S. C. Haubergs Maskinfabrik og elektrotekniske Etablissement, Tagensvej, blev i Torsdags Aftes forevist Repræsentanter for Pressen. Fabriksvirksomheden er beregnet paa alle Slags Maskiner, men som Specialitet vil den optage elektrotekniske Arbejder og særlig da Maskiner med Tilbehør for elektrisk Belysning. Fabriken paa Tagensvej er nyopført, og den store Maskinhal maaler fra ved Arbejdsmaskiner og Indretning med de største Etablissementer i Kjøbenhavn. Til at begynde med har man selv konstrueret og udført de to kraftige elektromotoriske Maskiner, som besørger Lokalernes Oplysning. Det er de kraftigste Maskiner af den Art, som hidtil findes i Danmark, og de forsyner alle de Belysningssystemer med Elektricitet, som Etablissementet har til Prøve og i Brug. Særlig Glødelamperne lyste hele Tiden smukt uafbrudt: ved Hjælp af matte Glaskugler gav de et behageligere og finere Lvs, end vi mindes at have set noget Steds, og de udmærkede siq fordelagtigt fremfor den sørgelige Belysning, som f. Ex findes i Rigsdagen. Hidtil har som bekjendt den elektriske Belysning her i Landet ikke formaaet ret at trænge igjennem, og Grunden er vel til Dels den, at de hidtidige Resultater ikke fuldt har tilfredsstillet. Der fortælles endog, at Direktør Rentz efter at have set, hvad der hidtil præsteres af elektrisk Belysning i Danmark, har frygtet for, at hans Selskab ikke skulde tage sig godt nok ud i den Belysning, og derfor bliver Cirkus oplyst ved Gas.
(Morgenbladet (København) 3. april 1886).
Fabrikant Sophus Christopher Hauberg (28. december 1848 i København – 7. marts 1920) studerede ved Polyteknisk Læreanstalt 1868-1871. I 1872 indtrådte i ledelsen af firmaet Hellerung & Haubergs Maskinfabrik og byggede 1885 byggede Maskinfabrikken S.C. Hauberg. 1888 blev direktør for aktieselskabet Koefoed & Hauberg og fra 1897-1916 for A/S Maskinfabrikken Titan. Den lå langt uden for byen og der var kun en smal træbro (opført 1878) fra Sølvgade til Tagensvej over Sortedamssøen. Sophus Hauberg fik anlagt en dæmning og en hestetrukket sporvejslinje etableredes 1887 etableres fra Sølvgade ud til Tagensvej gennem det åbne land uden gade mellem Blegdamsvej og Jagtvej. Fælleden var militært område indtil 1899. Han var formand for Dansk Arbejdsgiverforening 1911-1920. Bror til museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Christian Hauberg. Et værelse på Studentergården på Tagensvej blev skænket af Dansk Arbejdsgiverforening og opkaldt efter ham. Han er begravet på Vestre Kirkegård.
Hauberg var i 1897 medstifter (sammen med bl. a. Poul Marstrand (1851-1902) af Titan A/S (oprindeligt Koefoed, Hauberg, Marstrand & Helweg, Aktieselskabet Titan på Tagensvej 86. I 1897 opstod så Koefoed, Hauberg, Marstrand & Helweg, Aktieselskabet Titan ved en sammenslutning af de to nævnte industrivirksomheder. Efter fusionen var en industrigigant skabt, hvis eneste konkurrent var Thrige i Odense. Titan leverede bl.a. maskiner til Burmeister & Wain og til Polyteknisk Læreanstalt samt kraner, losseanlæg og spil til de dansk havne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar