I Følge et i Gaar gennem Ritzaus Bureau modtaget Telegram er det officielle Valgresultat i den 2den slesvigske Kreds, at Gottburgsen er valgt med 439 Stemmers Majoritet. Der er i alt afgivet 13,785 Stemmer.
Bladet "Dannevirke" har i sit Torsdagsnumer en detailleret Oversigt angaaende Valget, hvorefter Gottburgsen skulde være valgt med 913 Stemmers Majoritet. Af de i Følge Bladets Opgivelse afgivne 13,733 Stemmer er de 7,323 Stemmer faldne paa Gottburgsen, medens Johannsen har faaet 4,153 og Socialdemokraten Heinzel 2,257 Stemmer.
Hvad enten nu "Dannevirke" eller Ritzau har Ret, har Valgresultatet været en Overraskelse for alle Parter. I 1884 blev der ved Rigsdagsvalget der i Kredsen afgivet 12,363 Stemmer. Af disse havde Johannsen 4,826, Gottburgsen 6,617 og Henzel 920. Ved Valget i Mandags er det danske Antal af Stemmer gaaet ned med 673, medens Tyskeren Gottburgsen har vundet 706 og Heinzel 1,337 Stemmer.
"Dannevirke" udtrykker sin Sorg herover i følgende Ord:
"Hvad der herved turde forbavse mest, er, at Socialdemokraterne har kunnet møde med et saa stort Antal Stemmer. Derimod kan hverken Nedgangen i del danske Stemmeantal eller Forøgelsen i Antallet af Stemmer paa Embedspartiets Kandidat vække Forundring, naar der ses hen til Forholdene og den Indflydelse, den talrige Skare af Embeds- og Bestillingsmænd udøver. Dog havde man vistnok ventet et ganske andel Udfald af Valget i Flensborg By, skønt det vel heller ikke tør nægtes, at det overordenlig gunstige Resultat, der for G. Johannsens Vedkommende naaedes der ved Valget i 1884, har medvirket til, at Forventningerne med Hensyn til Valget i Mandags i Almindelighed har været for store. Man havde haabet, at i alt Fald en stor Del as Arbejderklassen lige som ved de foregaaende Valg havde villet stemme paa G. Johannsen. Dette skete ikke. Det var en Erfaring, man kan have Nytte af i Fremtiden." (!)
"Flensborg Avis" synes endnu mere ydmyget ved den Skuffelse, som det danske Parti har lidt. Det skriver saaledes:
"Paa Grund af Arbejdsløsheden og Nøden i den lange haarde Vinter er den største Del af Arbejdsklassen denne Gang dragen over i Socialisternes Lejr. Mange af dem har ved dette Brud med deres Fortid trøstet sig ved, at det ikke havde nogen videre praktisk Betydning, da de jo ved at stemme paa den socialistiske Kandidat ligefuldt vilde medvirke til at muliggøre et Omvalg, ved hvilket de saa altid kunde stemme paa Hr. Gustav Johannsen. Den moralske Betydning, det har, at de har unddraget vor Kandidat deres Stemmer, er der næppe tænkt meget paa.
"Det var givet, at naar Socialdemokratiet skulde have Held til at slaa sig op, saa maatte det ske ved Frafald paa vor Side. Den prøjsiske Kandidat havde sidste Gang 1631 St., og der var da i Byen 8-900 Embeds- og Bestillingsmænd. Naar man betænker den Indflydelse, som Magthaverne udøver gennem denne hele Hærskare, saa kunde man ikke vente, at Embedspartiet af det nævnte Stemmetal skulde have nogen at tabe til Socialdemokraterne. Derimod var det noget uventet, at Hr. Gottburgsens Tilhængere formaaede at drive deres tidligere Stemmetal endnu et Par Hundrede højere i Vejret. Deres voldsomme Agitation har altsaa ikke været ganske forgæves. Man tør imidlertid antage, at de nu have udtømt deres Kræfter, og at de næppe nogen sinde ville kunne naa højere op. Men paa den anden Side maa indrømmes, at vi under de nuværende Omstændigheder, naar vi næsten alene skulle være henviste til Mellemklassen af Borgerskabet, idet den største Del af Arbejderstanden svigter os, vistnok ikke ville vinde mange flere Stemmer, end vi have faaet.
"Det er en dyb Sorg og Skuffelse for os, at Arbejderstanden saa let har kunnet lade sig bevæge til at lade os i Stikken. Vi har tidligere med Stolthed kunnet henvise til, at saa godt som hele den uafhængige Arbejderbefolkning i Flensborg, for saa vidt den ikke var indvandret, stod paa vor Side. Prøjserne maatte nøjes med Embedsklassen, en mindre Del af Mellemklassen samt den afhængige eller indvandrede Del af Arbejderklassen. Det vil gaa vor Kandidat og enhver af os meget nær til Hjærtet, at en stor Del af Flensborgs hæderlige Arbejderbefolkning af de uheldige Tidsforhold har kunnet lade sig friste til at forlade den gamle Lejr. Aldeles bortset fra den Ydmygelse, som derved er beredt os, fyldes vi med dyb Sorg ved den Tanke, at mange Hundrede hæderlige Arbejdere, om end forhaabenlig kun for en Tid, har vendt os Ryggen for at søge Frelsen i de socialdemokratiske Lærdomme og hos deres Udbredere.
I de nærmeste Landsbyer ved Flensborg er det gaaet som inde i Byen. Næsten allevegne har Socialisterne vundet Terræn. I Angel derimod har Bønderne for godt Herredømme over Smaafolk, til at disse tør stemme paa en anden Kandidat end den, der vinder Bøndernes Bifald."
Der er en skøn Aabenhjærtighed i de ovenfor citerede Stykker. Det indrømmes, at Arbejderne har ladet Slesvigs nationalliberale Estruppere sejle deres egen Sø og kun modvilligt, hvor aabenbart Tryk af tyske Embedsmænd og danske Bønder tvang dem dertil, givet Embedspartiets Kandidat deres Stemmer. Det er den samme Slags Tyranni, som vi kender her hjemme fra, naar Højremænd er ude paa billigt Arbejderfiskeri i Anledning af Valg, medens de har de kære Arbejdere paa Læberne og Afskedigelserne i Lommen. Til alt Held umuliggøres denne Trafik for en Del i Tyskland, hvor Stemmeafgivningen er saa nogenlunde hemmelig.
"Flensborg Avis" lader i sin første Sorg sit Haab glippe fuldstændigt, idet Bladet ikke tror at vinde mange flere Stemmer ved kommende Valg, men senere mander det sig op til Troen paa, at de mange hundrede hæderlige Arbejdere forhaabenlig kun for en Tid har søgt Frelse i de socialdemokratiske Lærdomme."
Det er et meget forfængeligt Haab. Det nationale Hjort-Lorentzen-Ploug-Matzenske Flæsk er et umådeligt Surrogat for de slette Tider. At de slesvigske Arbejdere, som har givet Heinzel deres Stemmer, ikke mere længes tilbage til det forhenværende Fædreland, bør ikke forundre.
Som det nu staar til i Danmark skal del nemlig en mærkværdig Lyst til at ønske sig kaldt dansk Undersaat. Slemt er der i Tyskland med dets Undtagelseslov, men den er dog altid en Lov, som er vedtagen af Rigsdagen, hvorimod det er rent splittergalt i Danmark med dets Provisorier, som er fornægtede af Rigsdagen, men som desuagtet eksisterer i Kraft af den lille Bismarcks Vilje. Og saa temmelig ligegyldigt bliver det, om man har Bahnsonske Gendarmer med østerrigske Chakoter eller Bismarckske dito med Pikkelhuer at trættes med. Fædrelandet er kun, hvor der er godt at være.
De slesvigske Arbejdere har set rigtigt paa Sagerne, idet de sluttede sig til vort Broderparti i Tyskland. Og Valget af en Socialdemokrat vilde fuldt ud have været en tilstrækkelig Protest mod den Uretfærdighed, der ved Nordslesvigs Aneksion er tilføjet den danske Nation, medens det samtidig tillige var en Protest mod det Tyranni, som hver Dag udøves af den internationale Kapitalisme.
(Social-Demokraten 3. april 1886).
Paul Ludwig Gottburgsen. Wikipedia. Von Christian Alexander Tietgen - Eigenes Werk, CC BY-SA 3.0.
Paul Ludwig Gottburgsen (1832-1903) var jurist og borgmester. Da Aabenraas borgmester Lunn den 8. april 1864 blev suspenderet fra sit embede og ført til Flensborg, fungerede Ricardi en kort tid, men den 31. august 1864 blev han efterfulgt af advokat Gottburgsen fra Rendsborg. Han var desuden formand for Aabenraa Sparekasse 1864-1867. Den 8. april 1866 på Christian 9.s fødselsdag havde de dansksinde fejet gaden og bestrøet den med sand, grønt og blomster. Borgmester Gottburgsen lod det fjerne ved hjælp af fattiglemmer med koste. Han var af observans nationalliberal og gennemførte som borgmester en række forbedringer i Aabenraa, og han udnævntes i 1867 til medlem af kredsretten i Flensborg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar