En Ulempe ved den ny Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen)

Aabningen af den nye Bro over Søerne er efter hvad man slutter af Udtalelserne i Pressen bleven hilst fra alle Sider med en Tilfredshed, der har kastet Glemselens Slør over det langsomme Tempo, i hvilket Arbejdet en Tid lang gik for sig. Der ventes nu paa, at Broens anden Halvdel snarest muligt maa blive færdig for at give tilstrækkelig Plads til den stærke Færdsel.

Men Broen har, skønt den endnu er ufuldendt, ikke længere Nyhedens Interesse, og den Tilfredshed, hvortil den i Begyndelsen gav Anledning, er begyndt at give Plads for en Tilbøjelighed hos Publikum tit at faa Øje for dens Mangler.

En af disse har allerede meldt sig, og det endda paa en temmelig brutal Maade. Publikum er formelig faldet over den, medens hverken Magistraten eller Broens Konstruktører synes at have havt nogen Tanke for den! Tilstedeværelse.

Denne Fejl ved Broen er det Forhold, hvori dens Fortov staar til den øvrige Passage.

Som bekendt er Fortovet hævet nogle Trin over kjørebanen, og denne Foranstaltning kan være særdeles hensigtsmæssig, naar den kun har til Formaal at adskille Fodgængernes Passage fra Vognfærdselen. Men galt bliver det, naar Trappetrinene løber tværs over Fortovet og ligefrem danner Forhindringer for Fodgængerne.

Ved den Bygningsmaade, der er anvendt paa den nye Bro, danner Fortovet netop en saadan Forhindring. Trappetrinene, der fører ned til kiørebanen, fortsættes ved Broens Endepunkter i en Bue ind til Rækværket tværs over Passagen for Fodgængere. Disse maa derfor stige et Trin henholdsvis op eller ned, naar de enten skal ind paa Broen eller de forlader den. Om Dagen lader denne Evolution sig nogenlunde foretage, men om Aftenen er den ikke saa lidt vanskelig, og det gælder om at passe nøje paa, hvis man ikke vil risikere at brække Arme eller Ben.

Den nævnte Egenskab ved Broen har allerede givet Anledning til, at mange Mennesker er snublede, idet de selvfølgelig ikke bestandig gaar ag tænker paa, at Magistraten giver sig af med at spænde Ben for Publikum ved at stille de omtalte Forhindringer i Vejen for den almindelige Færdsel. Saa vidt os bekendt er dog endnu Ingen komne til Skade, men Ulykken lader næppe ret længe vente paa sig, hvis Passagen ikke bliver anderledes end den nu er.

Da Broen vedblivende er under Bygning er der forhaabenlig endnu Tid til at rette den her paapegede Fejl. Sker det ikke, bliver Broen aabenbart en  Benbrækkerpassage. der vil koste adskillige Medborgere deres Førlighed.

(Social-Demokraten 2. november 1886).

Dronning Louises Bro blev opført 1885-1887. Arkitekten var Vilhelm Dahlerup. Den erstattede Peblingebroen.

På dette samtidige foto kan det være lidt vanskeligt at se hvori problemet bestod, og ifølge Social-Demokraten den 23. februar 1887 blev trappetrinene da også fjernet og erstattet af en rampe fra stenbroen mod fortovet. I samme note bemærkedes at de fire ellers pompøse kandelabre ikke afgav mere lys end fire almindelige gadelygter.: Frederik Riise (1863 - 1933): Dronning Louises Bro (1884-1886). Kbhbilleder. Public domain.