antager vi Enhver, som Partifanatismen ikke har berøvet Brugen af den sunde Fornuft, vil indrømme, ligesom vi stempler enhver Beskyldning for at der af Arbejdere gennem Fagforeningerne eller paa anden Maade er udøvet "Valgtryk", som Usandhed.
Det fremgaar ligeledes af "Dagbladet"s Artikel, hvad Højre forstaar ved en "upartisk" Valgformand, idet Skoledirektør Holbech nævnes som et Eksempel i denne Retning. Om ham fortæller Bladet, at hans "Upartiskhed fra ingen af Siderne nogensinde er bleven draget i Tvivl". Hvis "Dagbladet" ikke kan huske, hvad der gik for sig ved de sidste Landsthingsvalg her i København, vil vi minde det derom. Det var sidste Gang Skoledirektør Holbech ledede en Valghandling, og han baade ledede den og sluttede den paa en Maade, der var aldeles i Strid med Valgloven og saaledes, at Højre gik af med Sejren, til Trods for, at denne ubetinget vilde have tilfaldet Arbejderne, hvis Valgloven ikkevar bleven overtraadt af Valgbestyrelsens Formand.
Det er den Slags Valgformænd, Højre vil have, og det er en saadan Fremgangsmaade, Højre kalder "Upartiskhed". Det er ret betegnende for det udlevede "Regeringsparti", at det mener om sig selv ikke at kunne holde sig paa Benene uden ved den Slags Midler. Vi haaber imidlertid, at det ved kommende Valg ikke vil gaa til som "Dagbladet" præker. Dels mener vi nemlig, at der risikeres for meget ved gentagende at berøve Arbejderne deres borgerlige Rettigheder paa ulovlig Maade, og dels haaber vi, at der hos de Avtoriteier, der har med Ordningen af Valghandlingen at gøre, er en tilstrækkelig Grad af Følelse for Retfærdighed og Villighed til, at man i Fremtiden vil søge at forhindre en Fremgangsmaade som den, Hr. Holbech brugte ved Landsthingsvalgene, selv om en Klike ønsker, at Valgene skal foregaa paa denne Maade.
(Social-Demokraten 1. juli 1884).
Skoledirektør Jens Andreas Christian Holbech (1815-1885) var 1860 udnævnt til direktør for borger- og almueskolevæsenet i København. Han havde ledet en række valg, men var ved landstingsvalget 30. september 1882 blevet heftigt kritiseret for at have begunstiget Højre ved at tillade afvigelser i den foreskrevne valgordning. Afvigelserne blev begrundet i at valgkredsen var alt for stor, større end Grundloven bestemte. Men Holbechs forvaltning af "tillempningerne" kom i høj grad Højre til gode. Desuden trak valghandlingen i langdrag og mange arbejdere nåede ikke at afgive deres stemme da Holbech brat afbrød valghandlingen. Han kom efter dette ikke længere på tale som leder af valghandlinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar